Jeg taler for at tænke

Status, Sissel, Depression

Meget få ord er skrevet på det sidste, men mange tanker er tænkt.

Jeg har meget på hjerte. Faktisk nok så meget, at jeg ikke helt ved hvor jeg skal starte - og hvad er så lige vigtigst at få ud først? Jeg skriver primært for min egen skyld, fordi det hjælper mig til at bearbejde ting; få fokuseret på konkrete områder, emner, hændelser, følelser - og alt der imellem. Jeg får zoomet ind på bidder af mit liv, som jeg har brug for at få tænkt igennem og sat i orden.

Det lyder smukt og poetisk - faktisk er det lidt frustrerende, kun at kunne tænke når man taler (eller skriver, i dette tilfælde.) Var det ikke for bloggen, havde jeg nemlig bare snakket mig igennem mit livs op- og nedture. For sådan er jeg. Det skal ud af systemet, før jeg kan komme videre.

Jeg er mange gange gået i gang med at skrive dagbog, men er stoppet efter få linjer, for jeg får simpelthen alt for ondt i hånden. Mine skrivemuskler er ikke-eksisterende. Computer-fingre-musklerne er dog max trænet, så jeg tror bare jeg fortsætter sådan her.

Grunden til at jeg udgiver det jeg skriver - bare lige for at knytte en kommentar til dette, så du ikke sidder og tænker: "Jamen du behøver da ikke udgive dine tanker offentligt... Kan du ikke bare skrive det ned og holde det for dig selv?" - Tjoooo, men nej. Jeg kan nemlig rigtig godt lide, at hvis folk har lyst til at tænke på mig, eller tænke noget om mig, så kan de få den rigtige version her. Eller den rigtige mig, sagt på en anden måde. Her er det nemlig mine ord, og mit liv, jeg skildre. Jeg kan bedst lide når folk kan læse mig som en åben bog, i stedet for, at de kun kan se omslaget, og dermed gætter sig til indholdet.


Nå, til det vigtige:

Vi lever stadig. Status er pt:

- Jeg har ufrivillig efterårsferie. Fordi vi skal aflevere opgave på studiet på fredag, men da resten af mine gruppe gerne ville være færdige og have efterårsferie, så blev vi færdige i god tid, og afleverede i fredags. Så her sidder jeg, og halvdelen af min ufrivillige ferie er allerede gået.

- Natten til mandag stod den på madforgiftning herhjemme. Jeg køber aldrig, ALDRIG, hakket kylling mere. Slet ikke når den er sat ned, fordi det er tæt på sidste anvendelsesdato. Jeg holder mig også fra nudler, blomkål, gulerødder og sur-sød sovs. Aldrig. Nogensinde. Mere.
(Hvor ville jeg ønske jeg havde afsluttet aftenen med bland-selv slik. Så var jeg nemlig fri for at have lyst til det igen, det næste laaaange stykke tid. Jeg har det på samme måde med sushi, da det engang kom op igen efter en rødvins-bytur. Det har sparet mig for mange penge, der ellers kunne være brug på ris, tang og rå fisk. Tak opkast)

- Søndag, inden aftensmad, var vi i Leos Legeland, i Herlev. Jeg er ikke sponsoreret for at skrive noget om det, men HOLD KÆFT HVOR ER DET FEDT! Jeg ved ikke helt om det var for vores, eller Bøffens skyld, at vi tog derud. Jeg tror i hvert fald Bøffen skal være lidt ældre, før han synes det er ligeså sjovt som os. Grow up, little one.
Da vi kom hjem faldt han i søvn med det samme, og heldigvis for det, for så nåede han ikke at få aftensmad(!) og dermed slap vi for 3 x madforgiftning.


Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229

Få besked om nye indlæg på email