https://nouwcdn.com/v202/u/32/1277032/649/202103061914138441.jpg
https://nouwcdn.com/v108/u/32/1277032/647/202103061913145609.jpg
https://nouwcdn.com/v205/u/32/1277032/325/202104071134060571.jpg

Australian Bodycare



Reklame | indlægget er sponsoreret af Luxplus og Australian Bodycare


En ting jeg altid har været lidt ked af er at mit hår er meget tyndt og fint. Jeg kan huske da jeg var yngre og frisøren beskrev mit hår som "fint", så tænkte at det var et kompliment fordi hun synes det var pænt, jeg er siden da blevet klogere haha! Der er selvfølgelig ikke noget galt med at have fint hår, men nogle gange kunne jeg godt ønske mig at man fx. ikke kunne se min hovedbund så tydeligt når jeg har sat håret op og at de der små "baby hår" som har haft samme længde altid, ville gro lidt mere så de ikke strittede ud til alle sider! Derudover synes jeg ofte at der følger mange hår med i børsten når jeg reder det og hvis det kunne blive bare en smule tykkere så ville lykken være gjort!

Og det er så her Australian Bodycare's produkter kommer ind i billedet! De har nemlig udviklet en serie kaldet "Hair Loss" der netop modvirker hårtab og gør håret tykkere. De har længe været kendt for deres produkter med Tea Tree Oil, som roses for dens effekt på irriteret hovedbund med tendens til kløe og når man taler hårtab, så er det meget logisk bla. at kigge på hovedbundens tilstand og netop Tea Tree Oil er med til at holde hovedbunden sund og i balance!

I Hair Loss linjen er der 4 forkellige produkter som jeg har været så heldig at få lov til at teste; en shampoo, balsam, spray og en serum.


Shampoo + Balsam;

Capilia Longa, holder hovedbunden sund og sikrer de optimale forhold for en sund hårvækst. Samtidig reducerer Capilia Longa risikoen for hårtab. Den unikke sammensætning af de naturlige aktiver Tea Tree Oil og Capilia Longa holder hovedbunden sund og sikrer de optimale forhold for en sund hårvækst. Shampooen skal bruges dagligt eller efter behov siger de, og eftersom at jeg vasker kun mit hår ca. hver 3.-4. dag, så holder jeg mig til at fortsætte sådan. Shampooen skal masseres ind i hovedbunden og blive siddende i 2-3 minutter så den får tid til at virke inden den skylles ud.

Balsammen skal bruges hver gang håret vaskes, hvis du samtidig bruger hårkur så sørg altid for at bruge balsam til sidst, så rækkefølgen er; shampoo, hårkur, balsam. Sørg for at balsammen får lov til at sidde i et par minutter så den får tid til at virke.


Spray + Serum;

Deres serum er det produkt der indeholder flest aktive ingredienser, bl.a. biotin som vi også kender fra kosttilskud til håret og Capilia Longa der også hjælper til at modvirke hårtab og så selvfølgelig Tea Tree Oil. Denne unikke kombination øger hårvæksten og giver et tykkere, stærkere og fyldigere hår.

Serummet skal sprayes i hårrødderne én gang dagligt og masseres ind, det kan med fordel masseres ind i vådt hår efter man har været i bad, men det behøver ikke være i vådt hår, så hvis du ligesom jeg ikke vasker hår hver eneste dag, så kan serummet stadigvæk sagtens bruge det, det er dog vigtigt at man ikke vasker hår lige efter at have brugt serummet, så jeg bruger det om aftenen så det har tid til at virke inden jeg vasker hår om morgenen.

Hair Loss Sprayen bruger jeg i længderne, jeg sprayer fra ca. 20-30 centimeters afstand og bruger derefter en bredtandet kam, for at få det fordelt ud i længderne.

Sprayen er en leave-in spray der er designet til at styrke og beskytte håret så det ikke knækker og den kan bruges i både vådt og tørt hår. Håret bliver genoplivet, styrket, beskyttet og så giver den også mere volumen og hårtab reduceres


Resultat

Jeg har brugt produkterne i lidt over 3 uger nu og man siger at når det kommer til hårtab så skal man væbne sig med tålmodighed og at man burde begynde at kunne se resultater efter 12-20 uger, så jeg kan ikke endnu sige om de har hjulpet på tykkelsen af mit hår eller det at man ofte kan spotte min hovedbund fordi mit hår er så fint, men til gengæld så synes jeg godt allerede at jeg kan mærke at mit hår virker sundere end det har gjort længe og også mere glansfuldt og stærkere, så jeg glæder mig virkelig til at se resultaterne i det lange løb!


  • Beauty

Synes godt om

Kommentarer

Ryd op i dine beauty produkter

Hvis man siger ordene rengøring og oprydning, bliver de flestes tanker nok ledt hen imod støvsugeren, duften af rengøringsmiddel og hvis man er rigtig god, måske også en omgang vinduespudsning. Vintertøjet bliver lige så stille pakket væk og forårs fundet frem, nogle giver måske også garderoben en rigtig overhaling og får ryddet op og smidt ud.

Men hvad med dine beauty produkter? Tænker du egentlig nogensinde over at den creme du smører i dit ansigt, eller den mascara du putter på dine vipper, rent faktisk har en udløbsdato? Ligesom du nok ikke ville drikke en mælk der har overskredet datoen med en måned, burde du faktisk heller ikke bruge dine beauty produkter efter de er blevet for gamle. Den der lilla mascara du købte til nytår 2010 og som stadig ligger i skuffen kan være blevet en rigtig bakteriebombe med årene.

Jeg har samlet en lille liste herunder med et par ting man skal bide mærke i, når det kommer til de ting vi dagligt putter på vores hud eller sprayer i vores hår. Så nu hvor du sikkert alligevel er i gang med den helt store forårsrengøring, så gør dig selv en tjeneste og gennemgå skufferne med cremer og hårprodukter samtidig.


01 | Udløbsdatoer

Ligesom at mad har en "bedst før" dato er langt de fleste makeup og beauty produkter også udstyret med en holdbarheds deklaration. Der står nok ikke en specifik dato på ligesom med madvarer, men de fleste vil have et lille symbol et eller andet sted på indpakningen, der fortæller hvor længe produktet kan holde sig. Dette vil ofte være et billede af et lille krukkesymbol kombineret med et tal, der angiver hvor længe produktet kan holde sig efter åbning. Står der f.eks 12M i krukken så betyder det at produktet kan holde sig i 12 måneder efter du har åbnet det.

Det er nok de færreste der kan holde styr på hvornår de åbnede hvad, men det kan anbefales at prøve. Jeg plejer enten at skrive det ned i en note på min telefon, eller notere det i bunden af produktet med en tynd sprittusch, i hvert fald på de produkter som jeg er i tvivl om hvorvidt jeg får brugt op hurtigt.


02 | Øjenmakeup

Produkter såsom mascara, cremede øjenskygger og flydende eyeliner tørrer ud med tiden og får man ikke skiftet disse produkter ud jævnligt kommer der nemt bakterier i. Mascara fx, indeholder vand og når vand og ilt blandes, kan der dannes mikroorganismer som bakterier og svampe. Det er også derfor det er super vigtigt aldrig at "pumpe" sin mascara for at få mere på børsten, dette tilfører nemlig bare mere ilt til beholderen, så der enten dannes bakterier, eller mascaraen tørrer ud hurtigere. Gør i stedet det at du drejer børsten rundt mens den er nede i mascarabeholderen, på den måde får du mascara på børsten, uden at pumpe luft ned i beholderen. En åbnet mascara kan holde sig i 6 måneder, men de fleste øjenlæger anbefaler faktisk at man skifter sin mascara ud hver 3. måned. Så hvis den har ligget åbnet længere end dét, er det bare ud med den.


03 | Rengør dine børster og svampe

Børster og svampe skal rengøres jævnligt. De svampe der som regel hører med til visse makeup produkter holder faktisk kun i en måneds tid, idet de ikke kan holde til at blive vasket, så det kan anbefales at investere i en ordentlig beauty blender og nogle andre pensler end dem der følger med produkterne. Hvis man bruger sine pensler hver dag, anbefales det at vaske dem hver anden uge. Dette kan gøres med en mild shampoo, fx, en babyshampoo hvis man vil være økonomisk, og ellers så findes der shampooer der er specielt lavet til at rengøre makeup børster med. Makeup pensler af god kvalitet burde kunne holde i 5-15 år, under den forudsætning at man passer godt på dem og vasker dem jævnligt, så de ikke bliver til bakteriebomber. Min absolutte yndlings pudder børste er en jeg købte da jeg var i start 20’erne og den er stadigvæk lige så god som ny fordi jeg husker at passe på den.



Gør dine produkter mere synlige

En kæmpe synder når det kommer til ikke at få brugt sine produkter op i tide, er helt klart når man glemmer at man har dem. "Out of sight out of mind" som man siger, og du kender helt sikkert følelsen af "ej jeg havde helt glemt at jeg havde den her". Det er hvad der sker, når de fleste af ens produkter ligger gemt væk bagerst i en skuffe et eller andet sted og det er egentlig synd og et kæmpe spild, både af produkt og penge. Så når nu du er færdig med at rydde op i gamle produkter, så gør dig selv en tjeneste og invester i nogle pæne organisers eller ligene, så du kan få styr på dine ny-opryttede (hvis det da overhovedet er et ord haha) produkter og evt. få nogle af favoritterne frem, så du ikke glemmer at de er der og falder i samme fælde igen.



Krukke eller tube?

Hvis et produkt kommer i begge versioner, så vil jeg til hver en tid vælge at købe det på tube. Produkter i krukker og bøtter ser måske mere eksklusive ud, men de har en langt kortere holdbarhed, idet man tilfører det bakterier hver gang man putter fingrene ned i det. Dette gælder også selvom man måske selv mener at man er god til at vaske hænder inden man bruger produkterne. Og vidste du forøvrigt, at hver gang man åbner låget på en krukke eller bøtte, så forsvinder nogle af de gode ingredienser ud i luften, sådan, rent bogstavelig talt? Ingredienser som som peptider, c-vitamin, retinol og antioxidanter skal holdes skjult for lys og luft før de skal bruges, så hver gang man åbner låget på sit produkt, mister det faktisk noget af sin effekt.


Et sidste tip jeg vil komme med, har måske ikke har så meget med organisering og oprydning at gøre, men nu når vi alligevel snakker produkter og bakterier, så synes jeg alligevel det var på sin plads at nævne;

Lån ALDRIG din makeup ud og lån ALDRIG makeup fra andre!

Det er den direkte opskrift på en øjeninfektion eller værre, alt efter hvilket produkt du og dine veninder deler. Der er selvfølgelig nogle der er heldige og aldrig har haft gener af at dele makeup med andre, men det er lidt ligesom med allergi, alle kan blive ramt af det og man kan have delt sine ting 100 gange uden problemer, men gang nummer 101 kan være der hvor man rammes, og det kan altså være mere alvorligt end "bare" en lille øjenbetændelse. For at komme med den ultimative skræk historie, så var der faktisk en kvinde fra Australien der fik streptokokker og nu sidder i kørestol fordi hun delte makeup børste med en af sine veninder, du kan læse artiklen lige her. Så for at citere Mean Girls' Coach Carr: Just dont do it - cause you will get pregnant and die!


  • Beauty

Synes godt om

Kommentarer