Film & Serier

Jeg er aldrig gået synderligt op i Valentinsdag, men C ville rigtig gerne fejre dagen, så jeg kidnappede ham til Hovedstaden, hvor vi først var i CinemaxX og efterfølgende indtog middag på Cocks & Cows SP34. I biografen så vi Jumanji: Welcome To The Jungle. Det dér med remakes af klassikerne har jeg nu aldrig været super meget for. Da nyheden om en ny, moderniseret version af Jumanji først kom, var jeg derfor også ret tilbageholden og skeptisk. Men jeg så nu alligevel traileren og prøvede at tænke på filmen som det, den var: en moderniseret "efterfølger" af Jumanji, ikke nødvendigvis en erstatning. Ligesom alt andet må filmindustrien selvfølgelig også følge med tiden og så længe, de ikke har lavet en decideret genindspilning af den originale Jumanji, kan jeg godt tolerere det. Castet hjalp også gevaldigt på det - det tæller nemlig både The Rock, Jack Black, Kevin Hart og Karen Gillan. Sidstnævnte har jeg et særligt forhold til pga. Doctor Who.

Jumanji: Welcome To The Jungle er moderniseret i den forstand, at det gamle brætspil nu forvandler sig til et videospil for at passe til nutidens ungdom. En gruppe elever på en high school får hver især tiltusket sig en eftersidning i skolens kælder, hvor de finder spillet samt den tilhørende spillekonsol. Efter de har valgt deres avatar, bliver de suget ind i spillet og forvandlet til den avatar, de valgte. Blandt andet bliver skolens selfieafhængige prettygirl Bethany forvandlet til en fedladen, lav, skægget mand (Jack Black) og den tårnhøje basketballspiller Fridge bliver nu til en lavstammet mand med en svaghed for kage (Kevin Hart). Selve filmens handling går selvfølgelig ud på nogenlunde det samme som den oprindelige Jumanji: gennemførelsen af spillet. Forskellen her er blot, at de er forvandlet til avatarer i et videospil og desuden alle har 3 liv. Nogle af de mennesker, de møder er forprogrammerede i spillet og kan derfor ikke give dem de svar, de ønsker. De skal igennem alle spillets levels, mens de finder ud af deres karakterers styrker, svagheder og evner, som de skal lære at kombinere med hinanden. For at gennemføre spillet skal de også finde "den manglende brik" og bringe en juvel tilbage på plads for at redde Jumanji.

Jeg var faktisk ganske imponeret over filmen til trods for min skepsis og jeg tror, at det netop skyldes, at man ikke har forsøgt at lave en decideret genindspilning ej heller en reel 2'er i den forstand, jeg måske havde frygtet. Historien om Alan og Sarah er for længst afsluttet, så jeg tænker, det ville have været ret tamt at samle noget fra deres historie op igen - f.eks. at det var deres børn, der nu spillede spillet eller sådan noget. Det fungerer godt med en separat historie med enkelte referencer til Alan Parrish. Så længe, man ser filmen for det, den er, synes jeg, at den er anbefalelsesværdig. Men jeg vil naturligvis til hver en tid sige, at man også skal se den oprindelige Jumanji med vor kære Robin Williams. Har I set Jumanji: Welcome To The Jungle?

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Tanker, Mommy/Børn

Nogle gange føler jeg virkelig, at der ikke rigtig er nogen, der helt har fattet, at jeg faktisk lige om lidt bliver mor. Det mener jeg på både godt og ondt - f.eks. tror jeg, at min mor stadig ikke helt har forstået, at hun rent faktisk bliver mormor inden for 2 måneder, haha! Og jeg selv er desuden inkluderet. For jeg har stadig ikke helt forstået det. At jeg bliver mor lige om lidt. En titel, jeg aldrig nogensinde havde forestillet mig at skulle have, hvilket jeg også før har omtalt her på bloggen. Se bare her og her.

Men nu sker det altså - som skrevet, inden for 2 måneder, selvom det stadig ikke er til at forstå. Jeg tror stadig heller ikke, C helt har forstået det. Både han og jeg forsøger at forberede os så godt som muligt på hver vores måde. Nogle gange sidder jeg bare og tænker: Er der overhovedet nogen, der fatter det? At jeg skal have en BABY lige om lidt? Nogle gange føler jeg også, at forventningerne til mig selv er fuldstændig de samme som før. Jeg forventer stadig, at jeg kan meget mere end jeg egentlig kan. Jeg forventer, at jeg har det samme overskud og overblik og er i samme form. Ingen af delene er tilfældet. Jeg har absolut intet overskud, min hukommelse er blevet vanvittigt dårlig og jeg er så plaget af smerter, at selv små hverdagsting som f.eks. opvasken bliver udført med tårer i øjnene. 85-95% af dagen sidder eller ligger jeg ned, fordi jeg er svimmel eller døsig og ikke rigtig kan holde balancen eller holde smerterne ud. Alligevel kan jeg dunke mig selv i hovedet over, at jeg ikke er som før. At jeg ikke tager ud og ses med nogen. At jeg ikke klarer de små hverdagsopgaver med samme lethed som før. At jeg ikke bare kan få de praktiske opgaver overstået. Og jeg ved, at nogle af tingene heller ikke kommer tilbage lige med det samme. Jeg kommer jo til at have en lille baby og jeg forestiller mig, at jeg kommer til at være lukket inde i en babyboble i noget tid som enhver anden nybagt forælder. Faktisk er jeg i tvivl, om jeg overhovedet vil kunne overskue besøg det første stykke tid. Jeg har efterhånden hørt fra så mange, at det blev alt for meget med besøg de første par uger efter babyens ankomst, så de ikke fik tid til sig selv eller til selv lige at finde ind i de nye roller, før der kom en masse mennesker væltende. Jeg forstår godt, at folk gerne vil se det nye familiemedlem, men jeg tænker også, at man må tænke på sig selv som nybagt forælder og forsøge at få folk til at udvise noget hensyn. Det er vel i alles interesse.

Det blev måske et meget rodet indlæg, men det føles også ret rodet inde i mit hoved, kan jeg afsløre. Bottom line er, at jeg nok burde prøve at lade være med at forvente af mig selv, at jeg kan alle de samme ting, som jeg kunne førhen, for det kan jeg ikke. Hverken som højgravid eller som nybagt mor. Og det er okay. Det skal jeg huske på uanset hvor frustreret, jeg så bliver eller hvor dårlig samvittighed, jeg får.

Så, helt ærligt: Er der nogen, der har fattet, at jeg skal have en baby?
For det har jeg tydeligvis ikke selv...

Likes

Comments

Tanker, Mommy/Børn

Fødslen og dernæst forældreskabet er stadig 2 måneder væk og alligevel er jeg simpelthen allerede træt af alle de ubehagelige, dårlige og ulækre ting, der hører med. Eller, som der KAN høre med. Og hvordan er jeg så endt med allerede at være så træt, når jeg ikke engang har min baby i hænderne endnu og dermed heller ikke gjort mine egne erfaringer?

Fordi alle har så travlt med at lægge fokus på alt det negative. Både Christian og jeg bliver tagget i billeder og memes, der beskriver ulækre situationer eller situationer, hvor det virker lidt ekstra hårdt og trættende at være forældre til en nyfødt. Og jeg synes ikke, det er sjovt. Jeg synes, det er virkelig trættende, for det er det eneste fokus, der er fra de fleste. Der er ingen, der tagger mig i billeder, der beskriver hyggelige stunder med en baby eller noget i den stil. Det er udelukkende de negative og ulækre situationer, jeg hele tiden skal konfronteres med.

Folk er ikke blege for at sige en masse om hvor hårdt, det bliver - hvor lidt søvn, jeg kommer til at få og hvor besværlig, en baby er. Har folk aldrig selv været glade for deres nyfødte eller hvad? Blev de først glade, da deres børn blev lidt ældre? For det lyder tit som, at det vitterligt kun er negative og ulækre ting, der følger med i starten. Jeg ved da godt, at gylp, bleskift og eventuelle uheld i sengen hører med - men det er jo ikke det eneste, der hører med, vel? Jeg ved da også godt, at jeg kan risikere at skulle op hver 2. time, fordi min baby græder og vil ammes. Men det er igen heller ikke alt. Jeg forstår ikke rigtig, hvorfor folk skal fremhæve alle de negative ting og lægge så stor vægt på hvor hårdt, det er. Hvis det er så hårdt at tage sig af en nyfødt, hvorfor fik man så f.eks. flere børn efter den første? Noget godt må der jo have været. Og hvad er overhovedet pointen egentlig med at blive ved og ved med at fortælle hvor hårdt, det er at have en nyfødt - prøver de her folk på at skræmme os? For det er temmelig meget for sent at skifte mening nu, for det første og for det andet, kan man så ikke bare lade os få vores egen historie? Babyer er ikke ens. Selvfølgelig er der nogle helt basale ting, der altid vil være ens, men der er kæmpe forskel på, hvornår en baby f.eks. sover uden de hyppige opvågninger i løbet af natten. Det er ikke længe siden, at jeg tilfældigt mødte en nybagt mor på en café, der sagde til mig: "Det behøver ikke at være sådan, at du ingen søvn får. Ham her har sovet hele natten lige fra starten" og talte her om sin 4 måneder gamle søn, hun havde på armen. Det var simpelthen så lettende en udtalelse - ikke fordi jeg satser på, at min baby kommer til at sove hele natten igennem bare på grund af hendes udtalelse, men på grund af den måde, hun formulerede det på. "Det behøver ikke at være sådan" - tak! Det er nemlig dét, der generer mig mest ved folks udtalelser og 'advarsler' omkring hvor hårdt, det er og hvad en nyfødt gør og ikke gør og hvad de ellers har at sige. De får det til at lyde som, at sådan er det bare - for alle, uanset hvad. Sådan behøver det ikke være! Måske bliver det akkurat lige så træls og trægt, som folk beskriver, måske bliver det meget lettere, måske bliver det ekstra hårdt og måske bliver det bare lige tilpas. Det er der ingen, der ved, før vi står med babyen i hænderne og skal have et nyt liv til at fungere. Derfor nikker og smiler jeg ofte bare til folk, der kommer med udtalelserne omkring de negative og ulækre ting, man skal forberede sig på - for der er ingen, der ved, om det behøver at blive sådan. Jeg vil gerne have lov til at gøre mine egne erfaringer og selv finde ud af hvor hårdt, jeg synes, det er uden alle de forudindtagede beskeder. Og med alle de negative udtalelser fra folk kommer jeg vitterligt til at tænke, om der slet ikke er nogen, der har positive oplevelser med deres nyfødte?! Altså, dem må der jo også være, så hvorfor kan folk ikke snakke om dem og fremhæve dem i stedet for udelukkende at fortælle om alt det negative? I stedet for at sige: "Ej, Esther sov kun 5 minutter ad gangen og skulle ammes hver gang, så mine brystvorter blødte ned ad min mave, så du kan godt forberede dig på ingen søvn og smerter i brysterne", så snak da i stedet om hvor glad, du blev, da Esther første gang kunne tage imod bryst, kunne holde øjenkontakt, det første smil - bare et eller andet positivt! Alle nybagte mødre snakker da om hvor meget kærlighed, de er fyldt op med og hvor stolte, de bliver over den mindste ting, deres små babyer gør. Hvorfor er det så ikke dét, man vælger at huske på og fremhæve over for os, der snart står og skal være forældre? Det er fint nok at fortælle om hvor hårdt, det kan være - men lad nu være med at få det til at lyde som, at det kun er hårdt og træls. For så bliver vi kommende forældre altså trætte på forhånd. Og det giver ikke de bedste forudsætninger, vel? ;) Især ikke hvis vi får så meget søvnmangel, som I går og siger...

Likes

Comments

Shopping

Det er ikke svært at opdage, at jeg selv er fan af leopardprintet og har været det lige så længe, jeg kan huske. Også før jeg anede noget om dets status i modebranchen. Jeg kunne bare godt lide det og ledte tit efter både tøj og accessories med det fine print. Med alderen og med bloggen har jeg selvfølgelig opdaget, at leopardprintet har en rimelig stor status i modebranchen, men at det også kan dele vandene og at nogle mener, at det efterhånden er for "brugt". Noget må det dog fortsat kunne, for jeg opdagede lige, at Boozt har lavet en sektion, der hedder "Trend: Leopard" og udvalgte derfor et par favoritter til at fremvise i dette indlæg.

Reklamelinks
Bluse Ganni | Kjole Ganni | Bukser Baum und Pferdgarten
Bukser Ganni | Top Scotch & Soda | Kjole Ganni

Jeg er fortsat vild med mit sæt fra Baum und Pferdgarten, som jeg bruger flittigt og faktisk kan jeg stadig have bukserne på til trods for den store mave, fordi de er så dejligt løse og kan sættes lidt nede, så de ikke er i vejen. Derfor er det et brand, jeg virkelig gerne vil have mere af i garderoben og kærligheden er selvfølgelig kastet på de leopardprikkede bukser. Ganni er også fortsat med på trenden og især maxikjolen har jeg sendt lange øjne efter. Toppen fra Scotch & Soda ville være så fin at rende rundt i til sommer - hvis det altså bliver lidt mere sommer i år end det, vi fik sidste år! Hvor står I, når det gælder leopardprint? Elsker eller hader I det?

Likes

Comments

Mommy/Børn

Under en graviditet er du som udgangspunkt garanteret 2 scanninger: nakkefoldsscanning og misdannelsesscanning. Men nogle gange vurderer lægerne altså, at der er behov for ekstra scanninger - det kan være rimeligt alvorlige ting såvel som lidt mindre ting, de bare gerne vil holde øje med. Sidstnævnte var tilfældet hos mig, hvor babys mave blev målt til at være lidt lille. Den første vækstscanning fandt sted i januar og her målte man igen baby til at være lidt under gennemsnittet, men ikke så meget, så det var bekymrende. Alligevel blev jeg indstillet til endnu en vækstscanning - jeg følte overhovedet ikke selv, at det var nødvendigt ud fra, hvad der blev sagt under den første scanning og selvom man skal være glad for, at de holder øje, virkede det også en lille smule som hysteri, rent ud sagt. Alt dette blev også bekræftet i torsdag, da C og jeg var af sted til anden vækstsscanning. Det var heldigvis en super sød læge, vi kom ind til denne gang og hun var så god til at fortælle og vise i løbet af scanningen, hvilket jeg altså har manglet lidt til de forhenværende scanninger. Og så målte hun selvfølgelig baby, som hensigten med scanningen nu engang var og sagde også, at maven godt nok var slank i det, men overhovedet ikke noget at bekymre sig om og simpelthen bare babyens kropsform, sandsynligvis hel genetisk, fordi jeg er slank og C heller ikke ligefrem er stor. Alt andet var fuldstændig gennemsnitligt, så hun så ingen grund til at indstille til flere scanninger og det er jo altså en god ting. Så nu er vi færdige med at rende til scanninger og mangler altså blot andet modul i fødselsforberedelsen, 2 jordmoderbesøg og nå ja... den dér fødsel.

Likes

Comments

Mommy/Børn

Jeg har bemærket, at der er en overvejende tendens til generelt at vælge fødselsforberedelsen fra - endda både hos førstegangsfødende og dem, der skal have deres andet, tredje etc. barn. Det er især fødselsforberedelsen, som hospitalet tilbyder, der vælges fra og i stedet søger folk til private eller lader slet og ret være med at deltage i noget som helst. Og det er jo hel fint, for som med alt andet i graviditet er det én selv, der bedst ved, hvad man har brug. Dér, hvor jeg står af er bare, når det kommer helt over i, at man nærmest shamer dem, der vælger det til. Nogle af de typiske kommentarer til, om det er nødvendigt eller ej, går på en masse kritik af den fødselsforberedelse, hospitalerne kan tilbyde eller på, at alting alligevel kan findes på nettet. Det er til dels korrekt, men der kan alligevel være en smule forskel på procedurerne på de forskellige hospitaler. Mange kommer også med kommentaren: "Altså, jeg var aldrig til fødselsforberedelse og barnet kom da ud." Altså, jeg tror nu ikke, at der er nogen, der tager til fødselsforberedelse, fordi de er bange for, at babyen ikke kommer ud ellers, så det er da en underlig kommentar at komme med?

Fødselsforberedelse - får man noget ud af det?

C og jeg var til fødselsforberedelse i onsdags, om jeg også nævnte på min februarliste, at vi skulle. Dette var første modul og andet modul ligger om 2 ugers tid. Første modul havde fokus på de forskellige faser i fødslen samt smertelindring og smertehåndtering. Jeg har hele tiden vidst, at jeg gerne ville til fødselsforberedelse, for selvom man kan google sig til det meste, er der alligevel noget over at høre en fagperson gennemgå tingene og evt. også bruge visuelle redskab som i dette tilfælde, hvor hun både havde en model af kvindens bækken og af kvindens indre underliv. Jeg ville også gerne til det, fordi jeg satsede på, at det kunne give C en bedre forståelse for, hvad der egentlig skal ske og hvad hans rolle bliver. Samtidig satsede jeg på, at det måske kunne sætte skub i den mentale forberedelse for os begge. For jeg har til stadighed haft en tendens til at skubbe tanken om selve fødslen lidt væk, men nu skal jeg altså til at forholde mig til det og tænkte, at fødselsforberedelse måske kunne give et lille boost i den retning. Desværre har jeg bare en kedelig tendens til at blive virkelig dårlig, når der tales om f.eks. ting, der sker i ens indre - jeg blev eksempelvis virkelig utilpas og kvalm, da den undervisende jordmoder fortalte om, hvad der sker med livmoderen (ift. livmoderhals og munding etc.), når den gør sig klar til en fødsel.

Læs også: Babybrain

Men i bund og grund føler jeg mig lidt mere klar på, hvad der egentlig foregår under sådan en fødsel efter, at vi har været af sted til fødselsforberedelsen. Hvis man har født før, kan jeg godt forstå, at man måske føler det som spild af tid, men som forvirret førstegangsfødende, der aldrig har vidst synderligt meget om fødsler, ville jeg helst ikke have undværet at være af sted. C var også positivt stemt og sagde, at han også føler sig lidt mere rustet til at udfylde sin rolle nu, hvor han ligesom ved mere om, hvad der egentlig kommer til at ske med mig, når fødslen starter og går sin gang. Så konklusionen fra min side er, at vi begge har været glade for at være af sted, men man skal mærke efter hos sig selv (og sin partner!), hvad man har brug for. Hvis man føler sig godt rustet, er der ikke det store grundlag for at tage til fødselsforberedelse, men hvis man føler sig fuldstændig rundt på gulvet eller ens partner evt. gør, er det måske en meget god idé at tage af sted.

Likes

Comments

Beauty, Ønsker

Jeg har - som så mange andre - en ønskeliste med beautyrelaterede produkter, jeg har hørt en masse positiv omtalelse af og dermed selv blevet nysgerrig efter at prøve dem af! Det gælder både hårpleje, hudpleje og make-up. Det meste af det er faktisk endda ret "grønt" og naturligt helt uden, at det har været mit mål med listen. Men produkterne er primært no bullshit og tilmed allergivenlige, så det er altså ikke nogle, man skal være nervøs for at kaste sig ud i at afprøve.

Beauty wishes

Make-up og pleje, jeg gerne vil afprøve

Pudderdåserne Niacinamid 10%
Jeg har længe været læser hos Pudderdåserne.dk og i 2014 lancerede de deres egen produktserie. Den har de for nyligt udvidet med et serum med Niacinamid, der skulle være gavnligt for mange forskellige ting. Det skulle blandt andet være med til at reducere pigmenteringer og rynker plus udjævne hudens tone.

Zenz Organic Shampoo & Conditioner
Zenz er en kæde af grønne frisører og stifteren har altså lanceret sit eget brand under samme navn. Produkterne er naturligvis organiske og naturlige i tråd med salonerne. De tænker både på miljøet og på håret, hvilket absolut er værd at tage med. Jeg har hørt rigtig godt om netop denne shampoo og tilhørende balsam, så dem er jeg selvfølgelig blevet ret nysgerrig efter selv at afprøve.

Sandstone Scandinavia Illuminating Lotion
Sandstone Scandinavia er et dansk make-up mærke, som jeg faktisk længe har villet afprøve, men blot aldrig fået gjort. Det er især denne lotion lavet til at give glød til huden, jeg har hørt en masse omtale med masser af rosende ord, så den er naturligvis højest på ønskelisten.

Miild Make-Up Mineralpudder 01 Light Sandy
Miild er endnu et dansk mærke, der stadig er ret nyt på markedet. Tanja og Tine er pigerne bag, der begge har døjet med allergi. Derfor har de nu udviklet allergivenlig make-up med de reneste ingredienser, så man ikke skal have de store betænkeligheder ved at benytte produkterne. Især deres mineralpudder har jeg nu set omtalt positivt rundt omkring og siden jeg er flittig forbruger af pudder, står den på ønskelisten. Farven 01 Light Sandy er den lyseste i sortimentet og vil derfor være det bedste valg til min blege hudtone.

Miild Make-Up Blush 03 Rose Reverie
Endnu et produkt fra Miild, som jeg har hørt godt om, er deres blush, som jeg altså også gerne vil afprøve. Her hælder jeg mest til nuancen Rose Reverie, da jeg godt kunne frygte, at de andre nuancer i sortimentet vil blive for mørke og "hårde" til min hud.

Origins Drink Up Intensive Mask
Jeg stiftede jo for nyligt bekendtskab med Origins og sværger nu til en fugtighedscreme derfra. Dog har jeg i længere tid set deres masker omtalt på beautyblogs og især Drink Up Intensive lyder som en oplagt maske til min tørre hud. Derfor har jeg også planer om at afprøve den i en nær fremtid.

Hvilke produkter drømmer I om at afprøve?

Likes

Comments

Tanker

Jeg er, som så mange andre, privat anlagt, når det kommer til økonomi. Altså, som i, at det ikke er noget, jeg har lyst til at snakke om offentligt og ikke noget, jeg føler, at andre skal. blande sig i (medmindre de selvfølgelig har en god årsag.) Men der er noget, jeg simpelthen ikke forstår. Jeg forstår ikke, hvorfor så mange forsøger at holde priser og den slags hemmelige - priser, der allerede er til offentligt skue.

Her tænker jeg især på bloggere, der fremviser nye køb og dernæst modtager spørgsmål om, hvad et bestemt item mon har kostet, hvortil de svarer, at det har de ikke lyst til at fortælle. Men de linker jo alligevel ofte til produkterne eller fortæller navnet, så folk selv kan lede efter det. Og hvis det er tilfældet, at folk selv skal lede lidt for at finde frem til det pågældende item, forstår jeg godt, at de spørg om prisen først - for hvis det er helt ude af deres price range, kan det jo være ligemeget med at lede. Læserne kan jo google sig til, hvad et item har kostet eller i hvert fald en nogenlunde prisklasse, hvis der f.eks. er tale om dyre designerkøb og nogle læsere finder det måske bare lettere lige at spørge først frem for at begynde google-søgningen med det samme.

Hvorfor så ikke bare svare på, hvad det pågældende item nu engang har kostet i stedet for at svare med, at man ikke har lyst til at fortælle det eller af princip ikke oplyser den slags eller hvad det nu måtte være af forklaring på ikke at give et reelt svar? Er det, fordi man faktisk skammer sig over at have brugt de penge? Det håber jeg ikke, for så er der altså noget galt - man skal ikke skamme sig over et køb, der har gjort én glad eller gjort en forskel for én. Jeg har f.eks. selv lige brugt 1100 kroner på en hovedpude og det skammer jeg mig ikke over. Det er et køb, der giver mening for mig og som har gjort mig glad og gjort en forskel for min søvn. Det samme køb vil måske ikke give mening for andre, ligesom der er køb, der giver mening for andre, men ikke ville gøre det for mig. Det er helt op til én selv - men hvorfor man skal forsøge at skjule en pris, der alligevel hurtigt kan forefindes, det tror jeg altså aldrig helt, jeg kommer til at forstå. Dermed ikke sagt, at man behøver at skrive priserne direkte ind, når man fremviser noget, det gør jeg da heller ikke selv - men hvis folk spørg, kan man da godt svare uden hemmelighedskræmmeriet, når det gælder noget, læseren alligevel selv vil kunne gå ind og finde. Og jeg forstår da også godt, at man ikke lige skriver "nu har jeg så brugt xxxx på det her" eller noget i den stil, men igen, hvis spørgsmålet bliver stillet, kan jeg ikke se det store problem i bare at svare med prisen. Det er fair nok, at man er privat omkring sin økonomi - hvad man tjener, hvad man bruger flest penge på, hvordan man prioriterer og sådan noget. Men igen, det, jeg ikke forstår er bare, når man vælger at fremvise noget til offentlig skue, der også har en pris stående til offentlig skue et sted og så ikke gider at svare med den pris for at gøre det lettere for den læser, der nu har valgt at spørge. Jeg kan simpelthen bare ikke se logikken i det. Fortæller I folk, hvad noget har kostet, hvis de spørg?

Likes

Comments

Outfits

Reklamelinks
Kjole Mamalicious | Taske Marie Jedig x Markberg

Jeg fik kendskab til mærket Mamalicious via Sofie Martine noget tid før, at jeg selv blev gravid (og længe før, at jeg vidste det, haha) og det var også et af de første steder, jeg kiggede efter ventetøj. De laver nemlig virkelig meget pænt, men til gengæld er det også i et prisniveau, som jeg ikke helt følte, at jeg kunne retfærdiggøre i forhold til den tid, tøjet reelt skal bruges. Sådan var det især med leopardkjolen, som jeg bare faldt pladask for. Til mit held røg den dog på udsalg hos ASOS med en gevaldig besparelse og så kunne jeg ikke lade være med at klikke den hjem - jeg har også allerede flere anledninger, som jeg planlægger at have den på til, blandt andet fylder Christians mor rundt i næste måned og der har jeg jo nok en endnu større mave at gøre godt med. Kjolen er desuden virkelig behagelig at have på og så er den fremstillet i 100% viskose. Jeg tjekker altid hvilket materiale, tøjet er lavet af, da jeg godt kan være lidt sart på det punkt og f.eks. ikke bryder mig om polyester. Nu hvor jeg har fået kjolen hjem og afprøvet den, tænker jeg også, at den sagtens kan bruges som ikke-gravid. Især fordi der hører et bindebånd med, som man kan bruge til at stramme taljen ind - det gør jeg dog ikke lige som højgravid, haha!

Likes

Comments

Månedens Ønsker

Så fik vi taget hul på årets anden måned og er dermed ude af kolde, grå januar, der egentlig bare sneglede sig af sted præget af sygdom for både mit og Cs vedkommende. På nogle måder var det nu også en ganske fin måned, men alt i alt er jeg blot glad for at være i årets anden måned og være det stykke længere henne i graviditeten. I fredags skrev jeg om, hvad jeg gerne vil nå i løbet af februar, men i dag skal det handle om de materialle ønsker.

February wishes

Reklamelinks
Trøje Coster Copenhagen | Ternet skjorte Mango | Mønstret skjorte Esprit Casual
Leo bh Ganni | Blondebh Heidi Klum | Navy skjorte Mango | Legetæppe Müsli

Jeg nævnte i dette indlæg, at jeg i nogen tid nu har savnet at iføre mig skjorter, så der er selvsagt røget skjorter på denne månedsønskeliste. Jeg tror, jeg vil investere i et par stykker snarest med den undskyldning, at de også er ammevenlige. Lige for tiden har jeg kun én bh, der passer og i den nærmeste fremtid kommer jeg jo nok til blot at gå med ammebh'er, men derfor må man jo godt drømme om igen at kunne iklæde sig pænt lingeri og både leopardsagen fra Ganni samt blondesagen fra Heidi Klum Intimates er gode bud på netop dét. Slutteligt måtte der selvfølgelig også noget babyrelateret på listen og jeg er altså faldet ret meget for de fine, bladformede legetæpper, som Müsli producerer. De er simpelthen for cute! Hvad har I af materialle drømme denne måned?

Likes

Comments