Status #0: I aften er der kæreste-tid

Status

I aften er en af de aftener jeg glæder mig meget til. Jo jooo, jeg glæder mig da også altid til fredag aften, for fredag betyder slik og X-factor. Ja, man er vel mor.... men derudover er alle andre aftener rimelig ens - og jeg er vild med det!
Når Bøffen går i seng ved 21-tiden, hygger min kæreste og jeg os med ting vi har lyst til, hver især, mens vi er sammen. Der er visse fordele ved at bo meget småt. Så er man nemlig altid tvunget til at være sammen! (Det bliver muligvis første og sidste gang jeg nævner det som en fordel 😄)

Selvom vi ikke altid får snakket om alt det vi burde snakke om, når vi endelig har tid til det, så får vi snakket om så meget andet. Vi får vendt nogle emner med hinanden vi ikke ville bringe op, hvis vi ikke sad i hver vores verden, i samme rum. Den tid skal der også være plads til.

I aften er én af de der aftener hvor vi skal være sammen for at være sammen. Vi har nemlig kæreste-tid i aften, så vi skal ud og spise. Bøffen bliver passet af et af vores vennepar (kalder man det virkelig det?), så imens skal min kæreste og jeg bare nyde hinandens selskab - og ikke tænke på opvask!

På lørdag skal Bøffen faktisk allerede passes igen, fordi vi skal til fødselsdag om aftenen, men det er noget helt andet end kæreste-tid. Bøffen tager det indtil videre rigtig fint, når han bliver passet - og hygger sig med dem der passer ham. Forhåbentlig bliver det ved, nu vi holder det ved lige. Jeg tror nemlig det handler om at vise ham, og os selv, at det er okay at vi ikke altid er sammen med ham, og at han godt kan være tryg ved andre end os.

Jeg glæder mig altid til at komme hjem til ham igen, og jeg kan mærke at jeg får meget mere overskud af at være væk et par timer, og tænke på noget helt andet. Så i aften vil jeg tænke på min kæreste, og hvor dejlige han er.

Vi må se om vi får snakket om andet end Bøffen, og hvor meget vi savner ham, men jeg vil i hvert fald gøre mit for det.

Det var det i fik for i dag, men jeg har forberedt lidt til i morgen. (Man er vel blogger 😉) Der skal vi nemlig til babysvømning, og bagefter skal vi spise is i 20 grader (!!!!)

  • Status
  • 376 visninger

Synes godt om

Kommentarer

annelinneaholm
annelinneaholm,
Det lyder skønt. Håber I får en god aften! 😊 nouw.com/annelinneaholm
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229

Få besked om nye indlæg på email