En deprimeret abe

Status, Depression

Aben på billedet beskriver mig meget godt lige nu. I bør desuden sende den nogle varme tanker, hvis i besøger Københavns Zoo. Forhåbentligt er den bare født med nogle deprimerende-ansigtstræk, og er ikke rigtigt deprimeret. Men man ved jo aldrig med dyrene i zoo.

Men nok om aber og dyr - mere om mig:

Jeg har taget en beslutning om at sygemelde mig fra studiet, og dermed udskyde praktikken - og alt andet.
Jeg var ellers så glad for praktikken, og er meget sikker på, at jeg skal tilbage og arbejde med børn og unge! Det er så skide spændende og forfærdeligt, på samme tid. Det er lige mig!

Det var en svær beslutning at smide håndklædet i ringen, og "give op" for nu. Psykisk hænger jeg bare ikke rigtigt sammen, så en fuldtidspraktik skal ikke være lige nu. Faktisk skal ingenting være lige nu. Hvilket jeg heller ikke er ret god til at være i: en dagligdag fuld af... ingenting. Heldigvis har jeg en form for dagsrytme, da Bøffen skal leveres og hentes, og vi skal være familie derhjemme. Ikke at det er nok for min hyperaktive hjerne, der gerne tænker skal holdes i gang hele tiden, for ikke at vende hele tilværelsen til en eksistentiel krise. Men det må den lige lære!

Jeg holdes oppe af glæden ved at jeg skal skal være mor igen, og Bøffen skal være storebror. Jeg er ikke bekymret for at min nuværende tilstand vil komme til at påvirke min evne som mor til en lille ny baby - for det gjorde den ikke sidst, og der havde jeg været mere konstant nede i flere år. Nu er jeg bedre til at mærke mig selv, og reagere på faresignaler - mest fordi jeg har prøvet hvordan det er at have det godt, efter jeg begyndte på anti-depressiv medicin. Så nu er jeg mere klar over at jeg har det dårligt - end jeg nogensinde har været. Det lyder måske lidt kringlet, men det er godt, trods alt.

Graviditeten er det der tricker det for mig nu, det er jeg næsten 99% sikker på. Der er ikke andre faktorer der har ændret sig - eller bør ændre sig, for at jeg har det som før, hvor jeg havde det godt. Så jeg må tage udgangspunkt i min situation nu, og den er; at jeg er gravid - og dermed deprimeret.

For at finde styrke og trøst i situationen, prøver jeg at minde mig selv om, at det er en ansvarlig og omsorgsfuld beslutning jeg har taget. Jeg tager ansvar for mig selv, og viser mig selv omsorg, nu hvor jeg har brug for det. Det glemmer jeg, og kommer helt sikkert til at glemme ofte, fra nu af og frem. Jeg skal nemlig nok nå at blive godt bims af at gå hjemme indtil marts, hvor jeg har termin.
Det er åbenbart story of my life at have for meget tid. Nogen der vil bytte med lidt penge?

Forhåbentligt kan jeg begynde at skrive mere (blog, primært), og lære at finde ro i nuet. Jeg vil også lære at lave suppe fra bunden. Ja, sig ikke jeg ikke er ambitiøs!
Derudover har jeg fundet en ny hobby, hvor jeg renoverer og istandsætter dukkehuse. Ja, det kan måske lyde skørt, men det er nu en meget god tidsrøver og måde at flytte fokus. Alle kneb gælder - desuden skulle i overveje hvor fedt det er at bygge og indrette sit drømmehus fra bunden! (Sims go home! - okay det mener jeg ikke, det spil vil jeg have med mig i graven<3)

Jeg håber i har det godt, og meget bedre end jeg. Ellers skal i bare vide at i ikke er alene - og i kan bare skrive!
Så kan vi skrive positive, livsopløftende ting til hinanden, og fokusere på det i stedet. Det var da en god idé til en klub?

Synes godt om

Kommentarer

Jessica
Jessica,
Godt for dig! Det kræver styrke og mod, at sige man har brug for pause <3
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229

Få besked om nye indlæg på email