Ny lejlighed er også = ny sofa. Som tidligere nævnt får vi meget mere plads, og det giver anledning til en MEGET større sofa. Problemet er bare at vælge en, du godeste.... Jeg tror det bliver den grå - jeg vil gerne have sådan en rigtig flyder! Selvom den blå VIRKELIG også er smuk.

Pssst... @butikzoom har skiftet instagram navn til @rm8

Som i kunne læse i mit lille Mandags Motivations indlæg (læs eller genlæs HER), drømmer jeg om endnu en Chanel taske. Og jeg er helt sikker på, at min næste ikke skal være en klassisk klassiker. Det kunne meget vel blive denne SEJE plastik 2.55 (hvis den kan skaffes) eller denne smukke denim trendy CC flap-bag. Der går nok lidt tid haha, men åh!!!! Hvor jeg er bare i drømmeland.

Jeg ELSKER Cardi B. I starten var jeg virkelig skeptisk og synes hun var ALT for meget, ALT for flash, og ALT for skør. MEN nu er jeg fan. Hun er altså (måske) den mest ærlige 2018 får at se. Hun er ægte på en helt ny måde, og pakker intet ind. Jeg er vild med det, hun er virkelig morsom. Og som om hun laver en Kylie - "let me fat in peace", jeg er flad af grin.

Og denne intense flytteuge har givet anledning til en masse naps. Godt, at jeg har den bedste søster med en fabulous seng jeg kan crashe i. Jeg ville dog bare ønske nogen ville rose mig for det haha. The struggle is real. Hav en rigtig dejlig aften, XX Sarah.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Det er vildt at tænke på, at der allerede er gået hele 30 dage med blogindlæg hver dag. Det er gået så stærkt, men tiden flyver jo også når man har det sjovt, right? Denne #nouw30daychallenge har været udfordrende, men også enormt givende. Det har været interessant at SKULLE lægge noget læsebart ud hver dag. Det har givet anledning til en ny serie her på bloggen, flere personlige indlæg og selvfølgelig mange (!!!) moderelaterede indlæg. Jeg har været ganske glad for udfordringen, det har inspireret mig meget.

Og hvad så nu?
Jeg vil klart forsøge at holde stilen med indlæg så ofte. Det har virkelig givet en masse motivation, og den vil jeg ikke bare sådan lige slippe. Så i kan bestemt forvente endnu flere indlæg fra min side af! Jeg fortsætter gerne 30 dage til haha. Tusind tak fordi i har læst/læser med. Det er altså priceless. Hav en skøn aften, XX Sarah.

Likes

Comments

I anledning af, at vi er gået ind i den sidste uge i #nouw30daychallenge skal vi selvfølgelig have endnu en del af min nyeste serie "Hverdagsguide". Det skal handle om motivation, for det er altså temmelig essentielt for at opretholde en tilfredsstillende hverdag. For der er ikke noget værre end at sidde fast. Helt fuldstændig stuck. Der kan være så mange grunde til, at man ikke føler, at man rykker sig. Og det er her vi har brug for en kæmpe spand motivation. Og en portion glitter. Og en burger... Måske to, hvis det er rigtig slemt.

At man erkender, at man ikke er der, hvor man gerne vil være, burde jo være motivation nok i sig selv. Men helt ærligt fungerer dette bedre i et instagram-quote fremfor i virkeligheden. Nej, jeg har fundet ud af, at jeg har brug for noget langt mere håndgribeligt. Og så slog det mig, at jeg sikkert ikke er alene om dette behov. Det, der motiverer mig mest, er noget jeg hele tiden kan se - både rent fysisk, men også noget jeg kan se ske i den nærmere fremtid. Her er delmål virkelig major key. Jeg har opdaget, at jeg fungerer meget bedre i mit liv, hvis jeg har noget at se frem til og noget at kæmpe for. Så jeg er begyndt at sætte mig mål, jeg GERNE vil, fremfor hele tiden at pointere, hvad jeg i hvert fald ikke vil (høflig henvisning til Hella Joofs Pizza-regel, hvilket er god motivation i sig selv). Måske har jeg ét stort mål, men hvis jeg hele tiden kan se, at jeg rykker mig ved hjælp af disse delmål, bliver jeg ekstremt motiveret.

Rent praktisk er dette resulteret i, at mit workspot på arbejde er klistret til med udklip af smukke Chanel tasker (og af katte, men det hører til i en helt anden hverdagsguide), fordi jeg har et ønske om at tilføje endnu en smuk taske til min samling. Blandt andre mål, selvfølgelig. Og hvis jeg ikke fortsætter med at arbejde hårdt, kommer dette jo ikke til at ske. Det giver mig så meget blod på tanden for at blive ved med at knokle på arbejdet, blive endnu bedre, tjene endnu mere og blive der endnu længere. Ja, det har sågar fået mig til at tage ekstratimer. Alle der kender mig VED, at min fritid er hellig - så det her er lidt en sejr for mig. Ved dette kan jeg hele tiden se mit mål, og ved at ændre lidt i hverdagen, kan jeg hurtigere indfri mine delmål og i sidste ende den helt store pris.

Min pointe er, at motivation er totalt individuelt. Det handler om at finde ud af, hvad der fungerer for én uanset hvilken situation man står i. Tænk lidt ud af boksen, foretag nogle ændringer og find på nogle alternative metoder, der kan motivere. Jeg fortæller jer blot, hvad der virker for mig i lige præcis denne taske-drøm. Det er surt uden motivation i hverdagen, og det skal jo ikke være surt, vel? Hav en skøn aften, XX Sarah.

Likes

Comments

Skjorte - H&M / Bukser - MOSS Copenhagen / Sneaks - Adidas Yeezy Boost

Det hidsige pakkeri krævede altså en pause i ny og næ. Så i fredags, da mit sind for alvor var kasseformet, smuttede jeg lige en tur på Molotov (byens bedste drinks, FYI) med min veninde Sophie. Det var så tiltrængt og gav altså en fin, ny energi haha. Jeg havde på daværende tidpunkt pakket størstedelen af min garderobe ned - så det blev en klassisk, hvid skjorte, velourbukser og mine Yeezy i den vildeste gule farve. Havde man dog bare haft en hel weekend til at have tømmermænd i, kunne jeg snildt have fortsat videre, for jeg følte mig overraskende tilpas. Nogle gange fungerer det altså ret godt bare at tage det første og det bedste på. Note til selv: således ville man nemt kunne undgå tøjkriser. Hav en magisk uge, XX.

Likes

Comments

This video... Jeg har ingen ord. Hænderne i vejret for Drake! Sikke livsbekræftende og ydmygt. Jeg er SÅ fan, og har virkelig nærmest set denne video til God's Plan non stop siden den udkom. Brilliant, mere behøves der vist ikke skrives. Se den lige, kære læser - du kan kun blive glad i låget. God aften, XX Sarah.

Likes

Comments

Årh, vi er igang med at pakke lejligheden ned. Det er med sådan en rigtig ambivalent følelse. På den ene side glæder vi os jo helt vildt meget til en ny start, mere plads og et helt nyt område. Men på den anden side, har vi jo også været SÅ glade for at bo her på havnen. Den her lejlighed betyder bare så meget, og har så mange fine kvaliteter - og netop DERFOR er det ret hårdt at pakke det hele ned. Der er rigtig meget jeg kommer til at savne, så jeg har nedenfor samlet 5 ting, som jeg virkelig kommer til at mangle det nye sted.

- Udsigten og min elskede lille altan. Åh, de to ting kombineret har jeg været rigtig glad for. Der er ikke noget mere beroligende end at kigge på vand, og det har jeg virkelig fået meget tid til at gå med. En fantastisk udsigt besidder den nye lejlighed altså ikke, desværre.

- Elevatoren. Min elskede elevator. Don't even get me started here. Alle de selfies - hvor pokker skal jeg dog tage elevatorselfies henne nu? The struggle is real.

- Affaldsskakten. Denne taler selvfølgelig til mit dovne hjerte, haha. Det var VIRKELIG en ubeskrivelig luksus. Det bliver en helt ny verden at skulle gå ud med skraldet.

- Området generelt. Odense Havn er virkelig i udvikling, og det har været så spændende at bo hernede imens. Desuden har vi virkelig boet i vores egen lille osteklokke her, da er lidt afsidiges selvom det er ekstremt centralt. Det vil jeg virkelig savne.

- Det faktum, at det var min og Emils første lejlighed sammen. Det kan måske lyde lidt fløde, og sådan ved i jo godt, at jeg ikke er. Badass haha. I hvert fald vil lejligheden (og havnen i sig selv) af denne grund altid betyde noget særligt for mig, og være et sted jeg husker med stor kærlighed.

Hav en skøn weekend, kære læsere - jeg må straks tilbage til pakkeriet. XX Sarah.

Likes

Comments

Okay.. Lad os lige tage et øjeblik for denne fantastiske jakke fra Hosbjerg. Hvis i tilfældigvis undrede jer over, hvad jeg går og drømmer om for tiden, har i her svaret. Jeg har haft øje på den SÅ længe, og nu er den endelig kommet online. Sååå må vi se om tegnebogen vil tillade et køb, haha. Jeg elsker colorblock og synes de grønne, sorte og hvide farver bare gør denne bikerjakke så særlig. Jeg kan slet ikke få armene ned over den! Du kan købe jakken lige HER. Hav en dejlig aften, XX Sarah.

Likes

Comments

1/H&M 2/ZARA 3/H&M 4/GANNI 5/LOVECHILD 6/ZARA

Glædelig Valentines Day! I anledning af denne lyserøde dag OG det faktum, at det faktisk er onsdag, går dette indlæg all in på pink og den fantastiske Mean Girls reference. Pink er sådan en smuk og modig farve, som jeg virkelig ville ønske, at jeg var bedre til at gå i. Så jeg har her fundet 6 smukke og 6 meget pink items, som jeg absolut kunne se mig selv i. Det fine suit fra Zara er virkelig goals - ej, hvor er det bare cool! Jeg ville style det med blondetoppen fra Ganni. De glimtrende støvler fra H&M ville også spice et hvert outfit op. Fordi spice up your life, right? Jeg håber alle har haft en dejlig dag i kærlighedens tegn. Det har jeg i hvert fald - den har været meget begivenhedsrig med arbejde og et Happy Meal (lol, der røg mit nytårsfortsæt om kun at spise McD ved tømmermænd - det holdt ellers næsten 2 måneder!). Ren kærlighed, ikke sandt? XX Sarah.

Dette indlæg indeholder affiliate links.

Likes

Comments

Jaa, nu blomstrer mit lille loppe-hjerte igen, for Veras Market kommer nemlig til Odense! Veras fænomenale loppemarked rykker ind i Storms Pakhus for første gang d. 11. Marts fra kl. 11-16. Det bliver SÅ godt. Ooog det er jo en af den slags events, jeg selvfølgelig ikke vil gå glip af. Så jeg kommer sågar til at have en lille stand dernede, hvor jeg sælger ud af min garderobe. Jeg sælger ikke bare ud... Jeg sælger STORT ud! Det bliver den hyggeligste dag med masser af fine loppefund, fantastisk streetfood og selvfølgelig Veras farverige univers. Du kan læse meget mere om arrangementet lige HER. Jeg glæder mig allerede og håber, at vi ses i Storms Pakhus d. 11. Marts til en lille sludder og et godt køb. Hav en dejlig dag, XX.

Dette indlæg er lavet i samarbejde med Veras Copenhagen. Alle billeder tilhører Veras Copenhagen.

Likes

Comments