SUBSCRIBE HERE

https://nouwcdn.com/v103/u/32/1277032/642/202103061912203063.jpg

Min hudpleje rutine step for step - Aften

B E A U T Y

Indlægget indeholder reklame links - disse er markeret med *


Trinene i min aften hudpleje rutine er egentlig lidt delt op over to omgange. For den første del klarer jeg med det samme når jeg kommer hjem fra arbejde og den anden er så senere på aftenen ca. en halv time inden jeg går i seng.


Læs også: Min hudpleje rutine step for step - Morgen


Når jeg kommer hjem fra arbejde;

Step 1

Øjenmakeup fjerner: Gentle Eye Makeup Remover* fra Avéne

Det er den samme som jeg også bruger om morgenen. Den har været fast i både min morgen og aften rutine virkelig længe. Jeg købte mine første Avéne produkter i april 2018, da jeg var i London med min søster og jeg har hængt ved mærket lige siden!

Jeg plejer som regel at fjerne min mascara som noget af det første når jeg kommer ind af døren, så ikke mine øjne bliver mere irriterede end højst nødvendigt!


Step 2

Micellar water: Cleanance Micellar Water fra Avéne

Også den samme som jeg også bruger om morgenen. Den fjerner makeup og snavs virkelig effektivt og så er den super god hvis man har lidt sensitiv hud!


Step 3

Toner: Glow 2OH Toner fra Ole Henriksen

Fungerer som en toner der tackler mørke pletter, fine linjer samt rynker. Jeg bruger den efter jeg har renset min hud for virkelig at komme i dybden med min rens.


Step 4

Serum: Advanced Ceramide Capsules* fra Elizabeth Arden

Denne her er ny i mit sortiment. Jeg tror efterhånden at jeg har brugt den i en lille måneds tid og jeg er vild med den! Ud over at den ser vildt eksklusiv ud på badeværelses hylden, så udretter den virkelig også mirakler!

Det er en serum i kapselform der indeholder en unik kombination der giver massere af fugt og mindsker rynker.

Der er ret meget produkt i hver kapsel, så jeg plejer at nøjes med at bruge halvdelen og så gemme den anden halvdel til næste aften. De er lidt dyre, så på den måde kan jeg også få den til at holde i 4 mdr i stedet for 2!


30 min inden jeg skal i seng;

Step 5

Natcreme: Eight Hour Night* fra Elizabeth Arden

Denne her har været blandt favoritterne virkelig længe! Jeg er kæmpe Elizabeth Arden fan og jeg er faktisk snart nået helt igennem den bøtte jeg har herhjemme lige nu! Nat cremen er en del tyndere i konsistensen end den normale 8 Hour creme er, omend den stadig fedter lidt, så det kan anbefales at tage den på mindst en halv time inden sengetid, så man ikke klistrer fast til puden! Men den fugter huden helt fantastisk!


Step 6

Eyelash serum: Growth Serum* fra Gosh

Samme som jeg bruger om morgenen

Jeg skal være ærlig og indrømme at jeg ikke har brugt denne her specielt længe endnu, så jeg kan ikke rigtig komme med en anbefaling just yet, men jeg kan sige så meget at jeg generelt er ret stor fan af vippe serum! Jeg plejede at bruge en serum fra Prolash*, men den var desværre ikke på lager sidst jeg skulle bestille hjem, så jeg kastede mig ud i Maybelline i stedet - jeg skal nok sørge for at smide en anbefaling om en måneds tid, når jeg ved om den er god eller ej!

- Til dette step kan jeg også anbefale Revitalash Advanced Conditioner* eller Prolash Eyelash Serum*


Step 7

Eyebrow serum: Growth Brow Serum* fra Gosh

Øjenbryns versionen af den vippe serum jeg bruger. Igen, er det ikke en jeg har brugt så længe, så jeg skal nok sørge for at komme med en ordenlig anmeldelse når jeg har brugt den i lidt længere tid!


(Step 8)

Maske: Soothing Radiance Mask* fra Avéne

Masken bruger jeg engang imellem om aftenen når jeg vil give min hud lidt ekstra fugt. Jeg bruger den oftest hvis jeg har haft en virkelig lang arbejdsdag, har brugt mange timer udendørs i vind og vejr, eller hvis jeg en sjælden gang har været i byen og kan mærke at nu trænger min hud til et fugt boost! Den giver en super lækker og blød hud og så er den mild mod huden hvilket altid er et plus! Generelt er Avénes produkter dejligt milde, uden parfume og passer til de fleste hudtyper - hvilket gør dem specielt gode at kaste sig ud i hvis man er lidt usikker på hvilke produkter man skal bruge til sin hud!


Synes godt om

Kommentarer