Bøffens 1-års ønsker

Contains affiliate linksAnbefalinger, Bøffen, Legetøj, Lister

I denne måned fylder Bøffen 1 år!

Det er for vildt at det allerede næsten er et år siden, at jeg mødte det lille væsen for første gang. Nu er han stor og menneskelig; han forstår ting, udtrykker ting og fylder fandens meget i sengen... og generelt. Hokus pokus, Bøffen i fokus. Som jeg plejer at sige.

Til hans fødselsdag skal han selvfølgelig være i fokus, og jeg har planlagt en dag med masser af gæster, kage og Pokémon-tema. Jeg glæder mig allerede til næste år, når jeg skal finde på et tema. haha.

Da han endnu ikke selv kan tage stilling til hvad han ønsker sig i fødselsdagsgave, så har jeg været sådan en god mor, og lavet en ønskeseddel for ham, som i kan se. Han ønsker sig ikke dyre ting, eller mange ting. Faktisk er han nok tilfreds med alt - og han er sikkert også helt tilfreds hvis han intet får. Men gaver det hører sig til en fødselsdag, så ønskeseddel skal der til.

Øverst på listen af ønsker, er Schleich-dyr. Ikke hvilke som helst dyr, men det dyr giveren associerer sig selv med. På den måde bliver det en personlig gave, som han kan have i mange, mange år. Desuden er vi vilde med dyr herhjemme, så dyr skal der til! Endnu federe bliver det, når vi i fremtiden kan kigge på koen og tænke på Onkel Mads, eller strudsen som minder os om Tante Nadia.

En junior-dyne skal der også til, for baby-dynen er sgu' efterhånden blevet lidt for lille.

Tøj i grå og sorte nuancer er også hjerteligt velkommen. Tøj kan man aldrig få for meget af - og hellere for stort end for småt.

Sidst, men ikke mindst, er legetøjsmad altid sjovt. Især når det ligner ting vi selv spiser. Jeg glæder mig til at lege resturant og købmand med ham, og lave mad i det legekøkken han helt sikkert skal have engang.

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229

Få besked om nye indlæg på email