Skigard 

Når jeg er som mest naken, blir jeg ekstra mottagelig for sanseinntrykk. Med ‘naken’ mener jeg følelsesmessig avkledd, hudløs. Da er også melankolien (eller nostalgien) på sitt mest fremtredende.

Det er ikke nødvendigvis direkte negativt for opplevelsene jeg har, blir sterkere da. Men det er viktig at det blir en balanse for det er ikke så bra om det bare vipper mot det triste. Professor i idéhistorie, Karin Johannisson, påpeker at det er stor forskjell på melankoli og depresjon, men depresjon har alltid vært et symptom i melankolien. «Melankolien er talende, depresjonen er taus», sier hun. Det er noe jeg absolutt kan relatere meg til. Når jeg er deprimert blir jeg taus, jeg mister ordene. Når jeg er i det melankolske hjørnet, opplever jeg det motsatte.

I går hørte jeg på en vise som jeg har hørt mange, mange ganger før. Den heter «Skigardvise». Låtskriver er visesangeren Stanley Jacobsen, det er også han som står bak visen «Imorgen, imorgon». Som sagt, jeg hørte på den og ble plutselig oppmerksom på teksten.

«Heilt innåt skogen står det ein skigard, mosegrodd og grå.
Han er til nedfalls og søkk isaman,
Men som eit minnesmerke der han står.
Ein gong var dette eit viktig stengsel
Som verna åkeren mot krøtterfot.
Men ein skigard kan 'kje vara evig, veit du,
Kan aldri vara evig.

Ein gamal skigard som står og vitnar om ei svunnen tid,
Det er ei soge om gamal storheit,
Kamp mot naturen, kamp som er forbi.
Nå vert det kjempa på andre frontar
Men skigardar, det har me lell.
Ein skigard kan 'kje vara evig, veit du,
Kan aldri vara evig.

Kva er ein skigard? Ein skigard er så mange rare ting:
Ein rad med stokkar sett som eit gjerde
Eller eit stengsel i ditt eige sinn,
Ein gamal fordom, eit raseskille,
Hat og misunning eller aversjon.
Men ein skigard kan 'kje vara evig, veit du,
Kan aldri vara evig.

Kvar du så snur deg, det er ein skigard mellom før og nå.
Ein skigard er som ei landegrense.
Ein skigard er eit stengsel for dei få,
Eit hat i hjarta, eit klasseskille,
Ein sjalusi, ein uvisshet, ein krig.
Men ein skigard kan 'kje vara evig, veit du,
Kan aldri vara evig.

Har du ein skigard? Å jau, du har nok ein, for alle har
Ein ting ein gjerne vil stengja ute,
Ein ting ein ikkja syna vil einkvar.
Men desse stengsler treng ikkje vara,
Ein skigard kan du kliva om du vil!
Ein skigard kan 'kje vara evig, veit du,
Kan aldri vara evig.»

Ikke en skigard, men likefullt et symbol på det forgangne

Jeg skal innrømme at jeg alltid har trodd sangen handlet om en skigard, kort og godt. Men så hørte jeg plutselig han sang: «kva er en skigard» [...] «ein rad med stokkar sett som eit gjerde, eller eit stengsel i ditt eige sinn. Ein gammal fordom, eit raseskille, har og misunning eller aversjon». Og senere: «Har du ein skigard? Å jau, du har nok ein, for alle har ein ting ein gjerne vil stengja ute...»

Den teksten gikk plutselig bare rett inn i hjertet mitt. Så enkel, men likevel så vakker.

Liker

Kommentarer

Toril,

Den sangen husker jeg kjempegodt. Vi lærte den på barneskolen 😊 Moro at du fant frem denne perlen 😊


Ønsker deg en kjempefin søndag <3 😊

Purr, purr, og bloggklem fra Toril og kattene

dixierose.blogg.no