Status #1

Status

Jeg tænkte jeg ville prøve noget nyt. Skrive et indlæg uden et emne, og i stedet bare en masse tanker. Status over livet; vores liv, mit liv.

Det hele kører sgu' ikke på skinner pt. Bøffen og jeg er begge lidt små-syge. Han havde feber i nat, og var bare rigtig pylret og urolig. Jeg er snottet og tung i hovedet. Jeg føler mig rigtig øv indeni.

Det skyldes nok ikke kun sygdom at det hele er lidt øv. Mit overskud føles pt som værende taget på ferie, langt væk. Tilbage sidder jeg herhjemme og venter på at det skal komme hjem igen, så jeg kan foretage mig noget med mit liv. Finde lidt mening igen.

Jeg er sgu' ved at køre træt i barsel. Dagene bliver nemt trivielle, og så er det en smule frustrerende at være mor på barsel. Vejret er ikke godt nok endnu, efter min smag, til at man kan opholde sig meget ude. Bøffen er ikke gammel nok til at lave alt muligt endnu, for han forstår ikke helt nok endnu. Han har den alder hvor det bedste for ham, er opmærksomhed og nærvær. Det giver jeg ham så sandelig også. Så meget at jeg til tider er ved at blive sindsyg.

Det er egentlig meget rart at jeg ikke affinder mig helt med bare at være mor på barsel, for så ved jeg at det bliver dejligt at komme i gang igen til september. Jeg skal studere, så det er ikke mange timer om dagen Bøffen skal undvære mig, mens han er i vuggestue. Men alligevel; Det der med at have en mening med hverdagen, og tid hvor jeg ikke skal tænke på Bøffen. Selvfølgelig kommer jeg til det, men jeg skal ikke.

Jeg tror jeg bliver meget mere glad for ham, når jeg får tid til at savne ham. Selvom jeg slet ikke kan forestille mig, at jeg kan blive mere glad for den lille mand, end jeg allerede er. Kærligheden skal nok overraske mig igen.

  • Status
  • 398 visninger

Synes godt om

Kommentarer

solespointofview
solespointofview,
Åh kærlighed til dig. Det ér trivielt at nusse rundt derhjemme, lige meget hvor lækker ens baby er. Jeg havde akut 1/2 års krise med min den ældste, og var ved at blive fuldstændig sindsyg af min zombitilstand med baby. Så jeg tog ud i byen med ham. Drak kaffe. Tøj på og af sted i vognen. Det hjalp lidt. Heldigvis bliver de større og lige om lidt så kan han mere og mere. Det er håb. Det lover jeg.nouw.com/solespointofview
sisselsolsort
sisselsolsort,
Jeg tror også det er den der halvårs-krise jeg har ramt........ men ja, det handler jo bare om at give dagene mening, men det er sgu' ikke altid lige nemt! 😊nouw.com/sisselsolsort
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229

Få besked om nye indlæg på email