Har du husket...

Jep, den er go' nok.. FARS DAG er i morgen, mandag.

Jeg er vokset op med at vi markerer dagen og bruger den positivt til at sige tak. Det er jo meget forskellige hvorvidt man tillægger dagen nogen betydning men for mit vedkommende, er det en god anledning til at vise min taknemlighed overfor mine forældre, som jeg er så heldig stadig at have tæt på mig.

Det giver derfor rigtig god mening for mig, at bruge dagen aktivt til dette formål - at vise taknemlighed. For hvor tit er det lige at vi ellers har overskud til at sige TAK - "bare fordi" jeg har dig, fordi du hjælper mig, fordi du altid er en livline, fordi du viser omsorg, fordi du altid kan se hvordan jeg har det - fordi, fordi, fordi.. Der er utallige af fordi'er - men i hverdagens hastværk kan de nemt ryge i glemmebogen. Og nogle gange glemmer vi hvor heldige vi egentlig er, os der rent faktisk har muligheden for at ringe til vores forældre eller lige svinge forbi til en kop kaffe.

Jeg værner om disse dage og vil derfor også gerne gøre lidt ekstra ud af at vise dette til modtageren. For i dag er det jo ikke kun mine egne forældre. Vi er jo selv forældre så det er jo i høj grad også børnenes far (og min mand😍) som skal forkæles denne dag.

Jeg syntes nogle gange der kan gå en hel sport i at skulle nedtone dagen - som om det kun skal gøres kommercielt. Jeg kan da sagtens bilde mig selv ind at dagen ikke skal tillægges nogen særlig betydning.... men når dagen kommer og børnene så pludselig står med deres hjemmelavet fine pakke eller nyplukkede blomst fra haven - og er ved at sprænge så spændte de er over reaktionen - så er det et rent lykkeøjeblik ❤ Lige præcis denne dag er det udelukkende tanken der tæller 🌸

Jeg skal være ærlig at indrømme at det ikke er fordi vi selv har kreeret mange hjemmelavede gaver på disse mærkedage herhjemme.. Et par gange er jeg blevet glædeligt overrasket over at børnehaven og fritteren har været på mærkerne og sørget godt for at ungerne var top forberedte - fantastisk 👌🎁

Da jeg selv ét år var tæt på at glemme dagen har jeg efterfølgende forsøgt at oppe mig og være lidt bedre forberedt, så jeg lige havde lidt nemme ideer at hive ud af ærmet til vores søde far. Jeg vil derfor lige dele dem med jer da det kan være at jeg ikke er den eneste i hele verden som har prøvet at være lige ved at glemme det.. Jeg kan rigtig godt lide dem da de er personlige og stadig ret simple gaveideer som kan skrues op og ned alt efter hvor meget tid og energi man vil lægge i det.

Måske du allerede har styr på dagen og så er det jo bare skønt. Hvis ikke og håber jeg at du er blevet inspireret.

Husk skrue op for forkælelsen til de søde fædre på mandag ❤ Rigtig skøn Pinse 😃

/Anne


Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229