Mange tager ud og rejse til jul, for at komme væk fra det hele og opleve, nu hvor der er tid. Kommer væk fra daglig dagen og kommer væk fra korte vejrtrækninger og den selvskabt stress. At tage ud og rejse for mig til jul, tror jeg ville gøre at jeg ikke ville kunne holde jul. Tanken om ikke at se min familie og mine næreste venner til højtiden. Ikke tage i kirke og høre alle de skingre stemmer synge og babyer skriger rummer op. Tanken om at ikke skulle sidde om border og spise den selvsamme ret år efter år og tanken om hele aften ikke være i familiens tegn, virker helt surrealistisk! Men hvordan kan man tage ud når ens familie og traditioner er her.

Julen er efter jeg er blevet ældre kommet til at betyde noget helt andet end gaver, ting og “at få”. Den materialistiske følelse jeg havde da jeg var yngre er udskiftet med ønsket om at se rollerne blive ombyttet. Det vigtige er ikke længere at jeg skal have, men nærmere at jeg vil give. Give gaver, give minder og holde traditioner.

Den følelse af at se et andet menneske, man holder af, pakke en gave ud, som man har brugt mange timer i flere butikker for at det blev den helt rigtige. For så at se julelyset i deres øjne. Julelysende er en ting, men at se varmen en gave kan give et andet mennesker er noget jeg kan mærke har høj værdig for mig. Jeg har altid elsket at give. Give dem jeg holder af det ekstra. Jeg kigger altid på ønskelisterne, men køber næsten aldrig hvad den indeholder, for hvorfor ikke overraske og være den person der giver det man manglede men ikke havde tænkt på. Give den gave som bliver speciel og bliver husket af den person mere end bare til den næste gave bliver åbnet. Den bog der ikke bare bliver læst, men åbnet igen og igen for bare lige at få slutningen en gang til. Det stykke tøj, der bliver sovet med til dagen efter og havet på til julefrokosten igen og igen. Det ekstra varme og det ekstra glæder for at give og se glæde.

Gaver kan give mange smil men det aller vigtigst er familien. Pga min far skulle arbejde juleaften har jeg i år tilbragt jul med min mor og mormor og for mig bliver det “kun” de to dejlige mennekser. Vi var tre generationer sammen og det var en helt specielt dynamik. Vi er måske meget ens og tre piger så ens under et tag, kan skabe både hævede øjenbryn og smil. Vi snakkede om det nærmeste og det fjerneste og vi nød “bare” at sidde og se lige fra Disneys jule til en klassisk julekoncert, gaverne var ikke første prioritet men nærmere bare være sammen ikke nærvær og nyde omgivelserne. Min mormor er snart 90 år er en dame der nyder bare at sidde og opleve hendes familie omkring hende og hvor er hun fantastisk. Hun kan huske næsten alt stadig og hun fortæller og nyder at vi er omkring hende. Gaverne er helt lige meget og hvor er det smukt. Traditionen at være i kirke med hende og sidder næsten på bagerste række og hører om jesus barnet og ets rejse. Præsten fortælle om årets jule stress og pressede tid. Traditionerne der hvert år bliver holdt i live og tænkt tilbage på efter mange års gentagelse. Traditioner jeg ikke ville bytte for alverdens oplevelser.

Min familie er altid første og vil altid være min nummer et og til jul bliver aldrig en undtagelse.


Jeg sidder nu på badeværelses gulvet, hjemme og min mor er gået til køjs og far er på arbejde. Jeg føler efter jeg er blevet ældre at julen og generelt højtider er blevet mere og mere vigtige for mig. At tilbringe tid med familie og nærmeste venner er noget jeg meget heller vil end at feste og flyve derud af. At tage hjem og trække vejret helt ned i maven, ligger i sofaen til sent og se Die Hard 4.0 og Love Actually for firehundrede gang, mens far snorker ved siden af og mor der prøver at hive sokkerne af ham selv om hun godt ved det er umuligt, også selvom han sover og snorker! Det er hvad jeg nyder.

Jeg elsker mit liv i København, men Lolland vil altid være hjem og det sted jeg nyder allermest.


Et år er gået og mange skal komme, glædelig jul!

Likes

Comments