Jeg er tilbage igen, med endnu et afsnit af denne lille 'serie'. Jeg synes, at det er på sin plads, at I lige kan få en lille idé om hvem jeg er, uden at sige for meget. Jeg ville faktisk beskrive mig selv som en glad person. Jeg har altid hørt, at jeg er "hende den smilende, der altid griner og er glad". Det er også nemt at have denne facade ik'? Jeg kan sagtens indrømme, at før i tiden, har jeg 90% af gangene faktisk ikke være glad. Jeg er forholdsvis glad nu - jeg er i hvert fald mere glad end jeg er ked af det. Heldigvis.

Jeg bliver nødt til at pointere, at jeg nok ikke er den blogger-type der kan fremvise strålende outfits med de dyre tasker, sko og jakker. Dette er ikke negativt påpeget på dem der kan, fordi hvor er det fedt, at nogle er nået dertil, og har den passion. Jeg kan da sagtens indrømme at jeg går og drømmer om nogle af de outfits engang i mellem. Men det er også det jeg vil komme lidt ind på i dette afsnit. Outfits - og det at have en stil. Det er meget oppe i medierne for tiden, i hvert fald når jeg ruller ned af min instagramfeed, eller er inde her på bloggen. Det er helt klart flotte, unikke outfits der til tider popper op. Jeg har altid været pigen der går i sort, hvid eller grå, Der var ikke noget spændende, eller noget der var meget iøjenfaldende, med mindre blusen var lidt for nedringet, ha ha. Men i hvert fald, er det først nu her, i mine sluttende teenage-år, at jeg er begyndt at våge mig lidt ud i farver.

Lyserød - jeg elsker lyserød. En sart pink, en rosa-farvet. Ja, jeg håber I ved hvor jeg er henne på farveskalaen. Jeg har et råd til jer, omkring det med at gå ud af en comfort-zone, i form af stil og i forhold til at skulle lade en farve spille ind, i stedet for det hele er sort og hvidt. Find din farve! Find en farve, hvor du tænker - wow, den her er bare fed, og så få den til at se godt ud på dig, så det bliver netop din farve. Og så lov mig én ting! Når du kigger dig i spejlet, og tænker "ej, hvis jeg har den her gule bluse på, vil folk kigge på mig og tænke alt muligt.." så tænk, "ej hvor ser jeg dog godt ud, og den her farve pifter bare mit outfit op". Lad nu være med at gå så meget op i hvad folk tænker. Eller, rettere sagt - tænk på dig selv og hvad du vil, og sæt det foran hvad andre folk tænker. Fordi jeg ved godt, at det er svært at være ligeglad med hvad andre siger om dig. Men hvis du ikke kaster dig ud i det, kommer du ikke nogle veje. Tro mig - jeg gik alt for lang tid inde med alt muligt jeg ville, og det endte mig med at bide mig i røven. Det kan jeg komme lidt ind på i et andet afsnit.

Men hvis vi sidste gang kiggede lidt på kroppen, så kigger vi nu på hvad der er uden på. Lad os starte der, fordi det plejer at være det nemmeste. Så derfor;
Find din farve - og bær den som en selvstændig og confident kvinde! Vis du ikke er bange for at træde frem. Og det er okay at starte blødt ud. Tage en rød bluse på måske. Alle skal starte et sted, og udvikle sig derfra. Så det er okay at starte stille og roligt ud. Det var hvad jeg havde for nu.

xx

Likes

Comments

Jeg synes efterhånden jeg ser mange af de ellers populære citater på instagram - citater, der får både de rigtige, og de forkerte følelser frem. R.M. Drake har lige fra da jeg fandt ham, fanget mig med næsten hver eneste citat. Helt fra kærestesorger til det med at elske sig selv. Der er langt fra den linje, det har jeg selv oplevet, og jeg vil indrømme at jeg stadig ikke er på det stadie hvor jeg 100 procent elsker mig selv - selvom jeg i princippet burde. Det lyder så ambivalent, eller det kan det i hvert fald hurtigt lyde. I dagens Danmark, kan der hurtigt blive set ned på dem der 'forguder' sig selv, altså giver sig selv den anerkendelse og tillader sig selv at vise at, hey, jeg er noget! Jeg synes jeg er en god person, og jeg vil ikke lave noget om. Jeg har set, hvilken diskussion sådan en sætning kan sætte i gang. Nogle mennesker der synes det er SÅ fedt! Nogle synes det er okay, og tænker, gid jeg kunne sige sådan, og andre sætter dig i en bås som en arrogant nar. Dagens Danmark…. hmm.

Jeg vil tilbage til kærestesorgen, og det med at én, flere eller noget har slået dig til jorden, og det eneste man tænker er "jeg vil starte forfra". Kan man starte forfra så?
Dette indlæg går ud til jer. Jer, der vil starte forfra. Fordi nej du kan ikke starte helt forfra. Du kan ikke 'slette' dine minder, eller undo what you have done, (altså du kan ikke lave noget om, som du allerede har gjort). På den måde kan du ikke starte forfra. Man kan altid fortælle sig selv, at man aldrig vil tænke på det man har gjort hvor man i princippet fortæller sig selv, at man godt kan slette den oplevelse eller den tanke. Det kan man bare ikke. Nu vil jeg ikke ind på alt muligt biologisk pis med hjerne og hjernes funktion. Men man kan ikke bare sådan slette et minde. I stedet kan du vende et følsomt, negativt minde til noget andet, der vil kunne føle dig stærkere - men det afsnit må vente.
Så konklusionen her, er at man ikke kan starte forfra. Jamen, hvad kan jeg så bruge dette indlæg til? Jo, nu skal jeg fortælle. Det kan godt være du ikke kan starte forfra, men du kan arbejde på at blive den person du ville være hvis du nu 'startede forfra'. Den person, skal være dig selv - og det skal være dig selv, som du elsker. Men hvordan kommer man frem til den person? Jeg har ikke alle de rigtige svar - men jeg vil dele ud af mine erfaringer, hvor jeg gik fra at ligefrem hade mig selv og min person, til at elske min person. Længere oppe, sagde jeg selv, at jeg ikke var på det stadie hvor jeg elsker mig selv 100 procent. Det er jeg nok heller ikke, men jeg er godt på vej. Jeg ville ikke kunne stille mig op og sige, jeg elsker mig selv! Men en dag kan jeg --- og jeg glæder mig.

Jeg tror vel og mærke det var introduktionen til hvad jeg gerne vil opnå med denne serie, hvor jeg fortæller om min vej til hvad jeg vil kalde "egen-succes".

Jeg vil opdele serien lidt i små historier ud fra egen erfaring. Jeg vil komme med gode råd til hvor man starter - og forhåbentlig hvor den slutter. Bare rolig, det bliver ikke alt muligt med, at man skal købe sig en taske til +10.000 kr., et fitnessmedlemskab og en eller anden kostplan. Det er helt gratis, og det hele handler om at træne mentaliteten.
De første råd jeg vil starte med at give, er ret basale. I må vente til de mere avangerede, som vil optræde i nogle af de andre indlæg.

  • Når du går i bad; det lyder fjollet. Kig dig selv i spejlet inden du går i bad, kig på din krop - hvordan den ser ud. Du skal kende dig selv, helt ind til din nøgne krop. Når man går i bad, har alle en rutine, og den skal også bare overholdes. Det der skal ændres er til sidst - sluk helt for det varme vand, så vandet er iskoldt. Tving dig selv under den kolde bruser, i mindst 10 sekunder. Her kommer din krop til at arbejde energirigt og tro mig, det styrker din mentalitet. Det lyder så fjollet, men prøv det et par gange ;)
  • Ha' orden i dine ting. Du ville starte forfra ikke? Tag en stor rengøring i alle dine ting. Værelset, alt tøj, alt make-up osv. osv. Og helt basalt, så hjælper det virkelig på hovedet, at man sørger for at holde værelset rent. Lav den regel, at inden du går i seng, skal der ikke ligge ting på gulvet, og der skal ikke være noget der skal i opvasken. Orden i omgivelserne, giver orden i hovedet.

Det her er baby-steps. Og det bliver baby-steps. Hvis der er noget I gerne vil have jeg kommer specifikt ind på i den her serie, så skriv en kommentar, og fortæl hvad I vil høre om. Jeg vil så vidt muligt prøve at komme ind på det, og se om jeg har noget jeg kan dele ud af egen erfaringer.

xx

Likes

Comments