Små tricks der sætter gang i blog trafikken

Små tricks der sætter gang i blog trafikken

Da jeg startede med at blogge, var det egentlig kun tiltænkt mine nærmeste venner og min famile. Jeg skulle ud og rejse og bloggen blev oprettet, således at disse kunne følge med i mine eventyr, uden at jeg skulle spamme samtlige af mine (ikke lige så tætte) facebook venner med billeder og lange tekster og uden at jeg skulle lære min farmor hvordan man bruger instagram (for så var jeg nok aldrig kommet afsted, haha!)

Så det foregik egentlig bare ved at jeg lavede en status på min facebook væg, med en kort beskrivelse og et link til min nye blog og så måtte folk jo selv sørge for at klikke sig derind ved jævne mellemrum, hvis de havde lyst til at følge med i min tur. Som i ved så blev turen kortvarig, men passionen for bloggen blev hængende efter jeg kom hjem igen og siden da er den blevet en livsstilsblog fremfor en rejseblog.

Hvilket også betyder at bestræbelsen efter publikum nu rækker bredere end "bare" mine venner og familie og hvordan får man så lige opnået det? Hvis man gerne vil have nogle til rent faktisk at læse med, så kræver det en del mere end bare at skrive et indlæg og trykke "udgiv". Specielt i år 2019, hvor stort set alle piger har en blog og læserne kræver mere engagement fra bloggeren end at få af vide hvad de planlægger at lave i morgen og hvad de købte fra Asos i går. Blogging er benhårdt og tidskrævende arbejde og det stopper ikke efter man har klikket på "udgiv" - for efter at indlægget er udgivet, så skal man også have folk til at læse det.

Mit første skridt var at tilmelde mig bloglovin og i lang tid var det det absolut eneste jeg gjorde for min blogs trafik. Jeg udgav mine indlæg og håbede på at læserne på magisk vis selv ville finde herind og begynde at følge mig, hvilket, som i nok kan regne ud, går VIRKELIG langsomt.

Så i dagens indlæg, deler jeg nogle af de metoder jeg bruger nu, til at skabe større trafik her på bloggen;

Skriv delbart indhold - Hvis læserne finder det jeg skriver brugbart, er der meget større chance for at de gemmer det, pinner det, deler det på andre sociale medier eller fortæller deres omgangskreds om det. Så hvad er delbart indhold? Det er ganske simpelt indhold, der er hjælpsomt for mine læsere eller nogen i deres omgangskreds. Mit post med 15 tips til dig og din blog skaffede mig en masse trafik og resulterede i flere kommentarer på facebook og endda privatbeskeder om flere tips til bla. blogopsætning, hvilket var helt utroligt! Indlæg omkring beauty rutiner, hjælp til diverse ting, DIY's, spare tips etc. er alt sammen noget som er værd at gemme og som læserne kan bruge igen og igen og måske sender videre til deres venner. Det samme gør sig gældende hvis man er god til outfits - halvdelen af min pinterest består af outfit inspiration som er pinnet direkte fra de blogs jeg følger - hvilket betyder at hvis nogen følger mig på pinterest og finder de outfits jeg har gemt interessante, så har jeg skaffet kliks til den pågældende blogger + at jeg selv får flere visninger på min pinterest - det er win win!

Opdater ofte, men husk kvalitet over kvantitet! - Det er meget fedt at kunne sige at man opdaterer sin blog hver dag, men hvis størstedelen af de indlæg er halvhjertede og sløsede og hvert andet indlæg er en collage til en online shop, så gavner det ikke ret meget. I starten brugte jeg meget tid på at stresse over at jeg selv syntes at bloggen skulle opdateres hver dag. Og jeg har kæmpet med at finde på indhold nok og sandheden er at, hvis man går op i at de indlæg man skriver skal være gennemarbejdede og i en vis kvalitet, så er det svært at få det til at gå op med at skulle skrive 365 indlæg om året, for så kan de ikke spyttes ud af ærmet på en halv time. Jeg har slået mig til tåls med at opdatere herinde, når jeg selv føler at jeg har noget at sige og når jeg synes at det jeg har produceret lever op til mine egne forventninger. Og jeg håber og tror på at mine læsere også hellere vil have kvalitet frem for kvantitet.

Link til tidligere indlæg - Hver gang jeg nævner noget som jeg tidligere har skrevet om, så linker jeg til det. Ikke nok med at læserne vil være taknemmelige over ikke selv at skulle til at søge efter indlægget, så sender det faktisk også et signal til søgemaskinerne om at ældre indlæg har aktivitet igen. Og google er din ven når det kommer til trafik. Det samme gør sig gældende hvis jeg nævner noget, som jeg har læst hos en anden blogger. Hvis jeg kan se at nogen har nævnt min blog og dermed sendt trafik i min retning, så bliver jeg nysgerrig og skal ind og se hvem og hvad der er skrevet. Hvilket kan lede til nye forbindelser og relationer i bloguniverset. Så derfor er det også ret god stil at gengælde tjenesten og huske at linke når det er muligt!

Promover promover promover! - Og ikke kun nye indlæg, de gamle kan også sagtens tåle en ny omgang kærlighed. Det kan jo være at jeg har fået nogle nye følgere siden jeg for 6 mdr siden skrev det der indlæg om hvordan man bager jordens bedste chokolade kage, men det er ikke sikkert at de nye læsere har været hele arkivet igennem, og så skader det ikke at hjælpe dem lidt på vej. Dem der har fulgt med her længe, kan måske også huske at indlæg som dette her fx. allerede har været udgivet før. Ca. hvert halve/hele år gennemgår jeg mine gamle indlæg og giver dem en overhaling i form at en opdateret tekst og nogle nye billeder og så deler jeg det igen - netop fordi at der sikkert er kommet nyt læsere til i mellemtiden, som måske har gavn af dét indlæg.

Sørg også for at oprette en facebook side til din blog, meld dig ind i diverse "blog promotion" grupper og husk at opdatere din instagram story, så dine følgere på diverse sociale medier bliver gjort opmærksom på at der er nyt indhold på bloggen. Det kan være super grænseoverskridende i starten at skulle gøre opmærksom på sig selv på den måde, specielt hvis man ikke normalt er sådan en "se mig type", men det kan altså betale sig i det lange løb, for som sagt så kan der gå RIGTIG lang tid før end at folk på magisk vis finder ind på din blog af sig selv - så giv dem et lille skrub og sæt gang i processen selv!


Sidst men ikke mindst; vær tålmodig og arbejd derud af! Se det som en rejse og ikke noget der skal opnås fra den ene dag til den anden. At stable en succesfuld blog på benene er ikke noget der bare sker over en nat. Det kræver tid, tålmodighed og benhårdt arbejde! Så øv dig i at skrive, øv dig i at tage billeder og sug så meget viden omkring branchen til dig som overhovedet muligt!

Det har taget mig tre år at nå det antal sidevisninger som jeg ligger på lige nu, og selvom vi ikke snakker millioner af månedlige læsere, så er jeg ret tilfreds med der hvor jeg ligger lige pt. Men det kræver altså også at man gør en indsats, at man ikke giver op og at man konstant søger at blive bedre til det man laver!


YOU CAN ALSO FOLLOW ME ON

FACEBOOK - INSTAGRAM - BLOGLOVIN - NOUW

  • Blogging

Synes godt om

Kommentarer

Dytbat
Dytbat,
Smukke billeder af dig ❤️👍nouw.com/dytbat
rejseguideafguld
rejseguideafguld,
Tak! Super gode tips 🙏🏼🍀nouw.com/rejseguideafguld
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229
Instagram sandraschjerningInstagram sandraschjerningInstagram sandraschjerningInstagram sandraschjerningInstagram sandraschjerningInstagram sandraschjerning