Ifølge den danske ordbog er en manifestation en markering eller tilkendegivelse af et synspunkt, en tendens eller lignende. For mig er det en vibration man sender ud, på bølgelængde med det man ønsker at få igen. Altså en manifestering af det man ønsker skal være.

Som jeg skrev på Instagram, og som jeg tror gælder for mange andre end kun mig selv, kan det af og til være svært at elske sig selv, sine nærmeste, sine omgivelser og den verden man begår sig i. Jeg øver mig hver dag på at blive bedre til at; nyde, leve, værdsætte, elske, reflektere, tilgive, opleve, høre, se, smage, mærke, røre; og bare at være.

Jeg har nedskrevet 8 manifestationer som jeg øver mig i at udleve. Jeg deler dem herinde fordi jeg håber de kan være en guide for andre, eller være med til at dele det budskab, at ingen er perfekte, men at man altid kan gøre sit bedste og at det er godt nok.

- Alle mennesker har en fortid og en baggrund for hvem de er og det de gør.

- Alle mennesker gør det de gør med deres bedste hensigter og ud af kærlighed.

- Jeg elsker mig selv og jeg er nok lige præcis som jeg er.

- Jeg er omgivet af mennesker der elsker mig og kun vil mig det bedste.

- Alle jeg møder på min vej har kun gode intentioner for mig og min energi.

- Universet bringer mig det jeg har brug for på det rette tidspunkt og rette sted i mit liv.

- Dét nu, der er nu, er det bedste der er. Tag det, lev det og nyd det.

- Jeg er den der ved bedst når det kommer til det jeg vil, gør, er og kan.

Jeg tror på, at hvis alle indimellem tog sig tid til at huske på hvad det er der er vigtigt, så ville verden være et bedre sted at være - både for en selv og sine medmennesker.

// Tine

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Lige for tiden er jeg ikke så aktiv på bloggen. Ikke så aktiv som jeg gerne vil være. Det skyldes at jeg er i gang med min eksamen i sundheds- og medicinsk psykologi. Det er super spændene og opgaven har bl.a. taget min mødom inden for kvalitative interviews - super sjovt og nerveprirrende foretagende.

Det får mig også til at undres om den tid og energi jeg ligger i bloggen er god nok. Jeg ved at mange af dem der blogger oftest ligger meget tid af til det, og ønsket om at gøre det er der også, men det må forblive ønske i de perioder hvor studiet og eksaminer fylder lidt mere.

Somme tide tager studiet meget af den tid jeg ellers bruger i den 'digitale verden' fordi jeg i min dagligdag hellere tager af dén tid, end den jeg har med min familie og venner. Det er ikke altid nemt når man vil det hele på den halve tid.

Så pt. underholdes jeg af lange forskningsstudier, lange worddokumenter, lange transskriberinger og kedeligt postevand i kedelige ikeaglas... men det nu heller ikke så tosset, og jeg er heldigvis næsten færdig - og så er der masser af tid til bloggen igen 😜

God weekend!

// Tine

Likes

Comments

… men det skal nu ikke stoppe mig i at lave nogen nye igen i år. 

Ej, det er selvfølgelig vigtigt at stoppe op og reflekterer over hvad det er man vil, ens drømme og mål. Men jeg syntes ikke man behøver et årsskifte for at gøre noget godt for sig selv, selvom det nu engang er oplagt. 

Så!

År 2018 skal være året hvor jeg lærer at elske mig selv. Det har jeg aldrig sagt før så det kan kun gå en vej og det er fremad. Livet er for kort til at hade sig selv, og jeg ved det er en sej vej at nå dertil hvor man virkelig tror på sig sig selv og elsker sig selv, men jeg tager det som det kommer og håber jeg er nået bare lidt derhen af inden året udrinder.

Mere generelt vil jeg huske på at elske andre og tilgå dem som jeg møder på min vej med ydmyghed, kærlighed og respekt. Verden trænger til noget kærlighed og det er efterhånden så sørgeligt at bevæge sig ud i gaderne og se, hvordan alle passer dem selv og undgår andre. Jeg er træt af fjendtlighed og negative henseender. Det bringer intet godt med sig. Jeg ved at det kan lyde som et helligt og umuligt foretagende at sætte sig for, men jeg håber jeg kan finde min medmenneskelighed frem og ligge usikkerhed og frygt på hylden.

Jeg vil praktisere glæde og taknemmelighed, for begynder man at se de gode ting sker det pudsigt nok oftest, at flere medfølger.

Jeg vil også gerne have pæne negle. Måske et lidt mere konkret nytårsfortsæt, bevares, men ikke desto mindre skal det være slut at gå rundt med grimme neglerødder og ødelagte negle. Bum.

Derudover vil jeg være bedre til at holde mentalt fri, og gå nogen lange ture med min Ziga og dem jeg holder af. Der er altid tusind ting man skal. Hvis ikke det er skole eller eksaminer er det huslige pligter, arbejde, praktiske gøremål, eller sociale medier der puster en i nakken. Det kan være svært at balancere med, hvis man samtidig ønsker at nyde naturen, familien, kærligheden, lykken og alt det andet som denne smukke verden har at byde på.

Jeg tror på at år 2018 kan været året hvor jeg lærer ovenstående. Selvom det måske er en smule kliché. Jeg glæder mig til et år i kærlighedens tegn, ikke mindst vores forårs-bryllup, men også et år hvor kærlighed generelt skal fylde mere.

Godt nytår! <3

Billedet tog jeg i starten af december i en af Roskildes parker hvor Ziga og jeg tit går tur.

// Tine

Likes

Comments

Heij blååååkkennn!

Efter at have haft min blog i godt 2 uger, tænkte jeg det kunne være sjovt at dele nogen af mine tanker bag det. Det er lidt mærkeligt det der med at være ananas i egen juice og skulle tage billeder af alt hvad man laver, gør og har for ikke at tale om en selv.
Jeg ved godt der ikke nogen der står og befaler det, og hvis jeg ikke syntes det var mega hyggeligt at ‘pusle’ om alle de små detaljer der ligger bag, så gjorde jeg det selvfølgelig ikke(!!!).

Men jeg tænker tit “folk er da ret ligeglade med mine hverdagsglimt” og “hvem gider overhovedet at se på hvad jeg har fået til frokost” eller “jeg er da ikke tynd nok til at blive fotograferet eller pæn nok til at dele outfitbilleder”. Det kan da også tydeligt ses at min yndlingspose er kig-væk-så-det-mindre-akavet-posen. Kigger jeg bare ét sekund på billedet kan jeg snildt se fyrretyve grunde til hvorfor det ikke er godt nok, og må kæmpe for at finde fem gode grunde til hvorfor det er.

(Bla. at mine nye sko ikke kom med på billedet, men Jack øver sig stadig i at være Instagram-husband, så det må i (læs: jeg) jo leve med).

Jeg syntes det er rigtig svært at finde et pænt billede af mig der kigger ind i kameraet så man kan se mit ansigt, og endnu sværere og grænseoverskridende at kigge på det og tro på at det godt nok til at andre skal se det.

Det kræver rigtig meget når jeg fjoget spørger Jack “vil du ikke tage et billede af mig” og når jeg bagefter skal sidde og konfronteres med hvordan jeg nu engang er skabt, og skal vælge et billede som jeg syntes er godt, er det svært at tro på det er “pænt nok” eller “har noget at gi”.

Når jeg skriver dette indlæg bliver det tydligt for mig, at jeg er usikker og at der stadig er lang vej til at jeg er der hvor jeg helt inderst inde tror på jeg er god nok. Jeg syntes hver dag er en kamp mellem enten at fortælle mig selv jeg burde tabe 7 kg eller ‘jeg er god nok som jeg er’. Jeg øver mig i at acceptere mig selv og fortælle mig selv at jeg er god nok og “nok” præcis som jeg er og at det jeg er, altid vil være fyldestgørende uanset alder, størrelse, udseende, vægt og temperament.

Jeg syntes også jeg er blevet god til det, men der er stadig dage hvor jeg ikke tror på det.

Dog har jeg luret mig selv.... når jeg spiser sundt og varieret og spiser ‘rene’ fødevarer og får rørt mig i det omfang jeg har humør til, så er jeg glad og stolt over mig selv. Jeg behøver ikke motionere eller spise fanatisk. Men gør jeg førstnævnte ved jeg at jeg tager hånd om mig selv og passer på mig selv som jeg ville passe på mine næreste. Og måske er det lige præcis derfor det er nemmere at være glad og stolt. Fordi jeg elsker mig selv og giver min krop og sjæl kærlighed og tilgivenhed. Noget der (for mig) kan være svært når man lever i et samfund der konstant fortæller dig noget andet, fordi du ikke passer ind i bestemte rammer og mål - og sikkert også hvis man gør.

Så her til slut får i et billede af hvad min mor kalder “ det bare dine æblekinder” og “du har bare fødedygtige hofter” - noget af det mest grænseoverskridende at dele.

Jeg syntes det er så kliché at slutte af med sådan et “husk at elsk dig selv” citat, fordi det bare er så svært og fordi det lille overfladiske hint ikke får nogen som helst til at få det bedre med dem selv (måske snarere et pres på ‘hvorfor kan jeg ikke elske mig selv hvis det er så nemt’). Så i stedet får i min version af den:

“Det kræver virkelig meget tid, tålmodighed, ubetinget kærlighed, tilgivelse og energi - rettet mod en selv - for at tro på man er god nok som man er, for at elske hver en lille krog af sig selv, og det er helt okay. Det er som en kur; det kræver tid at kunne se og mærke forandringer og når de kommer, skal de holdes ved lige” <3.

God weekend!

// Tine

Likes

Comments