Header

HACK #1. SÅDAN FORTRYDER DU EN SNAP

1. Blokér vedkommende, du har sendt snappen til, så hurtigt som muligt

2. Fjern blokeringen

3. Tilføj ham/hende som ven igen

OBS. Hvis du når at blokere vedkommende, før end han/hun åbner snapchat-appen, vil personen aldrig modtage den forkert-sendte snap. Men hvis personen derimod sidder klar med appen åben, vil dette ikke virke.

HACK #2. LOGIN UDEN ADGANGSKODE

1. Tilføj det engelske tastatur (på iPhone: Indstillinger-generelt-tastatur-engelsk)

2. Vælg det engelske tastatur, når du logger ind på Snapchat

3. Når du har logget ind et par gange, vil den huske både dit brugernavn og din adgangskode og være i stand til at skrive dem for dig helt automatisk. Skønt, hvis du skifter mellem flere konti.


Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Det siges, at penge ikke gør en lykkelig. Dels fordi der er vigtigere ting i livet end penge, og fordi disse 'vigtigere' ting er gratis; kærlighed for eksempel. Penge er altså ikke opskriften på lykke, men kan uden tvivl medtages som en faktor i regnestykket. Nedenfor har jeg lavet en liste over det, jeg ville gøre, hvis jeg vandt et større beløb i lotto - hvilket i øvrigt vill være ret vildt, eftersom jeg ikke spiller lotto..


1. Indfri min gæld

2. Købe min drømmelejlighed & en lille, lækker Fiat 500

3. Donere penge til velgørenhed; Unicef, Børnecancerfonden, Dyrenes Beskyttelse, World Animal Protection mv.

4. Give en andel til familie og tætte venner

5. Rejse verden rundt - gerne i privatfly

(6. Købe et par backup-smartphones, så jeg ikke behøver have panzerglas på min iPhone mere, haha)


Hvad ville du bruge pengene på?

Likes

Comments

Hvis du er et ungt menneske, der mere eller mindre, bevidst eller ubevidst, lever dit liv gennem sociale medier, så kan du helt sikkert relatere til dette indlæg. Det håber jeg da i hvert fald. For jeg kan umuligt være den eneste, der har tillagt likes mere værdi, end de egentlig besidder. Det er ikke noget, der fylder så meget mere, men tidligere følte jeg nærmest, at likes var altafgørende. Jeg følte, at et 'like' var symbol på accept, og hvis jeg ikke fik disse likes - særligt fra folk, der betød noget for mig - så følte jeg ikke, de respekterede mig som menneske. Ja, det var en hård, selvopfunden konklusion, og bedre blev det ikke, at folk ofte reagerede med undren og sågar afsky over det, jeg postede. De forstod mig ikke.

Sagen var, at jeg havde - og stadig har - en stor interesse i at udfolde mig kreativt gennem billeder; jeg ville fortælle historier. Jeg elskede at eksperimentere og iscenesætte mig selv for at få den rette stemning og skabe udtryksfulde billeder. Jeg ønskede at dele dem, for jeg var stolt af dem. Desuden var det, at være kreativ, en kæmpe stor del af mig, så hvorfor skulle jeg gemme det væk? Det skulle jeg måske have gjort.. For at dele dem, gjorde kun mit selvværd værre og 'bekræftede mig i', at jeg ikke var accepteret eller lig mine jævnaldrende. De forstod ikke de historier, jeg ville fortælle - og at det skulle forståes som en slags fiktion. Det gjorde ondt hver eneste gang, jeg så, at ingen havde reageret, trods jeg havde lagt så mange tanker i og arbejde bag hvert enkelt billede. Og hvis der så var reaktion, var det forargelse over, hvor underlig jeg var. Særligt omkring billedet, hvor jeg er halvt malet i ansigtet (øverst til venstre). Jeg kaldte det 'Caught by fate' (fanget af skæbnen). Billedet fortæller om, og symbolisere, en ung pige, der er fanget af en mørk skæbne. Dette er selvfølgelig et dystert billede, men jeg brænder for at fortælle historier og bringe følelser frem i folk gennem billeder - og forhåbentlig også film i fremtiden. Men det er en helt anden historie.

Spørgsmålet er: Hvor er jeg så nu? Jo, jeg er blevet ældre og har (næsten) lært, at JEG er den vigtigste støtte, jeg har: At det ikke er likes eller andre, der skal dømme og konkludere mit værd som menneske. Desuden er det i forvejen de færreste, der forstår fotografer, der arbejder med spøjse udtryk - det samme gælder fx modebrancen og de tusindevis af 'specielle' outfits og billeder, der findes, af rigtige modeller - så hvorfor skal jeg lade det påvirke mig?

Summa summarum er, at det skal jeg heller ikke. Jeg skal være glad, og stolt over det, jeg nu engang laver. For i sidste ende, handler det ikke om, hvad andre tænker om mig, men hvad JEG tænker om mig. Og jeg er stolt over de billeder, jeg selv skaber. Jeg håber en dag, jeg kan blive helt fri for at tænke over, hvad andre tænker. Dette er jeg dog ikke helt nået til. Endnu. Er du?

(Billedserie, 15 stk, kan ses nedenfor)


Måske laver jeg ikke ligeså dramatiske billeder mere. Men trods modgang, er jeg aldrig stoppet med at tage dem.

Likes

Comments

Det er mange, der måske vil mene, at man ikke bør rippe op i fortiden, men i stedet fokusere på nu'et. Jeg forstår godt tanken, men jeg er uenig. Selvfølgelig er vi forskellige, og derfor har vi også forskellige måder at tackle fortiden på. For mit vedkommende er denne måde at konfrontere den.

Egentlig troede jeg ikke, at min fortid var noget, der påvirkede mig mere. Det fandt jeg så ud af ikke var tilfældet. For i nat så pludselig en masse sammenklippede scener for mig - som en film, der kørte i ring. Denne film havde jeg set mange gange før, men ikke det sidste lange stykke tid. Ikke før i nat. Jeg besluttede mig for at skrive det ned; alt hvad jeg så i 'filmen', mine tanker, følelser osv. Pludselig kunne jeg mærke en trang til at konfrontere hovedpersonen i denne film. Konfrontere vedkommende med, hvordan de episoder har påvirket mig og ikke mindst stadig påvirker vores forhold i dag.

Dette er en farlig metode, da det hurtigt kan ligne en beskyldning eller bebrejdelse. Men jeg tog chancen, da jeg følte, det var det rigtige at gøre, og at det ville være det, der skulle til for at lægge låg på fortiden og sikre fremtiden. Og jeg tror, det lykkedes! Jeg er allerede meget lettet over at få snakket ud om de ting, der skete og på den måde starte et nyt kapitel.

Jeg vil med dette indlæg opfordre til ikke altid at lytte til dem, der siger, at man ikke skal grave i fortiden. Jeg synes personligt, det svarer til at klippe et reb over, fordi man ikke orker at binde knuden op. Jeg er overbevist om, at fremtiden og den sociale relation vil blive langt stærkere ved at binde knuden op (løse problemet) - om det så indebærer en smule graven i fortiden.

Jeg er glad for, jeg fik jeg bundet min knude op, så jeg ikke skal forsætte med et overklippet reb, hvor knuden stadig skaber splid og indebrændthed. .


Likes

Comments

Hmm.. interessant. Er Vigga nu også 'bare' en gadehund? :j

Fakta om Norsk Buhund:
- Temperament: Intelligent, Energisk, Venlig ✔️
- Farver: Lys, rød eller sort med hvide aftegninger ✔️
- Højde: Hun: 41–45 cm✔️
- Vægt: Hun: 12–16 kg // Vigga 9,8 kg

Hehe, hun er nu højt elsket, hvad end hun er for en ♥️

Likes

Comments

En lille vuf med jakke på, faldt jeg over på en facebookside kaldet Gadens Hvalpe sidste år. Det skulle senere hen vise sig, at blive MIN lille vuf.

På billedet er hun 2 1/2 måned gammel og vejer under 2 kg. Hendes fortid er uvis - alt, jeg ved, er, at hun er fundet på gaden i Bosnien, 6 uger gammel og i 20 minusgrader.

En nat i marts sker noget helt fantastisk. Den lille hund, der gennem en lodtrækning på facebooksiden får navnet Vigga, har efter en lang rejse endelig passeret Danmarks grænse og er på vej til sit nye hjem på Sjælland. Hun er meget beskidt, da hun ankommer og en smule omtumlet. Men der går ikke længe, før hun udforsker sine nye omgivelser og hurtigt finder sig til rette i sin - nå nej MIN - seng, haha.

Vigga er en fræk lille fis med krudt i røven. Heldigvis nyder hun også at putte og sove længe. Hun er intelligent og lærenem, så man skal bestemt ikke ikke lade sig narre af, at hun nu er kommet i trodsalderen, hvor der skal prøves grænser af og til tider lades som om, man slet ikke hører, hvad mor siger.

I dag fylder den lille hund med jakke på 1 år. Dog er hun ikke så lille mere. Faktisk vejer hun næsten 10 kg og måler 43 cm fra gulv til ryg.
Hun er faldet godt til og er sund, energisk og livsglad. Hun har det seneste år prøvet kræfter med træning, vand, landbrugsbesøg, klippeklatring på Bornholm og så har hun fået en fantastisk god ven i vores gamle familielabrador, Candy.

Min lille Vix. Du har det godt, du er tryg og vil altid være i sikkerhed her hos mig. Tillykke med fødselsdagen min ven❤️🇩🇰

Likes

Comments


KICKSTART

(Kost før vs efter kan ses nederst)

Natten til d. 11 august 2017 tog jeg en drastisk beslutning. Jeg kiggede på mig selv, min krop og så på den dumme nyindkøbte nutella i skabet, der næsten allerede var tom. Jeg vidste godt, at det ikke kunne blive ved at gå, og at jeg var på vej ud af et helt forkert spor, der ville ende i overvægt, hvis ikke jeg gjorde noget ved det. Så det gjorde jeg. Man kunne selvfølgelig vælge at starte pr. den første, til nytår eller når nutella'en og den kridhvide toastpakke var færdigspist, men hvorfor vente? Hvis der skal ændres noget drastisk, skal der også ske noget drastisk, der skal kickstarte det. Det nytter ikke noget at udskyde det og finde på undskyldninger for ikke at komme igang med det samme. Ikke så meget pjat - man skal bare gøre det!

Nu har jeg været i gang i 1 måned, og det er gået forrygende. Overraskende nemt, Måske fordi jeg ikke har stillet decideret krav til mig selv. Ingen urealistiske træningsplaner, jeg alligevel ikke kan holde. Det tror jeg er nøglen; at være realistisk. Selvfølgelig skal man ikke være sløset, hvis man er på kur og skal tabe sig, det er klart. Men jeg er ikke på kur. Dette er en livsstilsændring, og derfor skal det være noget, jeg ved, jeg kan holde. Mine "regler" er som følger:

- Spis sundt

- Ingen søde sager i hverdagen. KUN tilladt om fredagen eller til arrangementer (alt med måde)

- Træning lægger ikke fast, men gerne et par gange om ugen i form af lange gåture med Vigga, løb og hjemmetræning.


Super simpelt - og det skal det også være.


Hvad med sukkertrangen?


Før i tiden spiste jeg usundt konstant og hele tiden. Slik, chips, chokolade, pandekager, nutella, lyst brød osv. Hver evig eneste dag. Faktisk spiste jeg ikke rigtig mad til måltiderne, jeg snackede bare - hvilket resulterede i at mit blodsukker konstant steg og faldt, og at jeg hele tiden var sulten. Men overraskende nok, har jeg slet ikke haft trang til noget sukker. Hvorfor, aner jeg ikke ikke. Det kommer også bag på mig. Jeg tror, det er fordi, jeg altid har noget spændende i køleskabet som alternativ. Derudover har jeg fundet en masse inspirerende pintrest-agtige billeder af sund mad. På den måde har jeg min egen lille tag-selv-buffet, hvor jeg bare skal vælge, hvilken ret eller snack jeg vil have og genskabe den. Det er et tip, jeg klart vil anbefale, da tanken om en tomat og et kedeligt blomkål ikke er særlig tiltalende modsat en chokoladebar - hvorimod en lækker laksesalat er en mere ligeværdig konkurrent. Så det handler om at omvende sig selv til at få ligeså meget lyst til en af de sunde ting, som man havde til søde sager. Simpelthen bare erstatte det usunde med det sunde. Det virker måske lettere sagt end gjort. Men i mit tilfælde har det faktisk været lige så nemt - sagt som gjort.


Så sæt igang. Du kan godt!


FØR VS NU

Likes

Comments

DET SMAGER, SOM OM MAN IKKE MÅ! MEN DET MÅ MAN GODT! :D

Billedet snakker vidst for sig selv. Det er super nemt! Og man bestemmer selvfølgelig selv, hvor meget kaffe, man vil have i :) Det er virkeligt underligt, at noget så simpelt som mælk, 'vand' og kaffe, kan få konsistens som flødeskum?! Det er helt sikkert noget, jeg vil anbefale, istedet for McD eller Starbucks' kaloriebomber :)

Likes

Comments