Klokken er 12.46, det er lørdag, jeg sidder i rart tøj i sofaen efter at have spist min anden morgenmad for i dag. Pandekager med syltemøj. Dagen startede lidt tidligt for Kalle banan og jeg. Hele ugen har alle børn skulle vækkes lidt over 7, men lørdag er altid den sikre vinder når det kommer til at stå tidligt op. Jeg vågnede brat ved at Kalle kaldte på min inde fra hans lille seng. Muaaarrr, klokken var 6.15, jeg lå lige lidt og tænkte at han måske ville falde lidt hen igen. Eller drømte, for jeg nåede at falde i søvn igen, indtil han kaldte tre minutter senere. Det var min tur, så jeg stod op med ham. Vi sad i mørket pakket ind i hans juniordyne. Efter lidt tid pegede han på fjernsynet. Jeg tændte på Ramasjang, og som altid sagde han " ikke go", han vil kun se musikvideoer på musikkanalerne, så vi lå og rockede til at par gode sange. Lige indtil han sagde "maaad", hvilket betyder at det er blevet tid til morgenmad. Altid havregrød med smørklat, og gerne en stor klat.

De andre kommer efterhånden trissende på bare tæer ind over gulvet indtil vi alle fem sidder mast sammen i sofaen. Det er hyggeligt. Vi spiser morgenmad sammen alle sammen - Kalles nummer to. Derefter endte vi alle inde i vores seng, til hule under dynerne, koldbøtter, stå på hovedet og hoppe højt. Kalle fik bagefter et langt bad og derefter Selma. De kan begge sidde i vores lille plastik kar meget længe og dimse. Søren bagte pandekager imens og så var vi igen samlet rundt om vores runde bord. Kalles tredje gang inden klokken 12. Lille heldige mand. Alfred blev derefter hentet af en sød legeaftale, nu saver Kalle lur og vi er kun tre i sofaen. Nogen ser på ure og andre ser Ramasjang, mens jeg sidder og skriver dette. Udenfor skinner solen og tidligere sagde Alfred det lignede det var sommer. Jeg har ikke været ude, men det skulle være hundekoldt. Men det er rigtigt, det ser næsten sommerligt ud. Når Kalle har sovet, så må vi i noget rigtig tøj og en tur ud. Om ikke andet for at handle ind til aftensmad. Jeg spiser ikke med, så de andre skal have hottere, hvilket er mega tarveligt. For jeg elsker hotdogs og af en eller anden grund får de det altid når jeg ikke er hjemme.

Sådanne lørdage har vi faktisk ret ofte. Sådan helt uden planer. Det er simpelthen så rart, bare at hænge ud sammen og hver for sig - hjemme.

Jeg ville ikke rigtig sige noget med det her indlæg. Bare sådan et helt almindeligt leverpostejs hverdags indblik , bare indpakket af en fancy lørdag. Her sker ikke en flyvende fis og det er lige sådan det skal være. Nu vil jeg måske lige snige mig til at at lukke mine øjne i, indtil den næste kalder.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Husker jeg kun mit første barns fulde cpr i hovedet. Jeg roder rundt med de to andres

Føler jeg dagligt at jeg snyder nogen, når jeg ikke tager cyklen og drøner mod Amager Hospital. Istedet kan jeg nogle morgener tusse ned og aflevere børn i nattøj. Jeg frygter lidt sommerens komme, for så kan jeg nok ikke slippe afsted med at trække min store uld tophue god ned i øjnene. Og jeg må nok også hellere tage bh på, når jeg ikke kan tage min store vinterfrakke ud over mine slatne bryster. ( altså for min egen skyld - ok også lidt for andres)

Lyttede vi den anden dag til musik fra Omsen & Momsen, kan i huske dem? Jeg elskede den børnetime da jeg var barn. De sang en sang om voksne. Og den ene strofe hænger stadig inde i mit hovede "vi er jo bare børn, som er blevet alt for store". Åh, hvor er det dog bare sandt.

Kommer der snart nogen og lærer mig at lave regnskab?

Er det simpelthen så vigtigt for mig, at mine børn lære at sige goddag og farvel. Godmorgen og godnat. Og at de i det hele taget bare siger hej når de træder ind i et rum med andre mennesker. Der har min mand og jeg lidt forskellige opfattelser. Han synes ikke det er så vigtigt, så efter 11 år er jeg stadig ved at lære ham det. Og han er ellers en yders veluddannet mand. Ha.

Har i set Outlander på Netflix? Jeg venter med længsel på næste sæson. Pæn, bare pæn!

Hvis ikke i allerede har været hos Stalk and Roots i Torvehallerne, så må i forbi. Udendørs blomsterbiks. Altid meget smukke buketter og så er der også et bland selv område. Der er fine blomster som du helt selv kan sammensætte som du ønsker. Jeg er kommet der længe og farverne alene gør mig helt glad. Og så er de også altid skide søde, dem der står og sælger.

Har jeg haft et par dage, hvor jeg har holdt på mit lille vejr. Noget med min far, men nu er alt godt. Phew... Altså, hvor skal man huske at værdsætte alle dage.

Har jeg købt et par lyserøde joggingbukser, de er bløde og smarte på samme tid. Find dem her. (reklamelinks)

Skal jeg til fødselsdag hos en af de bedste mennesker jeg kender i morgen. Pigefødselsdag, måske jeg skulle hoppe i de lyserøde. Jeg glæder mig kæmpe meget til at fejre hende. Hun er gudmor til min Kalle og bare så fin og god.

Så kom weekenden igen. Jeg håber i får en god en, måske med hyggelige planer. Ellers kom endelig forbi mit loppis på søndag. 

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Indeholder reklamelinks

Der er stiv kuling på vej ind over Danmark og det er allerede blevet koldt i luften. Sådan rigtig koldt. På trods af det, så skinner solen og mens jeg har vandret rundt i Københavns gader i dag, sammen med min fødselsdags ramte mand, så har jeg smilet over at folk alligevel trodser kulden og sidder udenfor alle caféer, blot godt indpakket i diverse tæpper. Lige præcis derfor jeg elsker København. Vi vil bare ud ud ud, især når solen viser sit smukke ansigt.

Jeg har samlet lidt af mine ynglings nedenunder, alt sammen noget som kan bruges på virkelig mange fine måder. Hold kæft hvor jeg glæder mig til at hoppe udendørs i de gule slippers. Jeg synes de er så flotte!

Noget af det er gengangere, men det er bare noget af det jeg bruger rigtig meget lige nu. Jeg håber i alligevel kan finde lidt inspiration i det.

Kjole Ganni  // Jakke Ganni // Sneaks Nike // Taske Monki (kommer til april)

Skjorte (på tilbud) Schulz By Crowd // Jeans Monki

Strømpebukser Sneaky Fox // Kjole Schulz By Crowd // Strik Roccos

Bukser Ganni // Sko &otherstories

Sæt Monki

Skjortejakke Monki // Nederdel Envii

Dragt Froks

Jeans Lee // Top Lulusdrawer // Langærmet Tee Envii // Blazer Núe Notes

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Jeg spammedede løs med min lille søns fødselsdag ovre på Instagram fra fredag til søndag. Det var i sandhed nogle dejlige dage med fejringer og kys i stride strømme. Det som var aller sejest for lille Kalle det var sang og hurra. Og balloner. Han elsker når vi synger, han elsker hurraer og balloner er det bedste i verden for ham. Tænk det var to år siden, jeg sprang i Christiania Cyklen og blev kørt i hurtigt galop over på Rigshospitalet. Pludselig var han der, lige der på mit bryst. Helt magen til de to andre som tidligere var kommet ud af mig.

Jeg vil gerne dele hans fødselsdagsgaver her, da jeg simpelthen synes det lykkes os at finde lige præcis det som han manglede (jeg er også den som sørger for gaver fra morfar, onkel, farmor - og Alfred og Selma). Barnet som har det meste, da vi har gemt en del af de andres legetøj og så leger han jo også meget med det de leger med, selvom han er for lille. Jeg havde lidt svært ved at finde på og så må jeg også indrømme, at jeg ikke er den store fan af plastik fantastik fra de store legekæder. Jeg vil hellere tænke i noget som har en lidt længere lege holdbarhed. Jeg elsker at shoppe lokalt og meget gerne i de lidt mindre butikker som har få, men særlig udvalgte stykker legetøj.

To butikker som jeg vender tilbage til igen og igen, og har gjort lige siden vores første kom til verden for snart 8 år siden. Det er Divaen og Krudtuglen som ligger om hjørnet i vores hood. Der er en blanding af børnetøj og sko. Og så er der lækkert legetøj. Egentlig ville jeg havde købt et kasseapperat som de altid har, men jeg var lige sent nok ude og det var udsolgt. Det er der igen nu, lige her.Jeg kom dog ikke tomhændet derfra. Jeg købte en fin bus, som både kan lyse og sige forskellige lyde. Kalle er fan af busser. Selma kører med bus til Rungsted tre uger om måneden, så han er altid med når bussen kommer tilbage med hende om eftermiddagen. Busssssss råber han.

Jeg cyklede derfor videre lige over på den anden side af Dronning Louises Bro, til den fineste butik - Maduro hedder den. Der er interiør, keramik, smykker, tæpper og andet godt - og så er der i bunden af butikken en afdeling til børn. Alt i den afdeling er så lækkert. Det er god kvalitet og der er simpelthen timevis af leg i alt hvad der findes der.

Det fine katteklaver stod der nærmest Kalle på, for hvis der er nogen som elsker musik så er det ham. Han kan nærmest snart danne sit eget lille band. Klaveret er i plastik, men jeg synes det er så grimt at det alligevel er mega fint. Og så er det skide smart at der også er en lille mikrofon tilsluttet, for så kan bandet også have deres egen nuttede forsanger. Find det her.

De små elsker at stable og vi har flere stabelsager herhjemme. Men dette containerskib, det har jeg ikke set før. Det er virkelig fint og sjovt. Containerne kan stables som man vil og så er der god leg i træskibet i sig selv. Find det her .

Den fineste lille bondegård. Den er simpelthen så gennemført i forhold til at udfordre motorikken og fantasien. Der er nemlig døre hele vejen rundt og de har alle hver deres lukke/åbne mekanisme. Børn elsker at åbne og lukke og her skal de gøre det på forskellige måder, det er sgu smart. Der medfølger 4 dyr. Find huset her.

Fine nøgler med lyde. Nøglerne er i metal og ret naturtro. Han er vild med at trykke på knapper og gå og låse alverdens ting op og i. Find dem her.

Begynder kuglebane fra Haba. Den er fundet på nettet lige her . Også legetøj som der er gode legetimer i og især noget som kan bruges sammen med de store. Alfred sætter banen op (eller far) og så triller Kalle kuglen ned igen og igen. Den kan jo udvides med flere forhindringer og klodser efterhånden, som årene går.

Og så kom vores søde gæste også med de fineste sager.

Boremaskinen. Shit der bliver borret meget herhjemme for tiden. Den kom i en kuffert sammen med andet værktøj. Han har travlt i disse dage den lille. Find den her.

Gode bøger. Altid et hit og noget man sjældent kan have for meget af. Kalle henter ofte en bog og sætter sig til rette med numsen helt tilbage i sofaen, så sidder han der med sin lille pegefinger og "læser" højt, mens fingeren følger ordene. Han har set Alfred læse sådan, og han gør alt hvad han gør. Så sødt.

Lille bordkøkken. Så smart at man kan sidde i sin høje stol og lege køkken. Det er fra Søstrene Grene og jeg har set at deres nye børnevarer i det hele taget er super fine. Så tjek det endelig ud.

Det var gaveregnen herfra. Jeg er glad for at jeg holder loppemarked på søndag, for hold nu op, hvor det fylder at have tre små børn. Nu bliver der solgt ud af ALT. Også af alt mit tøj og lidt interiør.

Kom endelig forbi hvis det passer ind. Det er på søndag klokken 10-16. På Fensmarkgade 25 på Nørrebro. Det er indendørs - heldigvis, for de lover minus 8! grader.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Vores gode gamle Prins Henri er død, det er næppe gået nogens næse forbi. Han var syg og gammel, og mon ikke han var klar til at at sige farvel til livet. Et langt liv, som må have budt på meget for den virkelig pæne mand som kom til vores land for så længe siden. Tænk at opgive så meget, bare for kærligheden. Ja, sågar sit ægte navn. Jeg kan ikke lade være med at blive lidt rørt over hans død. Han har på en måde altid været der. I bladene , inde i tv'et, i radioen og rundt omkring på en masse slotte. Noget af det som rører mig, det er måske lidt skørt og svært at forstå - eller også er det sole klart. Men jeg bliver trist over når personer som har været en del af den verden min mor var i forsvinder. Det er som om det gør, at hun forsvinder længere længere bort med dem. De tager en lille bid af minderne med sig. At noget stadig er, som da hun var, gør at minderne titter frem sådan helt tydeligt. Jeg ved ikke om prinsen som sådan har noget med min mor at gøre, men hun kunne godt lide at kigge på kjoler og sådan, og når der foregik noget i kongehuset. Han og vores dronning betød noget for hende. Hans død er afslutningen på en ære, som har bestået i mange år, nu starter en ny for Danmark. En ære som min mor ikke bliver en del af. Den dag Bonderøven og Kender du typen går ud af sendefladen, så fælder jeg sgu også en tårer eller tre. Ikke fordi jeg selv ser det så meget, men det er noget som har været i mange år og min mor elskede at se det. Jeg kan stadig høre hende sige hvis jeg ringede: " jeg ser lige røven, så ringer senere". Og hende og min far, når de sad og gættede med under Kender du typen. Han ser det stadig. Og jeg ved det også minder ham om vores mor.

De fleste minder er dem, som kun findes inde i hovederne på os, men ofte er det sådan at jeg kommer til at tænke over et særligt minde fremkaldt af noget ydre. En duft, en lyd, en sang eller når dronningen og prinsen sammen sad og vinkede i en eller anden fancy bil eller hestevogn. Åbenbart. En dag er dronningen heller ikke mere, så tager nye kræfter over og sådan er det jo med så meget. Nye kræfter kommer til og det gamle erstattes af noget nyt. Noget andet. Noget som min mor ikke kender til. Ligesom hun heller ikke kender til mine to sidste børn. Ja, altså med mindre at jeg som jeg bilder mine børn ind tror hun sidder oppe på sin egen sky og holder øje og passer på os. De døde lever videre i vores minder, så minderne består heldigvis ligemeget hvem og hvordan den kongelige kabale lægges, det er jeg sikker på. Men langsomt som det nye tager over, så viskes minderne alligevel ud. For det er svært for fremtidige generationer at holde minderne i live om personer de aldrig har mødt eller ikke kan huske. Derfor er det så fint, når man engang imellem husker at italesætte minderne, sådan så de kommer ud af hovedet. Som når min lillebror, som lige nu er i Kenya, sender mig et billede af en kæmpe skildpadde med teksten "mors storetå". Fordi vi altid drillede hende med at hendes storetå lignede hovedet på en skildpadde. Ha ha, meget indforstået - men det satte gang i gode minder som jeg helt havde glemt og jeg kunne vise mine unger billedet og de skraldgrinede. Og jeg er sikker på det er noget de nu husker om deres mormor.

Nå, det var bare lidt tanker på en mandag. Jeg håber i har haft en dejlig weekend.

R.I.P Henri

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Indlægget er sponsoreret af AVEDA

I hele to og en halv time sad jeg mere eller mindre tilbagelænet mens jeg blev nulret, trykket og plejet. Det var ubeskriveligt rart. Altså som i kæmpe rart. Det er alt alt for længe siden jeg har sat mig til rette uden at skulle tænke noget særligt.

Kender i AVEDA? Jeg er sådan rimelig blank når det handler om de fleste plejeprodukter og for at være ærlig og det skal man jo være, så er det bare ikke noget jeg har gjort det særlig meget i. Men jeg vil rigtig gerne. AVEDA kendte jeg dog godt, men kun fordi jeg havde lagt mærke til deres fine udseende. I går fik jeg altså så fornøjelsen af at dufte det og få en stor del af det masseret ind i mit trætte hår. Hvis bare de også havde trykket noget ind i mit trætte ansigt.

Jeg troppde op i den ret så pæne Salon Palma og så skal jeg ellers love for at der var god service. Jeg fik en lille historie omkring brandet. Det har nemlig sådan en rigtig fin tilgang til verden ved at være miljøansvarlig og bæredygtigt. Jeg mener deres ingredienser er 93% økologiske. Og så benytter de sig af en holistisk tilgang til os mennesker, så selvom det var mit hår som skulle farves, så fik mine sanser også opmærksomhed. Det fik jeg via forskellige ritualer, som er standart for alle som skal have en behandling med AVEDAS produkter. Det var dufte via olier og tryk på nakke og skuldre. Top lækkert altså. Jeg fik lidt lyse striber i mit hår, for ca. 2 år siden. Der sad stadig noget i spidserne, ellers var det min egen hårfarve som var vokset ud. Den er sådan lidt gylden med både mørke og lyse noter. Det lyse som var tilbage fra striberne var en lidt kold farve. Den nye farve jeg fik, er plantebasseret og er en naturlig semi permanent farve. Den holder sig fint i håret i op til 24 hårvaske. Jeg vasker hår en gang om ugen, så jeg håber farven holder lige så længe. Ja det er jo rundt regnet i 24 uger;). Efter farvningen fik mit hår en proteinkur med quinoa, som plejer og opbygger håret. Den indeholdt desuden også olie og det var godt, for mit hår var så tørstigt, jeg kan fornemme at det er blevet tanket op på fugt det næste lange stykke tid. Farven blev rigtig fin, meget naturlig og egentlig bare en opgradering af mit eget - eller som hårstylisten sagde, så ligner det, at jeg lige er kommet hjem fra nogle uger i Thailand. Mit hår er stadig flere farver, som det var da jeg kom. Den kolde farve er nu varm og lidt beige/sand i det og så er håret blankt og sundt at se på. Og det på trods af, at det også er to år siden jeg er blevet klippet. Det må blive næste step i min hokus pokus proces. Jeg er glad og hvis nu der sidder andre derude, som heller ikke har været så god til at sætte sig i frisørstolen og tænke ingenting, så kan jeg kun sige - gør det, det er så dejligt både under og efter. Jeg vil glæde mig til at gå og vifte med mit hår de næste 24 uger.

MIn lille dreng bliver to år i dag, han er afleveret til en kort vuggestue dag, sådan så jeg kan få handlet ind til i morgen, hvor vi får huset fuld af dejlige mennesker. Han skulle dele rosiner og jordbær ud til sine små venner derover og tænk, han var simpelthen så stolt da han vraltede ind på stuen med posen i favnen. Hold kæft hvor jeg elsker den lille dreng ud over det hele.

God weekend.

Indlægget er lavet i samarbejde med AVEDA

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Er jeg stadig vild med at se X-factor om fredagen. Sådan lidt samlingspunkt agtigt. Det er ikke altid jeg sådan ser på det, men det kører i baggrunden, mens vi sidder med slik og chips - og måske en lille bøtte med Ben&Jerry.

Jeg læste til sygeplejerske i Næstved og var utrolig glad ved Crazy Daisy i en periode. Hold nu magle, hvor har jeg danset mange trin på deres dansegulv. Og drukket endnu flere shots i deres bar.

Jeg har altid vidst at jeg gerne ville have børn og jeg drømte om at få en dreng først. Yay, og det fik jeg.

Bliver vores mindste to år på fredag. Altså nu på fredag. Igen fatter jeg ingenting. Kunne der være stemning for et indlæg omkring hans fødselsdagsgaver efterfølgende? Jeg synes selv det har været virkelig svært at finde på ønsker, han har jo en del omkring sig med to store søskende. To år er sådan den første fødselsdag, hvor han har en lille bitte ide om at han er midtpunkt, så lidt gaver skal han have. Jeg glæder mig så meget til at vække ham med flag, skønsang og hurra.

Kan i huske discountkæden Tøj & Sko, der jobbede jeg i en periode i min gymnasietid. I guder.

Sagde Alfred den anden dag " mor, hvordan kunne du egentlig orke at føde tre børn?". Ha, det ved jeg sgu heller ikke!

Skal jeg til frisør i morgen, det har jeg ikke været i 2 år. Det bliver nok meget godt at få lidt styr på uldhatten.

Har jeg fået rynker og så bliver jeg ved med at få to grå hår i mine øjenbryn. De har altid været kulsorte, men der midt imellem det sorte, vokser der to stride grå, og de vil ikke dø. Hulk. I forhold til mine rynker, har jeg virkelig heller ikke behandlet min hud særlig godt. Det skal jeg til. Nu!

Så I "En fremmed flytter ind" på TV2? Dokumentarserie omkring det her med, når dem vi har kære, i virkeligheden kun er ude på at svindle os. I denne serie, spiller de indvolverede sig selv og det synes jeg er ret sejt. Det er mere eller mindre kun svindleren selv, som spilles af en professionel skuespiller.

Synes jeg Redbull smager af tissekone. Ikke fordi jeg som sådan har erfaring indenfor smage af tissekoner, men jeg har altid syntes det. Det må være ligesom når vi siger noget smager af lort, for der ved vi (vel) i realiteten heller ikke hvordan en ægte lort smager. Eller? Jeg kan ikke lide Redbull btw.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Måske lyder det mærkeligt for nogen, men de sidste par dage har på en måde været særlig følsomme for mig.

Først skulle jeg sige farvel til lille Kalle og hans søde far, allerede der bævrede min underlæbe. Jeg har kun været væk en enkelt gang i Kalles snart to år lange liv og jeg skulle lige synke. Men da jeg sad i bilen med Alfred og Selma installeret på bagsædet, god musik i radioen og nogle dage med dem og deres morfar i sigte, så blev bævren til smil og sommerfugle i maven.

Vi skulle nemlig besøge min far i hans nye hjem. Jeg skulle hjem. Da min mor døde, flyttede min far ret langt væk og jeg har ikke været i min hjemby i 5 år. Den by jeg er født og opvokset i. Byen hvor alt startede, min skolegang, mine badmintonkampe og gymnastikopvisninger. Mit første kys, sodavandsdisk i medborgerhuset, første byture på Prinsen og hemmelige cigaretter bag skuret i haven. Gymnasietiden. Byen, hvor jeg kendte de fleste på den ene eller den anden måde. Byen jeg flyttede hjemmefra fra, men som i mange år var hjem alligevel. Jeg kunne stadig tage hjem. Hjem til mit gamle værelse, hjem til gode snakke og livretter serveret i køkkenet og i haven.

Den følelse har jeg ikke haft i meget lang tid. Den forsvandt med min mor og med min fars flytning. Men nu bor min far i byen igen og i går tog jeg den kendte køretur herned med mine to. Og selvom tiden er gået og hjemmet er et andet end mit barndomshjem, så føles byen stadig som hjem. De velkendte gader, gåsetårnet med den falske guldgås på toppen og roen. Mine børn og jeg er blevet forkælet. Jeg ligger nu i sengen stopmæt af fastelavnsboller og kinesermad fra Kineseren, den som altid har været her. Jeg smiler, mens jeg kan høre min fars snorken inde ved siden af. Jeg fatter ikke hvordan Selma kan sove tungt ved hans side.

Imorgen tager vi i biografen og ser Hodja og så kører vi hjem. Hjem til mit hjem. Hjem til Søren, Kalle og Nørrebro. Hvor heldig kan man lige være?

Godnat fra mig.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Indeholder reklame

Jeg er helt spændt på det her og fuld af glæde og smil. Fordi der kommer nemlig til at ske noget særligt og hyggeligt lige om straks.

Men først skal jeg lige tage et lille tilløb, et tilløb til at skrive det her. Det skal jeg fordi jeg kan mærke jante nappe mig i numsen, det skal den (han, hun, hen??) ikke, men jeg er altid så bange for at komme til at lyde eller virke selvfed. Det er jeg altså slet ikke i virkeligheden. Nå, nu kommer det.

...Jeg er igennem det sidste lille halve år blevet kontaktet af nogle utrolig søde følgere her og på Instagram. Følgere som gerne vil have min hjælp i forhold til deres stil. De vil gerne have hjælp til at finde det rette tøj. Jeg har fået billeder tilsendt med spørgsmål som, "kan man godt det her?" og "er det her pænt sammen?". Jeg vil hjertens gerne hjælpe og gør alt for at få svaret alle tilbage så hurtigt som muligt. Jeg føler mig simpelthen så beæret når i spørger og når nogen poster et billede, hvor der står at stilen er inspireret af mig. Ja så smiler jeg stort og klapper i mine små hænder af begejstning. Jeg er også blevet spurgt om jeg ville tage med ud at shoppe, men her bliver det alligevel lidt svært synes jeg, for hvor går grænsen? Jeg vil gerne hjælpe, men jeg har svært ved at se hvordan det skulle fungere sådan ude i virkeligheden på tomandshånd, jeg ville måske have svært ved at vejlede og der er også noget intimt, måske lidt sårbart og blufærdigt ved at skulle i prøverummet og sådan. Jeg har derfor tænkt meget over hvordan jeg bedre kunne hjælpe, uden det blev mærkeligt. For faktum er også at jeg ville være hunderæd for at skuffe. Jeg er jo bare mig og måske slet ikke som nogen tror via de billeder man ser af mig på de sociale medier. Vi går ofte og danner os nogle indtryk af de folk vi følger med hos og tænk nu hvis jeg ikke kan leve op til det. Men altså jeg elsker mode både på Instagram og i virkeligheden, og i ren beskedenhed, er jeg også ret god til at skabe en personlig stil udfra det som allerede hænger i skabet med få tilføjelser. Nogengange skal der ikke så meget til, for at få det hele til at spille på ny.

...Så sammen med Anne som ejer butikken Adélie , har jeg fundet på noget som måske kan være en fin løsning. Eller det var faktisk Annes geniale ide, da jeg fortalte hende om ovenstående. Anne har i hendes butik et udvalg af nogle af de bedste mærker, det er kvalitet og så er butikken et helt værk i sig selv. Den er så fin, og der er altid rart at komme. I kan se alle herlighederne her.

...Det som vi har tænkt, det er at holde et lille lukket arrangement i butikken hvor hun og jeg er der til at hjælpe og hygge om jer. Der vil være knas, bobler og lækker musik i baggrunden. Alle de fine forårsstyles lander lige så stille og roligt i butikken de næste dage og alt skulle gerne være på plads lige om lidt.

Invitation til lukket event i Adélie med 15 % på ALT i butikken

Torsdag d. 1. marts kl 17-20. Meningen er ikke at man nødvendigvis er der i hele tidsrummet, man kan ligesom bare komme dryssende og man må gerne tage en med. Det er først til mølle princippet. Så hvis man vil med skriver man bare "hep" i kommentarfeltet, og noter gerne om man tager en med også. Man er selvfølgelig ikke forpligtet til at købe noget. Der er et begrænset antal pladser, så husk at et hep betyder, at man kommer.

Jeg var lige forbi og se nu nogle smukke farver. Det kan man da kun blive lidt forårskåd over. Nu er jeg jo selv ret glad ved farver, men jeg lover, at der også er noget mere afdæmpet i blandt. Hvis man normalt er til mørkere farver, kunne man måske møde op, for at udfordre sin stil lidt. Tage et par sorte bukser med og så finde en farvet overdel, måske endda vove sig ud i noget med prikker eller print på. Jeg tænker at det i det hele taget kunne være smart, hvis man medbragte noget tøj og så gik efter noget som kan bruges sammen med det - så kan vi sammen tale om forskellige muligheder for at bruge det på ny. Det er selvfølgelig helt op til en selv. Bare en ide. Vi vil i hvert fald begge elske at vejlede og give råd med på vejen.

Det var det, jeg håber i også synes det er en god idé og så vil jeg glæde mig til at møde nogen af jer. Og det ved jeg Anne også vil.

Indlægget er lavet i samarbejde med Adélie

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments

Jeg er lige kommet hjem efter morgenafleveringen. Jeg kan ikke sådan rigtig komme i gang. Der er hele tiden noget at gøre i forhold til alt muligt praktisk. Altså bare sådan nogle hverdagsagtige kedelige rutiner. Nu har jeg sat mig med en brændvarm chai i min fine kop. Jeg har taget mine varmeste sokker på fødderne og tændt min computer. Kender i det, når man ikke helt ved om man skal smile eller græde lidt? Jeg sidder i hvert fald med sådan en lille klump i min hals.

Efter jeg havde afleveret Selma og Kalle i henholdsvis børnehave og vuggestue, så gik jeg over på skolen fordi jeg skulle med Alfred til sundhedsplejerske. Han var i fuld gang med at lave matematikopgaver på computeren da jeg kom. Han sad der i det store lokale og hans ansigt lyste op da han så mig. Vi gik hånd i hånd over mod sundhedsplejersken, han i let gadedrengehop, mens han fortalte mig om at han sammen med en ven, ville lave en fødselsdagsgave til Kalle, når de kom over på fritten. Der har de nemlig verdens bedste krearum. Da vi kom frem til sundhedsplejersken gav han hende hånden. Han blev målt og vejet, høre og synstestet. Og mens han sad der på en stol med klap for det ene øje og så efter små bitte svaner, biler og hestevogne - der er forøvrigt meget få hestevogne at se her på Nørrebro, måske man snart skulle modernisere synstavlen lidt. Nå, men så var det jeg sad og betragtede ham, ham min store dreng - og så lagde jeg mærke til noget. Han sad og dinglede med sine ben - de dinglede frem og tilbage fordi han ikke kunne nå jorden. Og pludselig så han helt lille ud. Herhjemme er han hele tiden den store. Storebroren. Den dygtige, som ofte viser sine søskende et godt eksempel. Han har et ansvar, det har de jo alle sammen, men han har lidt ekstra end hans små søskende. For os ser han stor ud i søskendeflokken, han går i skole og han kan så mange ting helt selv. Hans højeste ønske lige nu er at få lov at gå selv i skole, han løsriver sig ganske forsigtigt og er stor. Og så alligevel ikke, han er jo ikke særlig stor i det store billede. Han er syv bitte små år, vejer små 26 kilo og hans kinder har stadig lidt af den der buttethed tilbage fra dengang han var baby. Ja og så dingler hans ben, når han sidder på voksenstole. Jeg sad der og iagttog ham videre, mens han svarede sundhedsplejersken så pænt på hendes spørgsmål og ærlig talt, så sad jeg og fik lidt dårlig samvittighed. For jeg har sgu helt glemt i farten at selvom han kom først, så er han stadig lille og det skal han have mere plads til at være. Han må godt skabe sig over noget ligegyldigt, han må også godt være urimelig overfor de små og han må godt prøve grænser af overfor mig og Søren. Jeg fulgte ham tilbage til hans klasse og jeg fik et kæmpe kram og et kys på munden. Jeg er glad for jeg lige bremsede lidt op og så min Alfred udefra i slow motion og så vil jeg huske at nyde endnu mere, nyde at jeg stadig må kysse og kramme ham lige meget hvor vi er. Og lade ham være lille, samtidig med han er den største i min flok.

Med ønsket om at i må få en dejlig dag i solskinnet. Min kop er tom og min klump er næsten væk.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Likes

Comments