Strøtanker #5

  • Den dag, hvor jeg endelig fik købt forsyninger af solcreme (havde fået indkøbt i forvejen til Rosa, men intet til de voksne), begyndte det så at styrtregne. #nemesis
  • Jeg har det virkelig træls over, at Xellence ophører! Nu var jeg lige blevet så glad for flere af deres produkter efter dette event. Især fodcremen og abrikoskerneolien var hurtigt blevet favoritter hos mig.
  • Om dette her rent faktisk virker, kan jeg endnu ikke afgøre, men jeg er nærmest blevet for afhængig af min "aftensnack" til ikke at fortsætte.
  • Husk nu for dælen, at det er blevet sæson for flåter! Gør det til en vane at tjekke jer selv og jeres børn igennem om aftenen, når I har været udenfor. Ja, selv hvis I ikke har, egentlig.
  • Jeg har netop hentet en pakke fra Suztain indeholdende sugerør i stål og genanvendeligt madpakkepapir. Som navnet antyder, forhandler de nemlig en masse bæredygtige alternativer til hverdagen - blandt andet også vaskeægget.
  • Hvis I har børn, der får modermælkserstatning eller grød, så er der altså penge at spare hos Ammenam. En pakke modermælkserstatning af mærket Allomin f.eks. koster 71-75 kroner i butikkerne, men 55-60 kroner hos Ammenam. Dertil kommer så en fragt på 29 kroner, men hvis man bestiller flere pakker ad gangen, kan det hurtigt svare sig.
  • Det værste ved at holde kæledyr er helt klart, når de skal herfra. Det bliver bare aldrig nemmere. Åh altså!

Synes godt om

Kommentarer