6 Uundværlige Apps For Bloggere

6 Uundværlige apps for bloggere


Hvis der er noget jeg virkelig er vild med, så er det apps der gør mit (blogger) liv nemmere, haha! Specielt når man ved siden af bloggen og instagram, forsøger at balancere et fuldtidsjob, venner, familie, træning og sig selv.

I dag tænkte jeg at jeg ville dele nogle af de apps jeg bruger mest på min telefon når det kommer til SoMe og billede redigering (ud over de gængse som insta og facebook, som jeg tænker at de fleste af jer nok har styr på haha!)

So here goes:


UNFOLD

Det kan godt være at nogle af jer allerede er bekendt med appen Unfold da rigtig mange instagrammere er storforbrugere af den!

Den er super god til at peppe instagram stories lidt op. Den kan bla. bruges til at indsætte mere end et billede, lave andre skrifter end hvad instrgram kan tilbyde og generelt gøre layoutet på ens stories lidt federe end de normale. Jeg har lavet nogle "pre-layouts" som ligger klar inde i min app - på den måde skal jeg bare tilføje billeder og tekst og så har jeg på den måde sørget for at mine stories altid har tekst, farver og layouts i samme stil og dermed har en rød tråd, så man kan se at de kommer fra mig


LIGHTROOM

Jeg gætter også på at de fleste er bekendte med lightroom. Det er sådan jeg redigerer alle mine billeder. Jeg er begyndt at forsøge mig lidt med filtre og presets, men jeg må sku nok indrømme at det ikke helt er min stærke side endnu. Jeg kunne vidt godt tænke mig at mine billeder altid havde den samme stil og gerne i et sådan lidt "cremet" look, men jeg har bare ikke fundet det rigtige preset til det endnu, jeg synes hurtigt det kommer til at se unaturligt og for meget ud og det er virkelig svært at finde en balance synes jeg! Jeg bruger nok mest programmet på computeren, men iPad versionen er også helt fin og det er nok det program jeg bruger mest når det kommer til mine billeder!


PLANOLY

Planoly er perfekt til planlægning af instagram feed, hvis man gerne vil se hvordan ens billeder passer sammen inden man uploader dem! Det er super nemt at bruge, og der findes både en gratis version (hvor der er begrænsinger på hvor mange billeder man kan loade om måneden) og så betalingsversionen hvor alle funktioner er frit tilgængelige! Jeg bruger den rigtig meget til planlægning af mit feed (nerdy, I know!) men nogle gange er det bare meget fint at se på forhånd hvordan tingene kommer til at se ud - og så kan man rykke rundt på billederne som man lyster, så man får et fuldt overblik, inden man poster!


SIDEADMINISTRATION

Denne her app er guld og er nok noget af det mest geniale til administration af facebook side og instagram! En ting jeg har manglet fra instagrams side er et overblik over mine kommentarer! Jeg elsker jo at læse jeres kommentarer - og jeg vil også super gerne gøre mit bedste for at få svaret på dem alle sammen, så i ved at jeg værdsætter jer: Men på instagram er det bare ikke muligt at markere en kommentar som "ubesvaret" og så er det svært at holde styr på hvem man har svaret og hvem man har overset, men den her app holder styr på det for mig, så jeg aldrig misser en kommentar! Så ligger de alle sammen dér og venter - og når man har været inde og svare kan man markere kommentaren som "færdiggjort" og så holder appen styr på det!


BLOGLOVIN

Det her var nok en af de første apps jeg hentede på min telefon. Jeg har brugt Bloglovin længe inden jeg selv startede min blog og den er et super redskab til at holde styr på de nyeste indlæg fra alle ens yndlings bloggere. Man følger de forskellige blogs igennem appen og så holder den styr på hvornår der er nye indlæg, som man ikke har læst. Når man så klikker ind på et indlæg igennem appen, bliver det markeret som "læst" og ryger ned i bunden.

Man kan oven i købet sætte den til at sortere hvorvidt den skal vise det nyeste ulæste indlæg først, eller det ældste ulæste indlæg først - så bestemmer man selv den rækkefølge man vil have dem vist i.

Det er simpelthen så smart hvis nu man følger mere end bare en enkelt blog, at man ikke selv skal ind og holde øje om der mon er blevet udgivet noget nyt de forskellige steder, den kan klart anbefales!


TAILWIND

Hvis man går op i at bruge Pinterest som et redskab til at opnå sidevisninger, så er Tailwind helt genial! Den koster lidt, så man skal nok kun gøre det hvis man virkelig går op i Pinterest, men jeg kan sige så meget som at den på et tidspunkt fik mine Pinterest visninger helt op over en million - hvilket jo også gjorde at mine sidevisninger røg godt derop af!

Jeg arbejder pt. på et seperat tailwind/pinterest indlæg, for det er lidt mere indviklet end at man kan forklare det på 10 linier, så stay tuned, så skal jeg nok prøve at forklare hvordan pinterest faktisk kan være med til at højne sidevisninger!


YOU CAN ALSO FOLLOW ME ON

FACEBOOK - INSTAGRAM - BLOGLOVIN - NOUW

  • Blogging

Synes godt om

Kommentarer

Louise
Louise,
Mega fedt indlæg. Bruger mere eller mindre det hele, men kendte ikke til Tailwind. Det skal jeg helt klart tjekke ud 😊www.louiselinde.dk
SandraSchjerning
SandraSchjerning,
Jeg er glad for at det kunne bruges! Ja, hvis man gerne vil have sine pinterest visninger op så er tailwind et virkelig godt redskab! 😁nouw.com/sandraschjerning
TheSweetAttitude
TheSweetAttitude,
Lækkert indlæg! 🌸 Og fede apps (kendte kun 1/3 del af dem)nouw.com/thesweetattitude
SandraSchjerning
SandraSchjerning,
Mange tak! Jeg er glad for at det kan bruges 😍nouw.com/sandraschjerning
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229
Instagram sandraschjerningInstagram sandraschjerningInstagram sandraschjerningInstagram sandraschjerningInstagram sandraschjerningInstagram sandraschjerning