De 10 bedste podcasts - alt fra true crime til dybe snakke og godt humør

Hej derude!
Jeg vil egentlig ikke sige så meget her til start, men vil egentlig bare i gang med at fortælle jer om mine podcast anbefalinger. Som I kan se i indlæggets titel, har jeg udvalgt 10 af de, efter min mening, aller bedste - i hvert fald indtil videre.

Der findes SÅ mange forskellige slags podcasts derude, og dem jeg har valgt (kan jeg se nu) ligger meget indenfor den kategori der hedder 'True Crime' - der er også enkelte som falder udenfor og er enten gladere eller omhandler nogle af livets store spørgsmål. Det er hele humlen i podcast mediet - det kan handle om alt mellem himmel og jord, og der er noget for en hver smag. Det her er min smag.

Personligt elsker jeg, når andre deler ud af deres favoritter, så jeg selv kan blive inspireret - det er sådan mange af de nedenstående er faldet ned i min "turban". Men nu er det tid til, at du kigger videre ned i indlægget, og ser om der skulle være en podcast der taler til lige netop dig.

PS. alle de nævnte podcasts er gratis at lytte til og kræver max, at du downloader "DRradio" appen og finder din 'Podcast'-app frem på telefonen.

God fornøjelse

~ Stine

1. MØRKELAND af Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Buchbee
Det er ikke andet en et par dage siden, jeg startede på Mørkeland - og jeg er vild med den! De to kvinder Camilla og Kristine's begejstring og fascination af det mørke i os mennesker og vores samfund smitter helt enormt. De er ikke professionelle journalister eller efterforskere, men bare to kvinder der helt åbnet diskuterer en lang række mord m.m. Hvis du er til vilde, sande (og uhyggelige) historier om skrækkelige skæbner, så er Mørkeland perfekt for dig.

Find alle afsnit her eller find dem i din podcast-app på din telefon.

2. THIRD EAR for Politikken af Tim Hinman og Krister Moltzen
Måske har du allerede hørt om 'Kvinden med den tunge kuffert', måske har du ikke. MEN i hvert fald er det en af de aller bedste podcastserier fra Third Ear for Politikken. Tim og Krister er helt fantastik værtspar, som virkelig forstår at fortælle historier og bygge et lydbillede op sammen med deres redaktion. Third Ear for Politikken er i sandhed 'True Crime' og der ligger et utal af vilde fortællinger og venter på dig hos dem.

Find alle serier og afsnit her eller find dem i din podcast-app på din telefon.

3. THIRD EAR af Tim Hinman og Krister Moltzen
IGEN anbefaler jeg Third Ear. Det virker måske lidt mærkeligt med det er altså de samme mennesker der står bag denne podcast. Igen snakker vi 'True Crime' - gådefulde, sande, uhyggelige, historiske fortællinger. Fra Third Ear vil jeg i sær anbefale den serie der hedder 'Worms skat' afsnit 1-4 + epilog og med tilhørende tre kortfilm. Det lyder måske indviklet, men det hele giver mening når du lytter til Tim og Krister.

Find alle afsnit her eller find dem i din podcast-app på din telefon.

4. SKUD I SNEEN af DR dokumentar
Jeg faldt tilfældigvis over DR dokumentars podcasts for et godt stykke tid siden, og det udviklede sig lyn hurtigt til, at jeg nu næsten har hørt alle de dokumentarer der findes derinde. Skud i sneen er igen en virkelig historie, og denne gang finder den sted i Århus (omegn) - det føles helt vildt, når man faktisk bor her, at vide at noget så sindssygt som denne sag er sket HER. Podcastserien er rimelig kriminalteknisk og går utroligt meget i detaljen - hvilket faktisk er super interessant og spænende.

Find alle afsnit her.

5. BLIVER JEG SKØR af DR dokumentar og Sara Fondo
Til start - kæmpe respekt til Sara Fondo for at tage dette emne op ifht. mental sundhed og diagnoser. Jeg er af den holdning, at det er helt utroligt vigtigt, at vi snakker åbent med hinanden om de forskellige diagnoser som et stort antal danskere lever med hver dag. Ved siden af, bag ved og omkring disse mennesker står der pårørende - børn, kærester, koner, mænd, kvinder m.m. som oplever, lever og tager del i deres udfordringer, glade dage, dårlige dage og generelle mentalitet. Hør den. Den er enormt rørende.

Find alle afsnit her.

6. ET LANGSOMT MORD af DR dokumentar
Så er vi tilbage i min all time favorit genre 'True Crime'. Denne podcast er igen fra DR dokumentar og omhandler en uopklaret sag, der skete i år 1991. Manden blev kun 27 år og ingen ved, hvem der dræbte ham. Han blev fundet i en vaskekælder, banket fuldkommen til ukendelighed og efterlod sig næsten ingenting - kun en fireårig søn.
Nu er sønnen voksen og fortæller, opdager og undersøger nu helt i bund omkring sin fars død.

Find alle afsnit her.

7. DOBBELTMORDET af DR dokumentar
Igen en DR dokumentar, denne gang om et dobbeltmord der skete i år 1948 på Peter Bangs vej på Frederiksberg i København. Mordet er aldrig blevet opklaret og er faktisk danmarkshistoriens største uopklarede mordgåde. Der findes et utalt af teorier om, hvad der skete med manden og konen i lejligheden på Peter Bangs vej, men hvem har ret og hvad skete der virkeligt? Lyt med, måske finder du ud af det.

Find alle afsnit her.

8. DET PERFEKTE OFFER 1 & 2 af DR Dokumentar
WOW det her er nok noget af det vildeste jeg nogensinde har hørt. 'Det perfekte offer' handler om en grove GROVE svigt af nogle af de svageste borgere i vores allesammens samfund. To kvinder står frem og fortæller hver deres historie om deres oplevelser med gentagende misrøgt påført dem, af de mennesker som skal passe på os og hjælpe os videre (en nattevagt på en psykiatrisk afdeling og en psykolog). DET ER HELT GROTESK, at det overhovedet kan ske! Du bliver 100% forarget, når du lytter til disse serier, men NØJ det er vigtig viden.

Find alle afsnit i de to serier her og her.

9. SKØNHEDSKONTRAKTEN af DR dokumentar
Denne podcastserie handler om skønhedskonkurrencen Miss Danmark, som siden 1926 har tiltrukket unge smukke kvinder med lovning om 'spotlight' og glamour. Udefra ser konkurrencen helt almindelig og fair ud, men i denne serie fortæller tidligere deltagere for første gang, om hvordan konkurrencen er præget af overvågning og kontrol af bl.a. deres socialemedier, liv og udtalelser. De fortæller om en vild mobbekultur og nedbrydende handlinger, foretaget af direktøren for det hele Lisa Lents.

Find alle afsnit her.

10. SITTER PODCAST af Signe Lindkvist og Iben Hjejle
JUHUUU endelig til noget sjovt! Ej... Men jo 'Sitter podcast' er helt igennem fantastisk og enormt sjovt. Altså så sjovt, at jeg sidder en tidlig morgen kl. 5 i en fyldt bus og GRINER HØJLYDT for mig selv. Jeg elsker de to damer for både at få mig til at trække på smilebåndet og samtidigt stille super relevante spørgsmål til livets store og små begivenheder.
De både snakker og tænker hurtigt, men det er helt okay, for ALT kan ske i selvskab med Signe og Iben i 'Sitter podcast'. De er en kæmpe fornøjelse at lytte til - simpelthen.

Find alle afsnit her.

  • 1.181 visninger

Synes godt om

Kommentarer