Jeg har fundet BIBLEN til nye forældre!

Graviditet, Forældreskab, Anbefalinger, Bøger

Denne bog er virkelig Biblen til vordende, nybagte eller nye forældre (som jeg stadig ser mig selv som, med en 2-årig Bøf og en lille ny bebs på vej)

Egentlig var det ikke fordi jeg decideret ledte efter en bog til forældre, for jeg plejer bare at google mig lidt til sandhederne, og lader helst et godt råd gå ind ad det ene øre, og ud af det andet.

For lets face it, er der noget værre end "gode" råd? Her mener jeg ikke de råd, eller erfaring, man hører fra andre nye forældre, omkring hvad de har gjort, for f.eks. at få deres bebs til nemmere at falde i søvn, eller hvad de har af erfaringer med babymad eller vuggestuer. Sådanne råd og erfaringer deler jeg gerne selv, i samtaler hvor det er relevant.

Med gode råd, mener jeg i stedet skrøner/myter/ideer om påbud, forbud og underlige anbefalinger baseret på alt andet end fakta. I ved, de der råd mødre og især generationen før dem, har det med at slynge om sig med. De gode råd gives helt sikkert med kærlighed, og mest af alt en lyst til at fortælle hvad de selv fik at vide, de skulle gøre, da de stod der som nybagte forældre, og ikke havde google til hjælp. For er du gal, nogle af de ting jeg har hørt af råd, skulle man tro var blevet viderefortalt igennem alt for mange generationer.

Men nu er det slut med at blive forvirret og få præstationsangst og føle sig usikker som mor, fordi svigermor eller Fru Hansen nede på hjørnet, mener det er bedst at du gør dit og dat, fordi så får din baby ikke grønne arme og blåt hår.

Bogen: "Håndbog for nye forældre - Graviditetsfakta og børneviden på videnskabeligt grundlag" lad det være denne er the SHIT!

Jeg har kun fået bladret i den, men er allerede kommet forbi sider der omhandler forskning indenfor alkoholindtag af gravide, som jeg jo kun kan være fortaler for! Altså at man tager et lille glas vin, når anledningen er der.

Bogen starter også med, på en af de allerførste sider, at skære det ud i pap, at det ikke er vigtigt at have hus, bil og formue, for at kunne give børn det de har brug for. Der bliver sågar nævnt at stort set alle anskaffer sig en babyseng, men at de fleste næsten ikke får den brugt - som det er med så mange ting, man tror man skal anskaffe sig, før man bliver forældre. Jeg skrev engang om nogle af de ting vi smed penge ud af vinduet for, i dette indlæg.

Men mit bedste råd til dig, og din veninde, og hendes mors veninde, der har valgt at få børn i en meget sen alder: hvis du skal ønske dig en bog til jul - eller bare eje én børnebog, så lad det være denne! Den er for vild!

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229

Få besked om nye indlæg på email