ÅRET DER GIK, OG ÅRET DER GÅR

Personligt

Hey piger. 2018 har budt på mange op- og nedture, og det har egentlig været et meget turbulent år. Når jeg kigger tilbage på året, har jeg oplevet utrolig mange ting og lært rigtig mange ting om mig selv og dem omkring mig. Jeg har formået at være i biografen stort set hver måned, festet med mine venner, haft årsdag med min kæreste, rejst til Berlin, København, Villefranche, Bibione, Comwell Spa i Vejle, Smukfest i Skanderborg, Lalandia Billund og meget mere! Sommeren i år har været fuldstændig fantastisk, og sommeraftenerne har været fyldt med grin og gode minder - noget jeg vil se tilbage på lang tid endnu! Der er blevet bagt vafler i store mængder, og spist (måske) lidt for meget mad, haha! Jeg er vild med brunch, så de har året i den grad budt en masse på ;P

2018 blev året, hvor jeg købte min første rigtige designertaske (!!), året hvor jeg meldte mig til værnepligt i hæren, året hvor min far fyldte 50 år. Året har været fyldt med gode minder, som overvejer alle de dårlige, for puha.. 2018 har godt nok også været et hårdt år, men jeg er kommet hel igennem det, og nu er jeg bare taknemmelig for at stå her i dag med min kæreste, familie og veninder!

2019 byder også allerede på mange gode oplevelser! Vinterferien består af en tur til London med min veninde, en weekend i marts fejres der 2-årsdag i København med min kæreste, påsken består af en tur til Rom med min familie. Jeg skal i maj danse galla og juni/juli bliver fyldt med studenterfester og eksamener, da jeg bliver student i 2019!!! Hvis jeg er heldig, kan jeg allerede tjene min værnepligt i august, men det ser desværre ikke sådan ud lige nu, men det må tiden vise, hehe.

Jeg synes tit, at det er noget pjat, at man siger, at man den 1. januar har nye muligheder og mulighed for at lave sit liv om og få en ny personlighed osv., for de muligheder har man hele året rundt! Man kan altid arbejde med sig selv, kæmpe for at opnå sine mål, det kommer ikke af sig selv, og bestemt ikke af den ene grund, at det er et nyt år! Men der er alligevel noget magisk over tanken, at man kan starte forfra og se fremad i stedet for tilbage, og jeg har da også selv ønsker og mål for det nye år, meeeeen...

Ønsker jer alle et rigtig godt nytår, pas på jer selv!!

XX - Soph

Synes godt om

Kommentarer