MOMMY MONDAY // TRAVEL W. BABY

Wuhuw, godmorgen til et MOMMY MONDAY post. RIGTIG mange af jer har spurgt ind til det er rejse med baby og især når man rejser det længere - altså fx Thailand, Bali osv. Jeg vil derfor rigtig gerne dele mine erfaringer med jer og fortælle lidt mere om, hvordan vi gjorde det nemt for os at være afsted, uden at det hele gik hen og blev for besværligt. Det skal jo gerne være en ferie, vi alle har lyst til at være med på og man skal jo helst undgå at blive irriteret på hinanden hele tiden.

FLYVETUREN
Olivia er generelt rigtig god til at flyve og har endnu ikke (7-9-13) haft problemer med ørene på nogen måde. Vi drypper dog altid lidt saltvandsdråber i næsen på hende, inden vi letter, da det skulle hjælpe lidt på at trygudligne, hvis der kommer tryk i ørene. Samtidigt gør jeg en flaske klar til hende (sørger gerne for, at hun er sulten og træt, når vi skal lette), så hun får flaske når vi flyver op og falder i søvn derefter. Der er jo gode lyde og vibrationer, som mange babyer jo godt kan lide at sove til. Hvis man ikke giver flaske længere, kan en flaske vand eller smoothie også være en mulighed. Alt for at distrahere dem en smule.

Vi fløj med Emirates til Thailand med en mellemlanding over Dubai. Vi flyver nærmest altid med Emirates - det er de bedste fly, synes vi og deres service er helt i top, når man flyver med babyer. Vi kunne selv bestemme vores siddepladser ved bestilling og valgte de forreste, hvor man altså har mulighed for at låne en babynest ombord på flyvet, hvis barnet er under en vis alder og vægt. Det er SÅ rart, for så kan de sove i babynesten imens man lige kan nå at få lidt mad og drikke og evt få sovet selv eller se en god film.

Vi valgte at tage en overnatning i Dubai lufthavn, da vores næste fly først var om formiddagen dagen efter. Så vi landede omkring midnat i Dubai, fandt et hotel i lufthavnen og sov til næste morgen, hvor vi gik ned og fik noget lækker morgenmad og tog afsted med næste fly mod Phuket. Det fungerede super godt for os, da det hjalp lidt på jetlag og Olivias soverytme, men andre vil måske hellere få den længe flyvetur overstået med det samme - vi ville hellere dele den lidt op. På vej hjem havde vi kun et par timers mellemlanding i Dubai og det fungerede faktisk også super fint, så måske er det ligemeget?

DESTINATION: THAILAND
Vi havde gjort os en masse tanker, inden vi skulle til Thailand eftersom det jo var Olivias første tur til Thailand og hvordan med vacciner, mad mm? Vi vidste jo nærmest ingenting, men vi blev heldigvis klogere. Patrick og jeg blev vaccineret mod Hepatitis A (igen), så nu gælder den vist i 30 år. Olivia var stadig for lille og de ville derfor ikke vaccinere hende. Hun fik til gengæld hendes 1-års vaccine i december, da vi vidste at hun blev 1 år imens vi jo var i Thailand og det synes lægen alligevel var en god idé lige at have den. Vi havde MASSER af færdiglavet mad med til hende, både i form af små smoothies til mellemmåltider om dagen, små baby-chips til lidt hygge og så selvfølgelig de færdiglavet retter som spagetti kødsovs osv. Ikke fordi vi nødvendigvis ville give hende det hver dag, men vi vidste jo ikke rigtig med maden i Phuket og om hun overhovedet ville have noget af det, så det var super rart. Olivia var syg den første dag vi landede i Thailand og kastede op mange gange, så det var SÅ RART at have de smoothies med, for hun vil ingenting spise, men kunne lige overskue at få det ned i maven og det hjalp hende meget.

Mht hotellet havde vi valgt et af de hoteller med lidt højere standard, da vi bare ville have det skulle være nemt og overskueligt for os alle 3. Vi var afsted i 16 dage og havde det bare været P og jeg der havde været afsted, så havde vi nok rejst lidt rundt i Thailand og boet forskellige steder. Men med Olivia med for første gang, ville vi bare have det skulle være en ferie med afslapning og alt skulle være nemt for os, så vi boede det samme sted hele ferien, hvilket fungerede super godt for os. Nu ved vi, at Olivia sagtens kan klare at komme med på slæb og måske komme med ud på nogle fine øer næste gang, hvor hun også er det ældre.

Olivia har 2 lure om dagen - en om formiddagen inden frokost og en om eftermiddagen efter frokost og det fungerede rigtig godt for P og jeg at give hinanden plads til hinanden. Vi aftalte ofte at jeg tog luren med hende om formiddagen på værelset, så P kunne træne eller sole ved poolen (hvad han nu havde lyst til), og efter hendes lur ville vi så mødes ved poolen til frokost alle 3, hygge og bade til Olivia var træt og ville have eftermiddagslur og så ville Patrick så tage hende med ned der, så jeg kunne ligge ved poolen og nyde en god drink med musik i ørene. Det er super sundt at give den plads til hinanden og der er jo ikke nogen grund til, at vi begge ligger og sover lur med hende samtidigt.

Da Olivia var lidt over 5 måneder, lavede jeg faktisk også et MOMMY MONDAY post omkring gode rejsetips og en god huskeliste. Det post kan I finde lige HER. Den huskeliste er super god, hvis man bare skal på ferie i Europa.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Likes

Comments

magiclovv
magiclovv,
Mille
,
så fint indlæg:) hvordan klarede Olivia tidsforskellen? og hvad gjorde i for at få hende i den nye rytme? 😊
Line
,
tak for dit indlæg! Vi skal afstred til thailand til september hvor vores Bertram vil være 9mdr. og derfor var det skønt og hører dine erfarringer 😊
Marie Terese Duhn,

Sikke fantastiske billeder af jer alle <3

www.byduhn.com
Cecilie
,

Kære Tina. Vil du fortælle hvor du har købt din TOMMY JEANS grå sweatshirt henne? Jeg kan ikke finde den ægte på nettet, og tænkte på hvor du købte din? For hvis den ikke er ægte, så ser den godt nok ægte ud!! Håber på du svarer 😊 Tusind tak på forhånd!

Anna
,
I er jo simpelthen så gode til at rejse både før O kom og med Olivia. Vi drømmer om at rejse meget mere men vi har simpelthen ikke tålmodighed og overblik til at finde de rigtige hoteller og destinationer osv. Normalt rejser vi til Miami, men efter vi er blevet forældre (2,5 år siden) vil vi gerne opleve en masse nye steder. ok, her kommer mit spørgsmål så.... 😅 Kunne du ikke lave et blogindlæg hvor du skriver lidt om jeres favoritdestinationer samt de hoteller I har boet på? Kan huske at I var glade for Rhodos- men hvor boede I? hvad hed hotellet osv? 🙏🏻🙏🏻🙏🏻
mariereierth
mariereierth,

Cute photos! <3

nouw.com/mariereierth