REJSEGUIDE TIL FÆRØERNE: ALT DU BØR VIDE

Hvis du bare har de mindste overvejelser om at besøge Færøerne, vil jeg virkelig anbefale at gøre det. Det er en fuldstændig fantastisk og anderledes oplevelse. I denne rejseguide til Færøerne vil jeg tage dig med gennem, hvilket flyselskab du bør vælge og hvordan du finder rundt på Færøerne. Derudover vil der være lidt fakta om Færøerne, lidt om natur og vejret. Det mest essentielle er naturligvis seværdighederne, som fylder det meste af dette indlæg. Jeg har allerede udgivet.top 10 seværdigheder på Færøerne

Rejseguide Færøerne

Jeg rejste med nogle studieveninder til Færøerne i Juli 2019. Det var simpelthen så smukt, og kan kun give de varmeste anbefalinger her fra. Der er så meget at fortælle om Færøerne - både kulturen, befolkningen, naturen og meget mere. Derfor blive dette indlæg enormt langt; vi boede nemlig hos min venindes forældre, så jeg fik en masse insiderviden. Jeg håber du vil læse med - især hvis du skal til Færøerne.


Rejsetid: 30 juni - 5 juli

Sted: Færøerne

Med hvem: Veninder

Formål: Hygge, natur, seværdigheder


Andre nyttige links

Rejseguide Færøerne
Rejseguide Færøerne
Rejseguide Færøerne

Fly til Færøerne

Jeg bestilte flybilletter til Færøerne i god tid før jeg skulle flyve. Priserne dertil er ofte dyre i sommerferien, og bliver ofte dyrere, jo tættere du kommer på afrejsedatoen (og bliver ofte udsolgt). Jeg besluttede mig for at flyve fra Billund Lufthavn, idet rejsen her er direkte og kun tager 2 timer. Fra Aalborg skal du mellemlande i København, og så videre til Færøerne.


Rejseselskabet hedder Atlantic Airways og er bestilt på deres egen hjemmeside. Jeg tjekkede Momondo ud inden, og fandt derved den bedste pris. Prisen for en tur/retur billet blev 2.050 kr. Jeg vil til HVER EN TID anbefale at flyve med Atlantic Airways, og IKKE med SAS. Atlantic lander, uanset hvor dårligt vejr, der end måtte være, og uanset hvor tæt tågen er. SAS har simpelthen ikke har det rigtige udstyr for at kunne lande i dårligt vejr - i hvert fald ikke endnu. SAS vender derfor ofte snuden hjem igen, og betaler for overnatning i København, hvis det er nødvendigt (dette skete også for mine veninder, som fløj fra København. Derfor startede deres tur til Færøerne en dag senere end planlagt....). (opdatering 2021: SAS er faktisk ved at uddanne, så dette flyselskab også kan lande).


Som du ser på billedet nedenfor var det så tåget her, da Atlantic Airways landede p�� Færøerne. Derfor er mit bedste råd at vælge Atlantic, når du vil flyve til Færøerne. De yder en utrolig god pris på flyet, hvor du gratis kan vælge drikkevarer, og du kan tilkøbe mad.

Rejseguide Færøerne
Rejseguide Færøerne

Et godt tip: Ombord på flyet får du faktisk adgang wifi, men kun til Atlantic's hjemmeside, hvor du kan følge med i, hvor langt du er - hvad vejret er - spille spil - se film og serier, som på de lange flyture.

Selve flybiletten til Færøerne var dyr, og du skal vide, at det langt fra er billigt at leve på Færøerne. Priserne er skruet en tak i vejret, og du kan godt regne med at skulle give omkring 20 kr mere på varer, der er importeret i forhold til de danske priser. Priser på pålæg og mælk er næsten det samme som i Danmark, men mange af varerne er enormt dyre. Som du kan se nedenfor koster en lille vandmelon 50 kr., og en flaske små sure koster 203 kr.

Når du ankommer til Færøerne

Selve lufthavnen er mega lille, men det er en utrolig hyggelig lufthavn, og den er ikke overbefolket; medmindre der er mange flyvninger på samme tid. Afgang og ankomst foregår i samme hal, så på den måde kan der hurtigt blive crowded, når du ankommer og har kuffert med. Der er nemlig kun ét bagagebånd, og ikke særlig meget plads til dem, der skal hente sin kuffert.

Du går gennem hele afgangshallen, og gennem duty-free.

  • Tip 1: Ofte er det billigere at købe slik, alkohol og lignende i duty-free, og ikke ude i supermarkederne. Så hvis du skal have lidt lækkert med til turen, vil jeg anbefale at købe det her, eller bringe med hjemmefra
  • Tip 2: Bagagebåndet er okay langsomt, så du kan rolig sætte dig ned for at vente. Folk står helt oppe ved båndet, så du kan alligevel ikke få en plads.
  • Tip 3: Når du endelig har fået din kuffert, og skal ud af ankomsthallen, går du nærmest direkte til udgangen - men inden du går helt udenfor for at finde din bil, lejebil eller andet, vil jeg virkelig anbefale at smutte en tur forbi stativerne med brochure om Færøerne. De er gratis, og der står enorm god information i. Der er eksempler på gåruter, fuglebog, informationsbog, kort over Færøerne, og meget mere.


Når du tager afsted igen

Ude i forhallen inden du kommer ind i selve afgangsområdet, er der flere skærme, hvor du selv skal checke ind. Derudover er der 5 bagagebånd til indchecket bagage - igen med self-check-in. Hvis du kommer for tidligt er det her du skal vente, inden du får lov at gå ind i "afgangsområdet". Der er dog en lille café, hvor priserne er skruet helt op i vejret.


Når du kommer ind i afgangsområdet er der yderligere en café med diverse sandwich, kaffe og lignende, men det er rimelig dyrt. Dertil er der rigtig mange borde og stole, og et okay stort område med loungemøbler. Derudover er der duty-free shop med alt, hvad hjertet begærer; naturligvis chokolade, souvenirs og hvad enhver anden lufthavn også byder på.

Rejseguide Færøerne
Rejseguide Færøerne
Rejseguide Færøerne
Rejseguide Færøerne

Hotel og transfer på Færøerne

Jeg rejste med veninder fra studiet, hvor én af tøserne oprindeligt er fra Færøerne. Derfor havde vi fået den helt unikke og ordinære mulighed at sove hos hendes familie. Det betød derfor også, at vores omkostninger til hotel og transfer er meget begrænset. Vi købte en værtsgave til forældrene, som et stort tak for overnatninger, lån af bil, lån af badeværelse, og generelt bare alt, hvad de gav os. Det var simpelthen så fed en mulighed. I den tid vi boede hos dem fik vi muligheden for at opleve, hvordan en normal hverdag fungerer på Færøerne - og den er altså ikke langt fra den danske hverdag. Den eneste væsentlige forskel jeg bemærkede var, at færinger er utrolig meget familiemennesker. Hver dag var der nærmest et nyt familiemedlem på besøg, og det føltes helt naturligt, at de bare kommer på uanmeldt besøg - måske vi danskere kunne lære lidt af det... Dette hænger også meget sammen med, at færinger er meget spontane i sine beslutninger.


Derudover fyldte vi brændstof på bilen 2 gange, så vores omkostninger for overnatning og brændstof er meget uvirkelig for dig, som skal til Færøerne og skal bo på hotel, og eventuelt skal leje en bil. Der er også undersøiske tunneller, som du skal betale for at køre gennem (men dette kommer jeg ind på senere). Min venindes familie havde et slags årskort, hvor de har betalt et fast beløb for at kunne køre frit gennem disse tunneller. Derfor sparede vi OGSÅ på denne post.


Vi boede i byen Nes, som ligger i Eysturoy, hvilket ligger 1 times kørsel fra lufthavnen. Der er ikke nogle "store" seværdigheder i dette område, og derfor skulle vi køre hver gang vi skulle se noget. Der er naturligvis altid den gode udsigt, som er helt fantastisk i sig selv. Hvis du skal til Færøerne og skal bo på hotel, vil jeg klart anbefale at bo tættere på enkelte seværdigheder eller tæt på lufthavnen - især Tórshavn vil være god at bo i, da der er gode indkøbsmuligheder, spisesteder, masser ting at se, og du kan gå ture i området om aftenen.

Rejseguide Færøerne

Sådan finder du rundt på Færøerne som turist

Færøerne består i alt af 18 øer, hvoraf du ikke kan køre til dem alle. Generelt er 17 ud af de 19 øer tilgængelige. 6 af øerne er forbundet med broer eller tunneller. Der er almindelige veje som i Danmark, men også tunneller over vandet, og undersøiske tunneler. Derudover er der mulighed for færge. Nogle af tunnellerne koster penge at køre gennem, og det skal du i høj grad også være opmærksom på.


For turister kan Færøerne nok deles op i 6 dele; Kalsoy, Eysturoy, Streymoy, Vágar, Sandoy og Suduroy. Men for at gøre det nemt for jer, vil jeg opdele dem på min egen måde, så du bedst muligt kan planlægge din rute efter, hvor seværdighederne ligger. Det vil være en god idé at planlægge det meste hjemmefra, men ikke alt kan planlægges på grund af vejret. Nogle ting skal du undgå i dårligt vejr, mens nogle ting er smukkest i regnvejr. Derudover er det en god idé at planlægge at køre til de seværdigheder, der ligger i samme område på samme dag, da du ellers ikke kan nå at se alting.


Færøerne er større end du tror, og ikke alt kan nås på en enkelt dag. Hvis du kun har få dage på Færøerne, kan du dog stadig nå at se de mest bemærkelsesværdige seværdigheder; især dem, der ligger nær lufthavnen. Længere nede i dette indlæg vil jeg vise vores ruteplan; hvilke seværdigheder vi så de samme dage, som evt. kan være behjælpelig i forhold til din planlægning.

Rejseguide Færøerne

Der er masser at se, uanset hvor du befinder dig på Færøerne. Derfor er køreturen i sig selv en oplevelse. Det er SÅ smukt - der mange smukke kirker i de små byer, og du ser en ny kirke hver gang - ikke to kirker er ens. Du skal heller ikke blive overrasket, hvis du skal vente på en flok geder, der ligger og daser den på vejen.

Rejseguide Færøerne
Rejseguide Færøerne
Rejseguide Færøerne
Rejseguide Færøerne
Rejseguide Færøerne
Rejseguide Færøerne
Rejseguide Færøerne
Rejseguide Færøerne
Rejseguide Færøerne

Lidt fakta om Færøerne

Færøerne består af 18 øer, og er kun halvanden gang større end Fyn. De 18 øer er skabt af vulkaner, og istiden har blandt andet formet de høje fjelde og dybe dale. Den samlede kystlinje er hele 1.289 km., så der er meget natur rundt om Færøerne. Det ligger i Atlanterhavet over Storbritannien, til venstre for Norge og til højre for Island. Uanset, hvor du står henne på Færøerne, er der højst 5 km til vandet. Der er én by på, som "kun" har udsigt til en sø - ellers har størstedelen faktisk udsigt til havet.


Fåreavl er en af de største erhverv på Færøerne. Det var fåreavl, der frem til 1800-tallet var hovederhverv på Færøerne, og i dag er der stadig meget aktivitet omkring det. 3 gange om året bliver fårene klippet, og uanset hvor du kører på Færøerne kan du se får.


I dag er fiskeri dog det vigtigste erhverv, og det kan ligeledes tydeligt mærkes, når du kører rundt på øerne. Der er meget fiskeopdræt, som kan ses ude i vandet. Derudover er der mange små havne rundt omkring på øerne, hvor både lokale fiskere, store fisketrawlere, og turistbåde sejler fra og til. Jeg kan helt klart anbefale at se Peter Ingemanns tv-program omhandlende Færøerne på TV2 Play.

Minder meget om Danmark

Færøerne hører under det danske monarki, men er selvstyrende under Kongeriget Danmark, og har været det siden 1948. Der bor omkring 50.000 mennesker på Færøerne, hvor størstedelen (20.000) bor i Tórshavn, som er hovedstaden. Den næststørste by er Klaksvik, hvor der bor omkring 5.000 mennesker.

Færøerne er inddelt i kommuner, ligesom i Danmark. Færøerne er ikke medlem af EU, men har dog en samarbejdsaftale med EU - og mange af varerne i supermarkederne bliver importeret fra Danmark. Danmark, Grønland og Færøerne har en fælles betegnelse som Rigsfællesskabet. Det betyder blot, at der er et fællesskab mellem de tre, men sprog, kultur osv. er forskelligt.


Sproget er både færøsk og dansk, og de lærer dansk i folkeskolen, ligesom vi danskere lærer engelsk. De starter i 3. klasse med at lære dansk, så det minder faktisk meget om det danske folkeskoler. Nogle færinger har faktisk ikke lyst til at tale dansk med danskere, fordi de føler sig utrygge i sproget (ligesom mange har det med engelsk og tysk i Danmark). De små børn kan du, af gode grunde, ikke snakke dansk med, fordi de netop ikke har lært det danske sprog at kende endnu.


Uddannelse: Indtil for nyligt brugte de faktisk den gamle karakterskala i folkeskolen. Der er både folkeskole og gymnasier, men uddannelsesmulighederne er få - og befinder sig i Torshavn. Du kan uddanne dig til lærer, pædagog og sygeplejerske. Derfor søger mange færinger til Danmark for at uddanne sig, da der er flere muligheder.


De færinger, der bor på Færøerne, har arbejde indenfor eksempelvis fiskeindustrien, har marker og får, arbejder på kontor, er skolelærer eller lignende. Færinger betaler skat, som vi gør i Danmark - også høj skat. Derudover betaler de faktisk til en post, der går til pensionister. Pengene går altså til pensionisterne på Færøerne.


Promille: På Færøerne skal du undgå at drikke alkohol og kører bil. Du må max have en promile på 0,2%, i modsætning til Danmarks promillegrænse, som ligger på 0,5%.

Rejseguide Færøerne
Rejseguide Færøerne

Færøerne under 1. og 2. verdenskrig

Færøerne var, ligesom Danmark, neutrale under 1. verdenskrig, og blev derfor ikke "ramte". De blev dog alligevel ramt på den måde, at farevandet i Nordsøen blev afskåret fra dem, så Færøerne ikke kunne få forsyninger. Derudover var der ubådskrig mellem Storbritannien og Tyskland, der ødelagde meget af fiskeriet på Færøerne.

Under 2. verdenskrig havde Danmark intet med Færøerne at gøre, fordi landene hver især var besatte. Danmark var besat af Tyskland, mens Færøerne var besat af Storbritannien. I denne periode var der op til 80.000 britiske soldater på øerne - flere britere giftede sig faktisk med færøske kvinder. Færøerne blev flere gange angrebet af tyskerne, men med minimale skader. I perioden oplevede den færøske befolkning ikke meget til krigen; kun at forbindelsen med Danmark blev afbrudt.


I august 1945 forlod de britiske tropper øerne. Efter krigen ville Færøerne ikke vende tilbage til at være "dansk amt". Derfor blev der lavet en folkeafstemning, og her blev Færøerne udnævnt som selvstændig. i 1948 blev Færøerne et Selvstyrende Folkesamfund i Det Danske Rige, hvor både eget sprog og egne pengesedler blev anerkendt officielt.


Det Færøske flag: En sjov sidehistorie er, at det færøske flag faktisk ikke i første omgang blev accepteret af Danmark. Tre færøske studerende havde lavet et forslag til flaget, fordi de ønskede, at Færøerne skulle være selvstændig. Under 2. verdenskrig var Færøerne besat af Storbritannien og først her blev flaget anerkendt, men stadig ikke af Danmark - kun Storbritannien. Senere hen, i 1948, blev flaget anerkendt af Danmark.

Færøernes nationalblomst

På billedet ovenfor ser du Færøernes nationalblomst, som hedder Sólja.

Den færøske kultur 

Færøerne har sine rødder tilbage fra det gamle oldnordiske sprog fra vikingetiden. Der er forskellige historier og meninger om, hvor færinger egentlig stammer fra, og hvordan det hele blev til. Nogle mener, at de første mennesker kom fra Irland i år 650. Andre mener, at det var norske vikinger, der var de første. For nyligt har en undersøgelse om DNA vist, at det var nordmænd, der var de første på øerne, men kun norske mænd. Forklaringen er dertil, at på vejen dertil, tog de norske vikinger, britiske og keltiske kvinder med sig.


Maden

Der er mange madvarer, som er de samme på Færøerne, som de er i Danmark, men der er også mange forskelle. Blandt andet fisk og får spises i stor stil. Noget af det mad vi mødte var spæk, tørret fisk, grindehval og skærpekød.


Grindehval er en historie for sig, og jeg ved ærligt talt ikke, hvad jeg skal mene om det. Hvis du googler grindefangst, kan du selv danne dig en mening. Jeg kan anbefale at læse Masha Vang's blogindlæg omkring emnet, fordi der er så vilde billeder, og hun havde ikke set sceneriet det komme. Du kan finde hendes blogindlæg her. Grindefangst er en tradition, som har eksisteret i rigtig mange år på Færøerne. Det menes faktisk at have eksisteret siden vikingetiden. Det foregår således, at når grindehvalerne opdages i havet- sendes grindebud bud om, når hvalerne befinder sig helt tæt på land. Det er kun på bestemte strande (hvalbugter), hvor der må ske grindefangst. Herefter drives hvalerne helt tæt ind på stranden, hvor der står erfarende "slagtere" - hvalerne bliver slået ihjel med ét hug mod rygmarven. Det hele foregår meget hurtigt, og hvalen dør øjeblikkeligt. Der er naturligvis lovgivninger omkring dette. De skal være uddannede, vise certifikat, og der er også kommet begrænsninger på, hvilke "våben" der bruges. Der bliver i gennemsnit slået 800 grindehvaler ihjel årligt.


Når grindehvalerne drives ind, er det ganske spontant, og ikke planlagt. Derfor ved du aldrig om grindefangst er noget, der hænder, mens du befinder dig på Færøerne. Du kan være heldig (eller uheldig, alt efter hvordan du ser på det) at opleve dette. Måden de lokale finder ud af det på er blandt andet ved Facebookgrupper i dag. I gamle dage, og tror stadig de gør det, ringes der til en grindetelefon. Det sker oftest i sommermånederne, men kan ske hele året rundt. Der er flere, der sætter spørgsmålstegn til, hvordan og hvorfor det stadig sker i dag, når det er så blodig en begivenhed.


Jeg må indrømme, at jeg simpelthen ikke turde at smage på maden, selvom jeg går meget ind for, at man skal spise lokalt i det pågældende land, man befinder sig i. Men jeg kunne simpelthen ikke sætte mine tænder i det. Grindehvalen er kulsort. Jeg er ikke sååå meget til fisk, og så havde jeg tømmermænd - umiddelbart ikke den bedste kombination for at smage på den færøske mad.


Skærpekød har en MEGET kraftig lugt, som for mit vedkommende ikke ligefrem hjalp på appetitten. Skærpekød er vindtørret fårekød, som har hængt i en hjallur (et specielt udhus med vindgennemstrømning) i 5-9 måneder. Mange turister bryder sig ikke om smagen, fordi den er meget.. hmm... markant.


Lammerullepølse er ganske nemt bare rullepølse lavet på lam.


Tørret fisk bliver ligesom skærpekødet også hængt i en hjallur, men oftere udenfor, og ikke indeni. Tørret fisk er som vi kender det i Danmark - tørt. Det spises oftest som en snack.

Rejseguide Færøerne
Rejseguide Færøerne

Vejret på Færøerne

Først og fremmest er det fuldstændig uforudsigeligt, hvordan vejret er på Færøerne, og du kan ikke stole på vejrudsigten. Der er aldrig rigtig ”sommervejr” med bikini ved stranden, men du kan nu godt blive solbrændt alligevel. Vejret kan skifte flere gange om dagen, og selvom du står op på dit hotel ved lufthavnen uden at kunne se ud af vinduet for bare tåge, kan der sagtens være solskin 30 km fra dig. Dette er nok også grunden til, at tendensen blandt de lokale er, at de er meget spontane, og aldrig rigtig planlægge noget. Det kan derfor også være rigtig svært at planlægge din tur til Færøerne 100%, fordi du aldrig kan regne med vejret. Du kan sagtens lave en midlertidig plan, fordi planen kan hurtig gå i vasken, hvis der er dårligere eller bedre vejr end forventet.


Du kan opleve alle 4 årstider på samme dag. Der kan både være tåge, koldt, varmt, solskin og regn på samme dag. Meget sjovt at prøve faktisk. Derfor kan det også være væsentligt at tage tøj med til alt slags vejr. Hvis du alligevel skal køre i bil rundt på øerne, så pak gerne ekstra tøj bag i bilen. Vi havde både gåsko, gummistøvler, regnjakke, vinterjakke, ekstra tøj, ekstra strømper med i bilen for at kunne skifte.


Temperatur: Vejret er præget af øens beliggenhed i Golfstrømmen, som medfører milde vintre og kølige somre. Om vinteren er gennemsnitstemperaturen på 3,5 grader og om sommeren er der omkring 12 grader, hvilket jo ikke er særlig varmt. Men tro det eller ej, men du kan faktisk godt blive solskoldet på Færøerne om sommeren. Vi kiggede meget undrende, da de fortalte det - for "solbrændt på Færøerne?? aaarh" - men den er god nok. Om vinteren er der mulighed for at se Nordlyset, hvis det skal krydses af på bucketlisten.

Rejseguide Færøerne

Naturen på Færøerne

Der er flere ting du bør vide om den færøske natur. Der er enorm mange klipper på Færøerne, mange vandfald og af en eller anden grund er græsset enorm grønt - efter min mening meget grønnere end det danske.


Du skal tage hensyn til naturen - både for naturen og miljøets skyld, men også får dem, der ejer grunden. Alle "attraktionerne" på Færøerne står på en grund, som er privatejet af en færing. Mange turister er faktisk ikke klar over dette: Du skal enten spørge bonden om lov til at betræde vedkommendes jord, eller lade helt være. Nogle steder skal du betale, men det er en anden snak, som jeg vil komme ind på senere.


Færingerne gør rigtig meget for at beskytte sin natur. Dette er blandt andet også grunden til, at de flere steder er begyndt at tage gebyr for, at du, som turist, må betræde jordejerens grund. Flere steder kan du også se, at stierne er meget betrådte, at naturen er meget slidt. Ingen steder på Færøerne ligger der plastik eller skrald i vejkanten. Heller intet på stierne. Der er generelt meget rent på Færøerne. Derudover er der en helt bestemt frisk luft på Færøerne, som man virkelig kommer til at savne, når man er på dansk jord igen - især hvis du bor i en storby.


Husk:

  • Følg stiernes afmærkning
  • Pas på løse sten
  • Gå altid sammen med nogle (hvis du går alene, så fortæl hvor du går hen)
  • Pas ekstra på, hvis det regner. Der kan være glat mange steder
  • Husk altid at lukke låger eller lignende efter dig
  • Respekter naturen og dyrene
  • Undgå at gå for tæt på skrænter


På fjeldene

  • Når det regner, er det utrolig glat på Færøerne, hvis du har sko på, som kan skride. På fjeldene kan det derfor være farligt at gå, hvis du ikke har det rigtige fodtøj på
  • Flere steder er ejerne af egnen begyndt at ville tage penge for at du, som turist, kan betræde områderne. Flere steder koster det eksempelvis 100 eller 200 kr. at få et ”walking fee” så du kan få lov til at gå på grunden
  • Stier, der ikke er afmærket, skal du holde øje med. Hvis du er tæt på en fugls rede, går de til angreb
  • Hav altid en fløjte med, fordi tågen pludselig kan komme, og du kan måske fare vild
Rejseguide Færøerne

Fugleliv

Der er utrolig meget fugleliv på Færøerne, og især om sommeren er der rig mulighed for at opleve mange forskellige fuglearter. Jeg må indrømme, at det ikke ligefrem er det, jeg er interesseret i, så derfor har jeg ikke den vildeste viden indenfor området. Jeg så flere med kikkerter, som de også anbefaler at medbringe, hvis du er til fugleliv. Med en kikkert kan du netop spotte de forskellige fugle på lang afstand, hvis du eksempelvis er på bådtur.


Der er pr. 2012 registreret 305 fuglearter, så der er altså rig mulighed for at se fugle. Om sommeren er der mange fugle, der yngler på Færøerne. Hvis du er på udkig efter fugleliv skal du tage til øen Mykines, hvor der er mange forskellige fugle og flot natur. Dette vil jeg komme ind på senere. Derudover kan du tage til Vestmanna, Nolsoy eller Skuvoy for at opleve enkelte fuglearter.


Der er flere forskellige havfugle, som eksempelvis lomvier og mallemukker. Disse to fuglearter yngler på klipper eller stejle fjeldsider. Mallemukkerne minder udseendemæssigt meget om en måge. Ydermere findes der suler, som er Færøernes største ynglefugl. Den har et vingefang på næsten 2 meter. Der er også almindelige kjove, topskarve, storkjove, måger, havterne, lomvie, og alker, som også er havfugle.


Derudover er der den kendte lunde, som mest af alt ligner en blanding mellem en papegøje og en pingvin. Jeg synes, at det er en utrolig smuk fugl. Lunder er der mange af på Færøerne, og der skulle være rig mulighed for at opleve denne slags fugleart, fordi der siges at være mere end en million lunder, der yngler på Færøerne. De yngler på græsbeklædte, stejle skråninger, hvor de faktisk graver et hul i jorden som rede. Derfor SKAL du være opmærksom på, hvor du træder, hvis du eksempelvis kommer til Mykines, for du kan risikere at træde en rede i stykker. Hullerne i jorden er reder, så vær opmærksom! Det blev i 2012 forbudt at spise denne smukke fugl. Det har befolkningen gjort hidtil, men det er slut nu.


Nationalfuglen er strandskaden, hvis krop er sort og hvid, og næbet har en rødlig farve. Denne yngler i markerne. Den hedder Tjaldur på færøsk, og kan ses på billedet nedenfor. Der er rig mulighed for at se denne fugl overalt på Færøerne. Jeg tror, at vi så denne fugl hver dag, uanet hvor vi befandt os på Færøerne.

Rejseguide Færøerne
Rejseguide Færøerne
Rejseguide Færøerne

Gode råd, hvis fuglen angriber

Jeg blev angrebet af en fugl, fordi jeg gik tæt på dens rede, og jeg fik det største chok nogensinde. Det var en utrolig ubehagelig oplevelse og det ønsker jeg ikke for nogen, så pas på hvor du træder! Du kan ikke altid se redderne, hvilket kan gøre det endnu mere farligt. Den kan pigge hul i hovedet og i øjnene, hvis ikke du passer på.

  • Brug en pind til at svinge i luften
  • Hvis du ikke har en pind, så tag din jakke af og sving den i luften
  • Tildæk dit hovedet
  • Brug fx en taske til at tage på hovedet, hvis fuglen går til angreb

Tidevand

På Færøerne skal du være opmærksom på tidevand flere af de steder du besøger. I Saksun kan du besøge stedet, når der er højvande og lavvande, men er bedst ved lavvande, da du så kan gå helt ud på stranden, men smukkest ved højvande. Blandt andet dette er værd at tage højde for, når du skal besøge stedet, så du ikke bliver overrasket over, at du ikke kan gå længere ud, fordi der simpelthen er højvand.


Jeg vil på ingen måde gøre mig til ekspert på dette område, og jeg anbefaler virkelig, at du selv tjekker op på dette - men jeg mener, at der er cirka 6 timers forskel på tidevandet. At der er lavvande omkring kl. 13:00 - og omkring kl. 19:00 er der højvande. Igen kl 01:00 om natten er der lavvande, og kl. 07:00 om morgenen er der højvande. Du kan tjekke op på tidevandet på DMI eller generelt bare på nettet, så du er 100% sikker.


Tidevand kan være stigende (flod) og faldende (ebbe) - det er altså den regelmæssige stigning/fald i havets overflade, som skyldes jordens rotationen i månens kredsløb. Ved fuldmåne og nymåne er der andre forhold, som jeg ikke ved en dyt om! haha. Du skal i hvert fald bare være super opmærksom på det.

Rejseguide Færøerne

At køre på Færøerne

Der er 600 km vedligeholdt asfalterede veje. De to største øer er Streymoy og Eysturoy, som er forbundet med en tunnel. Vejskiltene er rimelig overskuelige og lette at forstå. Vejskiltene er alle gule, også byskiltene. Det er ikke alle byskilte, hvor der står bynavn på, men skiltet betyder, at det er en byzone. Der er steder med et billede af en færge på, som betyder, at du skal med færge for at komme til destinationen.


1-sporede veje

Vejsystemet på Færøerne er meget som det danske, men flere steder skal du være opmærksom på, at der kun er plads til 1 bil på vejen, og ikke 2-sporet. Det betyder, at du, som bilist, skal være MEGET opmærksom på modkørende biler. Flere steder er der holdepladser, hvor du skal køre ind til siden for at gøre plads til den modkørende bil. Det gælder naturligvis kun, hvis der kommer en modkørende - ellers kører du jo bare, som du ville gøre i Danmark. Nogle tunneller har faktisk også kun 1 spor, hvor du skal gøre det samme. Her skal du nok også være opmærksom på, at du ikke altid kan se om der kommer en modkørende inde i tunnelen. Her er der også små holdepladser langs vejen, så bilister hurtigt kan køre ind til siden, hvis der kommer modkørende. Det fungerer lidt ligesom de danske helle-anlæg, hvor det lidt er "den, der kommer først, kører".


Hastighedsbegrænsninger er de samme som i Danmark. Du må køre 50 km/t i byen, og 80 km/t udenfor byen - medmindre andet er skiltet.


Rigtig mange steder på Færøerne er der nogle "overgange", for at en mands får, ikke går over på en andens jord. Disse kan du sagtens kører med 80 km/t over, for det er ikke som de danske, hvor du skal sætte farten ned.

Betalingsruter (Toll Road)

Der er to steder på Færøerne, hvor du skal betale for at komme gennem. Det ene sted er mellem Vágar (lufthavnen) og Streymoy (øen ovenfor) (Vágatunnilin), og det andet sted er mellem Eysturoy og Klarksvik (Norooyatunnilin). Disse to steder er betalingstuneller, hvor du skal betale på en tankstation.


Der er ikke et stop på ruten, hvor du skal gennem en bum eller lignende for at betale, men blot skal køre gennem. Der er overvågning ved tunnellerne, som tager billede af nummerpladen, så du kan på ingen måde komme til at snyde. Hvis din nummerplade ikke er registreret, får du en bøde tilsendt. Hvis du har lejet bil, får udlejningsfirmaet bøden, og den overgår direkte til dig.


Det koster 100 kr. for en almindelig personbil at køre gennem, og det er både tur/retur. Derfor er det vigtig at planlægge dine ture således, at du skal opleve ting på de samme øer for at spare mest muligt.

Færøerne opdelt i seværdigheder

I følgende afsnit skal du holde tungen liiige i munden, for det kan godt blive lidt forvirrende. Jeg var selv totalt forvirret efter at have læst lidt i Lonely Planet for at finde hoved og hale i, hvor seværdighederne lå henne. Totalt. Forvirret. Så jeg vil prøve at gøre det så lidt forvirrende som muligt.

  • 1: Nordoyggjar - øerne, der ligger længst mod nord
  • 2: Eysturoy - den næststørste ø
  • 3: Streymoy - den største ø, hvor blandt andet Thorshavn ligger
  • 4: Vágar - hvor lufthavnen ligger
  • 5: Mykines - fugleøen
Rejseguide Færøerne seværdigheder
Rejseguide Færøerne seværdigheder

1. Nordoyggjar (nord på)

Nord består af 6 små øer, som hver især har smuk natur og seværdigheder; Kalsoy, Kunoy, Viboy, Fugloy, Svinoy og Bordoy (kan ses på kortet). Her er Kalsoy nok den mest kendte blandt turister, da det er her myten om Sælkvinden findes. Fra fastlandet går der en undersøisk tunnel til Nordoyggjar, hvor du her fra kan tage færge til de andre små øer.


(Det vil sige, at hvis du bor på Vágar, hvor lufthavnen ligger, skal du gennem 2 betalingersruter, for at komme til Bordoy. Derefter skal du tage færgen til Kalsoy)

Klaksvik

Klaksvík er den nærststørste by på Færøerne, og Nordoyggjar's hovedby. Du skal til Klaksvik for at komme til Kalsoy, og derfor vil det være nærliggende lige at se byen an, hvis du har tid.

  • Christianskirken er en smuk kirke, der ligger i Klaksvik. Den er inspireret af færøske bykirker samt domkirkeruinen i Kirkjubæur. Kirken er bygget til minde om Kong Christian d. 10, og deraf navnet, men er også til mindre om de færøske fiskere, der døde på havet under anden verdenskrig.
  • Havnen er et smukt syn, fordi der er en fantastisk udsigt
Rejseguide Færøerne seværdigheder

Fra Klarksvik til Kalsoy

For at komme til Kalsoy, skal du til Klarksvik, som har en lille havn, hvor du kan sejle fra. Du skal nemlig sejle til Kalsoy. Men inden du kommer til Kalsoy, skal du betale for at komme gennem tunnellen, som koster 100 kr. tur/retur (hvis ikke allerede det er med i gebyr for din lejede bil). Derudover skal du naturligvis betale en pris for at komme med færgen.


Med denne færge kan du have din bil med. Selvom det ligner, at der VIRKELIG IKKE kan være flere på færgen, så er der plads til 17 biler. Færgen hedder Ferry 56, og byen du skal til på Kalsoy er Sydradalur. Du kan blive siddende i bilen, men du kan også gå ud på dækket. Du kan både stå oppe for at få udsigt til havet, mens du sejler. Du kan også gå ned under færgen, hvor der er et kantine-lignende lokale. Turen tager cirka 20 minutter. Du kan læse mere om færgetider og priser her. Vi gav 160 kr. for en bil + en fører, og derudover 40 kr. per 4 personer. Det vil sige 320 kr. i alt for bil og 5 personer. Derfor gav vi kun 64 kr. per person at komme dertil, da der ikke skulle betales for tunnel.


VIGTIG INFO!!

  • KOM I GOD TID I HØJSÆSON, da der er begrænset antal pladser. Jeg mener, at vi ankom 30-45 min før, og der var allerede rigtig mange biler - og 30 sekunder efter vi havde parkeret i køen kom flere og flere biler anstigende. Så planlæg at kom i god tid, så din tur til Kalsoy ikke starter uventet, fordi du ikke kan komme med færgen.
  • Du kan også vælge ikke at have bilen med, men det vil jeg virkelig anbefale, så du kan køre fra seværdighed til seværdighed, og samtidig gå i ly for vejret, hvis det bliver helt slemt.
  • De tager imod kreditkort, så du behøver ikke at hæve penge

Kalsoy

Apropos at komme i god tid til færgen, så skal du MINDST (og jeg mener MINDST) ankomme 1 time før afgang. Der var utrolig mange biler ved færgelejet allerede da vi kom, og vi var ikke sikre på at komme med færgen. De, som bor på øen, har altid førsteret til at komme med færgen, og dem kan der være 0 af, men der kan også komme 10 biler og dermed tage din plads i køen. Da vi så først holdt i køen, var der nok 30 biler bag os, som ALLE skulle med denne færge. Og der holdt omkring 18 biler foran os. Der var altså virkelig mange biler - så kom i god tid!


Øen er 18 km lang og 2-3 km bred, hvilket jo ikke er særlig stort. På den smalle ø er der dog intet mindre end 5 tunneller. Tunnellerne danner forbindelse mellem øens 4 byer; Syðradalur, Húsar, Mikladalur og Trøllanes.

Rejseguide Færøerne seværdigheder

Trøllanes

Trøllanes er uden tvivl noget af det smukkeste jeg nogensinde har set. Trøllanes er en landsby med kun 15 indbyggere. Her kan du gå til den nordligste spids af Kalsoy, og her er BARE god udsigt. Trøllanes er længst væk fra færgelejet, så selvom du er kørt gennem 4 tunneller og ikke tror, du skal længere, skal du blive ved med at køre indtil du når den lille landsby. Her parkerer du bilen, og følger bare de andre turister.


Der er en myte ved Trøllanes, der lyder på, at på Helligtrekongersdag bliver byen invaderet af trolde. Indbyggerne siges at tage til Mikladalur, inden troldene kommer. Myten går så på, at en kone var for svag til at forlade byen på aftenen, og derfor gemte sig under et bord for ikke at blive taget. Hun bad så til Gud, og da troldene hørte ordet Gud, løb de deres vej - og siden har man ikke set trolde i Trøllanes.


Kallur Lighthouse (ved Trøllanes)

Turister tager ikke til byen for at se byen, men for at tage på hike til lighthouse. Her er simpelthen den smukkeste udsigt. Turen starter i Trøllanes, og er en gåtur på cirka 2 timers hike i forskelligt terræn. I starten er det meget bakket, men fortvivl ej, for det bliver MEGET bedre, når du kommer op af det værste. Det værste tager nok cirka 15 minutter, og det går meget skråt op af. Der er betrådt en smal sti, som du skal følge. Du kan forvente en fantastisk udsigt, flere får, og utrolig grøn græs, imens du går på klipperne. Umiddelbart kan du hurtig tro, at du ikke må gå i området, men det må du gerne.

  • Seværdigheden er gratis, men du skal betale for færge
  • Mellem gåtur
Rejseguide Færøerne seværdigheder
Rejseguide Færøerne seværdigheder
Rejseguide Færøerne seværdigheder
Trøllanes Færøerne Rejseguide
Trøllanes Færøerne Rejseguide
Trøllanes Færøerne Rejseguide

Mikladalur er byen, hvor Sælkvinden befinder sig. Der er cirka 27 indbyggere, så er en lille smule større end Trøllanes. Det er Kalsoy's største by, men det er en meget lille, hyggelig by. Den består af få huse og en lille kiosk, hvor du skal ringe med klokken før den åbner.

  • Lille gåtur
Mikladalur Færøerne Rejseguide

Sælkvinden (Kópakonan)

Sælkvinden er en 3 meter høj statue, som står nede ved havet. Gåturen ned til Sælkvinden er ikke for dårligtgående, da det er meget ned af bakke og mange trapper. Selve området nede ved Sælkvinden er utrolig smukt med havudsigt og vandfald.


Myten om Sælkvinden går på, at mennesker, der har begået selvmord ved at kaste sig i havet, bliver til sæler. På Helligtrekongers aften stiger alle sælerne op på land, og smider sit sælkostume, og bliver til almindelig mennesker. De samles for at danse hele natten. Sagnet lyder på, at en mand fra Mikladalur havde hørt, at dette skete, og ville finde ud af om det var sandt eller ej. Herren gemte sig bag en klippe og så på alle sælerne, der blev til almindelige mennesker. Han så denne usædvanlige smukke kvinde, og blev forelsket med det samme. Han stjal hendes sælkostume, og gemte den, så hun kan ikke tage tilbage til havet igen, og var nu tvunget til at leve som hans kone. De blev gift og fik tre børn. Mange år senere finder hun sit sælkostume, og kan endelig vende tilbage til havet. Herren var fisker, og byens mænd skulle på sælfangst. Om natten kommer sælkvinden i herrens drømme, for at bede om de skåner to nyfødte sælunger, men han vil ikke høre, og dræber dem. Derfor vil sælkvinden nu have hævn; alle mændene på Kalsoy skal dø. Derfor siges det, at sælkvinden står og vogter over Kalsoy, for at få et glimt af sine børn, som hun måtte efterlade i byen, for at drage tilbage til havet, hvor hun hørte til.

  • Seværdigheden er gratis
  • Lille gåtur, men svær terræn
Færøerne Rejseguide Sælkvinden
Færøerne Rejseguide Sælkvinden
Færøerne Rejseguide Sælkvinden
Færøerne Rejseguide Sælkvinden
Færøerne Rejseguide Sælkvinden
Færøerne Rejseguide Sælkvinden

2. Eysturoy (Nord/midt)

Eysturoy er Færøernes næststørste ø. Her er blandt andet Færøernes højeste fæld, Slættaratindur, som vi ikke nåede at besøge. Det er også her Risin og Jellingin befinder sig, samt Gjóuv. Der var naturligvis byer på denne del, som vi ikke så, blandt andet Vestmanna, som mange også besøger. Her er mulighed for en sejltur, hvor du sejler ud blandt grotter og høje klippevægge med mange fugle.

Gjógv

Gjóuv er kendt for at have naturhavnen, hvor bådene kan sejle helt ind i bugten, og blive trukket op af en gammel, stejl rampe, der ligner en togbane. Banen er beskyttet mod vind og vejr, fordi det ligger midt inde i klipperne. Det er en meget smuk og hyggelig landsby med træhuse i mange forskellige farver.

Hvis du følger stien ud til spidsen, finder du en bænk, som faktisk er Kronprinsesse Mary's bænk - eller hvert fald til ære for hende. Her fra er der utrolig smuk udsigt. Jeg kan virkelig anbefale at tage til denne by, hvis du er til natur og smuk udsigt.

  • Seværdigheden er gratis
  • Lille gåtur
Færøerne Rejseguide Gjouv
Færøerne Rejseguide Gjouv
Færøerne Rejseguide Gjouv
Færøerne Rejseguide Gjouv
Færøerne Rejseguide Gjouv
Færøerne Rejseguide Gjouv
Færøerne Rejseguide Gjouv
Færøerne Rejseguide Gjouv

Risin og Kellingin

Risin og Kellingin bliver oversat til Kæmpen og Kællingen, og har ligesom nogle af de andre seværdigheder også et sagn. Kæmpen og Kællingen er henholdsvis 81 og 68 meter høje. Kæmpen er manden, og kællingen er kvinden.

Sagnet går på, at kæmperne på Island var jaloux på Færøernes smukke natur, og sendte derfor de to kæmper til Færøerne, for at rykke øerne tættere på hinanden - så Island kunne nyde godt af Færøerne. Da de er i gang med at trække øerne sammen, står solen op, og kæmperne kan altså ikke tåle sol. Derfor bliver de forstenet i morgenlyset, og har stået der lige siden.

Kæmpen og Kællingen kan ses fra to vinkler - én vinkel på Eysturoy og én anden vinkel på Streymoy.


Via Eysturoy

Når du ser Kæmpen og Kællingen fra Eysturoy er det langt væk, og kan ikke ses så godt. De ses fra fjeldet, og der står en kikkert til rådighed, så du kan se det bedre. Det er ikke én af de kikkerter, der koster penge, som alle andre steder - nej, det er helt gratis.


Via Streymoy (fra Tjørnuvik)

På nordvestsiden af Streymoy kan du se Kæmpen og Kællingen via byen Tjørnuvik. Selve byen Tjørnuvik er ikke det vildeste jeg har oplevet - det er som alle andre steder på Færøerne med små træhuse med græs på taget - og hvor fiskene bliver tørret udenfor. Fra stranden kan du se de to berømte klipper - Kæmpen og Kællingen. Fra denne side kan du se hullet i kællingen, som gør, at det lidt ligner, kællingen har to ben. Dette kan ikke ses fra den anden side.

  • Seværdigheden er gratis
Færøerne Rejseguide
Færøerne Rejseguide Gjouv

Via Streymoy

Via Eysturoy

3. Streymoy (Nord/midt)

Streymoy er den største ø på Færøerne både arealmæssigt, og befolkningsmæssigt. Den er 48 km lang og 14 km bred, og der bor omkring 23.000 indbyggere; altså lige godt halvdelen af alle indbyggerne på Færøerne. Det er øen, hvor blandt andet Tórshavn ligger.

Thorshavn

Tórshavn har omkring 20.000 indbyggere og dermed den største by på Færøerne; hovedstaden. Byens navn er opkaldt efter Guden Thor, og efter det nordiske ord for havn. Tórshavn bliver faktisk kaldt for "havnen" af færinge. I forbindelse med, hvad jeg tidligere har skrevet med uddannelse, er det i Tórshavn, at dette kan lade sig gøre. Her ligger gymnasium, HF og handelsskole. Derudover er der et universitet, hvor det er muligt at studere naturfag, færøsk sprog, samfundsfag og historie. Det er også her, du kan uddanne dig til lærer, pædagog og sygeplejerske.

I Tórshavn ligger et af verdens ældste parlamenter (Lagtinget), som stammer tilbage fra 800-tallet. Som du kan se på billederne nedenfor er området beriget med smukke, gamle, røde træhuse. Det er utrolig hyggeligt at gå i dette område. Tro det eller ej, men det er her ministerne ligger. Vi gik blandt andet forbi Ministeret for finans. Området hedder Tinganes, og er en del af Lagtinget. Lagtinget er parlamentet på Færøerne - selve Lagtinget ligger i en mere moderne bygning i disse. Lagtinget har 33 pladser.

Færøerne Rejseguide Torshavn
Færøerne Rejseguide Torshavn
Færøerne Rejseguide Torshavn
Færøerne Rejseguide Torshavn

I forbindelse med Lagtinget er der også et område, der hedder Reyn, som Tórshavns ældste distrikt. Her er der generelt mange små, gamle stræder og smalle gyder med små træhuse. Her skal du respektere de, som bor der - det er jo deres huse, som du går helt tæt på. Thorshavn er helt sikkert et besøg værd.

Færøerne Rejseguide Torshavn
Færøerne Rejseguide Torshavn

Skansen i Tórshavn er også et besøg værd. Det blev bygget i ca. 1580. Den blev bygget i sin tid for at beskytte Tórshavn mod angreb, især sørøvere. Derudover har det været en arrest. Under 2. verdenskrig blev Skansen brugt som hovedkvarter af briterne, og derfor står der i dag 4 kanoner placeret. Fra fyrtårnet er der en super god udsigt til Nolsoy, men også over hele havnen og byen.

Færøerne Rejseguide Torshavn
Færøerne Rejseguide Torshavn

På havnen i Tórshavn er der rigtig mange både. Mest af alt minder det faktisk en smule om Nyhavn i København, fordi der er langs havnen ligger caféer, hvor husene har flotte farver.

Der er flere butikker end jeg lige regnede med. Her kan du få et glimt at de lækre uldsweatere de laver, og hvordan de laver nationaldragten. Derudover er der souvenirs-shops som i enhver anden storby. Caféer, barer og restauranter. Den mest kendte butik på Færøerne er nok Gudrun og Gudrun, som er den butik, der lavede Sara fra Forbrydelsens sweater. Der er også et shoppingcenter, som hedder SMS, som ligger lidt fra havnen, men det vil jeg komme ind på senere under shopping.

Færøerne Rejseguide Torshavn

Kirkjubæur og Magnus-katedralen

Ikke langt fra Thorshavn - måske små 10 minutters kørsel - ligger Kirkjubæur, som er en lille sprække med en vigtig historie. Grunden til, at stedet er specielt, er fordi Kirkjubæur i middelalderen var det, der blev kaldt centrum. Det var her biskoppen boede, og derfor den store katedral (Sankt Magnus Kirken). Magnus er kendt som muren, og derfor kan du også flere steder se en gammel middelaldermur rundt i byen. Det vigtige monument er middelalderkirken, som stadig er i brug i dag. Bag middelalderkirken befinder ruinen af Sankt Magnus domkirken/Olavskirken/kært barn har mange navne, fra 1300-tallet. Katedralen blev aldrig færdigbygget, og står i dag som en ruin. Udover dette befinder der sig også verdens ældste beboende bjælkehuse, Roykstovan. Jeg havde forventet mere af byen, men det er fint nok at besøge i forbindelse med en tur til Thorshavn. Hvis du har begrænset med tid ville jeg nok fravælge dette

  • Seværdigheden er gratis
Færøerne Rejseguide Torshavn
Færøerne Rejseguide Torshavn

Fóssa

På vej til Tjørnuvik finder du Fóssa vandfaldet, som helt sikkert er et besøg værd. Foss betyder vandfald og a betyder å. Det betyder vandfaldså, fordi vandfaldet flyder ud i en å. Du kan gå helt tæt på vandfaldet, men husk da regntøj og gummistøvler, da du kan risikere at blive meget våd. Vandfaldet er smukkest i regnvejr. Derudover kan du følge en sti rundt om vandfaldet, hvor du kan se vandfaldet oppe fra - pas på, hvis det regner, for det kan være utrolig glat.

  • Seværdigheden er gratis.
Færøerne Rejseguide Fossa vandfald
Færøerne Rejseguide Fossa vandfald

Saksun

Saksun er en utrolig smuk oplevelse, som består af dybe dale med store klipper. Da vi besøgte stedet, var der flere steder små vandfald, der løb ned i dalen. Når du besøger Saksun skal du være opmærksom på høj- og lavvande. Når der er højvande, kan du ikke gå helt ud og se stranden, som skulle være så smuk. Omvendt når der er lavvande, er det muligt at gå en tur helt ud til havnen/stranden. Hvis det har regnet få timer eller en dag forinden du ankommer, kan du se vandfald løbe ned langs klipperne - hvis ikke, er det "bare" grønt og tørt.

Færøerne Rejseguide Saksun
Færøerne Rejseguide Saksun

Der er en kirke i Saksun, som ikke er værd at køre efter, men fin at se, hvis du alligevel er der. Kirken er altid låst, så du kan ikke komme derind.

Det er en meget let vandretur på omkring 3 km. Hvis du går hele vejen ud til strandens kant, er der 6 km frem og tilbage.

  • Seværdigheden er (indtil videre) gratis
  • Børnevenlig
  • Let gåtur, lige terræn
Færøerne Rejseguide Saksun
Færøerne Rejseguide Saksun
Færøerne Rejseguide Saksun

Sornfelli

I stedet for at besøge Færøernes højeste fjeld, Slættaratindur (880 meter højt), besøgte vi Sornfelli, som er 749 meter højt. Der er utrolig god udsigt, og helt sikkert et besøg værd. Seværdigheden er gratis, og du kan kører helt dertil. Det var også derfor vi fravalgte Slættaratindur, fordi det er en vandretur.

Sornfelli ligger cirka 12 km fra Tórshavn. Det er en gammel militær radarstation, men du kan ikke komme hele vejen til den.

4. Vágar (Syd-vest - tæt på lufthavnen)

Når du ankommer med fly til Færøerne, er det på Vágar du lander. Her befinder Færøernes eneste lufthavn sig. Lige ved siden af lufthavnen er der et lufthavnshotel. Lige overfor hotellet ligger der en forhandler, der udlejer biler.

Der er flere ting af se lige i nærheden af lufthavnen. Jeg tror, at de mest fotograferede steder på Færøerne er Gasaldalur vandfald samt Søen over havet. Begge steder er efter min mening de smukkeste steder at se på Færøerne og absolut et must see.

Gásadalur (vandfald)

Gásadalur er et vandfald, der består af en lille sprække, der flyder ud i havet. Det er mega flot, og helt sikkert et besøg værd. Omkring vandfaldet er der store bjerge. Fra vandfaldet er der udsigt over havet - udsigt til Mykines og Tindhólmur.

Vandfaldet ligger på vestsiden af Vágar, og ikke langt fra lufthavnen. Du kører dertil gennem flere tunneller.

  • Seværdigheden er gratis
  • Børnevenlig
  • Let gåtur på få meter
Færøerne Rejseguide Gasaldalur
Færøerne Rejseguide Gasaldalur vandfald
Færøerne Rejseguide Gasaldalur vandfald
Færøerne Rejseguide Gasaldalur vandfald

Sørvágsvatn

Sørvágsvatn bliver oversat til "søen over havet" - og som du kan se på billederne nedenfor, ser det virkelig uvirkeligt ud. Det er Færøernes største indsø på 3,56 km2 - 6 km lang og 800 meter bredt - og så er den lige godt 60 meter dyb. Sørvágsvatn ligger 32 meter over havet, men det synes længere, når du står på et helt bestemt punkt øverst foran stedet. Vandet løber ud i et vandfald ud i Atlanterhavet. Vandfaldet hed Bøsdalafossur, men vi kunne ikke få adgang dertil, da der var spærret (måske fordi det var for farligt).

Søvagtsvatn rejseguide Færøerne

Dette er absolut den fedeste oplevelse på Færøerne, og noget jeg virkelig vil anbefale. Jeg vil mene, at det er en seværdighed du SKAL se, når du tager til Færøerne. Det er en fuldstændig fantastisk oplevelse at se - især hvordan en sø kan ligge højere end havet.


Det er en hike-rute ud til det højeste punkt, som tager cirka 45 minutter. Det er en middelniveau tur, som børn sagtens kan være med på. Det virker ikke som langt at gå, da der er meget fladt terræn til at starte med. Det sidste stykke går stejlt op af bakke, og kan være meget hårdt.


Vi var ikke klar over, at det kostede penge (MANGE penge) at gå denne rute, så det kom meget bag på os. Derfor droppede vi faktisk stedet i første omgang. Det kostede 200 kr. at få lov at gå på bondes jord, hvilket vi synes var rigtig dyrt - FOR AT GÅ! altså... men... Da jeg så havde tid, der skulle slås ihjel i lufthavnen, efter vi havde sat de andre af, tog min færøske veninde og jeg derud alligevel.

  • Koster 200 kr. i walking fee
  • Medium gå-rute
Søvagtsvatn rejseguide Færøerne
Søvagtsvatn rejseguide Færøerne
Søvagtsvatn rejseguide Færøerne

5. Mykines

Mykines

Mykines er kendt som lundeøen, og har kun 10 faste indbyggere. Her er der stor sandsynlighed for at se den kendte lunde, som er en slags søpapegøje. Det ligner faktisk lidt en blanding mellem en papegøje og en pingvin. En utrolig smuk fugl, som du kan se på billedet nedenfor. Udover lunderne kan du se lomvier, skarver, alker, suler, måger og meget mere.


Stedet er bedst at besøge om sommeren, fordi de mange trækfugle yngler på Mykines om sommeren. Bådene dertil sejler fra 1. maj til 31. august. Du kan få mere information på mykines.fo. Der er ofte udsolgt, så bestil turen i god tid. Normalt tror jeg en tur koster omkring 65 kr., men fordi vores tur var en ekstratur, skulle vi give 300 kr. per person.. Det blev en ret dyr tur, så det skal du tage højde for. Du sejler fra Sørvágur -> Mykines. Du SKAL booke din tur i forvejen - ellers kan du ikke komme med. Sejlturen tager cirka 45 minutter, men vi sejlede i meget dårligt vejr og høje bølger, så halvdelen af os blev søsyge.


På Mykines er der flere forskellige gåruter. Du får udleveret et stykke papir ved færgelejet med ruterne - ellers får du dem online, hvis du har bestilt billetterne online. Der er en vandretur fra havnen til fyret, som er cirka 2 timers gang.

  • 300 kr. for bådtur, 100 kr. for walking fee
  • Middel terræn på øen. Går svært op af i starten
  • Bådtur er ikke for personer med tendens til søsyge
Søvagtsvatn rejseguide Færøerne
Søvagtsvatn rejseguide Færøerne
Søvagtsvatn rejseguide Færøerne
Søvagtsvatn rejseguide Færøerne
Søvagtsvatn rejseguide Færøerne

Drangarnir

Dranganir er to bemærkelsesværdige klipper mellem Tindhólmur og Vágar. Dette har du garanteret også set på billede, hvis du har søgt lidt på seværdigheder på Færøerne. Der ene er lille drangur, og den anden er store drangur. Den ene klippe har et kæmpe hul i midten.

Jeg ved ikke så meget om dette, da vi faktisk ikke vidste, at turen til Mykines sejlede forbi dette. Jeg ved, at du kan hike derud, men hvordan og hvorledes ved jeg intet om.

rejseguide Færøerne
rejseguide Færøerne

(Sandoy og Suduroy (øer syd for Thorhavn))

Sandoy og Sydroy er de to øer, der ligger mest syd i Færøerne. Disse to øer besøgte vi ikke, og jeg har derfor ingen erfaring, men lidt har jeg læst.Du kan komme til at rapelle i 300 meters højde på Sandoys vestlige side, Lonin. Derudover er der en naturskøn vandretur ved Hvannahagi, hvor du kan få en panoramaudsigt.

Traditioner og begivenheder

I sommerperioden er der rig mulighed for at opleve enten en koncert eller nationaldagen. Der er mange koncerter rundt på Færøerne i sommerperioden. Der er blandt andet G-festivalen, som er i Gøta, Eysturoy, der afholdes midt i juli. I 2019 spillede blandt andet Phlake, men også en del færøsk musik. Derudover er der Voxbotn, som afholdes i Tórshavn sidst i juni, hvor blandt andet Bro og Nik&Jay spillede.


Nationaldagen foregår altid d. 28 og d. 29 juli. Nationaldagen er kaldt Ólavsøka efter den norske konge Olav den Hellige.

Vores dagsplan

Min veninde planlage, hvad hun syntes, vi skulle se - ud fra vores præferencer, hendes egne præferencer, hvor tidskrævende ting var, og hvor tingene lå. Derfor kom vores dagsplan til at se således ud:

1. dag: Afslapning

Den første dag ankom jeg forholdsvis sent aften, så der lavede vi ikke noget. Vejret var fuldstændig tåget, så vi kunne ikke engang se den smukke natur på vejen hjem. Vi fik os i stedet en masse tøsesnak og en god nat søvn, så vi var klar til oplevelser dagen efter.

2. dag: Hel-dagstur rundt på Eysturoy og Streymoy

Denne dag var vi enorm heldige med vejret, så vi stod tidligt op og kørte afsted mod de smukke seværdigheder. Vi kørte til Saksun, Tjørnuvik, Fóssa, Risin og Kellingin fra to vinkler, forbi Slættaratind, forbi Eidivand (sø med dæmning), forbi Funningur, og Gjóuv.

3. Dag: Sørvagsvátn, Gásadalur, Bøur og Tórshavn

På tredjedagen var vi igen heldige med vejret. Som nævnt tidligere tog vi ikke Sørvagsvátn denne dag alligevel, men kørte dog forbi. Derudover besøgte vi Gásadalur, kørte forbi Bøur, og brugte resten af dagen i Tórshavn, hvor vi spiste aftensmad. Du kan få mange timer til at gå i Tórshavn

4. dag: Kalsoy med Trøllanes og Kópakonan

På fjerdedagen tog vi til Kalsoy, hvor vejret både var tåget og solskin. Derfor var turen nu fin alligevel. Her tog vi færgen med bil, og kørte rundt til byerne; Trøllanes og Mikladalur med Sælkvinden.

5. dag: Mykines, Tindholm og Dranganir

På femtedagen tog vi en heldagstur til Mykines, og det skal helst være godt vejr. På vejen hjem sejlede vi forbi Tindholm og Dranganir.

6. Dag: Vágar - Sørvágsvatn og hjem

Den sidste dag skulle de andre tøser tidligere hjem med et andet fly til Aalborg, hvor jeg skulle til Billund. Derfor havde jeg en masse tid, der skulle slås ihjel indtil mit fly gik. Derfor besøgte jeg denne dag Sørvagsvatn.

At spise ude

Vi havde mange spisesteder op at vende, men endte i bowlinghallen. Det kan være en god mulighed, hvis du har børn med, eller bare gerne vil lave noget aktivt efter du har spist. Du kan også spise på restauranten, selvom du ikke skal bowle.

Bowlinghøllin Á Hálsi

Der er mange forskellige retter og noget til enhver smag; også buffet. Jeg fik burger, og kan klart anbefales. Min burger og drikkelse kostede 130 kr. og det smagte rigtig lækkert. Men selve stedet synes jeg ikke du skal tage hen, hvis ikke du skal bowle. Der er utrolig mørkt derinde - så mørkt, at du næsten ikke kan se, hvad du får på din tallerken.

Anbefaling: 2,5/5 stjerner

Shopping og priser

Generelt er alt dyrt. Alkohol, tøj, mad, ALT er dyrere end i Danmark. Det skyldes, at der er mange importerede varer. Det er nærmest billigere at købe i tax-free i lufthavnen, end når du kommer ud på den anden side. Færøerne er selvforsynende - fisk, skaldyr og mælkeprodukter. ALT andet skal importeres og det bliver enten via skib eller fly. Derfor pålægges et ekstra gebyr, som øger prisniveauet på Færøerne. Prisniveauet er generelt 10% højere end i Danmark.


Især alkohol er meget dyrere, idet staten har monopol. Monopolhandlerne hedder Rúsdrekkasøla, så hvis du skal have vin eller øl på din tur til Færøerne er det en god idé at ligge vejen forbi en alkoholbutik. Når staten har monopol på alkohol betyder det også, at der aldrig er tilbud på det. Som jeg nævnte tidligere koster en flaske små sure 203 kr., hvilket er absurd dyrt. Det betyder også, at de unge ikke bare liiige en lørdag aften kommer i tanke om, at der ikke er mere øl - for der har butikkerne altså lukket. Du finder intet alkohol i supermarkederne.

SMS-center

Tro det eller ej, men Thorshavn har sit helt eget shoppingcenter, der hedder SMS. Det er meget moderne og meget dansk. Der er blandt andet Søstrene Grene, Tiger og Power, modebutikker der minder om danske, og en Imerco-lignende butik. Derudover er der en legeplads til børnene i midten.

Det er ikke en turistattraktioner, men blot et helt almindeligt - men lille - storcenter. Centeret ligger i gåafstand fra den ældste del af Tórshavn. Der er plads til parkering nedenunder centeret.

Gudrun og Gudrun

Gudrun og Gudrun er den populære strik-butik, som er kendt for Sarah Lunds' sweater (fra den danske serie, Forbrydelsen). Jeg havde forventet mere af denne butik, og blev faktisk ret skuffet. Butikken var lidt rodet, og der var strik i mange forskellige farver. Jeg havde måske forventet, at færøsk strik var mere gråt og hvidt. Priserne var også en genre for sig.

Thorshavns gader

Jeg blev faktisk overrasket over, hvor mange butikker, der ligger i Tórshavn. Jeg havde ikke regnet med, at der var så meget liv i byen med caféer og lignende. Generelt er der ret mange garnbutikker, men der er også klassiske souvenirbutikker, som enhver anden storby.

Budget

Det er meget vigtigt for mig at understrege, at du på ingen måde kan gøre det lige så billigt, som jeg/vi har gjort det - medmindre du selvfølgelig kender nogle, som du kan bo hos. Generelt er der rigtig mange seværdigheder på Færøerne, der er gratis. Dog er der flere og flere steder, der begynder at sætte "walking fee" på sit jord for at tjene penge og beskytte naturen. Vores tur til Mykines var utrolig dyr, men omvendt brugte vi ikke mange penge på andet

  • Flybillet: 2.050
  • Bolig (gave): Vil jeg ikke oplyse
  • Ture/seværdigheder: 500 kr.
  • Transport: 800 kr.
  • Mad: må jeg melde pas til. Måske 1.000 kr. i alt?

Det vil sige, at jeg i alt brugte omkring 3.500 på denne tur inklusiv flybillet, hvilket er absurd billigt, og dette er kun muligt med den unikke mulighed vi havde. Du skal huske, hvis du skal til Færøerne at være opmærksom på udgifter som disse:

  • Vejafgift/tunnel afgift
  • Brændstof
  • Lejebil
  • Hotel
  • Mad/indkøb
  • Restaurantbesøg
  • Walking fee
  • Færgepriser

Gode råd

Husk den gode påklædning til alt slags vejr; især tøj, der måske passer til, hvad vi kender som efterår i Danmark. Du behøver vidst ikke at pakke din bikini, for strand og sol er der ikke meget af. Medbring gerne:

  • GODE vandresko
  • Gummistøvler (Med riller. Hvis det regner er det meget nødvendigt, at støvlerne kan sidde fast, så du ikke glider)
  • Vind- og vandtæt jakke
  • Evt flyverdragt
  • Hue, vanter og tørklæde
  • Varme trøjer
  • Evt. Skiundertøj
  • Regntøj
  • Dunjakke
  • GoPro
  • Kamera
  • Kikkert

Hvis du ønsker at gøre din tur til Færøerne billigere kan du med fordel medbringe mad, der ikke skal på køl. Du kan fx tage havegryn, rugbrød, og snacks med for at lette dit budget en lille smule.

Værd at vide 

  • Hovedstad: Tórshavn
  • Valuta: krona og oyra (svarer til de danske kroner og øre). Har sine egne sedler ligesom de danske, og mønterne er de danske. Danske sedler kan bruges overalt
  • Færøerne har monopol på alkohol, Rusdrekkasøla Landsins, hvilket gør alkohol afsindigt dyrt
  • Rygning: Forbudt på alle offentlige steder
  • Telefon: +298
  • Tidsforskel: Færøerne er 1 time bagud i forhold til Danmark
  • Adapter: behøves ikke
  • Drikkevand: du kan sagtens drikke vandet
  • Drikkepenge er inkluderet i regning

Frederikke Guld // Rejseguide af Guld // Instagram: travelwithfrederikkegulddd// Facebook: Rejseguideafguld

Synes godt om

Kommentarer

Lykkesunivers
Lykkesunivers,
🤩 spændende læsning 🤩 har selv været det - er selv 1/4 færing ...
nouw.com/lykkesunivers
rejseguideafguld
rejseguideafguld,
Hvor spændende! Færøerne er godt nok et dejligt sted!
nouw.com/rejseguideafguld
Cirkeline
,

Åh, hvor lyder det bare helt fantastisk! Vi har selv besøgt Færøerne, og vi drømmer om at komme tilbage - forhåbentligt i slut 2021! Lad os krydse fingre for et meget bedre rejseår i 2021, så vi kan komme ud i verden igen! 😊

Kh. Cirkeline //<a href="http://www.rejsrejsrejs.dk">RejsRejsRejs</a>


Du er velkommen til at læse vores tips til <a href="https://www.rejsrejsrejs.dk/rejsemaal/europa-rejseartikler/faeroeerne/7-smukke-steder-rejse-faeroeerne/">Færøerne her</a>

rejseguideafguld
rejseguideafguld,

Drømmer virkelig også om at komme tilbage - det er helt fantastisk. Dejlige billeder i har 😊 Og ja, lad os endelig krydse fingre for et godt rejseår her i 2021 også🤩

nouw.com/rejseguideafguld