Bryllupskjolen er for de fleste kommende brude noget af det første de kigger på. Jeg selv har ikke kigget på kjolen endnu - måske lidt vovet vil nogen mene eftersom der er knap 3 måneder til, men for mig er det helt fint. Jeg glæder mig tilgengæld helt vildt til at jeg skal ud og købe min bryllupskjole, og har også gjort mig nogle ideer om hvordan den skal se ud.

Jeg har fundet mange brudekjoler på Pinterest, men har også kigget på diverse hjemmesider, og dem tænkte jeg at jeg ville dele med jer, hvis nu nogen af jer sidder med bryllupsdrømme i maven eller selv skal giftes.

Jeg tænker at min bryllupskjole skal have en eller anden form for ærmer, da jeg er bredskulderet, og derfor ikke tror at en stropløs ville klæde mig. Dertil syntes jeg det ville være feminint med en skarp nedringet åbning foran. Dog ved jeg ikke om det ville være pænt hvis den også er åben bagpå, hvilket jeg også går og drømmer om.

Jeg syntes nemlig ikke der er noget der er mere elegant eller smukt, end når en kjole har åben ryg. Det behøver ikke nødvendigvis at være lige så dybt som det på billederne, bare kjolen har en dyb ryg.

Derudover må kjolen gerne have et langt slæb. Jaja, jeg ved godt det er upraktisk når det nu er et havebryllup, men det er så flot! Hvis ikke den har langt slæb, skal den i hvert fald have et smukt fald - lidt ligesom kjolen nedenfor.

Hvis du er interesseret i mere bryllupsinspiration er du mere end velkommen til at besøge min Pinterest og du meget gerne smide et follow når nu du er der ;))) https://www.pinterest.dk/tineliving/

Tak fordi du læser med!


// Tine

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Der er mange ting man skal huske på når man skal planlægge et bryllup, og det kan være lidt svært at holde tungen lige i munden. Jeg har især manglet en dansk to-do liste, der ikke er fyldt med amerikanske principper og koncepter, da det for mig personligt, bliver alt for stort og overfladisk, og ikke passer ind i den måde vi planlægger vores bryllup.

Derfor har jeg bikset min egen to-do liste sammen, og samlet de forskellige lister og inspirationsbilleder som jeg selv har brugt, i en nem, simpel og overskuelig liste (hvis jeg selv skal sige det).

Jeg syntes det var svært at navigere rundt blandt dem jeg havde fundet på alverdens websites og apps, og derfor vil jeg gerne dele denne her med jer der enten går med sommerfugle i maven, eller selv planlægger bryllup.

Bare lige for god ordens skyld, er alle lister KUN vejledende og der er ALDRIG en rigtig måde at gøre det på... kun dét der føles rigtigt for jer. Selv følger jeg ikke engang min egen liste (i hvert fald ikke til punkt og prikke), men det er stadig rart at have en liste med punktlige overholdelser ind imellem. Så her er mit bud på en bryllups-to-do-liste ☺️

Når i beslutter jer for at blive gift:

  • Vælg bryllups-datoen.
  • Reserver plads i kirken.
  • Lav et budget - det skaber overblik
  • Reserver lokaler eller lej telt til festen.
  • Transport til & fra kirken?
  • Fotograf eller venner til fotografering?
  • Skal i have musik/orkester/underholdning?
  • Skal du/i have tid hos frisøren mm.
  • Lav bryllups-invitationer. Hvis i planlægger at udsende 'save the day' breve, er det naturligt først at udstede invitationerne cirka 2 måneder inden selve brylluppet.

Ca. 4-6 måneder før:

  • Køb vielsesringene eller begynd at overveje hvad det er i ønsker jer.
  • Planlæg/bestil bryllupsmenuen
  • Planlæg/bestil bryllupskagen.
  • Bestil bryllupsrejsen
  • udarbejd en ønskeliste.
  • Vælg toastmaster & gavekoordinator.
  • Vælg forlover (ved kirkelig vielse).
  • Vælg 2 vidner
  • Håndter juridiske papirer - attest, ægteskabserklæring

Ca. 1-2 måneder før

  • Lav bryllups-invitationer, bordkort, menukort mm.
  • Find brudekjolen & jakkesættet
  • Køb smykker, strømpebånd mm..
  • Bestil brudebuket, knaphulsblomster, borddekorationer mm.
  • Begynd eventuelt at forberede tale/sang.

Ca. 2-4 uger før:

  • Lav gæsteliste, bordplan og bordkort.
  • Køb morgengave hvis det er en tradition i tilvælger.
  • Kontroller at I har modtaget prøvelsesattesten fra rådhuset.
  • Arranger møde med præsten, hvor I gennemgår vielsesritualet. Hvem står for den kirkelige udsmykning og er der eventuelle regler for fotografering?
  • Bestil eventuel tid til en “prøve” på bryllupsmakeuppen/ bryllupshåret.
  • Kontroller at alt er i orden til bryllupsrejsen - husk valuta, visum, pas (med navneændring)
  • Afstem aftenens forløb med værten/ toastmasteren.

Ca. 1-2 dage før:

  • Pak tasken med skiftetøj, hvis I skal overnatte ude på bryllupsnatten.
  • Dæk bordene og læg bordkort på plads.
  • Pak en brudetaske med små praktiske ting, såsom makeup - f.eks. en læbepomade og pudder.

På dagen:

  • Brudebuket/ knaphulsblomster afhentes hos blomsterhandleren.
  • Notér hvem der kommer med hvilke gaver/ buketter.

Efter brylluppet:

  • Udsend takkekort.
  • Meddel eventuel navneændring.

Jeg håber at listen kan være en hjælp til dig/jer der planlægger bryllup. Den kan eventuelt kopieres ind i et word-dokument og udprintes ❤️

// Tine

Likes

Comments

Vores bryllupsinvitationer var noget af det jeg glædede mig allermest til at lave, og hvis jeg selv skal sige det blev de helt perfekte - enkle og så fine! Egentlig var de ret nemme at lave, og er lavet i et helt almindelig Word-dokument. Så nemt kan det altså gøres! Det smukke genbrugspapir giver invitationerne et naturligt look, der går igen ved de tørret og presset brudeslør, som vi senere satte ind på en af de bare sider.

Billedet der ses på invitationen er et fra gemmerne. Mere præcist fra min fætters konfirmation hvor Jack og jeg var smask nyforelsket. Det syntes vi var en fin helhed at få med i invitationerne og derfor var vi ikke i tvivl om at det var det helt rigtige billede.

I midten af papiret skrev vi selve invitationen. Vi valgte at gøre den helt simpel og klassisk med kun den vigtigste information, da hverken Jack eller jeg syntes det passede ind i vores smag at lave den hverken romantisk eller humoristisk.

I den sidste spalte vedlagde vi alt det praktiske såsom adresser, telefonnumre, toastmaster- og gavekoordinater information, og hvad der nu ellers høre sig til af informationer.

Jeg syntes det gav et overskueligt indtryk at selve 'indbydelsen' var simpel, og at aaaaaalt den anden information var ved siden af, for der skal informeres om ret mange ting, som man ikke lige tænker over i første omgang når man skal holde et bryllup.

Efter vi havde foldet invitationerne og vedlagt brudeslørerne, bandt vi små hjerter om med genanvendeligt naturbånd, for at give invitationerne et smukt og indbydende præg.

Det endte med at blive rigtig godt, og invitationerne afspejler de forventninger vi havde til dem, om at være lavet af genbrugsmaterialer samtidig med at de skulle være æstetiske og smukke…

Hvad syntes i? Hvis i har nogen spøgsmål eller efterspørgsler er i velkomne til at stille dem her!

​Hvis i mangler mere inspiration kan i eventuel besøge min Pinterest: https://pin.it/zm654fjztytiwj 

// Tine

Likes

Comments

At gifte sig ung er i mine øjne helt fantastisk! Jeg har mødt mange negative kommentarer, og konfronterer jeg disse syntes folk oftest vi er for unge, men for mig at se er alder ikke et af kærlighedens mange aspekter – heldigvis, for jeg glæder mig altså!

Det kræver meget planlægning at holde et bryllup, og endnu mere hvis man har planer om at overholde et budget.

Jeg læste i et bryllupsmagasin at et gennemsnitligt bryllup i danmark koster 55.000 kroner, mens at det i USA i gennemsnit koster 123.000… De gennemsnit vil vi dog lade andre om at ophøje haha. Vi har ikke decideret sat os ned og lagt et budget men jeg tror vi regner med at ligge omkring de 30.000 og det er altså med ringe, reception, fest og bryllupsrejse, og hvad der nu ellers måtte være (er det helt urealistisk?)

Om ikke andet har vi været heldige og kunne holde budgettet indtil videre.

Brylluppet afholdes i min forældres have og receptionen hos min farfar – de bor alle i både Jack og min barndomsby, og tæt på kirken.

Jeg syntes det er ret hyggeligt at tænke på, at min mor og far er konfirmeret og gift i kirken, jeg er døbt der, både jack og jeg er konfirmeret der, og nu skal vi giftes der til foråret <3

Dertil har vi været heldige at kunne få telt, borde, stole, service mm. til en god pris, og ringene købte vi mere eller mindre spontant på black Friday da vi kunne spare 25%… What a love story haha.

Derudover planlægger vi at lave mange af tingene selv, og vi har heldigvis den skønneste familie og de dejligste venner der har lyst til at hjælpe os. Vi har bl.a. selv lavet invitationerne, hvilket du kan læse mere om meget snart!

Nedenfor har jeg fundet en ret fin checkliste – dog er det vigtigt at huske på de ofte er lavet til store amerikaner-bryllupper hvor størst er bedst, og at der ikke er en endelig huskeliste eller en endelig måde at holde sit bryllup på.

// Tine

Likes

Comments

Da Jack i september ’16 var nede på knæ, gik der faktisk ret lang tid indtil det gik op for mig, hvad det var jeg egentlig havde sagt ja til… for mig var forlovelsen ikke lig med bryllup, eller ægteskab... i hvert fald ikke lige med det samme. Det var mere en stemning jeg kunne få lov at træde ind i, med tanken om at jeg en dag (når den nu kom) kunne få lov til at gifte mig med manden i mit liv.

Men! Det sagt så gik der ikke ét sekund fra at Jack havde fundet en dato, til at vi havde en tid i kirken og vidste lige hvordan vi ville gøre det!

Jeg syntes det er ret romantisk at det var Jack der fandt datoen. Mest fordi han sjældent har en holdning til sådan noget, så når han endelig kommer med en udtalelse af den kaliber, så er det med at bide på! Det er vigtigt for mig at brylluppet ikke kun bliver mit, men bliver noget vi har og skaber sammen. Det er vigtigt det ikke bliver til mit projekt, mine ideer og mine tanker, men at det i stedet afspejler os begge to, med vores fælles værdier, ideer og tanker. Det er trods alt os der skal giftes og vores bryllup…

Det kan dog godt være svært i og med Jack ret oftest er ligeglad (som i fuldstændig ligeglad), men i stedet for at ærgrer mig, prøver jeg at vende det til noget positivt når nu jeg elsker at indrette, igangsætte og dekorere. Så må jeg i stedet mærke efter hvad der føles rigtigt for os.

Jeg har allerede fundet en masse inspiration, bl.a. i mine forældres bryllupsalbum, bryllupsmagasiner og på pinterest. Her deler jeg et par stykker, men har du lyst til at se mere kan du klikke ind på: https://www.pinterest.dk/tineliving/bryllup/

OBS: følgende billeder er ikke mine

// Tine

Likes

Comments