Nem og lækker dhal ;)

Linser er en af grundpillerne i det indiske køkken, hvor daal / dhal er en meget populær ret.
Linser er fyldt med vitaminer, mineraler, calium og proteiner. Linser indeholder f.eks. ca. 27 g protein pr. 100 g. Røde linser er rigtig lækre i sammenkogte retter, supper, bøffer, lasagne eller salater.
Jeg har valgt, at jeg vil dele min opskrift på en kæmpe portion som svarer til ca. 4-5 portioner.
Den er virkelig nem at lave, og kræver ikke ret mange ingredienser. Ønsker du en udgave med mange grøntsager så gå efter denne opskrift.
Denne portion er en kæmpe portion og kan spises i flere dage – eller man kan fryse resten.



Ingredienser:
Lidt olie
1 tsk. røget paprika
1 tsk. stødt ingefær
1-2 spsk. karry
1-2 tsk. spidskommen
2-3 løg
3 tomater
1-3 tsk. rød karry pasta (!)*
500 g linser
1,5 liter kogt vand
1 grøntsagsboullion-terning
1 glas salsa**
1 (stor) ds. kokosmælk***

*Alt efter variant, kan du komme endnu mere i. Nogle udgaver er ikke særlig stærke, hvor andre er så stærke at 1/2 tsk. er nok. Så kom lidt i ad gangen.
** Tag den salsa du bedst kan lide - om det er mild, medium eller hot! Jeg plejer at bruge medium eller hot.

Fremgangsmåde:
Varm olie og krydderier op i en wok. Når det begynder at syde tilsættes hakkede løg. Steg til de begynder at blive en smule bløde og tilsæt tomater samt karry pasta.
Tilsæt grøntsagsboullion 1 liter kogende vand (resten tilsættes lidt efter lidt under hele simreprocessen) og 500 g. linser.
Lad det koge under jævnlig omrøring i ca. 10 min og tilsæt så salsa.
Nu skal der skrues ned på lavt blus, og det skal have lov til at passe sig selv i yderligere 10-15 minutter. (!) Rør igen her med jævne mellemrum, for at undgå at linserne brænder på!
Tilsæt kokosmælken og rør nu rundt imens det koger ind. Dette tager ca. 10-15 minutter. Smag til med ekstra krydderier.

Daalen er nu klar til servering.

Serveringsforslag:
Smager rigtig godt sammen med ris, en salat af grønkål, tomat, løg og ristede solsikkekerner, samt brød til.

Velbekomme - og tak, fordi du læser med!

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229