Jeg glæder mig helt vanvittigt til forår og sommer og til at nyde et glas rosé eller hjemmelavet lemonade på altanen. Lige nu er den ikke særlig meget værd, rimelig kold og kedelig, og de eneste planter der har overlevet kulden er to kaktusser. Det måske også lidt tidligt at glæde sig allerede nu, men der er intet bedre end varme solstråler og fløjtende fuglsang på altanen.

så pyt om det er tidligt, jeg er allerede gået i gang med rengøringen og oprydningen, og derfor tænkte jeg at jeg ville dele mine fifs med jer der ligesom jeg, heller ikke kan få sol og sommer hurtigt nok!

1. Ryd op og smid ud: Hvis man vil starte på en frisk, er det godt at have ryttet ud i det gamle forinden. Frem med rengørings-remedierne og knofedtet og så ellers bare igang. Hvis altanen henover vinteren er blevet brugt som opbevaringsrum, er det med at få ryttet op og smidt ud.

2. Find inspiration og planlæg: Med en ren og klar altan er det tid til at finde inspiration - det kan være på google, pinterest, instagram eller diverse blogs. Gør op med dig selv hvad du ønsker. Skal det være en blød boheme stil, eller nordisk og industrielt? Skal der være nogen gennemgående farver eller temaer? Det er kun fantasien der sætter grænser!

3. Plant og dyrk: Urbangardens er meget fremme for tiden og er som ordet indikere haver i byen. Det er ikke umuligt at høste kartofler, jordbær, frugt eller grønt bare fordi man bor i lejlighed. Skab nogen smukke bede, eller så afgrøder i altankassen. Det både pynter og er praktisk, og hvis du begiver dig ud i nogen krydderurter kommer din altan til at dufte som et lille orangeri. Har du ikke de grønneste fingre kan du altid sprede hygge med blomster og planter da de er nemmere at passe.

4. Indret: Mit yndlingspunkt - nemlig indretningen af altanen! Nu når du har fundet din stil og besluttet dig hvilke planter du vil ha og i hvor stort et omfang, er det tid til at hygge med indretningen af altanen, så den bliver lige præcis dit drømmerum. Måske der også skal købes noget nyt interiør - en bænk til hynderne, puder, tæpper, lanterne, lyskæder, lysestager eller andet?

5. Nips og stilleben: Hvis det skal være ekstra hyggeligt kan du skabe små fine stilleben rundt omkring på altanen. Du kan mikse både nyt, grønt og gammelt. Skab et smukt stilleben ved fx at pynte op med blomster, lys og potter i en gammel trækasse eller et rustikt fad.

Herhjemme har jeg selv købt et par ekstra stole og nogen tæpper så vi kan sidde endnu flere herude og hygge - også her i de kolde stunder. Tæpperne er en hurtig genvej til at gøre altanen blød og varm, så vel som lyskæder og puder..

Jeg har også købt et par lanterner så de kan lyse og varme altanen op. Mit næste køb er helt sikkert noget grønt der kan tåle det kølige forår og en lyskæde der kan skabe stemning på altanen.

Held og lykke med jeres! Lad mig endelig høre, hvis i har gode råd eller andre ideer! I må meget gerne skrive det her i kommentarfeltet så andre også kan få glæde af ideerne. You know, sharing is caring!

OBS // billederne er alle fra Pinterest

// Tine

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

New year, new opportunities, same goals.

Jeg er rigtig glad for vores lille hjem og når jeg stopper op, og kigger mig omkring kan jeg se det tager form for hver dag der går. jeg er måske ikke 100% tilfreds med hvordan det ser ud, men på den anden side er det svært at købe fine designermøbler på en SU, så for nu; er det lige præcis som det skal være.

Jeg nyder at indrette og dekorere og jeg har det bedst hvis jeg har et indretningsprojekt ved hånden. Jeg elsker at se tilbage på vores hjem og de forskellige udtryk det har haft, for det minder mig om, at også vi ændrer os og kommer tættere på dér hvor vi gerne vil være.

Lige nu går jeg og drømmer om at male endevæggen af stuen. Vi har en stor gammel radiator der er så grim man skulle tro det var løgn. Derfor er det svært at indrette den ende af stuen, og uanset hvad jeg har stilt på den eller ved siden af, ligner det bare noget der skulle være blevet i 60'erne hvor den blev installeret.

Men nu har jeg besluttet mig at slutte fred med den, eller.. ihvertfald male den…

Jeg drømmer om en lyserød væg der kan give stuen en varm og feminin stemning, og i den forbindelse har jeg tænkt mig at male både vitrineskabet og radiatoren, i samme farveskala for at give det et mere ensartet look. Det er selvfølgelig stadig kun på tegnebordet, men jeg håber at jeg kan få lov til at udleve det i løbet af år 2018

Har i nogen indretnings-ideer i drømmer om i 2018?

Til slut får i lige et billede af ét af stuens mange tidligere ‘udseender’ - og radiatoren.

Ha en skøn solskinsdag!

// Tine

Likes

Comments

Jeg elsker når der sker noget nyt i hjemmet! Det måske også derfor jeg altid har gang i et indretningsprojekt eller 10.

Det er ikke så længe siden jeg selv rykkede om i stuen og syntes der trængte til at ske noget nyt. Det sker ofte og tit kan man også sagtens opnå følelsen af at der er sket en forandring ved at skabe ændringer i de små detaljer.

Hvis du ligesom mig hurtigt syntes det ‘sædvanlige’ kan blive for kedeligt, deler jeg her 5 tips til at skabe forandringer og opgraderinger i boligen - På den nemme måde!

1. Flyt planter & nips: Hvis man som jeg har mange planter og nips kan det tit gøre rigtig meget for rummet, hvis de hver især får ny plads. Et ekstra tip er at vande planterne under bruseren samtidig, da det både fjerner støv og giver planterne nyt liv.

2. Nye stilleben: Oftest når jeg rykker rundt, laver jeg også nye stilleben. Det kan give en kommode eller en vindueskarm helt nyt liv, hvis man stiller tingene anderledes eller giver dem en helt ny plads.

3. Billedvæg: Hvis man ikke har en billedevæg er det bare med at komme igang! Det kan skabe dynamik og personlighed i et hvert hjem. Hvis man allerede har en billedvæg kan man prøve at bytte om på placeringen af rammerne, flytte billedvæggen til en anden væg eller købe nye prints. Det behøver ikke være dyrt hvis bare man er kreativ.

4. Ryk rundt: Det er ikke længe siden jeg selv vendte stuen på vrangen, og det føltes som et helt nyt hjem! Man kan sagtens nøjes med at rykke rundt på en enkelt reol, puf, lænestol eller andet. Men hvis man har tiden og modet (og pladsen) kan man flytte rundt på de helt store møbelgrupper - fx kan man lave sofahjørne i det gamle spisehjørne, eller måske noget helt tredje.

5. Mal en væg: En farvet væg kan give et rum et helt andet skær og stemning over sig end det havde før. Lyse vægge kan snyde så rummet synes større, og mørke vægge kan skabe varme og hygge med sin kontrast til den lyse indretning. Jeg har selv planer om at malenvæggene herhjemme og det bliver helt sikkert em realitet i starten af det nye år!

God indretningslyst!

// Tine

Likes

Comments

Velkommen til min bolig – nok det der kommer til at fylde mest herinde.

Jeg bor i en gammel andelsbolig fra 1940’erne, sammen med min kæreste. Her har vi boet siden december 2015, og det er vores første lejlighed sammen. Jeg elsker charmen ved gamle bygninger, de skæve vægge, de fine detaljer, og de små stukke, for dét er alt sammen med til at gøre lige præcis dé her 59 kvadratmeter til vores hjem!

Min indretning er farverig men der må heller ikke være for meget ‘rod’ for øjet. Jeg holder af at mixe nye og gamle ting med genbrugsfund, arvestykker og designklassikere. Derudover sværger jeg til planter i min indretning! De kan forvandle selv de mest kedelige rum og hjørner til smukke, levende stillebens-jungler.

På billederne ses vores stue – det rum jeg elsker allermest.

// Tine

Likes

Comments