Mors dag

Galleri

Jeg synes, modsat mange andre, at mærkedage er vigtige. Ikke helligdage som Kristi Himmelfarts, Store Bededag og alle de andre kristne dage. Nej, de kan for min skyld sagtens tage en færge ud af verden. Mærkedage som valentines dag, mor og fars dag, fødselsdage, årsdage, international- pandekage, croissant, burger, chokolade og alle de andre mad-dage, de skal være så velkomne!

Det er vigtigt at fejre dage. Det er vigtigt at forkæle dem man elsker. Selvfølgelig skal man også forkæle når det ikke er en mærkedag, eller der ikke er en anledning til det, men hvorfor afskaffe mærkedage af den grund? Hvorfor ikke forkæle din kæreste på valentines dag, selvom du også forkæler på andre dage?

I de fleste parforhold går der hverdag i den på et tidspunkt. Derfor er det vigtigt med dage hvor man er tvunget til at gøre lidt ekstra ud af det, og være lidt sødere ved hinanden. Det er vigtigt ikke at tage mærkedage for givet, for det er med dem vi får sat tid af til at nyde og sætte pris på hinanden. Det er dem der minder os om at vi har fantastiske mennesker i vores liv og at livet er værd at leve.

God mors dag, mødre ❤

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229

Få besked om nye indlæg på email