Header

Hverdag

Jeg er ramt af ferie-hjerne, eller det bilder jeg mig selv ind i hvert fald. Jeg har to opgaver for til den 1. marts, men jeg gider ikke lave dem lige nu. Jeg vil hellere lave noget, som jeg kan hygge mig med, lære noget nyt og nyttigt, hygge mig med at se videoer på YouTube eller film/serier på Netflix. Bare slappe af.

Jeg har haft en god uge, og endelig haft en uge med fuldt skema (det er først lige gået op for mig..). Jeg havde måske forventet at det ville være hårdere, men okay, vi har ikke haft undervisning på samme måde som vi plejer i kemi - vi har lavet opgaver som vi fik uddelt i sidste uge, fordi mange på holdet skulle skrive en eller anden opgave i den her uge, så de har været forhindret i at møde op. Jeg har brugt meget tid på bare at sidde og kigge håbløst ned i mine opgaver, når min lærer har hjulpet andre, da vores opgaver har indeholdt en masse tal, som har krævet brug af formler, og det er jeg bare slet ikke skarp i. Det er som om klappen går ned, når jeg skal ha en lommeregner frem. Øv.

Anyway, vinterferie!
Jeg tror egentlig det bliver meget rart med en uges fri. Når jeg nu lige kan tage mig sammen, og få ordnet de opgaver til om knapt to uger, så kan jeg nok godt nyde en uge uden noget bestemt at lave. Det der med ikke at have noget at lave, kan jeg godt mærke er lidt en blandet fornemmelse for mig. På den ene side er det meget rart, men jeg frygter også lidt for bare at kede mig. Jeg har jo brugt år på ikke at lave synderligt meget, så der er en form for negative følelser forbundet med det - kedsomhed, ensomhed, tristhed, frustrationer over ikke at bruge min tid fornuftigt, og meget mere som jeg har svært ved at sætte ord på, men som jeg håber i har lidt en fornemmelse af hvad er.

On a final note: se lige en himmel jeg kom ud til på vej til skole i torsdags!

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Skizotypi, Skole

Der er gået over en måned siden jeg sidst opdaterede min blog, og det beklager jeg virkelig meget! Der har været fuld fart over feltet, både med jul og familie, fødselsdage, 2 samtaler i psykiatrien og skolestart, så jeg har da haft lidt at se til, kan man vist roligt sige!

Som i nok godt kan regne ud, så blev planen om skolestart på engelsk og kemi godkendt, og jeg startede derfor i skole den 4. januar. Jeg har endnu ikke haft "fuldt skema", altså en uge med 15 lektioners undervisning, men det ser det ud til jeg får her i uge 5. Jeg er super spændt på om jeg kan klare det på lang sigt. Mine 15 lektioner (hvoraf 6 er kemi og 9 er engelsk) er fordelt på 3 dage. 6 tirsdag, 6 torsdag (dog afbrudt af 3 mellemtimer hvor jeg har fri), og 3 lektioner om fredagen.
Jeg er så glad for endelige at være startet i skole (igen, jeg gik jo på HFE i 1,5 måned på KBH Syd inden jeg flyttede), og jeg glæder mig til at vise mig selv, at jeg dur til mere end bare at gå hjemme dagen lang.

Det der psykiatri.. Det er godtnok lidt sløjt i forhold til hvad jeg er vandt til. Det er gået op for mig, hvor utroligt priviligeret jeg var, da jeg boede i hovedstaden - ugentlig gruppe og en individuel samtale ca hver 3. uge. Det har jeg ikke længere adgang til. Jeg kunne vælge imellem én samtale om måneden, eller én ud af to grupper, som ikke lød til at jeg passede ind i, så jeg valgte samtalen. Heldigvis har de været gode!
Ved første samtale gik det op for mig, at jeg aldrig rigtigt har fået lært at håndtere den angst jeg havde i så svær en grad for år tilbage, og som stadig den dag i dag kan drille mig, dog i en noget mindre grad. Dengang undgik jeg situationer der kunne/ville sætte angsten igang i mig, men jeg kan jo ikke blive ved med at undgå situationer der give mig angst anfald. Jeg vil lære at håndtere det. Nogle gange kan jeg i situationen sagtens se hvor åndssvagt det er, at jeg flipper ud over noget der ikke er en reel trussel mod min eksistens, men jeg har stadig ikke fundet ud af hvordan jeg kan komme ud af følelsen, og få overstået hvad end for en situation der udløste angsten, men det skal nok komme!

Tak fordi du læste med!

Likes

Comments

Jeg skal til min første samtale i psykiatrien i morgen. Det er lige godt tre måneder siden jeg havde min sidste samtale i Distrikts Psykiatrisk Center i København, og normalt ville der max gå 3 uger imellem samtalerne. Jeg kan mærke at jeg trænger til at få snakket med en, som ikke er i mit liv på samme måde som venner og familie er det.

For at være helt ærlig, så er jeg ikke spor nervøs over at skulle til samtale i morgen. til gengæld er jeg pisse nervøs over det der skole noget. Jeg var på VUC i går formiddags, hvor jeg sammen med min sagsbehandler snakkede med en vejleder. Vi nåede frem til en plan om at jeg skal have engelsk og kemi med start i januar. Det vil sige 15 timer om ugen. Jeg havde 9 timer inden jeg flyttede, fordelt på tre dage, og det gik fint, men jeg er nervøs for om jeg kan holde fokus på de lange dage, som jeg kommer til at få, hvis planen bliver godkendt, for det er stadig kun 3 dage om ugen jeg skal i skole så.
Jeg kan godt forstå, at hvis man har et almindeligt job eller går i skole på fuld tid, at man så måske har svært ved at se problemet, men det er snart 4,5 år siden jeg sidst gik i skole/arbejdede fuldtid. Det er lang tid ikke at have ene fast rutine, for det har jeg ikke haft i al den tid.

Jeg kan nogle gange godt føle at jeg bare er en stor undskyldning for mig selv, men det er altså ikke let at opretholde gejsten eller at finde motivationen frem, når man går hjemme så længe. Netop derfor er jeg også vildt spændt på om planen om skole i januar bliver godkendt, for for pokker hvor vil jeg gerne bare i gang nu!

Om 10 dage er det juleaften. Hvor blev tiden af?

I dag har forresten ikke været så produktiv. Jeg var inde i byen i en halv times tid, for lige at ordne lidt julehemmeligheder og købe en ny oplader, som dur til både min højtaler og mit kamera. Ellers er der ikke sket noget, som er værd at skrive om. Det er lidt mit liv i en nøddeskal, men det kan jo ændre sig snart! Jeg krydser i hvert fald fingre for det der skole, selvom det gør mig nervøs!


Likes

Comments

I dag startede ikke som de fleste dage, jeg vågnede nemlig lidt over 8, og det på trods af at jeg ikke havde sat en alarm til før 10:35! Det er mig en gåde, hvorfor jeg ikke bare vendte mig om på den anden side, da jeg så hvad klokken var. Istedet satte jeg mig faktisk op og begyndte at rode med min mobil. Det ligner mig slet ikke. Jeg sad så godtnok der i godt og vel 2 timer, før jeg stod op, hvilket ligner mig utroligt meget haha..

I skrivende stund er klokken 13, og jeg har lige sat mig til rette foran min computer. Der står 2 plader færdigbagte pølsehorn på køkkenbordet, og opvasken efter mit bageprojekt er klaret. Havde det her været en af de "almindelige" dage, var jeg nok knapt nok stået op endnu.

Jeg ved ikke om jeg har udtrykt det klart nok, men jeg er ovenud tilfreds med mig selv lige nu! Jeg har sågar været uden for lejligheden, for jeg manglede nogle ting til pølsehornene. Jeg rider på en bølge af selvtilfredshed, for der kan gå langt imellem dage som den her.
Jeg er en smule bange for at skrive det næste her, af frygt for at det så ikke lykkedes... men jeg håber at jeg kan gentage successen og måske komme tidligt op i morgen også, for så er det måske begyndelsen på en sundere døgnrytme, for min døgnrytme ser super skidt ud for tiden. Den svinger som regel en del hen over længere perioder, men pt er det normalt for mig at vågne ved middagstid, og at gå i seng ved 1-2 tiden om natten. Det er ikke meget af dagslyset man så får set her om vinteren.

Jeg er ikke helt klar over hvad jeg kommer til at bruge resten af dagen på. Jeg har en plan om at skulle i IKEA, men jeg tror ikke den plan holder helt tæt. Det bliver nok et projekt for i morgen, at tage derud!

Likes

Comments

December har ramt os. Det har jeg lidt svært ved at rumme. Det er som om året bare er fløjet væk, selvom jeg ofte ikke rigtig laver noget, der giver mening.
Ofte, når jeg ikke har nogen at ses med, kan jeg få en hel dag til at gå med at lave "ingen ting", og med "ingen ting" mener jeg, at jeg vitterligt ikke laver noget produktivt. Jeg går mig ikke en tur, jeg får ikke ting ordnet (medmindre vasketøjet virkelig ikke kan vente længere, eller hvis jeg ikke har noget at spise), jeg sidder bare på min flade, og ser YouTube videoer eller browser på nettet efter ligegyldige ting.

I går havde jeg halvt sådan en dag, en af de dage hvor jeg lavede "ingen ting". Jeg havde planer i et par timer om aftenen, men det var også det. Fordi jeg havde planer, var det på sin plads at tage et bad, og fordi jeg ikke havde andet at lave, lagde jeg makeup og føntørrede mit hår. Da jeg havde gjort lidt ud af mig selv, tænkte jeg, at jeg lige så godt udnytte det, og se om jeg kunne ta' et godt billede. Det var hvad jeg brugte dagen i går på, udover at se YouTube videoer og scrolle på Facebook og Instagram, indtil jeg skulle ud af døren omkring kl 16:30.

Jeg har lyst til at skrive, at jeg er dårlig til at få ting gjort, men det er ikke helt rigtigt. Det jeg er dårlig til, er at finde på hvad jeg kan lave/få gjort. Jeg kan vitterligt ikke finde ud af, hvad jeg skal få tiden til at gå med, og stort set alle idéer jeg bliver givet, skyder jeg ned, fordi jeg enten har en idé om at "det bryder jeg mig ikke om at gøre selv" eller "det gider/kan jeg ikke".
Nogle gange kan jeg komme i tvivl om, om jeg er er blevet doven. Jeg elsker rutiner og kan have svært ved at bryde dem, og det er blevet rutine for mig at gå sent i seng og stå sent op, og også at jeg ikke rigtig laver noget i løbet af dagen. Der er ikke rigtig nogle overraskelser, hvilket kan være både godt og skidt. Godt fordi der ikke rigtig er så meget der stresser mig, men skidt fordi, well, der er heller ingen positive overraskelser.

Nå men altså, jeg er træt nu. Jeg har for en gangs skyld ikke fået en masse søvn (efter planerne i går aftes, endte jeg nemlig i byen, så jeg kom senere i seng end normalt), så nu vil jeg slutte af og overveje hvad jeg skal lave indtil jeg lægger mig til at sove.


- Sofia x

Likes

Comments

Alting kører ret godt lige nu, det er i hvert fald sådan det føles. Måske er det grunden til, at jeg går og venter, at noget snart går skævt for mig?

Jeg har været på job centret, for at snakke om hvad der skal ske med mig, nu hvor jeg er flyttet til Aalborg. “Hvad der skal ske med mig” er måske lige voldsomt nok - “hvad jeg skal” er nok mere rigtigt. I den kommende uge, skal jeg forhåbentlig på VUC med min sagsbehandler for at finde ud af hvad mine muligheder er, og så skal job centret “bare” sige GO for det.
Jeg vil virkelig gerne starte på et fag i januar, og så tage endnu et fag i august. Det kunne være super fedt, hvis det kan lade sig gi’ sig. Jeg vil rigtig gerne ud og vise at jeg kan noget, men jeg tror den jeg er mest ivrig efter at bevise det for, er mig selv. Faktisk er jeg ikke i tvivl om det. Jeg VIL kunne, om så ikke andet så bare noget! Jeg VIL ikke gå hjemme resten af mine dage. Jeg vil ud og yde, udfordre mig selv, tjene selv, og ha mere at snakke om, end hvad der skete i det sidste afsnit, jeg så af en serie.

Jeg ved ikke om jeg føler mig rask eller frisk, eller hvad pokker man nu skal kalde det, men jeg føler at jeg har det meget bedre end førhen. Jeg kan faktisk klare mig selv, på en måde. Alle de der hverdags ting, som jeg forestiller mig at nogle mennesker tager forgivet, som at have overskud til at vaske tøj, handle ind og lave mad selv, det kan jeg godt nu. Jeg kan godt. Det er ikke ensbetydende med at jeg gør det før lige i sidste øjeblik, men jeg får det gjort, og det endda uden at gå fuldstændigt ned med decideret angst over det. Jeg gør det nærmest bare, jo nogle gange i sidste øjeblik, men det er det at jeg faktisk kan, som jeg ikke kan får armene ned over. Det er virkelig stort for mig!
Tager man et lille kig i fortiden, så kunne jeg for fx 2 år siden bruge en hel dags energi på at vaske tøj. Jeg var nød til at forberede mig, dele alting op i små delopgaver på et stykke papir, så jeg kunne krydse af hvad jeg havde gjort, så jeg visuelt kunne se hvor langt jeg var i processen. Jeg skulle sætte en alarm i min kalender, for at holde styr på hvornår vasketøjet skulle pilles af snoren, og der skulle helst ikke være flere opgaver den dag, ellers fik jeg det ikke altid lagt sammen og på plads samme dag (jeg ved godt at man ikke behøver gøre alt det på en og samme dag, men når man går hjemme og ikke laver andet, vil man gerne kunne den slags, fordi tiden til det jo sådan set er der). Mit energi niveau og min stress tærskel var simpelthen bare så lav.

Jeg tror, fordi jeg har rykket mig så meget i forhold til hvad jeg kan, at jeg gerne vil prøve mig selv af, og se hvad mere jeg så kan. Jeg kan godt blive bange nogle gange, når jeg tænker på hvad det er jeg forsøger at kaste mig ud i, for jeg har været i praktikker førhen, hvor jeg har haft ca 9 timer om ugen, hvor jeg har måtte melde mig syg, gå tidligt hjem og i sidste ende stoppe praktikken helt, fordi jeg ikke følte jeg kunne følge med på hjemmefronten. Jeg havde ikke overskud til at få handlet osv, spise ordentligt, og vigtigst af alt, jeg følte ikke jeg havde tid til at slappe af og få ladet op til næste dag jeg skulle møde i praktik. Så jeg kan godt være bange for om min grænse ligger der, men på den anden side, så har jeg også rykket mig, selv inden for det seneste halve år. Sidst jeg havde noget at se til (som ikke var det HF fag jeg gik på i sommers) var i januar, hvor jeg gik på et kursus. Jeg mener kun det var en gang om ugen, men alligevel kunne jeg ikke altid overskue at tage afsted, fordi det drænede mig, og på trods af det, havde jeg ikke nogle sygedage pga psyken, imens jeg gik på HFE et halvt år efter.
Ja der kan ske meget på kort tid, men alligevel venter jeg, at et eller andet af en eller anden grund snart går skævt.. Indtil da, vil jeg holde hovedet så højt jeg kan, og hvis noget så går galt, så må jeg tage det i stiv arm, så vidt muligt.


- Sofia x

Likes

Comments

Siden sidst jeg skrev, er jeg flyttet. Jeg har haft så mange ting at tænke på og jeg har været så stresset, at jeg ærligt talt havde svedt helt ud, at jeg ville skrive her, så snart jeg var flyttet. Life happens, you know?

Jeg er jo flyttet fra København, som har været mit hjem i præcist 6,5 år. Oprindeligt flyttede jeg dertil, fordi jeg fik en læreplads der, men også fordi jeg havde en trang til at opleve vores hovedstad. Jeg havde aldrig været i København, før jeg flyttede dertil. Jeg havde kun set indersiden af hovedbanegården inden da, that's it.
Nu er jeg flyttet derfra, uden rigtig at have nogle specielle forventninger til hele det at flytte. Jeg tror ikke rigtig jeg havde tænkt over, hvad det ville sige at flytte så langt væk. Jeg vidste godt, for helt dum er jeg ikke, at jeg ikke kan se mine bedste veninder så meget som jeg plejer. Jeg vidste også at jeg ville skulle sige farvel til den helt utroligt fantastiske behandling jeg har gået i, hvilket på en eller anden måde er det der gør mest ondt - mine venner vil jo altid være der, men min tidligere behandler kan jeg ikke bare lige holde kontakten med, og jeg aner ikke om jeg får en behandler nu, som jeg vil sætte lige så meget pris på.

Fordi jeg er flyttet, er mit HF-enkeltfags forløb blevet afsluttet, og nu venter jeg på at det bliver taget op af min nye sagsbehandler. Jeg håber inderligt, at jeg kan starte forfra i januar, for jeg er færdig med at gå hjemme. Jeg trænger til at komme ud og teste mine grænser af. Jeg vil se om jeg kan fungere i et studiemiljø (selvfølgelig kan jeg det.. Det skal jeg kunne), klare en uddannelse (det skal lykkedes!), og i sidst men ikke mindst, vil jeg rigtig gerne kunne arbejde! Det er målet!

De næste ca 3 måneder ved jeg ikke rigtig hvad skal gå med. Det eneste jeg ved er, at jeg gerne vil bruge mid td med folk, som jeg holder af. Jeg vil også gerne være rigtig produktiv, på en eller anden måde, men med hvad ved jeg ikke..
Det er faktisk ved at være lidt frustrerende, ikke at vide hvad jeg skal give mig til. Det lidt skægt at jeg som barn tænkte at sommerferien burde vare for evigt, men nu hvor jeg har haft "ferie" i hvad der føles som en evighed, er det pludselig ikke særligt sjovt længere. Ferie er sat i gåseøjne, fordi jeg har arbejdet med mig selv det meste af den tid - mit hoved, mine tanker, mine vaner osv, men meget af tiden har jeg også bare brugt på at sumpe foran computeren eller tv'et, sådan lidt ferie agtigt, uden overhovedet at være det. Gav det overhovedet mening?..

I morgen (fredag d. 20/10) skal jeg til samtale i psykiatrien i Aalborg. Jeg har været heldig kun at skulle vente i 3 uger på at skulle til samtale, jeg ved dog også, at der kan gå lang tid fra den samtale, til jeg får en tid efterfølgende. Der er sat 2 timer af til mit møde, men jeg aner ikke hvad jeg skal forvente af det. Får jeg et forløb? Hvis ikke, hvad skal der så ske? Hvis jeg får det, får jeg så en kontaktperson, som jeg kan lide? Og hvor ofte får jeg samtaler? Forhåbentlig har jeg svar i morgen.

Mit hoved føles lidt kaotisk lige nu, men jeg kan ikke definere hvilken slags tanker der er, eller om der overhovedet er nogle. Jeg tror bare jeg vil slutte af for nu.


- Sofia x

Likes

Comments

Jeg har længe tænkt på, at det var ved at være på tide, at jeg fandt mig et nyt sted at bo. Efter at have skrevet utallige ansøgninger, har jeg endelig fundet noget! Eller, min nye udlejer fandt mig! Det er anden gang jeg oplever, at jeg bliver fundet på baggrund af min profil tekst, og ikke ved at jeg skriver en henvendelse til udlejer. Det er lidt syret!

Hvor flytter jeg så hen? Faktisk flytter jeg ikke bare lige et par kilometer væk, og bliver i København, nej jeg flytter hele vejen til Aalborg! 😱 Grunden til at jeg overhovedet har overvejet Aalborg, er at det er tættere på min familie, som jeg gerne vil være tæt på, og selvfølgelig også min kæreste. Det vil fremover kun tage mig omkring en time, at komme op til min familie, og min kæreste kommer til at være en tur på cyklen væk.

Det bliver ufatteligt underligt ikke at bo i hovedstadsområdet længere. Jeg er efterhånden så vandt til at være her, at det er blevet mit hjem, og nu skal jeg så starte forfra, lære et nyt sted at kande og kalde det mit hjem. Jeg er ved at være nogenlunde god til at finde rundt i Aalborg, men jeg kommer nok stadig til at være afhængig af min mobil, når jeg skal finde rundt haha. Jeg er dog meget optimistisk! Jeg tror det bliver skide godt for mig!

Noget af det jeg tror jeg bliver sværest, er det med at jeg ikke længere kan tage spontant ind til byen, for at mødes med mine veninder. Til gengæld kan jeg komme til København i nogle weekender om måneden, for at besøge dem og få lidt mere kvalitetstid med dem der. Jeg har allerede aftalt med nogle fra gruppen, at vi skal i Tivoli, i nogle af de weekender jeg kommer over. Det glæder jeg mig rigtig meget til!

- Sofia x

Likes

Comments

Skole

"Good job!" Det var svaret jeg fik på min første afleverede opgave. Jeg er en lille smule stolt - jeg kan jo godt!

Jeg er jo startet i skole, hvilket jeg har glædet mig umådelig meget til! Jeg har længe sukket efter at få lov at lave noget, og nu har jeg endelig noget at give mig til, som giver mening og som jeg kan overskue. Jeg kan slet ikke beskrive hvor fedt det er!

Første skoledag (fredag den 18. august) var lidt noget rod. Jeg havde styr på hvor jeg skulle møde og hvad tid, så jeg var forberedt, men holdet var ikke fuldtalligt og min lærer kom for sent. Jeg forventede at vi skulle have en introduktion til faget, de programmer vi skal bruge osv, men min lærer tog en beslutning om at vente med introduktion af diverse ting, til vi var flere til stede, hvilket irriterede mig lidt, udelukkende af egoistiske årsager - jeg ville jo bare gerne igang.
På anden dagen havde vi så intro, hvor vi fik gjort vores computere klar til at starte den egentlige undervisning, som vi startede på i går (torsdag den 24. august). Jeg er så ivrig efter at komme igang, at jeg da jeg kom hjem efter gruppe i DPC, gik direkte igang med mine lektier og fik dem afleveret.

Selvom det ikke er svært endnu, det med at lave lektier, så er jeg glad for at jeg kun har engelsk, for jeg kan slet ikke forestille mig hvor forvirret og frustreret jeg ville blive på nuværende tidspunkt, hvis jeg havde flere fag at skulle lave lektier til, med frister der overlapper hinanden osv. Puha, jeg får næsten sved på panden ved tanken! Jeg tror det er rigtig godt for mig at komme langsomt ind i rutinen igen, få lært den vane at der er lektier der skal laves, udover at der er noget jeg skal stå op til. Jeg glæder mig til at se hvordan jeg har det med hele det her skole-noget om nogle måneder!


- Sofia x

Likes

Comments

Skizotypi

For snart 5 uger siden, skrev jeg at jeg var stoppet på antidepressiv/angstdæmpende medicin. Det var jeg også, men det er ikke hele historien.. Da jeg stoppede, fik jeg nogle ophørs symptomer (som nævnt i denne blog), som jeg slet ikke kunne holde ud. Efter halvanden uges elendighed der kun tog til i styrke, ringede jeg til min læge i psykiatrien, for at få nogle andre piller (som jeg skrev om i bloggen her), med en længere halveringstid. Efter en halv dags tid fra jeg havde taget den første af de ny piller, forsvandt ophørs symptomerne heldigvis stille og roligt. De piller skulle jeg så tage i 2 uger. Det er 2,5 uge siden jeg tog den sidste pille, og denne gang har der overhovedet ingen bivirkninger været, og ved du hvad? Jeg har det så fint!

Det har været lidt af en ruche tur at være på sådan at stoppe, få det rigtig dårligt og nærmest give op, starte på et andet antidepressiva, stoppe på det og vente, vente på at se om der kom nogle bivirkninger. Jeg er så glad for at jeg ikke mistede modet, da jeg fik de åndsvage symptomer (du kan læse om symptomerne i bloggen her).
​Nu kan jeg endelig kalde mig fri for antidepressiva!


Ha' det dejlig til vi læses ved!

- Sofia x

Likes

Comments

Instagram@fiahust