Mor-blogs du skal læse

Anbefalinger

Hvis du selv er mor, eller kommende mor, så vil jeg her anbefale dig et par af de mor-blogs jeg selv følger med på. De har alle det til fælles, at det er meget personlige blogs, med smukke og velformulerede indlæg - hvor man virkelig kan fornemme og mærke personen, og vedkommendes univers, bag bloggen.

#1 Den første blog du virkelig bør besøge er Ditte K's.

Ditte er skide hamrende pæn, og så er hun selv ung mor på 24 år. Hun har to drenge, den ene fra 2010 og den anden fra 2015. Hun studerer, ligesom jeg, så ja, lighederne er mange. Hun er dog så vanvittigt fantastisk til at skrive, og jeg elsker hendes univers og sprog. De billeder hun tager, som man kan se mange flere af på instagram, er også noget helt for sig. Jeg fatter faktisk ikke hvordan hun formår at gøre alting så magisk. Den evne gad jeg godt at eje!


#2 Den anden blog du skal hoppe over på er Sofie Udes.

Sofie er 28 år, og bor faktisk også her på Vesterbro, ligesom jeg. Jeg tænker faktisk lidt at jeg burde have rendt ind i hende, men jeg går altid i min egen lille osteklokke, når jeg er ude blandt mennesker...Så Sofie lad os lige rende ind i hinanden snart! Det ku' da være så hyggeligt.
Sofie har en datter fra 2015 og en helt igennem humoristisk og velskrevet blog. Der er simpelthen så meget sjæl og personlighed i den. Selv jeg, der normalt aldrig får læst lange blogindlæg, nyder at sidde og læse hendes indlæg fra ende til anden. Det hele er så ærligt, sjovt og nede på jorden som det kan være.

Jeg har forresten også fået lov at deltage i hendes "Venindebog", hvor jeg har skrevet om hvordan jeg vil beskrive mig selv som mor, hvad jeg ville ønske jeg havde vist inden jeg blev det, hvad jeg er god til - og mange andre spændende ting om mig selv 😉 Så hop lige ind på hendes blog og læs det også!


#3 Den sidste blog jeg vil anbefale er (Hello) Sofies!

I mit hoved hedder hun Hello Sofie, for det er det navn hun går under på Instagram. Hun har indtil nu været mest aktiv på Instagram, og før hun blev mor var det mest træning der fyldte derinde. Nu er der masser af baby-billeder og ærlige tekster om livet som mor. Noget jeg meget bedre kan relatere til 😉
Jeg kender Sofie personligt, da vi går i mødregruppe sammen. Det er Bøffen og jeg rigtig glade for. Ham og Gustav, som Sofies søn hedder, er ved at blive rigtig gode venner.

Er der andre blogs du kan anbefale - så hit me!

Synes godt om

Kommentarer

Ditte K
Ditte K,
Du er så skide sød! Nu får jeg også lyst til at bo på Vesterbro, så vi allesammen kan rende ind i hinanden... Altså! <3www.dittek.nu
sisselsolsort
sisselsolsort,
Det ville da også være helt fantastisk hvis du gjorde det... 🙈 nouw.com/sisselsolsort
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229

Få besked om nye indlæg på email