https://nouwcdn.com/v205/u/32/1277032/956/202002021529272167.jpg

Efterårs beauty favoritter



Så kan vi nok ikke længere løbe fra at sommeren er slut og efteråret så småt er over os. Er jeg den eneste der altid går efteråret i møde med lidt blandede følelser? På den ene side var jeg meget tæt på ikke at kunne holde til at svede og smelte i varmen længere, både udenfor og ovre på arbejdet har der simpelthen været så varmt, at jeg ikke har haft meget andet makeup på, end min mascara og så en tur med øjenbrynsbørsten. Jeg har dårligt kunne holde til at have dagcreme på uden at svede det af i løbet af få minutter og mit hår er blevet fedtet i løbet af ingen tid, så set med dé briller er jeg ret glad for at sommeren snart går på hæld, men jeg er på den anden side heller ikke helt klar til at sige farvel til lange dage med massere af sol fra morgen til aften! Men det betyder også at det er tid til at dele mine efterårs favoritter med jer!

Jeg har valgt at forsøge og dele produkterne op efter brands denne gang, så må vi se hvordan det fungerer haha! Jeg har efterhånden fået fundet mine favorit brands og derfor er mange af mine produkter fra de samme 5-6 mærker.

Hvis du havde spurgt mig for nogle år siden, så ville jeg i hvert fald aldrig give så mange penge for noget som helst og nu er vi nået dertil hvor langt de fleste af de produkter jeg bruger fast, efterhånden ligger i den lidt halvdyre ende, hvilket bestemt ikke er godt for min pengepung, men jeg har valgt at sige at nu når jeg nærmer mig de 30, så er det på tide at investere ordentligt i min hud og sørge for at den holder sig pæn i så mange år som muligt! Desuden, så har jeg jo ikke været ude og købe alle produkterne på én gang, nogle af dem er næsten et år gamle, nogle 6 måneder og nogle helt nye - en anden ting jeg nemlig har fundet ud af når man vælger at bruge mange penge på et produkt er, at man er mere obs på hvor meget man bruger af gangen og på den måde holder de meget længere end mange af de billige produkter jeg tidligere har brugt!

TIP: JEG BRUGER ALTID BONUSWAY (REKLAMELINK)

NÅR JEG SHOPPER ONLINE. PÅ DEN MÅDE FÅR

JEG FAKTISK PENGE TILBAGE NÅR JEG SHOPPER!


OLE HENRIKSEN

Jeg er begyndt at bruge flere og flere Ole Henriksen produkter og jeg er virkelig gået hen og blevet vild med mærket! De to tonere (Balance og Dark Spot) har jeg snakket om før og de har efterhånden været i min rutine i et godt stykke tid. Jeg bruger den grønne om morgenen og den blå om aftenen. "Balancing toner" er rigtig god til at fjerne overskydende talg og trække porerne sammen og fjerner effektivt urenheder og døde hudceller og indeholder bla. salicylsyre, glycolsyre og mælkesyre.

"Dark Spot" Toneren fungerer lidt ligesom en skintonic og indeholder en koncentreret blanding af AHA, der tackler mørke pletter og fine linjer og planteekstrakter der genskaber balance i huden. Den skal bruges om aftenen før serum og natcreme. Ud over de mange egenskaber så dufter den helt vild godt, hvilket altid er et plus i min bog!

Af øjencreme bruger jeg "Banana Bright Eye Creme", som er inspireret af bananpudder, der med det samme lysner og farvekorrigerer øjenområdet og fugter huden i dybden. Jeg begyndte at bruge denne her tilbage omkring foråret og den er bestemt på listen over ting som jeg vil investere i igen når denne her er brugt op!

Det nyeste produkt på min favorit liste er også et af Ole Henriksens nyeste, nemlig Banana Bright Vitamin C Serum. Jeg har kun brugt den i en lille uges tid, så jeg kan ikke sige så meget om resultaterne endnu, men mit førstehåndsindtryk er virkelig godt! Den dufter helt fantastisk og har en dejlig let konsistens og en god "pumpe" der gør at man ikke får for meget produkt ud af gangen! Jeg glæder mig meget til at se resultaterne over længere tid!


SHOP PRODUKTERNE HER

M∙A∙C

Hvis der er et brand jeg længe har svoret til, så er det MAC - jeg har faktisk på ingen måde styr på hvor mange år det er siden jeg købte mit første MAC produkt, men jeg kan huske at det var en foundation og at jeg var meget fornærmet over at de mente jeg var en "NC15" for det var i den lyse ende og jeg skulle ikke kaldes bleg haha!

Nu består mine favoritter bla. af deres Pro Longwear Concealer, stadig i NC15, haha, den dækker helt fint uden at være for meget og så er den nem at bruge!

Et andet produkt jeg er rigtig glad for er deres Prep+Prime Transparent Finishing Powder, den sætter makeuppen super flot og så sørger den for at huden ikke skinner for meget i løbet af dagen.

Mine to absolutte favoritter er deres Strobe Cream og deres Prep+Prime Fix+ i farven "Goldlite". Jeg har nævnt de to produkter mange gange efterhånden og de er begge to på min "køb igen når de er brugt" liste! Jeg bruger Strobe Cream sammen med min BB cream, så den får et lækkert dewey finish og så afslutter jeg med Fix+ sprayen for at give ekstra glød - det får det flotteste resultat!


SHOP PRODUKTERNE HER

CLARINS

Efter utrolig lang tids søgen (jeg tror virkelig at det efterhånden er et år siden jeg stiftede bekendtskab med det her produkt) så har jeg endelig været så heldig at nå at bestille Clarins BB Skin Detox hjem, mens den var på lager (tak Magasin!) og allerede efter første brug var jeg solgt! Den ligger meget lettere end en almindelig foundation og ser på ingen måde kaget ud og giver et super naturligt resultat! Den er stort set aldrig på lager, så det er lige før jeg ærger mig over at jeg ikke købte dobbelt med det samme.! Den er en smule mørk i det, så jeg kan anbefale at gå efter en lysere nuance end man lige tror - jeg bruger selv "00 Fair" når jeg ikke har selvbruner på og "01 Light" når jeg har en tan.

For at give min hud mest mulig glød nu når solen ikke er så meget fremme, bruger jeg Golden Glow serummet sammen med min natcreme, den holder din tan godt ved lige uden at være for meget (husk dog at vaske hænder efter brug!)

Sidst men ikke mindst på listen over nye favoritter er deres Fix Makeup Refreshing Mist, der giver en mat teint, og forlænger makeuppens holdbarhed. Den dufter super godt og er rigtig god til at få makeuppen til at holde en hel arbejdsdag uden at skulle genopfriskes!


SHOP PRODUKTERNE HER

Synes godt om

Kommentarer

holisticbeautycorner
holisticbeautycorner,

Älskar Ole Henriksens produkter! Lätt nyfiken på Clarins makeup fix, vad har den for doft? 😊

nouw.com/holisticbeautycorner
Be the first to know about any new posts

Abonner