Forberedelser til baby

Graviditet, Anbefalinger, Baby, Barsel, Legetøj

Jeg er så småt ved at forberede mig på Ærtens ankomst (okay, jeg indrømmer: jeg har været i gang siden de positive graviditetstests...). På billedet danser jeg lige en lille mavedans, med den store dunk jeg har anlagt mig! Om under 3 måneder er jeg mor til en lille nyfødt pige-bebs! Det kræver jo selvfølgelig lidt forberedelse....

Babyer kræver jo sit - Ikke mindst i kærlighed og ressourcer, men også i udstyr og remedier.

Da vi fik Bøffen anskaffede vi os mange ting, der viste sig at være helt unødvendige. Nu har jeg gjort mig den erfaring, at det ikke er nødvendigt at have alt hvad der findes af baby-ting, for at få en baby. Tvært imod.
Hvis jeg kunne gøre det om, havde jeg nok lavet bedre research på, og gjort mig flere overvejelser om, hvad der er need to have - og hvad der er penge lige ud af vinduet....

Den anden dag faldt jeg tilfældigvis over websitet www.startpakke.com.

Her kan man finde en masse nyttige lister, bl.a. til hvad man skal bruge af udstyr og remedier til sin baby det første år. Dem ville jeg gerne have kendt til da jeg ventede Bøffen, i stedet for at forkøbe mig i ting vi slet ikke fik brug for.

På siden er også en stor legetøjsguide, der gør det lettere at finde ud af hvad ens barn får mest glæde af at lege med, ud fra barnets alder. Jeg har selv lige lavet en liste med julegaveideer, med legetøj der er anbefalet til 2-årige, så man sørger for at stimulere og udfordre sin 2-årige i passende mængde.

En anden mulighed for at forberede sig bedst muligt til at have en lille nyfødt i hjemmet, er at følge med hos andre, der selv har - eller har haft - babyer. Du kan jo passende blive her på bloggen, hvis du ikke gider til at klikke dig videre ud på det store internet.
Ellers findes der en super liste over mor-blogs, inde på samme, føromtalte website. Her er blogs for enhver læsers smag, alle med små, mellem, eller store børn - og med forskellige baggrunde økonomisk og uddannelsesmæssigt. Så er der også lidt følge med i, når du er på barsel.

Sidst men ikke mindst, så er startpakke.com STEDET hvis man vil have et overblik over alle de gratis goder der er for kommende og nybagte mødre. I mange butikker kan man nemlig kvit og frit få en startpakke med bleer, pleje og udstyr til sin lille nye baby.
Da jeg ventede Bøffen prøvede jeg de fleste af dem, og det kan virkelig betale sig at få dem hentet! Bare det at spare lidt på bleer i starten er en luksus. For hold k*** små babyer skider meget. Det gik lige op for mig, at jeg lykkeligt havde glemt det...
Nu kan vi nøjes med at skifte max 4-5 bleer på en dag, når Bøffen ikke er i vuggestue. Det er noget helt andet i forhold til de 10+ bleer vi skiftede på ham om dagen, da han var helt lille. Kom an, lort! Når vi først har lageret fuld af bleer i størrelse mini igen, fra alle de startpakker jeg skal hente, så kan kan intet lort slå os ud!

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229

Få besked om nye indlæg på email