Min kæreste skulle have glædet sig mere til at blive far

Forældreskab, Bøffen

Jeg har lavet et lille interview med Bøffens far, fordi jeg tænkte det kunne være sjovt at for jer, men egentlig også for mig, at høre lidt om hvordan han har det med at være far. Jeg er kommet lidt omkring; hvilke tanker han havde da jeg var gravid, hvordan han tog fødslen, hvad han følte for Bøffen og hvordan han har det med at være far nu.

Her på bloggen nævner jeg tit Bøffens far. Altid omtalt som "min kæreste" - fordi det er han også. I virkeligheden hedder han dog Roberts. Jep, med s. Han er nemlig fra Letland, og der ender mændendes navn på s, for at understrege at de er hankøn.

Han har boet i Danmark siden han var 9 år, og nu er han 29. I kan læse mere af vores historie her.

Det er ham der tager alle billederne jeg bruger her på bloggen. Han går nemlig rigtig meget op i at fotografere, og i kan se mange flere billeder på hans hjemmeside www.robertsosis.dk.


Hvordan havde du det med at du skulle være far, da jeg var gravid?
Hmmm... Jeg glædede mig. Jeg glædede mig rigtig meget, og jeg havde det godt med det. Nogle gange kunne det godt blive lidt for meget, hvis det var jeg virkelig overtænkte det. Men det meste af tiden glædede jeg mig. Jeg glædede mig til at se det lille væsen vi havde lavet. At se og få bekræftet at det var virkeligt det var det jeg glædede mig mest til. Fysisk at kunne røre ved det.. og få det bekræftet. Det var fordi jeg ikke vidste hvordan det var at være far. Nu hvor jeg ligesom er blevet far, så skulle jeg have glædet mig endnu mere!

Da jeg fandt ud af at du var gravid, havde jeg meget blandede følelser, men det var helt sikkert ikke sådan: "Nej, det skal vi fandeme ikke have. Vi skal fandeme ikke have et barn." Men det var en stor ting at tage stilling til, men på samme måde var det også en simpel ting. Det er jo det man skal gøre - det er det livet går ud på! Det var det jeg ville.


Hvordan var det at være med til fødslen?
Det var hårdt på mange måder. Først fordi det var hårdt at se dig have veer. Se dig lide så meget, som jeg ikke har set dig før, i så lang tid. Jeg ville gerne gøre noget, men jeg kunne ikke andet end at være der for dig. I vores tilfælde tog det jo ret lang tid, så jeg var så udmattet til sidst at jeg ikke reagerede så kraftigt, da det "store øjeblik" endelig kom. Det havde jeg nok gjort hvis jeg havde været mere frisk. Jeg var nok lidt for træt til at opfatte hvad fanden der foregik. Men alt i alt var det jo fantastisk.

Hvad følte du da Bøffen blev født?
Det var surrealistisk. Jeg vidste med det samme at det var mit barn, og at det var mig der skulle tage mig af ham. Jeg blev knyttet til ham med det samme. Jeg var slet ikke i tvivl om at det var mit barn. Det var virkelig som om at det var ens arm der blev revet af, så man vidste godt at det var ens eget - fordi det jo var mit eget kød og blod.

Har det været livsomvæltende at blive far?
Ja. Fordi man skal passe og pleje ens forhold, og være der 100% for barnet. Ens liv bliver ligesom vendt 180 grader på hovedet. Det er jo ret stort i sig selv. Man har lige pludselig ikke samme hverdag. Det er overvældende. Der er ting der skal plejes, og der er alle mulige nye ting som man skal gøre. Det er en helt ny verden.

Det kom ikke som et chok. Det var bare rart at få det bekræftet... altså op til, hvor du var gravid, der vidste jeg jo godt hvad jeg gik ind til. Da jeg så var i det, og blev far, da blev jeg bekræftet i, at det var som jeg havde forestillet mig. Jeg blev ikke skræmt. Jeg har altid tænkt at vi ville tage tingene som de kom, og det gjorde vi også. Det gør vi stadig.

Jeg havde ikke forestillet mig "det værste". Alle de historier man hører, det forestillede jeg mig slet ikke. Jeg havde
kun en positiv tilgang til det. Jeg var ikke bange.


Hvordan har du det med at være far?
Fantastisk. Helt fantastisk. jeg har det rigtig, rigtig godt med at være far - fordi jeg føler at mit liv giver meget mere mening nu. Det er som om at puslespillet falder mere på plads. Jeg siger ikke at puslespillet er færdiglavet, men det er som om at der virkelig er kommet et nyt kapitel i mit liv, som der skal være. Ligesom man f.eks. skal have kørekort til bil. Det er en ting jeg bare skal i mit liv. Det er noget jeg har villet altid - og det er for fedt. Det er en god måde at bekræfte sig selv på. Man bliver stolt af sig selv og det man har opnået. Jeg kan rigtig godt lide at være far.

Jeg kan ikke forestille mig hvis jeg aldrig var blevet far. Jeg kan næsten ikke engang huske hvordan det var ikke at være det. Jeg forstår ikke folk der ikke vil have børn. Jeg forstår dog godt dem der ikke har overskuddet. Altså dem der virkelig ikke har overskuddet til børn, fordi de måske ikke psykisk har det godt. Man skal ikke nødvendigvis have fulstændig styr på sit liv, men man skal heller ikke være helt ude at skide. Det er vigtigt at man kan være der for ens børn.

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229

Få besked om nye indlæg på email