Små tricks til forældre #2

Sissel, Forældreskab, Lister

Efterfølgeren til det første indlæg om hvordan hverdagen som familie bliver lettere, med få simple tricks

Svar ikke ja eller nej før du ved hvad du mener - og stå ved dit svar.
Noget af det jeg ville ønske vi var bedre til, som forældre, i vores lille famile, er kun at svare når vi ved hvad vi mener. Jeg bliver ved at læse, og erfare, hvor vigtigt det er ikke at sige nej, når man ikke kan bakke det op, fordi man måske i virkeligheden mener ja - og omvendt.

I det her ligger også at man skal stå ved sit svar - når man altså har svaret det man gerne vil. Tit kan man som forældre komme til at svare ja i en situation, hvor man måske kan mærke at man hellere ville have sagt nej, f.eks. når barnet plager om noget i en butik. Det er dog ikke sådan at ens svar er endegyldigt, for ligesom alt andet i livet, skal børn lærer at vi også fejler. Derfor kan man skifte mening om sit svar, og f.eks. sige: "vent lidt.. jeg har tænkt over det, og jeg var for hurtig til at sige nej. Du må faktisk gerne få den is." eller "Hov, jeg kan mærke at jeg ikke fik tænkt nok, før jeg svarede dig. Du må ikke få den is." (og så afled lige barnets opmærksomhed! Måske i har is i fryseren derhjemme? Så sig det! (Eller køb nogle - det er altid godt med Suntop i hjemmet...) eller nøjes med at finde på noget andet der gør barnet glad: spørg om i skal gå over og se om der er kommet noget nyt legetøj i butikken i er i, eller om i skal lege superhelte på vej hen til kassen.

Leg dig til en lettere hverdag
Den her er svær, hvis man har er ved at være sådan rigtig voksen-voksen og har mistet sin fantasi. Men så kan det trænes! Fantasi skal trænes, ligesom det sexliv man skal holde ved lige, hvis man vil have et, efter man er blevet forældre!
Leg er seriøst nøglen til alt! Medmindre barnet er i det humør hvor intet hjælper (det humør kender vi vist allesammen, når vi har børn), men på alle andre tidspunkter, kan man altså komme langt - og måske hele vejen igennem dagen, ved at lege.
Hvem vil f.eks. ikke altid gerne løbe om kap? På den måde kommer vi også hurtigere fra A til B (det er rart for os der mangler tålmodighed...)
Og det er sgu' da også fedt at tage sine super hurtige superhelte sko på - og kappe (jakke!), hvis barnet er vild med superhelte selvfølgelig.

Lad være at lege, hvis du ikke har lyst
Selvom dette punkt kommer lige efter et punkt hvor leg er vejen til alt godt - så kan børn godt mærke når man ikke har hjertet med i en leg. F.eks. hvis barnet gerne vil have dig til at lege med biler, og du ikke føler for det, hvad end din grund så er.
Min grund er typisk at jeg synes at biler er røvsyge og kedelige. Især dem jeg ikke kender fra film (det er noget lettere med bilerne fra Disney Cars, for de har ansigter og personlighed, så er de tilnærmelsesvis ligesom små dukke-personer at lege med...), for jeg har åbenbart ikke fantasi nok til at lege racerløb og hvad biler nu ellers kan. Men til gengæld er jeg meget mere til LEGO Duplo, så det foreslår jeg da bare at vi leger i stedet! Bum, så er der pludselig en hel verden af muligheder, jeg kan være med på - og som jeg har hjertet med i.

Så min løsning er; hvis du aldrig har oprigtigt lyst til at lege med dit barn, og du kun gør det for barnets skyld, og ikke har hjertet med i det - så bare lad være. Der er ikke noget så træls for barnet, som at lege med en der i virkeligheden ikke gider.
Køb i stedet noget legetøj til barnet i begge kan lide. Måske er det det legetøj du havde som barn, eller noget du ville ønske du havde haft som barn, men som dine forældre ikke havde råd til - køb det nu! Så bliver det jo også en fest for dig selv.

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229

Få besked om nye indlæg på email