Fiberrige mini pølsehorn

De her pølsehorn lavede vi i weekenden hvor vi havde legegruppe på besøg. Jeg havde lovet dem pølsehorn og det endte med at børnene overtog køkkenbordet og producerede pølsehorn i lange baner. Jeg elsker når børnene har lyst til at være med i køkkenet og får en god fornemmelse af hvordan maden egentlig bliver til.

Jeg har tidligere lagt en opskrift på bloggen men denne har et andet tvist med fibre og er mindre hvilket passer perfekt til vores familie.

MINI PØLSEHORN 24 stk.

25 g gær

1 dl. lunkent vand

50 g smeltet smør

1 dl. skyr

1 tsk. salt

1 æg

50 g havreklid

300 g hvedemel

SÅDAN GØR DU

1. Rør gæren ud i vandet. Tilsæt skyr og smeltet smør.

2. Pisk ægget og rør det i massen. Tilsæt salt, havreklid og mel og ælt dejen godt.

3. Dejen æltes til den bliver elastisk og nem at arbejde med.

4. Stil dejen til hævning i ca. 30 min.

5. Del dejen i 2 kugler og rul hver kugle ud i en cirkel. Del ciklen i 12 trekanter, læg pølserne på og rul sammen.

6. Del pølserne i 3 lige store stykker så du har 24 i alt.

7. Lad dem hæve i 10 min og bag dem ved 200 grader i 20 min.


En flok glade unger fik guffet pølsehorn i massevis - skønt 😃

God fornøjelse!

//Anne

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229