REJSEGUIDE TIL GILI-ØERNE

Skal du til Bali eller Gili-øerne, eller har overvejelser herom, så læs med her. Denne rejseguide omhandler udelukkende Giliøerne, men der er også rejseguides til resten af Bali. For at gøre det let og overskueligt for dig som læser, har jeg valgt at opdele alle indlæg om Bali. Der er følgende blogindlæg om Bali:

Rejseguide til Bali Gili

Rejsetid: April 2019

Sted: Gili-øerne, Indonesien

Med hvem: Kæreste

Formål: Oplevelse, strand, snorkling


Først og fremmest vil jeg VIRKELIG anbefale Gili-øerne, hvis du bare som det mindste overvejer det. Jeg synes det er et af de bedste steder jeg nogensinde har besøgt. Der er 3 Gili-øer, som faktisk ligger tættere på Lombok end på Bali. Vi besøgte alle tre øer, men havde overnatning på den største, Gili T. De andre øer sagde os ikke så meget, så kan helt klart anbefale Gili T af øerne.

Gili T
Gili T
Gili T turtles

Generelt bestilte vi selv flybilletter til Bali, og kun de to første overnatninger på Bali. Derefter rejste vi rundt på Bali, og fik en aftale med vores chauffør, der kunne få os billigere til Gili T. Inden vi besluttede os for at bestille overnatninger spontant på Gili T. Vi bestilte dagen før, men det kommer jeg ind på senere. Jeg vil nu tage dig med på vores rejse til Giliøerne med den information vi fik af de lokale, af andre turister og gennem egne erfaringer og oplevelser. Vi endte med at bo 6 nætter på Gili T, selvom vi i starten kun havde bestilt 3. Som du kan se på billedet nedenfor, ligger Gili-øerne et godt stykke fra Bali, selvom mange vælger at rejse fra Bali og dertil. Det kan også sagtens lade sig gøre.

Transport til øerne

Der er flere forskellige måder at komme til Gili-øerne på - for nogen også en del besværligere end man måske er vant til. Mange turister samler sig langs Padang-Bay Kajen på Bali blandt de mange ivrige sælgere. Det er pænt stressende, og jeg kan godt forstå, hvis man bliver irriteret eller bliver snydt dette sted, for det er ret voldsomt, og det bør du være forberedt på.


Vi havde søgt nettet tynd for transport til Gili-øerne hjemmefra, og fandt ud af, at det ville blive en dyr omgang, men vi VILLE derhen. Koste hvad det koste vil. Der er både færger og hurtig-både. Nogle vælger endda at tage fly til Lombok for at undgå søsygen, som de siger er så slem. Vi oplevede overhovedet ikke en slem søsyge. Båden vippede næsten ikke.


Fra Lombok til Gili

Har ingen erfaring fra Lombok, men har forhørt mig om, at hvis du kommer fra Bali, vælger nogle at tage fly, for at undgå søsygen, da der fra Lombok blot er 15 minutter i båd. Dette er dog meget tidskrævende, da det vil tage mindst en halv dag, fordi du skal være i lufthavnen 2 timer før, checke din bagage ind, sidde i lufthavnen og vente, sidde i flyet, vente på kuffert når du ankommer, blive kørt ud til havnen, for derefter at vente på båden, og så sejle. Det vil tage mindst en halv dag at nå frem. Så slem var bådturen altså ikke - hvert fald ikke af vores erfaring.


Fra Bali til Gili

De fleste tager en båd fra Padang Bay, og dette gjorde vi naturligvis også. Båd kan også tages fra Amed.

  • Fra Padang Bay med fast-boat tager det cirka 1,5 time til Gili T, men er dyr
  • Fra Padang Bay med færgen tager det cirka 4 timer, men er utrolig billig

Vi havde vores privat-chauffør (læs mere om det i Bali-indlægget), som kom med en god pris til os. Prisen for fast-boat stod nemlig til 1,2 mio IDR (570 kr.) tur/retur for 1 billet. Vores chauffør ville så have 1,2 mio IDR for OS BEGGE, hvilket var super fedt. Vi spurgte endda også på hotellet om det var billigt, at vi skulle give 600.000 IDR per person, og de sagde "så vil vi give 500.000". Vi havde dog bestilt gennem vores chauffør på dette tidspunkt. Det svarer til 280 kr for en tur/retur billet per person, og vi endte altså med en super godt pris. Vi sparede altså allerede her en del penge ved selv at sørge for det.


Så mit råd: Spørg dit hotel om en pris. Spørg eventuel noget i retningen med "Er 600.000 billigt for at komme til Gili", for så kommer de måske med en endnu bedre pris, hvis de tror, at du har fundet billetterne til denne pris. Vores hotel spurgte nemlig, hvor vi skulle hen, og da vi svarede Gili-øerne, kom de straks med tilbud på billetter. Så SPØRG for billige billetter. Der kan altid handles eller pruttes om prisen, så i de fleste tilfælde vil det kunne betale sig.

Gili T
Gili T

Der er mange forskellige firmaer, der sælger fast-boat, blandt andet Gili-Gili fast boat, Blue Water Express. Vi brugte et selskab, der hedder Karuniya Jaya Fast Boat. Der er meget lidt plads nede i båden. Det skulle forestille, at der skal kunne sidde 4 på hver række, men man sidder utrolig klemt. Derudover skal du være MEGA hurtig for at få en plads oven på, hvis du gerne vil nyde solen, mens du sejler. Det tager utrolig lang tid at få folk af og på båden. Og forresten, skal du kontakte firmaet dagen inden du skal med, så du er sikker på at få en plads (vi fik vores hotel til at ringe).


Når du ankommer til øerne

Når du ankommer til øerne, især Gili T, vil der står en milliard sælgere, som vil "hjælpe" dig, der vil finde hotel til dig og vil køre dig med hestevogn. Jeg synes personligt, at sådanne sælgere er super stressende og irriterende. Jeg vil anbefale at undgå disse, især hvis du har bestilt hotel i forvejen. Jeg synes det stresser mere end det gavner. Når du kommer af båden, vil de stå og vifte med foldere og give dig gode tilbud på alverdens ting. Hvis du istedet går op på hovedgaden, er det lidt mindre stressende, knap så mange mennesker, og knap så mange sælgere. Der er dog stadig nogle, der forsøger at få dig til at købe taxa (heste). Derudover kan det være utolig stressende at komme af selve båden, for du står vitterligt af direkte i vandet. Det er ikke en havn eller noget - båden "parkerer" faktisk bare på strandkanten. Medarbejderne er dog gode til at hjælpe med bagage osv. Alle, der skal med båden retur til Bali, rejser sig op så snart de ser båden, og står nærmest i vejen for de turister, der kommer af båden. Så vær forberedt på total kaos.


Når du ankommer til Padang Bay igen

Når du kommer tilbage igen efter nogle dejlige dage på Gili, så regn ikke med, at det er ikke er stressende i havnen. LIGE fra du står i udgangen af båden, står der en milliard sælgere, der igen gerne vil "hjælpe" dig med transport, hoteller, eller andet. Hold dig fra dem. De er meget pågående og ubehagelige, hvis ikke du køber noget. Så ignorer dem, når du træder op af båden. Især hvis du har transport. De bliver ved med at sige "transport transport", og at de kan gøre det billigere, bedre osv osv osv, end det vi har booket i forvejen, at det er aflyst og lignende ting.

Gili T
Gili T
Gili T

Kort om Gili-øerne

Gili-øerne består af 3 øer; Gili Trawangan, Gili Meno og Gili Air. Gili betyder lille ø, og det forstår du først rigtigt, når du befinder dig på øerne. På alle tre øer er der hverken scootere eller biler. Den eneste mulige transportmiddel er Cidomo (hestevogn) - derudover er der cykler, der kan lejes. Og selvfølgelig til fods.


For bare 50 år siden var øerne ikke beboet, og det er svært at tro på. For 200 år siden blev området omkring øerne populært, fordi det er et godt sted at fiske. Under 2. verdenskrig besatte Japan de tre øer, og brugte det som fængsel. På Gili T er der stadig bunker fra denne tid. Gili Trawangan har fået navnet, fordi trawangan betyder tunnel. Grunden til dette var, at der netop under verdenskrigen blev bygget tunnel på øen. Gili Air har fået navnet, fordi vand betyder Air på indonesisk. Det er nemlig den eneste af de tre øer, der siges at have underjordisk fersksvand.


I 80'erne begyndte turister at besøge øerne, og lige siden er det eksploderet. De første, der ankom til øen, var backpackere, fordi det måske anses som besværligt at komme til øerne. Nu er der alle aldre, og mange tager ligeledes til øen på sin honey-moon.

Gili-øerne, og generelt hele Indonesien, er i stor farezone for naturkatastrofer. I august '18 blev Lombok (den store ø syd for øerne), ramt at et kæmpe jordskælv, som dræbte 20 personer og sårede mindst 5 gange så mange. Jordskælvet på Lombok påvirkede de 3 øer så meget, at det meste af øerne blev ødelagt. Gili A, der ligger tættest på Lombok, var den værste, og dernæst Gili M - som i dag stadig ikke er 100% oppe at køre. Der er mange faldefærdige bygninger, og bungalows, der er faldet sammen. Gili T er den eneste ø, hvor det hele kører, som det plejer - og hvor de allerede er igang med at bygge nyt (dette er opdateret 2019).


Vigtigt:

Alle bøger/blogs/guides, der er lavet inden august 2018, fortæller naturligvis, at Gili M og Gili A er det mest fantastiske de nogensinde har oplevet, MEN hvis du har været der efter det store jordskælv, gælder dette altså ikke. Øerne var under vores besøg slidte, beskidte og ødelagte. Det er smukt nede ved stranden de fleste steder. Men mange steder er det også til at se, at der engang har været en såkaldt insta-gynge, engang har været solsenge, borde, stole og parasoller. Det var enormt trist at se, og jeg håber det er under ombygning igen.

Gili T

Hvilken gili-ø skal du vælge?

Når du ankommer til Gili T, er det direkte i vandet. Der er altså ikke "rigtig" havn, som da du stod på i Pandang Bay - så sørg for at have sko på, der enten kan tåle vandet, eller som du hurtig kan tage af. Når du ankommer til Gili A og Gili M, er der en "rigtig" havn, hvor du bliver sat af/ går på båden ud fra en bro.


Gili Trawangan

Noget af det vi havde mest svært ved var at finde frem til, hvor på øen vi skulle bo. Det var ikke svært for os at vælge, hvilken en af øerne vi skulle bo på, for det lå lige til højrebenet, da det er festøen.

  • Hvis du bor på øst-siden, på hovedgaden, kan du nemt gå til dit hotel, uden at skulle med en hestevogn, fordi der ikke er så langt fra havnen. Øen er jo ikke særlig stor, så det er nemt og hurtigt at gå
  • Hvis du bor nord eller vest, bliver du nok nødt til at hoppe i hestevognen, selvom det efter min mening er lidt dyreplageri (jeg kan hvert fald ikke tåle at se de søde heste stå i varmen og have det dårligt). Og jeg kan slet ikke lide at give penge for, at de skal køre mig rundt, og dermed støtte det. Vi blev dog alligevel nødt til det, da vi havde to store kufferter med, og boede et stykke fra havnen. Som backpacker kan du gå overalt
  • Hvis du bor inde midt på øen, kan det også være svært at gå med kuffert, da det er bumlede veje med meget sand, jord, sten og huller. Det er faktisk også lidt besværligt at cykle på disse veje.


Øen er mest kendt som "fest"øen og er den ø, som er mest turistet og hvor der er mest larm. Der er generelt ret mange backpackere og de fleste kommer for at feste. Der er mange barer og en del restauranter. Jeg synes HELT klart, at Gili T har været den lang bedste ø at besøge. Når de siger, at der ikke sker noget på de 2 andre øer, så passer det VIRKELIG. Altså, der sker INTET, som i ingenting. Gili T er helt klart den ø med mest udvikling. Flere steder rundt på øen, bygges der nye hoteller eller resorts.

Gili T

Som du kan se på nedenstående billede boede vi på hotellet, hvor der er markeret med rødt. Det er den øverste del af hovedgaden. Hovedgaden fortsætter så cirka helt ned til dykkercenter (markeret med den grønne). Omkring "Trawangan Dive Centre" - placeret lidt under vores hotel - står et muslimsk tårn, som jeg fortæller mere om senere. Her vil jeg IKKE anbefale at bo!

"Trawangan Sign" er placeringen af havnen. Det er her, du ender, uanset om du kommer fra Lombok, Bali, Gili M eller Gili A.

Der går løse geder og køer rundt på øen. De er ikke hægtet fast til noget, indhegnet eller noget, men går bare frit rundt - jeg synes det var vildt underligt at opleve.


Der er mange steder rundt om øen, hvor du kan leje snorkeludstyr. Flere steder er der turtle points, og nogle steder er der mantaray points. Uanset, hvor du snorkler rundt om Gili T, kan du finde farverige fisk.


Gili T har overrasket mig enormt meget positivt. Der er slet ikke lige så meget plastik, som man hører. Der er utrolig mange gode restauranter, og ikke mindst barer. Barerne lukker omkring kl. 00:00 hver dag - og hvis ikke baren lukker på dette tidspunkt, gør musikken hvert fald. De største barer skiftes til at holde længe åbent, som gælder til kl 3:00. Dette bliver uddybet yderligere under punktet, hvor du skal gå i byen.

  • 800 faste beboere
  • 3,6 km2
  • Dermed den største af de 3 øer
  • Fest foregår hovedsageligt på syd/øst-siden
  • Derfor også mange unge. Vi så nærmest ingen ældre mennesker
  • Hovedgaden er måske 800 meter lang
  • Kan anbefales at bo på hovedgaden, men nord for larmen
  • Øen er også børnevenlig, hvis du bor modsat larmen. Langt mere børnevenlig end de andre to øer (forklaring følger)
  • Øen kan noget for alle aldre
Gili T
Gili T
Gili T
Gili T

Hotel på Gili T

Vi boede kun på ét hotel, men det er der en grund til. Det er, uden tvivl, det bedste hotel, jeg har boet på i Asien! Så hvis du nogensinde planlægger en tur til Gili T, så kan dette hotel anbefales. Vi bestilte kun 3 nætter til at starte med, men endte med at være her 6 nætter.

Hotel: VILLA ALMARIK RESORT

Værelse: Standard dobbeltværelse - og superior dobbeltværelse

Pris: 392 kr pr nat for superior (standard er lidt billigere)

Dette er virkelig et anbefalelsesværdigt hotel med en enormt god beliggenhed på hovedgaden, men væk fra larmen. Tæt på stranden. Utrolig venlig personale. Meget professionel. Jeg tror ikke, at der er en eneste dårlige ting at sige om dette hotel. Det var en utrolig god oplevelse.

Fordele

  • 4-stjernet
  • BEDSTE beliggenhed
  • Utrolig venlig personale
  • Godt til par
  • Lige ved stranden
  • Restaurant på stranden (som er hotellets)
  • Godt wifi
  • Store, gode værelser
  • Super fin terasse
  • God pool
  • Enorm god morgenmad
  • 1 km til "havnen"
  • Myggespray og myrerspray på værelserne
  • God rengøring
  • Strandsenge var gratis
  • Strandhåndklder med i prisen

Ulemper

  • Vi havde et larmende firben på værelset, men det var jo ikke hotellets skyld
  • Ingen ulemper

Jeg elskede alt ved dette hotel og ved denne ø. Stranden, personalet, befolkningen, barene, restauranter. Det er på ingen måder sidste gang jeg kommer til Gili T og jeg har virkelig de varmeste anbefalinger. Jeg ville til hver en tid vælge Gili T frem for de to andre.

Gili T hotel
Gili T hotel almarik
Gili T hotel almarik
Gili T hotel almarik
Gili T hotel almarik
Gili T hotel almarik

Men kan du så besøge de to andre øer også?

Og svaret er ja. Du kan nemt tage en-dags tur til enten Gili M eller Gili A. Der sejler både til øerne, du kan tage på snorkeltur, hvor du sejler rundt om øerne - eller du kan leje en kajak. Hvis du er prof-svømmer, kan du - med god vilje - nok også godt svømme til Gili M, ha ha. De lokale både, vil jeg anbefale ikke at benytte på grund af sikkerheden. Vi så flere lokale både, hvor de fylder dem op med MENNESKER! Altså, det mindede mest af alt om de flygtningebåde, du ser i TV'et.

Modsat til Gili T, er de to andre øer meget stille og rolige.

Gili Air

Denne ø ligger tættest på Lombok og har faktisk flest faste beboere. Det mærker du hurtigt, når du kommer til øen, da der er mange lokale.

  • 1,8 km2
  • Cirka 300 faste beboere
  • Kombination af afslapning
  • Jeg er ikke imponeret, og havde forventet meget mere
  • Den del af øen vi så, var meget ødelagt (efter jordskælvet i '18) og er ikke bygget om igen
  • Meget beskidt og meget skrald (Kan ses på billederne nedenfor)

Som du kan se på nedenstående billeder, er jeg altså ikke imponeret over Gili A. Der var meget rod, plastik, træaffald, væltede træer, ødelagte både og meget mere.

Restaurant: Ceria Bar

Nu, da vi har vendt os til den ene gode restaurant efter den anden på Gili T, kan det være svært at tilfredsstille os med restauranter. Da vi var på snorkeltur, var dette stedet vi stoppede for at få frokost, og vi var på ingen måder imponerede.

Da alle 35-40 mennesker ankom på samme tid, tog det enormt lang tid - både at bestille og derefter få sin mad. Maden var heller ikke imponerende, men det var billigt, og ananas-smoothie var god.

  • Standard, indonesisk restaurant
  • Billig
  • Jeg er ikke imponeret
  • Ikke værd at besøge

Tip: Hvis du bliver jaget ind på restauranten på grund af snorkelturen, så bestil lokalt mad.

Gili Meno

Dette er den mindste af de tre øer. Det er den mest rolige af de tre øer, og dermed også mindst turister. Der er heller ikke nær så mange hoteller/vandrehjem, som de to andre øer.

  • 1,2 km2
  • Cirka 200 faste beboere
  • Den mindste af øerne
  • Ingen larm
  • Ren afslapning
  • Hvide strande, ikke sand, MEN med en masse sten, muslingeskaller osv.
  • Mange ødelagte bygninger/hoteller, der ikke er bygget op igen efter jordskælvet i '18
  • Stranden på denne ø er ikke børnevenlig, da kanten gik brat ned (børn kan altså ikke sidde i vandkanten og lege)

Jeg vil vurdere, at du i den grad IKKE behøver at bo på hverken Gili A eller Gili M, fordi Gili T rent faktisk har det hele. Hvis du bor på vestsiden af Gili T, så får du alt, som Gili M byder på - fred og ro, gode strande og ren afslapning. Det vil være en ærgerlig oplevelse at bo på eksempelvis Gili M i 3 nætter, når meget af øen er ødelagt og der ikke sker noget. Måske vil det være fint at besøge øerne om 1 år, hvor der muligvis kan være sket flere fremskridt på de to små øer.

Dog kan jeg helt klart anbefale at tage på ø-hop, enten gennem snorkeltur, kajak eller en tredje ting, for at se og opleve øerne alligevel.

Gili Meno
Gili Meno

Lige så lækker øen ser ud udefra, lige så ødelagt er øen også "invendigt". Da vi sejlede i kajak hertil, så vi selvfølgelig ikke hele øen og oplevede ikke øen om aftenen. Vi gik i land cirka midt på østsiden af Gili M, så den sø, der er midt på øen, og jeg gik cirka en kvartdel af øen rundt. Så, jeg så altså en del på øen, og det var næsten det samme overalt. Ødelagte hoteller/resorts - strande, liggestole uden mennesker - restauranter uden folk. Det var meget øde på denne del af øen. Væltede træer og vildtvoksende græs.

Jeg vil derfor nu vise dig, hvordan det OGSÅ ser ud på Gili M - at alt ikke altid er, som det ser ud på de lækre, redigerede billeder på instagram. Nok er der blå himmel, krystalblåt vand og sol, men du kan altså også møde synet af nedenstående billeder.

Restaurant/cafe: Diana Café

  • Et fint sted at få en drink med udsigt
  • Gennemsnitlig kvalitet
  • Utrolig langsom personale
  • God udsigt

Hvis du er i kajak til øen, kan du nemt få drikkelse og dermed ligge på en strandstol eller sidde ved caféen helt nede vandet. Cola, øl eller milkshakes smager jo ens alle steder, men det gør mad ikke. Personalet er utrolig langsomme, så jeg vil ikke anbefale at spise her.

Hvad kan du opleve?

Fisketure, hestevogn, bådture, snorkling og natur. Der er en helt unik stemning på Gili-øerne. Alle tre øer er omgivet af krystalklart vand. Men oplevelserne er flest på Bali. Du tager til Gili for at koble helt af, for at spise noget godt mad, ligge på stranden med den gode sol på himlen. Dog kan der opleves lidt, hvis du ikke er til at ligge på en solseng hele dagen lang.

Mange tager til øerne for at slappe af, så det er også vores primære formål. Det er umådelige lækre strande og omgivelser. Det minder mest af alt om paradis, hvor hængekøjer hænger fra træ til træ på stranden.

Der er ingen transport på Gili-øerne; du kan kun komme rundt via gåben, cykel eller hestevogn. Derfor er min første idé at:

1. Lej en cykel

Det er en billig måde at opleve på og du kan køre rundt om hele øen på få timer. Det koster omkring 25 kr. at leje en cykel om dagen, hvilket er enormt billigt. Vær opmærksom på, at der ikke er lås på mange cykler, så hold øje med din cykel - det kan være den bliver stjålet.

GiliT

2. Køb/lej snorkel

Jeg vil anbefale at have snorkeludstyr med hjemmefra eller leje/købe noget, når du er afsted. Der er muligheder på alle tre øer for god snorkling, og det er næsten altid sandsynligt, at du møder en havskildpadde tæt inde ved kanten.

Vi brugte 280 kr for 2 snorkelsæt, så vi har nyt udstyr til næste gang vi skal ud at rejse. Det er selvfølgelig ret dyrt her og nu, men vi har dem også til mange rejser fremover.


Derudover kan du leje udstyret MED FØDDER (hvilket er rigtig dejligt), til omkring 25 kr per person.


Læs også min guide til snorkling - det skal du vide.

Snorkling gili t
Snorkling gili t
Snorkling gili t
Snorkling gili t

3. Tag på snorkel-tur

Jeg vil helt klart anbefale at tage på snorkeltur, MEN jeg vil ikke anbefale "public", som de kalder dem. De propper 35 mennesker ind i en lille båd, og så kan du ellers sidde mega tæt på en båd. Du kan se båden på billedet nedenunder. Der er altså ikke meget plads. Hvis du lider af klaustrofobi, vil jeg helt klart ikke anbefale dette. Derudover sejler båden fra dig, så hvis du ikke er helt tryg ved at snorkle, vil jeg slet ikke anbefale at tage public.


Prisen for public snorkeltur er 150 k per person, hvilket svarer til 70 kr. Turen varede fra 10:30 til 15:30, som er 5 timer. Det er dermed en billig måde at opleve noget på. Turen er i og for sig også fint nok, men jeg vil på ingen måde gøre det igen.


Hvis du er en mindre gruppe, kan det godt betale sig at splitte om en privat snorkeltur. Det koster omkring 600 k for at leje en privat båd med chauffør, som selvfølgelig fortæller dig, hvor du skal hoppe i henne for at se skildpadder, undervandsstatuer osv. 600k lyder dyrt, især hvis du kun er 2 personer, men hvis du er 4 personer, kan det klart betale sig. Så bliver prisen pludselig det samme som public-turen, MEN du kan selv bestemme, hvor, hvordan og hvorledes det hele skal foregå. OG du er kun den gruppe personer på båden, som har betalt.

Snorkling gili t
Snorkling gili t
Snorkling gili t
Snorkling gili t
Snorkling gili t
Snorkling gili t
Snorkling gili t
Snorkling gili t
Snorkling gili t

4. Tag dykkercertifikat

Hvis vi havde tid til at tage dykkercertifikat, havde vi helt klart valg at gøre det på denne ø. Der er utrolig mange farverige fisk, koraler, mantarays, skildpadder, og længere ude i havet, også hajer.

Jeg mener, at certifikatet cirka kostede 2000 kr. og det ville tage 3 dage.

Snorkling gili t
Snorkling gili t

5. Lej en kajak

Jeg vil virkelig anbefale at tage på en kajak-tur - enten Gili T rundt, eller til Gili M. Måske alle tre øer, hvis du er hardcore - og hvis vejret byder det.

Vælg firmaet Fly Gili. De yder en utrolig god service og er enormt søde.

En kajak koster 350k for en hel dag, MEN på grund af Pub Crawl var der rabat, så vi gav 270k, hvilket svarer til 130 kr.

Snorkling gili t
Snorkling gili t
Snorkling gili t

6. Stand Up Paddle (SUP)

Samme sted som kajak-udlejning, er der også standup paddle udlejning. OG der er endda ligeledes 30%, hvis du har været på Pub Crawl. Jeg mener, at prisen er cirka 70 kr. for en time, hvilket egentlig er ret dyrt. Jeg har ikke prøvet SUP her på øen, men jeg har prøvet det hjemme i Danmark, og jeg er kæmpe fan. Det er en anderledes måde at opleve øerne på.

7. Underwater Statues (Gili M)

Lige udenfor Gili Meno (fra Gili T-siden), er der en undervandskulptur. Hvis du er på snorkeltur, er dette stop med sikkerhed på ruten. Det er helt klart en oplevelse at se, men ikke på en public-snorkeltur, hvor alle andre også snorkler rundt.

Snorkling gili t
Snorkling gili t
Snorkling gili t

8. Turtle conversation

En gang var der et sted på Gili T, som reddede skildpadder, MEN efter jordskælvet '18, gik det i stykker, og er ikke blevet bygget op siden. Jeg har dog forhørt mig om, at der skulle være et andet sted på Gili M, som formodentlig kunne være en fed oplevelse.

9. Gå øen rundt

Hvis du ikke kan holde til at ligge på en strandseng hele dagen, og er du træt af at snorkle, så gå en tur rundt om øen. Eller hvis du er meget frisk, så løb ruten.

10. View Point på toppen af Gili T

Den eneste af de tre øer, som har et højt punkt, er Gili T. Her fra kan du nyde en smuk solnedgang. Det er lidt besværlig på vej derop, og du skal nok have de gode gå-sko på.

11. Pub Crawl

Forklaring følger under punktet - hvor skal du gå i byen.

12. Turtle Point

Flere steder rundt om Gili T (formodentlig også de to andre øer - men har erfaring med Gili T) er der skildpadder, helt langt inde ved vandkanten. Du kan spotte skildpadder blot 2-3 meter fra strandkanten, hvilket er en utrolig fantastisk oplevelse. Det er næsten usandsynligt, at du ikke møder nogle skildpadder.

Første dag ville vi ud for at afprøve vores snorkelmasker. Vi havde ingen planer om at skulle lede efter skildpadder eller lignende. Vi ville bare lige svømme lidt rundt, men blev hurtig fuldstændig væltet bag over at glæde, fordi skildpadderne var lige dér. De var lige foran os. Uden vi vidste, at vi boede ved et turtle point. Det var en fuldstændig fantastisk oplevelse.

Snorkling gili t turtle point
Snorkling gili t turtle point
Snorkling gili t turtle point

13. Mantaray Point

Jeg har ikke erfaring med at spotte mantarays, fordi vi faktisk først finder ud af, på dagen vi skal rejse, hvor der er stor sandsynlighed for at møde en mantaray. Syd på øen er der mantaray spot.

14. Se en solnedgang

Du fanger den bedste solnedgang mod vest.

15. Nyd din tilstedeværelse i paradis med en Bintang-øl i hånden på stranden

Læn dig tilbage. Nyd livet. Ingen trafik. Ingen biler. Ingen larmende scootere. Hvidt sand. Krystalblåt vand. God øl. Nu har du forhåbenligt fået en masse lækre billeder ind på din lystavle og bestiller en rejse med det samme, ha ha.

Snorkling gili t turtle point

Hvor kan du spise på Gili T?

Måden vi fandt restauranter på, var gennem Tripadvisor. Vi besøgte naturligvis nogle af dem med de højeste stjerner.

1. Tiki Grove

Restauranten ligger nr. 3 på Tripadvisor - har 5/5 stjerner. Maden er utrolig god, og bærer præg af mexicansk. Køkkenet er USA, polynesisk, hawaiiansk.

Det er en par fra Canada, der driver restauranten, og de er ofte til stede. Hvis ikke vi havde kigget på Tripadvisor, havde vi aldrig fundet denne restaurant - den ligger lidt midt på øen, ned af små, mørke gyder, så det virker lidt underligt, men når du først har fundet restauranten, er den utrolig hyggelig.

På billedet ses mexicanske pandekager med lækkert fyld - kan klart anbefales. Vi havde en uheldig situation, men ikke noget, der gør, at jeg ikke vil anbefale restauranten. Først fik jeg min mad alt for tidligt og ikke på samme tidspunkt som min kæreste. Vi fandt efterfølgende ud af, at det var en anden bords mad, men den samme ret. Jeg fik kyllingestykker med ris. Men jeg nåede altså ikke at tage billeder af min mad, idet det blev serveret lidt atypisk. Vi tog det hele med et smil. Vi kom i alt af med 159 kr. inklusiv to hovedretter, dessert, drikkelse og drinks efterfølgende.

Tip: Det er meget små retter du får serveret, så enten kan du bestille flere retter - og dermed smage mere - eller også kan du bestille en lækker dessert.

2. EGOISTE

Restauranten ligger nr. 12 på Tripadvisor - har 4,5/5 stjerner. Restauranten har en god placering i forhold til hovedgaden. Maden er god, og du kan kun få en hyggelig middag, når du sidder på stranden i hyggelige omgivelser. Køkkenet er både fisk og skaldyr, europæisk (fransk), indonesisk, pizza.

Det er super hyggeligt med levende lys på bordene samt lanterne og lyskæder i træerne. På billederne ses en forret, som helt klart kan anbefales. Det er en share plate, hvor, som fremgår i navnet, du kan dele små forretter med hinanden. Her er hvidløgsbrød (som forresten ingen på hverken Bali eller Gili kan finde ud af at lave ordenligt ha ha), bruschetta, nachos, kyllingelår og forårsruller. Til hovedret er der rejer, som min kæreste synes var fine nok, men ikke ville bestille igen. Så det kan nok ikke anbefales. Min tallerken består af kylling i noget flødesovs. Det smagte lækkert. For alt dette kom vi af med 196 kr. inkl. stor forret, 2 hovedretter og drikkelse.

3. FatCats

Restauranten ligger nr. 15 på Tripadvisor - har 4,5/5 stjerner. Restauranter har en god placering i forhold til hovedgaden, og er nem at tilgå. Du kan både sidde inde på restauranten og ude på stranden, som er rigtig hyggelig. Køkkenet har nærmest alt på menukortet - meget internationalt. Italiensk, mexicansk, indonesisk, asiatisk.

De fleste sidder på stranden og spiser. Vi valgte at sidde indenfor på restauranten denne dag på grund af de mange myg, der er omkring træerne og stranden. Vi delte Chicken Satay (kyllingespyd) til forret, og jeg fik pasta carbonora til hovedret.

I alt kom vi af med 215 for denne aftensmad inkl. forret, hovedret, cola, vand og vin.

4. Hotellets restaurant (Villa Almarik's restaurant)

En af aftenerne var vi meget trætte, fordi min kæreste havde sprunget sin trommehinde, så vi orkede ikke rigtig noget. Derfor valgte vi blot at spise på hotellets restaurant, men det var virkelig godt, at vi gjorde det. Der var nemlig både god mad og hyggelig atmosfære på stranden.

Standard mad til standard priser, men virkelig hyggelig at spise på stranden og enormt venlig personale (som på resten af hotellet). Jeg fik cordon bleu med kylling i, som helt klart kan anbefales. Det var en super godt ret. Bemærk, at det tager 45 minutter at forberede retten. Jeg glemte igen at tage billeder af maden, så vi kan ikke huske mere. Vi kom af med 182 kr for to "dyre" retter, drikkelse og en flaske vin.

5. Tir Na Nog Irish Bar (grundet Pub crawl)

Den eneste grund til, at vi spiste på denne restaurant, var på grund af Pub Crawl. Pub Crawl'en starter nemlig her (og man får 10% hehe).

Restauranten ligger nr. 36 på Tripadvisor - har 4/5 stjerner. Restauranten ligger lidt langt nede af hovedgaden. Køkkenet er irsk - europæisk. Restauranten er ejet af en brite, som også står for Pub Crawl. Maden er meget standard. Godt og billigt. Derudover kører de Ladies Night hver søndag, hvor du får 50% på mange cocktails.

Min kæreste fik en burger, og jeg fik noget mexicansk møder indonesisk (mexicanske pandekager marineret i noget indonesisk blanding og selvfølgelig ris). Vi kom her af med 133 kr for dette + drinks efterfølgende.

6. Coral Beach Pizza (nord for hovedgaden)

En udmærket restaurant på nordsiden af Gili T. Bestil en pizza, for de er gode. Du sidder på en ophøjet terasse af træ, på gulvet på puder, hvor du nærmest har fødderne ude i vandet. Du har en fin udsigt lige ud til vandet, hvor du kan se skildpadderne svømme mod toppen for at hive efter vejret. Efter din pizza, kan du sagtens snuppe din snorkelmaske og gå i vandet, så du kan svømme med havskildpadderne.

Vi delte to pizzaer; en hawaii og en med en masse kød på. Vi kom i alt af med 98 kr. for dette, cola, vand og øl.

Jeg håber, at du har fået en lille indblik i, hvor meget frokost eller aftensmad evt. kan koste, og et indblik i, hvor du måske skal prøve at spise henne på Gili T.

Hvor kan du gå i byen?

Først skal det fortælles, at alle barer på øen lukker omkring 00-01 - eller musikken slukker, men de fleste barer lukker først kl. 3:00. Barene langs Gili T skifter til at have åbent sent, og jeg tror de gør det mest for at hjælpe hinanden, så de alle får en chance for at få kunder. Det er nemlig de største barer (nogle er diskoteker), der skiftes til at holde længe åbent.

  • Mandag: Blue Marlin bar
  • Tirsdag: Jiggy bar
  • Onsdag: Irish bar
  • Torsdag: Jungle bar
  • Fredag: Sand Bar
  • Lørdag: er det Sama Sama
  • Søndag: Evolution

1. Pub Crawl

Nu har jeg efterhånden nævnt Pub Crawl utrolig mange gange. Turen går på 4 forskellige barer, og de nævnes her: Reggae Bar, Evolution, Irish Bar,

Turen både starter og er midt i crawlet.

Prisen er 250k per person, hvilket svarer til 120 kr. Det lyder dyrt, MEN du får utrolig meget får pengene. Først får du en gratis tanktop, hvor der naturligvis står pub crawl på - så kan alle se, at man er en del af crawlet. Der er en gratis spand med alkohol på irish bar, og gratis shots på hver bar, man kommer ind på (gå bare om bag i køen, så får du mere shots). Derudover er der rabat på mange ting rundt om øen, og gode tilbud på alle barerne - kun eksklusivt for pub crawl folket. Der er reggae live-musik på en af barerne, beerpong på en anden, og diskotek på den sidste. Altså, alt god mulighed for at gå en god aften.

2. Sama Sama Reggae Bar

Den bedste bar vi besøgte, var denne reggae bar. Der er utrolig hyggelig, god live-musik, totalt fed stemning. Baren bærer præg af en meget loose stemning og ser meget op til Bob Marley. Det band, der spiller live-musikken, kender alle klassikerne med Bob Marley - og der kommer også den ene gode sang efter den anden. Priserne er meget standard, og ligner resten af øens priser.

Baren er en del af crawlet, men vi besøgte stedet dagen inden også, hvilket var en rigtig god oplevelse. Kan sagtens besøge uden at være en del af crawl.

3. Evolution

Denne bar bærer lidt præg af viking-nordisk stemning. Der er legnet op med 20 beer-pong borde. Denne bar er en del af pub crawlet, og jeg ville nok ikke besøge stedet, medmindre jeg var en del af pub crawl.

4. The Jungle Bar

Denne bar er ligeledes en del af pub crawlet, og kan helt sikkert besøges uden at være en del af det. Det er et diskotek med god musik, som vi kender i Danmark.

5. Jiggys Jig's

Da vi ankom var der dansegulv i midten med DJ, så på dette tidspunkt vil jeg kalde det et diskotek. Stedet er ikke særlig stort indenfor, men der er også siddepladser udenfor på stranden, hvor der stadig er højt musik. Folk danser ude på gaden, og det er et fint sted at gå i byen.

Generelt langs strande er der mange restauranter, der har tilbud eller happy hour på cocktails, og de fleste har endda livemusik, så uanset hvor du går hen på hovedgaden, kan du næsten altid finde en bar med livemusik og gode drinks. Det er ikke svært at gå i byen på Gili T.

Alkohol

Alkohol er virkelig billigt dernede. En øl koster omkring 35.000 på barer og restauranter, hvilket svarer til 16 kr. Drinks koster i gennemsnit 70.000, hvilket er 35 kr. Den billigste Long Island Ice Tea vi bestilte kostede 70k, hvilket jo er 35 kr - UTROLIG billig, da den jo kommer op over 100 kr i Danmark. Den dyreste drink kostede nok 100k, hvilket jo er lidt under 50 kr. Det skal dog bemærkes, at vi selvfølgelig har rejst udenfor sæsonen, så hvis du rejser i højsæson, er det højst sandsynligt nogle andre priser.

  • Bintang øl er den lokale øl
  • Bintang med lemon-smag, som er for kvinderne. Gør dig selv en tjeneste og smag den, hvis du er kvinde, for den smager virkelig godt. Jeg kan ikke lide øl, og jeg elskede denne øl, for den smager ikke af øl
  • Joss Shots er den lokale shots. Du får et vodka shots med en pose, der ligner te. Det er dog ikke te, men en slags energipulver (ulovligt i DK), du hælder oveni vodka - og du kan på ingen måde smage vodkaen, men jeg synes personligt heller ikke det smagte fremragende. Det var meget surt, men jeg kan normalt heller ikke lide energidrikke (koster omkring 20k for et shot, svarende til lidt under 10kr)

Gode råd

1. Vil helt klart anbefale at bo på Gili T, men besøge de to andre øer enten med kajak eller på snorkeltur - eller selvfølgelig begge dele.

2. Jeg vil anbefale at bo på hovedgaden, men nord, hvis du gerne vil have noget at lave, at være tæt på barer og restauranter, men alligevel væk fra larmen

3. Hvis du er 100% til ro og afslapning, vil jeg anbefale at bo på vestsiden af Gili T - langt fra larmen

4. Vil anbefale at være her 5-7 nætter. Vi var her 5-6 nætter, men kunne sagtens have brugt længere tid. Hvis du er på rundrejse længere end 1 måned, vil jeg anbefale 7 nætter. Hvis du er afsted 3 uger, vil jeg anbefale 5 nætter. Hvis du er afsted i 2 uger, vil jeg nok anbefale 4 nætter.

5. Vil anbefale at have taske med til Gili, ikke kuffert, hvis du ikke vil tage hestevogn eller gå, da det er svært at komme frem og tilbage med kuffert. Det gik fint for os, men er nok bedst med taske

15 ting du ikke vidste om Gili T

Der er helt sikkert en masse ting, du har spekuleret over, og der er helt sikkert en masse ting, som folk/turister/rejsebureauer/guider ikke fortæller dig, inden du rejser til Gili. Derfor vil jeg nu forsøge at fortælle dig ting, du måske ikke vidste om Gili-øerne. Rejsebureau vil jo ikke skræmme dig væk fra øerne, så de glemmer måske lige at fortælle dig, at der eksempelvis er et muslimsk tårn, der larmer 5 gange om dagen, eller at det også vrimler med irriterende sælgere her.

1. De er muslimer. Ja, du læste rigtig. Det vidste jeg heller ikke, og dette fører mig til det næste punkt

2. Det muslimske tårn. Du kan se et billede af tårnet her. De beder 5 gange om dagen - eller rettere, tårnet larmer HØJT 5 gange om dagen. På vores hotel kunne vi næsten ikke høre det, men kunne godt ane det i baggrunden. Da vi spiste på FatCats, kunne vi slet ikke høre, hvad vi selv tænkte, fordi det var SÅ højt! En kæmpe højtaler på toppen af tårnet brøler ud på hele øen. Vi kunne endda høre det helt over på Gili M, da vi besøgte denne ø. Larmen kan varer altså fra 5 minutter til 1 time+. Og nogle gange, når man endelig tror, at det er stoppet, efter de lange 45 minutter, det har stået på, så holder de lige 5 minutters pause, og så starter de ellers igen. Det er utrolig højt i midten af hovedgaden. OGSÅ kl 4 om morgenen, hvor du kan risikere at blive vækket af den dejlige lyd. Dette fører mig videre til næste punkt.

3. Lad vær at bo midt på hovedgaden. Det er nemlig her tårnet befinder sig. Hvis du bor her, kan du godt regne med, at du ikke får sovet så meget.

4. Enormt mange irriterende sælgere på stranden. Ligesom et hvilket som helst andet ferieparadis. Det ser du bare ikke folk tage billeder af eller skrive om. Så - nu ved du det! Det er super irriterende, for selv når du sidder og spiser, kommer de og stikker varerne i hovedet af dig og siger "buy something, buy something

5. Magic Mushrooms har de også her, selvom det er ulovligt. Hvis du spiser dem, bliver du skæv. Virker ligesom hash - men pas på! For det er møjhamrende ulovligt. Straffen er enorm hård (både på Bali og Gili)

6. Befolkningen er UTROLIG søde, og de fleste vil virkelig gerne hjælpe. Modsat til andre feriedestinationer, hvor mange kun er ude på at ville tjene penge på dig.

7. Du kan finde skildpadder helt inde ved kanten, hvis du er ude at snorkle - eller faktisk bare ude for at "dyppe" dig i havet

8. Der er SLANGER i havet!! Dette er dog den værste. Der er ingen advarsler. Det står INGEN steder og jeg har ikke kunne google mig frem til det, MEN dét jeg har fundet af er, at slangerne er giftige. Slangerne vi så, var hvide med sorte striber, og kan ses her. Måden jeg fandt dem på var blot at google slanger i havet generelt, og fandt så et billede af den vi så. De kommer fra Australien, og er havnet her på grund af strøm i vandet. Hvis du spørger de lokale, så er der altså ingen slanger i vandet, MEN vi så altså flere. Hvis du træder på dem, så bider de - og så skal du på sygehuset. De graver sig ned ved vandkanten, så det kan faktisk være farligt at bade i havet.

9. Du kan IKKE cykle hele øen rundt. Der er flere steder på øen, hvor der er FYLDT med sand, så du næsten vælter eller ikke kan bevæge dig, og må stå af cyklen og gå. Derudover er der et sted på nordsiden, hvor du er nødsaget til at løfte din cykel over noget træls beton.

10. Det er IKKE sandstrand over alt. Der ligger enormt mange små sten og muslingeskaller, der går utrolig ondt at træde/gå på.

11. Øen er svær og dyr at tilgå. Der er ingen lufthavn. Du kan kun komme dertil til søs (eller helikopter, men det er en anden sag). Bådbilletterne er dyre.

12. "How are you". ALLE spørger dig hele tiden "how are you". Som i ALLE. Og i Danmark er det ikke normalt at spørge alle, hvordan man har det. Derfor synes jeg det er lidt akavet hele tiden at skulle svare på, hvordan man har det. For man er vel nødsaget til at sige "Fine, thank you", hver gang nogen spørger. Jeg ved godt, at de gør det for at være søde - og det er også en utrolig sød gestus. Men det er lidt for meget, når man bliver spurgt 5 gange inden man overhovedet har spist. Det er jo både personale i butikker, på stranden, på hotellet, rengøringen, personale ved morgenmad. For mit vedkommende er dette meget rart at vide, når jeg rejser hertil.

13. Der er mange katte over det hele, især ved restauranter, men ingen hunde. Mange af restauranter fodre også kattene - måske for at holde rotter væk, måske for at holde kattene væk fra gæsterne. Jeg ved det ikke, men hvis ikke du kan tåle katte, når du spiser, så er Gili måske ikke stedet. Eller Asien generelt. Der er mange katte rundt omkring restauranter, både på Bali, Gili og i Thailand, hvor jeg har været.

14. Hæveautomaterne virker stort set aldrig. Og hvis de virker, kan du ikke hæve særlig mange penge. Der står på maskinen, at du kan have 2.000.000 (1000 kr.) - naturligvis med et gebyr på 100k IDR og 30 kr dansk hævegebyr - men du kan sjældent hæve så mange penge. 1.500.000, hvis du er heldig. Heldet er mest med dig om dagen - om aftenen er de helt håbløse.

15. USD-dollars gider de ikke have på Gili (modsat på Bali), men du kan sagtens veksle på øen til en fair vekselpris de fleste steder. Det er gratis at veksle. Hold dog øje med, om valutaen svarer til det rigtige. Hav gerne din "valutaomregner" klar på telefonen, inden du veksler.

Værd at vide

  • Indbyggertal på alle tre øer: 3.500
  • Valuta: Rupees (IDR)
  • Tidsforskel: +5 eller +6 timer
  • Bedste rejsetid: april-sep
  • Regntid: okt-mar
  • Visum: behøves ikke under 30 dage
  • Vaccination: er nødvendigt. Snak med læge
  • Adapter: behøves ikke
  • Areal: 15km2
  • Tro: Flest er muslim, nogle er hindu

Andet:

  • Der er ingen hospital på Gili, kun små medical-care
  • Du bør ikke drikke vandet
  • Spis gerne forebyggende piller mod dårlig mave inde (mælkesyrebakterier - mine hed Travelcare og kan købes på apoteket)
  • De tager ikke imod amerikanske dollars i butikkerne/restauranterne, men du kan veksle i money changer
  • Tilmeld dig Danskerlisten , så du kan få vigtige informationer, hvis der opstår uroligheder - og Danmark kan få informationer, hvis der sker noget med dig
  • Mange steder skal du tage dine sko af, inden du går ind - fx i butikker
  • Topløs er de fleste steder ikke tilladt
  • Massage er utrolig billigt

Budget

I budgettet nedenfor ser du alt, hvad vi har brugt penge på, på Gili-øerne - uden filter. Det er ikke nogen hemmelighed, at Gili-øerne er dyrere end Bali, hvis du gerne vil bo lidt luksus. Du kan SAGTENS gøre det billigere, men dette var vores "ferie" på rejsen. Overnatning på hotel på Gili er en smule dyrere end på Bali. Transport til og fra øen er også dyrt. Her skal du forvente at lægge en del penge til side, i forhold til Bali.

  • Hotel: omkring 400 kr pr nat. Så bor du også luksus
  • Transport = hestevogn: omkring 100-150k at køre med (50-70 kr.). Det var kun til og fra hotellet vi brugte dette.
  • Båd til og fra Gili-øerne kom til at koste 530 kr., hvilket jo er ret dyrt, men det er for to personer.
  • Leje cykel: 25 kr. om dagen
  • Leje kajak: 130 kr. om dagen
  • Snorkeludstyr: 50k at leje (25 kr.), 140 kr. at købe
  • Maden indebærer både frokost, aftensmad, alt der i mellem samt øl på stranden.
  • Fornøjelser indebærer både leje af cykel, kajak, snorkeludstyr flere dage, snorkeludstyr vi købte, snorkeltur, lidt souvenirs, og pub crawl
  • By indeholder alt alkohol i byen - drinks, shots, øl

Dette giver altså en sum på 5.751 kr. i alt, hvilket vil sige 2.875 kr. per person, hvilket jo ikke er galt for en uge på en paradis-ø, som ligeså godt kunne have været en charterferie. Du kan SAGTENS gøre det billigere - evt. skære by-delen fra, bo på et billigere hotel eller spise billigere end vi gjorde. Vi sparede ikke på noget overhovedet. Så jeg vil kalde dette for luksus-udgaven af Gili.

For alle disse penge har vi købt snorkeludstyr, vi kan bruge i mange år. Vi har været på snorkeltur. Vi har været på Pub Crawl. Vi har fået øl og drinks hver dag. Vi har spist godt, og vi har boet endnu bedre. Vi har lejet kajak og cykler. Der er ikke det, vi ikke har lavet, og der har absolut ikke manglet noget.

Dette giver ligeledes et dagsbudget på 870 kr. - uden bådbilletter vel og mærke, altså 435 kr. per person.

Vil du gerne til Gili-øerne?

Hvis du har nogle spørgsmål, er du mere end velkommen til enten at kommentere eller skrive til mig privat.


Instagram: Frederikkegulddd

Link til Instagram her

(her kan du i øvrigt også finde flere billeder og videoer i højdepunkter samt post i feed'et)


Facebook: Rejseguide af Guld

Link til min Facebookside her


Mail: [email protected]

Frederikke Guld // Rejseguide af Guld // Instagram: travelwithfrederikkegulddd// Facebook: Rejseguideafguld

Synes godt om

Kommentarer