https://nouwcdn.com/v205/u/32/1277032/956/202002021529272167.jpg

7 grunde til at jeg har glædet mig til at flytte pt. 1

7 grunde til at jeg har glædet mig til at flytte pt. 1

Jeg tror vitterligt at det er første gang i de 3 år jeg har blogget, at jeg bruger bloggen til at brokke mig, sådan rigtigt. Men de sidste mange måneder i min gamle lejlighed har der bare været nogle ting, som har gjort at jeg har glædet mig endnu mere til at skulle flytte. Der er selvfølgelig også nogle gode ting jeg har glædet mig til og ikke kun ting som jeg gerne vil væk fra, men jeg har valgt at dele listen op i 2, da i ellers ville blive bombarderet med 14 punkter og sikkert flere, efterhånden som jeg kommer i tanke om dem haha!

Vi starter lige listen med de 7 "brokke" punkter som jeg har skrabet sammen, så kan de 7 positive komme i det næste indlæg!


AT SLIPPE FOR METROEN

Jeg har snart ikke ord for hvor træt jeg er ved at være af Københavns Metro! Og det er både metroen itself og de mennesker der bruger den. Hvornår blev det fx okay at skulle sidde og høre høj musik uden høretelefoner? Børn der skriger og skændes om hvem der skal "styre toget" og forældre der er for trætte til at sige noget til omtalte børn. Aldrig nogensinde at komme til tiden pga blokerede døre når folk tror at de "godt lige kan nå med" og dermed ødelægger dørerne så de ikke kan lukke. Og kan vi lige snakke om at der altid er mindst 60 grader i metroen uanset vind og vejr? Jeg har GLÆDET mig så meget til min 10 minutters gåtur gennem Bellaparken og så bum, så er jeg på arbejde sku!

AT SLIPPE FOR NABORNES BØRN

Det her indlæg kommer vist nemt til at efterlade et indtryk af at jeg virkelig bare hader børn. Og det er altså overhovedet ikke tilfældet! Jeg vil rigtig gerne selv have børn og jeg er generelt ret glad for børn. Opdragede børn, forstås! Men naboens børn. Nej!

Overfor min bygning, der ligger der en anden bygning. Og den bygning har en stor metalport som fører ind til gården. En metalport som smækker ret kraftigt i og giver genlyd på hele vejen. Naboens børn kan rigtig godt li at løbe ind og ud af den port gennemsnitligt 25-30 gange på én aften i stedet for bare at blive inde i gården og lege og de har ikke nogen nøgle til porten. Så det foregår simpelthen ved at den ved gentagende forsøg bliver sparket op, så det er lige før det runger i gulvet. Det sker stort set hver aften og står på i et par timer. Og. jeg. bliver. vanvittig! Og døren kan ikke bare holdes åben, jeg har været ovre og tjekke!

10 MINUTTERS TRANSPORT TID

Min indre nørd har selvfølgelig været i gang med matematikken og har regnet sig frem til at jeg kommer til at spare 8 timer i transport om ugen. OTTE TIMER! Det svarer jo til en hel ekstra arbejdsdag som jeg nu får til mig selv. Hvad skal jeg dog gøre med al den ekstra tid? Det kunne jo faktisk være at jeg kunne begynde at blogge regelmæssigt nu og måske også have mere tid til mine veninder, tænkt engang!

LYSE TRÆGULVE

En ting som jeg har glædet mig helt umådeligt meget til, det er at få nogle lysere gulve og generelt bare en lejlighed med mere naturligt lys. De gulve der er i min gamle lejlighed er sådan nogle mørke træ gulve. Og det er ikke fordi at de er grimme. Slet ikke, faktisk så er de nylagte ikke ret lang tid før jeg flyttede ind, men de stjæler bare ALT lyset, både i virkeligheden og specielt på billeder!

EN JÆVN VÆG UDEN TAPET

Folk der tager mange interiør billeder eller generelt bare billeder hvor man er nogenlunde tæt på væggen, de kender den her struggle. The struggle of the ugly ass wallpaper. I ved, det der standard billige tapet med "bobler" i. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive det, men jeg ser SÅ meget frem til bare at have helt almindelige glatte, hvide vægge. Så. meget!

NO MORE HÅNDVÆRKER LARM

Hvis i følger med ovre på instagram stories, så så i måske den video jeg lagde op for nogle uger siden, hvor jeg prøver at arbejde hjemmefra. Hvilket har været ret tæt på umuligt. De renoverer nemlig lejligheder til både højre og venstre inde i mit gamle lejlighedskompleks og det er total renovering vi snakker om. Alt bliver skrabet af væggene derinde og så starter de ellers forfra. Og det er ikke ligefrem lydløst skal jeg hilse og sige! Og så er det altså svært at få en tanke indført!

INGEN OPGANG

I min gamle lejlighed stod min seng op af den væg som er ud til opgangen. Jeg boede nederst i en 4 etagers bygning, hvilket var ret forstyrrende for søvnen skal jeg lige hilse og sige! Og det underlige ved det hele er at jeg har aldrig hørt nogle af mine overboer støvsuge/snorke/råbe/have sex etc. men når de skulle op og ned af trapperne i opgangen? Så blev jeg nogle gange i tvivl om hvorvidt det var mennesker eller elefanter der boede øverst!

Jeg glæder mig helt vildt til at vise jer det nye sted jeg er flyttet til, jeg skal bare lige ordentligt på plads! Der er stadig lige nogle flyttekasser der mangler at blive tømt og nogle indretnings muligheder der skal udforskes! Som i jo nok ved, så kan jeg være ret ubeslutsom når det kommer til indretning og det er ikke altid at tingene kan stå sådan som jeg gerne lige vil have det - så der er lige et puslespil der skal gå op så alt små-rodet kan komme væk og jeg kan komme i gang med at tage billeder! Forhåbentlig er det noget jeg får styr på her i weekenden, så i kan få lov til at følge med!


Synes godt om

Kommentarer

AlberteJensen96,
Åh ja, metroen! Den er et helvede om sommeren på grund af varmen og om vinteren fordi der er så mange mennesker med den!
SandraSchjerning
SandraSchjerning,
Exactly! Det er en hel befrielse bare at kunne gå nu haha! 😃 😃
nouw.com/sandraschjerning
Be the first to know about any new posts

Abonner