REJSEGUIDE TIL NORDFLORIDA - ST AUGUSTINE

Næste stop på ruten efter Orlando var St. Augustine, som dette indlæg vil omhandle. Hvis du søger lidt historie på din tur til Florida, skal du helt sikkert besøge St Augustine. Byen er faktisk USA's ældste (registrerede) by, så alene dette fact gør byen værd at besøge!


For at det er nemt for dig som læser, har jeg valgt at opdele alle indlæg om Florida i nord (St. Augustine), syd (The Keys), øst (Miami), vestkysten (Clear Water mm.), midt (Orlando), separat om Everglades, og Florida generelt. Derudover kan du læse om vores rute i Florida her. Dette indlæg kommer til at omhandle St Augustine og Nordflorida.

Rejseguide til Florida

Hele Nordflorida er faktisk et relativt stort område, som grænser op til Alabama og Georgia. Den by, der ligger længst mod vest er Pensacola, og den by, der ligger længst mod øst er Jacksonville. Jacksonville er den største by i Florida med 900.000 indbyggere, hvor mange (inklusiv mig selv inden rejsen) troede, at Miami var den største. Miami har rent faktisk "kun" 471.000 indbyggere.


Tallahasee er "hovedstaden" i Florida, men har kun 194.000 indbyggere. Oprindelig skiftede man mellem Pensacola og Saint Augustine som hovedbyer, hvor den amerikanske regering skulle mødes. Derfor endte man i 1824 med at bruge Tallahassee som mødested, fordi det ligger halvvejs mellem de to byer. Seværdigheder i området: Alfred Gardens State Park, Tallahassee Museum, Museum of Florida History, Florida Historic Capitol Museum, Leon Sinks Geological Area, Cascades Park, St Marks Lighthouse. Det er også i denne by du finder Florida State University, og Floridas Capitol bygning. Et galleri på oven af det 22-etagers nye Capitol, kan man få en flot udsigt over byen.


Jacksonville er knap så turistet som mange andre byer i Florida, selvom det er den største by. Jacksonville ligger lige over St. Augustine ud mod Atlanterhavet. Seværdigheder: Zoo and Gardens, Cummer Museum of Art & Gardens, MOSH, Little Talbot Island State Park, Kathryn Abbey Hanna Park, Museum of Science and History, St. Johns Town Center, Veterans Memoriall Wall,


Nordflorida er langt mere frodig end Sydflorida, som er mere tørt og med strande. Temperaturen kan være koldere nord på. St Augustine ligger i et fugtigt subtropisk klima. Den varme og våde sæson strækker sig fra maj til oktober - hvor den kølige og tørre sæson strækker sig fra november til april. Om vinteren er der generelt mildt og solrigt vejr, men der kan også blive ret koldt (vi oplevede helt ned til 7 grader!! på grund af kulde fra nord).

St Augustine
St Augustine
Nordflorida rejse

Lidt historie om St. Augustine

St Augustine er en by, der ligger nord for Orlando/i Nordflorida. I dag bor der omkring 13.000 indbyggere, så det er ikke en stor by, hvilket derfor gør det super hyggeligt og lidt mere autentisk (selvom der er relativt mange turister). St. Augustine er også meget til de historieinteresserede.


Tidslinje

  • 1565: St. Augustine blev grundagt i 1565 af spanierne. De første spanierne i Florida ankom rent faktisk til St Augustine, hvor de slog sig ned. Lederen var spanske Pedro Mendendez de Avilés, som var opdagelsesrejsende og admiral. Han blev i øvrigt første guvernør af Florida, hvor han ledede staten indtil sin død i 1574. Byen fungerede som hovedstad i det spanske Florida.
  • St Augustine og omegn havde skiftende hænder mellem Spanien og Storbritannien - de var i krig med hinanden, og derudover også franskmænd samt angreb fra pirater. Tidligere boede der også indianere i området, som var tvunget til at flygte.
  • I 1763 blev Paris-traktaten underskrevet, hvor Storbritannien vandt over Frankrig og Spanien i 7 års krigen. Florida måtte afgive Cuba og Philippinerne. I løbet af en 20 år britisk periode overtog briterne både Castillo de San Marcos og mange andre spanske ting i området.
  • I 1783 kom den anden Paris-traktat i spil, hvor Spanien fik Florida tilbage, og gav Bahamas i bytte. Som resultat af dette, vendte nogle af de gamle, spanske borgere tilbage til byen.
  • 1784-1821 kendetegnes som Anden Spanske Periode, hvor der igen var flere invasioner. I 1821 fandt Adams-Onís traktaten sted, hvor Florida og St. Augustine igen blev en del af USA

  • 1861 -: Under den amerikanske borgerkrig var byen en del af Konføderationen (som hele Florida også var), og i 1962 overgav de sig til Unionen. Europæerne havde optegnet en stor gæld
  • 1963: Byen var faktisk også ramme for Martin Luther King Jr's arrestation i 1963 ved Monson Motor Lodge, som dog i dag er revet ned. Demonstrationerne blev ved, og Ku Klux Klan reagerede på protesterne med voldelige angreb. (der findes faktisk billeder af dette rundt omkring på nettet, hvor nogle af de sorte og hvide demonstranter sprang i hotellernes swimmingpools, og hotelchef fik nok og hældte syre i, og ville sætte ild til).
  • 1965: Fejrede St. Augustine 400-års dagen for sin grundlæggelse.


Andre facts

  • Har den smalleste gade i hele USA
  • Har de ældste træhus skole
  • Har det ældste fort
  • Bliver også kaldt Old City

St Augustine

Her boede vi (St. Augustine)

Hotel: Days Inn by Wyndham (Augustine West).

Værelse: Dobbeltværelse med 2 dobbeltsenge


Da vi havde brugt ret mange penge i Universal, synes vi, at vi skulle spare lidt i budgettet - og derfor bookede vi dette motel lidt udenfor St. Augustine (Vi havde også bil, hvilket derfor er meget nemmere at overnatte på motel på grund af parkering). Vi havde en enkelt overnatning, og gav 79$, der svarer til lidt under 500 kr (og der kunne faktisk sove 4 personer). Vi bestilte som altid via Booking.com, og du kan se motellet her. Der var ingen morgenmad med i prisen, men lige ved siden af restauranten er der en Ihop (populær amerikansk pandekage-kæde). Jeg ville personligt ikke vælge så mange overnatninger, men til en enkelt er det super fint.

St Augustine
St Augustine days in motel
St Augustine days in motel
St Augustine days in motel

Fordele

  • Gratis offentlig parkering på stedet
  • Super fine værelser og store senge
  • Gratis kaffe og tefaciliteter på værelset
  • Køleskab
  • Tv, wifi og aircondition
  • Pool i midten af komplekset (dog brugte vi den ikke)
  • Morgenmad ikke inkluderet, men der er mulighed for morgenmadsrestaurant
  • Venligt personale


Ulemper

  • 10 km ind til selve St Augustine (men kan dog let nås med bil)
  • Lydt ved døren/indgangen (der var lås på døren)

St Augustine days in motel
St Augustine days in motel

Ihop (morgenmad)

Hvis du er til at smage ægte amerikanske pandekager, lidt diner stil samt en ægte amerikansk (STOR!) milkshake, skal du helt sikkert prøve en Ihop. Vi spiste morgenmad her, og pandekagerne på billedet ser jo ikke ud af noget, men jeg tror ikke engang, at vi spiste halvdelen, fordi vi blev SÅ hurtig mætte.


Jesper fik pandekager med jordbær og flødeskum samt en jordbærmilkshake. Jeg fik Originial Buttermilk, hvor der er en klat smør på toppen og så kan man få sirup på. Derudover fik jeg en oreo-milkshake. Vi kom i alt af med 26$, hvilket svarer til 175 kr.

St Augustine days in motel

Ancient City Brewing

Da vi boede lidt øde, og ikke gad at køre ind til selve St Augustine by om aftenen, ville vi gerne ud om aftenen efter en øl. Derfor gik vi totalt på afveje. Amerikanerne er ikke kendt for fortov eller cykelstier, så vi endte ude på en kæmpe vej, og dernæst et mega øde sted, hvor det var direkte ubehagelig at gå. Men vi kom levende gennem (haha).


Stedet er meget lokalt, men ret hyggeligt. Det er et bryggeri og en bar, hvilket vi faktisk så flere steder i Florida. Det er en fed bar med adgang direkte til bryggeriet. Der er bordfodbold, billard, mulighed for at spille kort samt andre spil. Derudover er der flere aftenener med eksempelvis poker eller livemusik. Der er 10 haner hvor man kan smage dem alle. Link til deres hjemmeside her.

Seværdigheder

Old Town Trolley Ride

Hvis der er noget, der er populært i St. Augustine, er der disse trolleys. Vi har hørt, at den bedste måde at opleve byen på, er med byens trolley, som kører forbi de vigtigste seværdigheder samtidig med at det bliver fortalt historier om byen. Vi nåede dog ikke prøve det (eller vi kunne faktisk bare ikke finde det, haha). Du kan finde link til hjemmeside her. Det er live-fortællinger (ikke højtalerlyd, der i forvejen er optaget). Det er en hop-on & off tur, hvor du kan stå af og på lige så mange gange du vil. Med købt billet til trolley, får du også gratis adgang til St. Augustine History Museum. Prisen for 1-days trolley er 27$ online, hvilket svarer til 170 kr.


Stop samt forslag til seværdigheder: Old Jail, Fountain of Youth, Old Senator Tree, Mission of Nombre de Dios, Ripleys Believe It or Not, Potter's Wax Museum, City Gates, Colonial Quarter, Castillo de San Marcos, Bay View, St. George Street, Villa Zorayda Museum, Lightner Museum, Spanish Military Hospital Museum, Oldest House. Der er også steder som Whetstones Chocolate Factory, St. Augustine Distillery samt San Sebastian Winery.

Castillo de San Marco

Castillo de San Marco er det ældste murværk i USA. Det blev bygget i det 17. århundrede for at forhindre angreb fra englændere, franskmænd og indianere. For at vide mere om dette fort, bør du læse historieafsnittet for at få mere indblik i hvordan og hvorfor. Dengang det blev bygget, var fortet bygget med en voldgrav udenom - det var oprindeligt en tør voldgrav. Jeg vil sige, at man kan sagtens kan opleve fortet udefra, hvis man ikke vil betale entre. Her er der stadig adgang til kanoner, vægge med skudhuller og lignende.


Castillo er helt klart den mest populære seværdighed Saint Augustine. Selve fortet indvendigt viser, hvordan det har været gennem tiden. Der er værelser (hvor soldater og fangere boede), den store indre gårdhave samt tårnet, der giver udsigt over byen og vandet. Flere gange om dagen er der kanonaffyringer, og der er skuespillere iklædt i spanske og britiske soldaters uniformer. Castillo er åbent hele året rundt, pånær til Thanksgiving og juledag.

St Augustine Castillo de San Marcos
St Augustine Castillo de San Marcos

Byggeriet begyndte i 1672, og varede i hele 23 år år, for det var først færdig i 1695. Fortet blev beskudt for første gang i 1702. Britiske styrker brændte byen, men kunne ikke trænge gennem Castillos stærke mure (De fleste spansk forter er lavet uigennemtrængelig for fjenden og var også brandsikker). Der var også angreb i 1728 og 1740, hvor briterne aldrig var i stand til at kunne overtage byen. I 1763 blev Florida midlertidig en britisk koloni, og så begyndte en periode med engelsk styre. Det betød også, at Castillo blev brugt som et militærfængsel under revolutionskrigen. Ved afslutningen af revolutionskrigen blev Florida igen spansk i 1784, og i 1821 blev det amerikansk. Amerikanerne brugte fortet som fængsel for indianere i slutningen af 1800-tallet. I 1900 blev fortet officielt fjernet fra den aktive liste over befæstninger. Det blev bevaret og anerkendt som monument i 1924.

St Augustine Castillo de San Marcos
St Augustine Castillo de San Marcos

Prisen er 15$ for voksne, og under 15 år er det gratis. Personligt synes vi faktisk, at prisen var dyr for at komme ind, så derfor sprang vi over. Der var stadig gratis adgang hele vejen rundt om, på mure med skudhuller, kanoner og lignende. Vi var kun bekendte med, at der var udsigt fra fortets top.

St Augustine Castillo de San Marcos
St Augustine Castillo de San Marcos

Oldest Wooden school house/ældste træhusskole

Den ældste træhusskole går tilbage til begyndelsen af 1700-tallet, men ingen ved helt præcist, hvornår det er fra. Man kan komme helt tæt på, hvordan skolelivet var på den tid. Der er stadig originale genstande indvendigt. Originalt blev det bygget af cedertræ og cypress træ. Oprindeligt havde skolen ingen strøm, intet rindende vand, intet køkken og intet badeværelse. Det var i Genoply-familiens besiddelse, hvor manden var skolelærer. Skolelæreren og hans kone boede oven på, over det lille klasseværelse. Prisen er 5$ for voksne, og 4$ for børn under 12 år - og det ligger på St. George Street.


St. Augustine's History Museum

St. Augustine's History Museum er et museum om St. Augustines historie - det siger måske sig selv. På museet bliver du taget med rundt i århundredes historie, blandt mennesker, steder og ting, der har været med til at danne St Augustine som den ældste by i hele USA. Museet er opdelt i flere gallerier, der hvert fortæller en historie om byen. Prisen for voksne er 6,5$ og 5,3$ for børn under 12 år.

St Augustine Castillo de San Marcos
St Augustine Castillo de San Marcos

St. George Street (den gamle gade)

St. George Street er et historisk vartegn, som blev grundlagt i 1565. Det er også en gågade (kun til fods), hvor St. George Street fungerer som absolut centrum. Der er mange butikker, restauranter og attraktioner, så det er helt sikkert et must at besøge denne gade.


Mange af de store, historiske bygninger er opdelt i 11-bloksætkning - og er blevet opdelt i både butikker og kunstgallerier. Mange af bygningerne er gamle - nogle etableret af spanierne, og nogle er briterne under hver deres regeringsperiode. Det er blandt andet også her det ældste træhusskole ligger, samt Pena Peck House og Cathedral Basilica.

St Augustine Castillo de San Marcos
St Augustine Castillo de San Marcos
St Augustine Castillo de San Marcos
St Augustine Castillo de San Marcos

Spanish Street (Den Spanske gade)

Den Spanske Gade er også et fint besøg, men der sker ikke så meget. Det er dog stadig en fin gade at gå nedaf, for at mærke den spanske stemning. Den spanske gade ligger parallelt med St George Street. Hvis du går ned af St George Street fra den ældste træhusskole, kan du gå til højre ad Cuna Street, og herfra gå tilbage igen af Spanish Street. På denne gade ligger mest private hjem og overnatningssteder.


Colonial Quarter

I Colonial Quarter kan man opleve St. Augustine på en mere levende måde, fordi der er skuespillere og lignende rundt. Det er også her, at der er udendørs scene med lokale bands og der er flere restauranter langs gaden. (der var i øvrigt julepynt overalt i byen, også selv det var januar/februar måned. Hvis du ved hvorfor, må du endelig gerne give mig besked!).

St Augustine Castillo de San Marcos
St Augustine Castillo de San Marcos
St Augustine Castillo de San Marcos
St Augustine Castillo de San Marcos

St. Augustine Lighthouse

St. Augustine Lighthouse ligger lidt udenfor St. Augustine, og man bør nok have bil for at komme hertil. vi var ikke oppe i selve tårnet, men det siges at have en god udsigt. Tjek evt. Tripadvisor for flere billeder. Fyrtårnet er det ældste fyr i hele USA, og er alene af den grund lidt specielt. Fyrtårnet står i dag, hvor spanske vagttåne stod i det 16. århundrede. Opførelsen af fyret begyndt i 1871 og tog 3 år at gennemføre. Det stod derfor først færdig i 1874. Fyrtårnet sår 165 meter over havets overflade. For at komme til tops skal man nå 219 trappetrin, men derfra er der panoramaudsigt. Prisen for voksen er 13$ og 11$ for børn under 13 år.

St Augustine Castillo de San Marcos

Andet

  • Potter's Wax Museum
  • Ripley's Beleive it or not
  • Medieval Torture Museum
  • Spanish Military Hospital Museum
  • Lightner Museum
  • Governor's House Cultural Center and Museum
  • Cathedral Basilica of St. Augustine
  • Alligator Farm


OBS: Vi parkerede i øvrigt hos "The Historic Downtown Parking Facility", hvor vi gav 15$ og man kunne holde her lige så længe man ville. Det svarer til cirka 100 kr.

St Augustine Castillo de San Marcos

Strande

Udover seværdighederne i denne gamle by, kan du naturligvis også slappe af på strande i nærheden - lige ud til Atlanterhavet. Strande, der ligger i nærheden er følgende:

  • Crescent Beach
  • St. Augustine Beach
  • Vilano Beach
  • North (Usina) Beach
  • South Ponte Vedra Beach

St Augustine Beach

Nice to know

  • Land: USA
  • Stat: Florida
  • Sprog: Engelsk
  • Valuta: US Dollars
  • Adapter: HUSK
  • Befolkningstal: ca 13.000


Andet

  • USA's ældste by
  • Der findes nogle af USA's ældste seværdigheder i byen
  • Byen blev grundlagt af Pedro Menédez de Avilés i 1565
  • Opkaldt efter Saint Augustine of Hippo
  • Suptropisk klima - der kan være lidt køligt om vinteren, som kan varierer fra alt mellem 6-19 grader. Det er koldere nord på end syd på i Florida.
  • Der er MEGET trafik gennem byen, især omkring broen
  • Broen er med til at skabe trafik
  • Flere steder er der virkelig dårlig vej
  • Parkering er også lidt af en opgave

Frederikke Guld // Rejseguide af Guld // Instagram: travelwithfrederikkegulddd// Facebook: Rejseguideafguld

Synes godt om

Kommentarer

Ingelasresor
Ingelasresor,

St Augustine är så vackert

nouw.com/ingelasresor
rejseguideafguld
rejseguideafguld,

Ja, det er virkelig også en speciel oplevelse at gå i de gamle gader 🥰

nouw.com/rejseguideafguld
joakimramqvisthallin
joakimramqvisthallin,

Fina bilder och intr inlägg, 👍.. Tänkte fråga om du har ngt inlägg ell erfarenhet fr Latin America och då i synnerhet Costa Rica? Vart där en hel del och tycker mkt om det landet, nu är jag lite inne på mer söderut och då Colombia och Chile.. Trevlig helg, 😊..

nouw.com/joakimramqvisthallin
rejseguideafguld
rejseguideafguld,

Tusinde tak 😊 Det har jeg desværre ikke. Jeg har ikke været i Sydamerika ☀️

nouw.com/rejseguideafguld