Status #3: Halsbrand og taknemmelighed

Status

Jeg har fundet ud af hvor forfærdeligt det kan være, ikke at have det godt, når man har ansvaret for et barn. Jeg har også fundet ud af hvor heldig jeg er, at have de mennesker i mit liv jeg har. Mennesker der altid er der når jeg har mest brug for dem.

Jeg har egentlig altid følt mig heldig, men af og til får jeg det også bekræftet.

I weekende blev Bøffen og jeg atter efterladt alene hjemme, og det var vi egentlig fuldt ud tilfreds med. Min mor ville nemlig komme til en overnatning, og dagene efter kom min ældste, og nok mest betydningsfulde veninde, på besøg. Så vi hyggede os, selvom Bøffen var helt ulykkelig den første nat, formentlig pga. tænder - eller noget andet der gjorde avs. Panodil var i hvert fald det eneste der hjalp, og så sov han godt bagefter.

Dagen efter var vi på tur og lege turister, og om aftenen tog min mor hjem. Så så vi noget reality og spiste bland-selv slik. Eller Bøffen gjorde ikke - han sov.

Om natten vågnede jeg med den ledeste halsbrand. Jeg har døjet med det on/off den sidste 1,5 måned. I starten var det ikke så slemt, og føltes bare som en klump i halsen. Jeg vidste faktisk ikke hvad det var, før det begyndte at gøre ondt i spiserøret, og jeg så snakkede med min læge. Jeg har aldrig prøvet at have halsbrand før, og jeg har ingen idé om hvorfor jeg får det nu.

Det var dog værst i onsdags, og det startede med at jeg jo vågnede om natten, og havde meget svært ved at sove pga. smerte i spiserøret. Hverken de tyggetabletter jeg har, eller et glas mælk, gjorde en forskel. Jeg fik dog sovet lidt, og da jeg vågnede tænkte jeg at det måske ville hjælpe at spise lidt, for det var slet ikke blevet bedre. Da jeg havde spist meget lidt af et stykke rugbrød, og drukket lidt vand, så ville det op igen.

Det var forfærdeligt! Bøffen var jo vågen og i fuld gang med dagen. Han var glad og forstår endnu ikke at jeg kan have det dårligt. Jeg forsøgte ellers at forklare ham at mor havde det rigtig skidt, da jeg sad og havde den vildeste svedetur, før jeg måtte gå ud på toilettet og kaste op.

Jeg er ovenud lykkelig for at jeg havde besøg af min veninde, for uden hende ved jeg ikke hvad jeg havde gjort. Resten af morgenen følte jeg at jeg skulle besvime hver gang jeg gik bare lidt rundt, så indtil jeg kom til lægen, var jeg intet værd.

Bøffen hyggede sig heldigvis i min venindes selskab, og hun var en fantastisk reservemor. Jeg fik dog min kæreste til at komme hjem, selvom han først skulle være kommet hjem sent dagen efter. Han er jo trods alt den der kender Bøffen bedst, næst efter mig.

Status er nu, at jeg skal tage nogle piller mod mavestyre i spiserøret, i 30 dage. Jeg har droppet kaffe (jeg kunne faktisk ligeså godt bare droppe livet nu... kaffe er én af de ting jeg elsker mest 😭), sodavand (jeg var også rigtig glad for zero... bare engang imellem.) og så forsøger jeg at holde igen med de andre ting der nu også kan trigge mavesyre. De to nævnte er dog rimelig livsomvæltende for mig, da jeg ikke kan huske hvornår jeg nogensinde kom igennem dagen, uden mindst én kop kaffe.

Jeg tror også jeg bliver nødt til at droppe slik i større mængder. I går stod den nemlig på bland-selv slik og film (igen igen) med min kæreste. Her i nat vågnede jeg så igen med halsbrand, næsten ligeså slemt som sidst, men jeg tror de piller lægen gav mig, holder det nede. I dag er det i hvert fald ikke så slemt at jeg ikke kan leve med det.

Men hvad så nu? Skal jeg leve med halsbrand fra nu af? Skal jeg til at være sådan en der tænker over hvad jeg spiser? Jeg er virkelig frustreret. Mest af alt fordi jeg er bange for at jeg er alene med Bøffen, når jeg har det værst. Jeg er bange for at jeg ikke kan slå til. Jeg ved at mødre kan mere end de tror, når de skal. Nogle gange har man det bare så slemt, at man ingenting kan. Forhåbentlig får jeg det ikke sådan igen.

Stor respekt til enlige mødre. Stor respekt til dem der er her for mig, når jeg har brug for det ❤

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229

Få besked om nye indlæg på email