Jeg glæder mig helt vanvittigt til forår og sommer og til at nyde et glas rosé eller hjemmelavet lemonade på altanen. Lige nu er den ikke særlig meget værd, rimelig kold og kedelig, og de eneste planter der har overlevet kulden er to kaktusser. Det måske også lidt tidligt at glæde sig allerede nu, men der er intet bedre end varme solstråler og fløjtende fuglsang på altanen.

så pyt om det er tidligt, jeg er allerede gået i gang med rengøringen og oprydningen, og derfor tænkte jeg at jeg ville dele mine fifs med jer der ligesom jeg, heller ikke kan få sol og sommer hurtigt nok!

1. Ryd op og smid ud: Hvis man vil starte på en frisk, er det godt at have ryttet ud i det gamle forinden. Frem med rengørings-remedierne og knofedtet og så ellers bare igang. Hvis altanen henover vinteren er blevet brugt som opbevaringsrum, er det med at få ryttet op og smidt ud.

2. Find inspiration og planlæg: Med en ren og klar altan er det tid til at finde inspiration - det kan være på google, pinterest, instagram eller diverse blogs. Gør op med dig selv hvad du ønsker. Skal det være en blød boheme stil, eller nordisk og industrielt? Skal der være nogen gennemgående farver eller temaer? Det er kun fantasien der sætter grænser!

3. Plant og dyrk: Urbangardens er meget fremme for tiden og er som ordet indikere haver i byen. Det er ikke umuligt at høste kartofler, jordbær, frugt eller grønt bare fordi man bor i lejlighed. Skab nogen smukke bede, eller så afgrøder i altankassen. Det både pynter og er praktisk, og hvis du begiver dig ud i nogen krydderurter kommer din altan til at dufte som et lille orangeri. Har du ikke de grønneste fingre kan du altid sprede hygge med blomster og planter da de er nemmere at passe.

4. Indret: Mit yndlingspunkt - nemlig indretningen af altanen! Nu når du har fundet din stil og besluttet dig hvilke planter du vil ha og i hvor stort et omfang, er det tid til at hygge med indretningen af altanen, så den bliver lige præcis dit drømmerum. Måske der også skal købes noget nyt interiør - en bænk til hynderne, puder, tæpper, lanterne, lyskæder, lysestager eller andet?

5. Nips og stilleben: Hvis det skal være ekstra hyggeligt kan du skabe små fine stilleben rundt omkring på altanen. Du kan mikse både nyt, grønt og gammelt. Skab et smukt stilleben ved fx at pynte op med blomster, lys og potter i en gammel trækasse eller et rustikt fad.

Herhjemme har jeg selv købt et par ekstra stole og nogen tæpper så vi kan sidde endnu flere herude og hygge - også her i de kolde stunder. Tæpperne er en hurtig genvej til at gøre altanen blød og varm, så vel som lyskæder og puder..

Jeg har også købt et par lanterner så de kan lyse og varme altanen op. Mit næste køb er helt sikkert noget grønt der kan tåle det kølige forår og en lyskæde der kan skabe stemning på altanen.

Held og lykke med jeres! Lad mig endelig høre, hvis i har gode råd eller andre ideer! I må meget gerne skrive det her i kommentarfeltet så andre også kan få glæde af ideerne. You know, sharing is caring!

OBS // billederne er alle fra Pinterest

// Tine

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Der er mange ting man skal huske på når man skal planlægge et bryllup, og det kan være lidt svært at holde tungen lige i munden. Jeg har især manglet en dansk to-do liste, der ikke er fyldt med amerikanske principper og koncepter, da det for mig personligt, bliver alt for stort og overfladisk, og ikke passer ind i den måde vi planlægger vores bryllup.

Derfor har jeg bikset min egen to-do liste sammen, og samlet de forskellige lister og inspirationsbilleder som jeg selv har brugt, i en nem, simpel og overskuelig liste (hvis jeg selv skal sige det).

Jeg syntes det var svært at navigere rundt blandt dem jeg havde fundet på alverdens websites og apps, og derfor vil jeg gerne dele denne her med jer der enten går med sommerfugle i maven, eller selv planlægger bryllup.

Bare lige for god ordens skyld, er alle lister KUN vejledende og der er ALDRIG en rigtig måde at gøre det på... kun dét der føles rigtigt for jer. Selv følger jeg ikke engang min egen liste (i hvert fald ikke til punkt og prikke), men det er stadig rart at have en liste med punktlige overholdelser ind imellem. Så her er mit bud på en bryllups-to-do-liste ☺️

Når i beslutter jer for at blive gift:

  • Vælg bryllups-datoen.
  • Reserver plads i kirken.
  • Lav et budget - det skaber overblik
  • Reserver lokaler eller lej telt til festen.
  • Transport til & fra kirken?
  • Fotograf eller venner til fotografering?
  • Skal i have musik/orkester/underholdning?
  • Skal du/i have tid hos frisøren mm.
  • Lav bryllups-invitationer. Hvis i planlægger at udsende 'save the day' breve, er det naturligt først at udstede invitationerne cirka 2 måneder inden selve brylluppet.

Ca. 4-6 måneder før:

  • Køb vielsesringene eller begynd at overveje hvad det er i ønsker jer.
  • Planlæg/bestil bryllupsmenuen
  • Planlæg/bestil bryllupskagen.
  • Bestil bryllupsrejsen
  • udarbejd en ønskeliste.
  • Vælg toastmaster & gavekoordinator.
  • Vælg forlover (ved kirkelig vielse).
  • Vælg 2 vidner
  • Håndter juridiske papirer - attest, ægteskabserklæring

Ca. 1-2 måneder før

  • Lav bryllups-invitationer, bordkort, menukort mm.
  • Find brudekjolen & jakkesættet
  • Køb smykker, strømpebånd mm..
  • Bestil brudebuket, knaphulsblomster, borddekorationer mm.
  • Begynd eventuelt at forberede tale/sang.

Ca. 2-4 uger før:

  • Lav gæsteliste, bordplan og bordkort.
  • Køb morgengave hvis det er en tradition i tilvælger.
  • Kontroller at I har modtaget prøvelsesattesten fra rådhuset.
  • Arranger møde med præsten, hvor I gennemgår vielsesritualet. Hvem står for den kirkelige udsmykning og er der eventuelle regler for fotografering?
  • Bestil eventuel tid til en “prøve” på bryllupsmakeuppen/ bryllupshåret.
  • Kontroller at alt er i orden til bryllupsrejsen - husk valuta, visum, pas (med navneændring)
  • Afstem aftenens forløb med værten/ toastmasteren.

Ca. 1-2 dage før:

  • Pak tasken med skiftetøj, hvis I skal overnatte ude på bryllupsnatten.
  • Dæk bordene og læg bordkort på plads.
  • Pak en brudetaske med små praktiske ting, såsom makeup - f.eks. en læbepomade og pudder.

På dagen:

  • Brudebuket/ knaphulsblomster afhentes hos blomsterhandleren.
  • Notér hvem der kommer med hvilke gaver/ buketter.

Efter brylluppet:

  • Udsend takkekort.
  • Meddel eventuel navneændring.

Jeg håber at listen kan være en hjælp til dig/jer der planlægger bryllup. Den kan eventuelt kopieres ind i et word-dokument og udprintes ❤️

// Tine

Likes

Comments

Så bliver det altså heller ikke sundere hehe. Igår fik jeg lyst til noget sødt og gerne noget med chokolade. Men da jeg virkelig prøver at komme min urene hud til livs skulle det være under sunde omstændigheder.

Det resulterede i den her (overraskende) sindsygt lækre, bløde, cremede og sunde brownie. Den er bagt på slum udfra hvad jeg lige havde i skabet men eftersom så mange af jer efterspurgte den, har jeg ridset den op herinde.

Ingredienser:
300 g dadler
3 modne bananer
1 dl mandelmælk/vand
1 dl havregryn
1 dl peanutbutter
4 spsk rå kakaopulver
2 spsk chiafrø
1 spsk olie
1 håndfuld frosne hindbær

Fremgangsmåde:
Dadlerne hakkes i mindre stykker og smides i blenderen sammen med mandelmælken, bananerne og havregrynene. Bagefter hældte jeg det i en skål og kom resten af ingredienserne i, men det kan sagtens mixes i blenderen.
Hæld dejen i en form, og bag ved varmluft 200 C, i ca. 15 min, og lad den stå og køle af.

Den kan sagtens spises efter, men smager helt sikkert bedst dagen efter (sidder med et stykke i skrivende stund 😋).

Eventuel:
Det er en ret basic dej og jeg tænker at jeg vil prøve at lave den igen med chokoladetern, mandler, vanilje, kokos eller kardemomme og kanel. Måske røde kidneybønner for at tilføje dejen noget protein? Man kan eventuel toppe den med fx flormelis, hakket mandler, frysetørret-hindbær eller alverdens andre ting for at gøre den mere insta-venlig.

God lyst!

Ps. Jaaaa jeg toppede lige halvdelen med pålægschokolade... så var jeg helller ikke sundere og der vidste jeg jo heller ikke den var blogger værdig 🙄😂



// Tine

Likes

Comments

Lige for tiden er jeg ikke så aktiv på bloggen. Ikke så aktiv som jeg gerne vil være. Det skyldes at jeg er i gang med min eksamen i sundheds- og medicinsk psykologi. Det er super spændene og opgaven har bl.a. taget min mødom inden for kvalitative interviews - super sjovt og nerveprirrende foretagende.

Det får mig også til at undres om den tid og energi jeg ligger i bloggen er god nok. Jeg ved at mange af dem der blogger oftest ligger meget tid af til det, og ønsket om at gøre det er der også, men det må forblive ønske i de perioder hvor studiet og eksaminer fylder lidt mere.

Somme tide tager studiet meget af den tid jeg ellers bruger i den 'digitale verden' fordi jeg i min dagligdag hellere tager af dén tid, end den jeg har med min familie og venner. Det er ikke altid nemt når man vil det hele på den halve tid.

Så pt. underholdes jeg af lange forskningsstudier, lange worddokumenter, lange transskriberinger og kedeligt postevand i kedelige ikeaglas... men det nu heller ikke så tosset, og jeg er heldigvis næsten færdig - og så er der masser af tid til bloggen igen 😜

God weekend!

// Tine

Likes

Comments

New year, new opportunities, same goals.

Jeg er rigtig glad for vores lille hjem og når jeg stopper op, og kigger mig omkring kan jeg se det tager form for hver dag der går. jeg er måske ikke 100% tilfreds med hvordan det ser ud, men på den anden side er det svært at købe fine designermøbler på en SU, så for nu; er det lige præcis som det skal være.

Jeg nyder at indrette og dekorere og jeg har det bedst hvis jeg har et indretningsprojekt ved hånden. Jeg elsker at se tilbage på vores hjem og de forskellige udtryk det har haft, for det minder mig om, at også vi ændrer os og kommer tættere på dér hvor vi gerne vil være.

Lige nu går jeg og drømmer om at male endevæggen af stuen. Vi har en stor gammel radiator der er så grim man skulle tro det var løgn. Derfor er det svært at indrette den ende af stuen, og uanset hvad jeg har stilt på den eller ved siden af, ligner det bare noget der skulle være blevet i 60'erne hvor den blev installeret.

Men nu har jeg besluttet mig at slutte fred med den, eller.. ihvertfald male den…

Jeg drømmer om en lyserød væg der kan give stuen en varm og feminin stemning, og i den forbindelse har jeg tænkt mig at male både vitrineskabet og radiatoren, i samme farveskala for at give det et mere ensartet look. Det er selvfølgelig stadig kun på tegnebordet, men jeg håber at jeg kan få lov til at udleve det i løbet af år 2018

Har i nogen indretnings-ideer i drømmer om i 2018?

Til slut får i lige et billede af ét af stuens mange tidligere ‘udseender’ - og radiatoren.

Ha en skøn solskinsdag!

// Tine

Likes

Comments

… men det skal nu ikke stoppe mig i at lave nogen nye igen i år. 

Ej, det er selvfølgelig vigtigt at stoppe op og reflekterer over hvad det er man vil, ens drømme og mål. Men jeg syntes ikke man behøver et årsskifte for at gøre noget godt for sig selv, selvom det nu engang er oplagt. 

Så!

År 2018 skal være året hvor jeg lærer at elske mig selv. Det har jeg aldrig sagt før så det kan kun gå en vej og det er fremad. Livet er for kort til at hade sig selv, og jeg ved det er en sej vej at nå dertil hvor man virkelig tror på sig sig selv og elsker sig selv, men jeg tager det som det kommer og håber jeg er nået bare lidt derhen af inden året udrinder.

Mere generelt vil jeg huske på at elske andre og tilgå dem som jeg møder på min vej med ydmyghed, kærlighed og respekt. Verden trænger til noget kærlighed og det er efterhånden så sørgeligt at bevæge sig ud i gaderne og se, hvordan alle passer dem selv og undgår andre. Jeg er træt af fjendtlighed og negative henseender. Det bringer intet godt med sig. Jeg ved at det kan lyde som et helligt og umuligt foretagende at sætte sig for, men jeg håber jeg kan finde min medmenneskelighed frem og ligge usikkerhed og frygt på hylden.

Jeg vil praktisere glæde og taknemmelighed, for begynder man at se de gode ting sker det pudsigt nok oftest, at flere medfølger.

Jeg vil også gerne have pæne negle. Måske et lidt mere konkret nytårsfortsæt, bevares, men ikke desto mindre skal det være slut at gå rundt med grimme neglerødder og ødelagte negle. Bum.

Derudover vil jeg være bedre til at holde mentalt fri, og gå nogen lange ture med min Ziga og dem jeg holder af. Der er altid tusind ting man skal. Hvis ikke det er skole eller eksaminer er det huslige pligter, arbejde, praktiske gøremål, eller sociale medier der puster en i nakken. Det kan være svært at balancere med, hvis man samtidig ønsker at nyde naturen, familien, kærligheden, lykken og alt det andet som denne smukke verden har at byde på.

Jeg tror på at år 2018 kan været året hvor jeg lærer ovenstående. Selvom det måske er en smule kliché. Jeg glæder mig til et år i kærlighedens tegn, ikke mindst vores forårs-bryllup, men også et år hvor kærlighed generelt skal fylde mere.

Godt nytår! <3

Billedet tog jeg i starten af december i en af Roskildes parker hvor Ziga og jeg tit går tur.

// Tine

Likes

Comments