REJSEGUIDE TIL KEY WEST OG SYDFLORIDA

Dette blogindlæg omhandler rejseguide til Key West og Sydflorida. For at det er nemt for dig som læser, har jeg valgt at opdele alle indlæg om Florida i nord (St. Augustine), syd (The Keys), øst (Miami), vestkysten (Clear Water mm.), midt (Orlando), separat om Everglades, og Florida generelt. Derudover kan du læse om vores rute i Florida her.

Rejseguide Florida Key West

Key West nok er den destination de fleste kender. Som du kan se på billedet nedenfor starter The Keys ved Key Largo og slutter ved Key West. The Keys er en ørække som ligger i det Mexicanske Golf - og derfor er lidt en bid af Caribien.

Caribien
Key West
Key West

The Keys overblik

Florida Keys består faktisk af 822 små koraløer, hvoraf 65 af dem er beboede. Du kan køre til nogle af dem, men langt fra alle. Der er definitioner som "upper Keys" (altså de øverste øer) og "lower keys" som er de nederste øer. Upper Keys er mere amerikanske og grønne, hvor lower keys er mere caribiske, mindre bebyggede, færre befolkning. Derudover er stranden mere hvid, tempoet er mere langsom i lower keys. Som du kan se på billedet nedenfor, starter Florida Keys ved Key Largo og slutter ved Key West. De fleste kører forbi alle the keys, fordi de bare skal besøge Key West, men jeg vil virkelig anbefale at besøge minimum en mere key end blot Key West. Vi besøgte selv Key Largo, Islamorada, Marathon og Key West.


Floridas sydspids ligger i den Mexicanske Golf, kun 140 km fra Cuba. Key stammer fra det spanske ord cayo, som betyder lille ø. Det var nemlig spanske opdagelsesrejsende, der opdagede øerne. Vejen ud til Key West, Seven Mile Bridge, var den en af de længste broer på daværende tidspunkt. Siden er den flere gange blevet ødelagt af orkaner. Der har også været jernbane, som i dag er blevet omdannet til bilvej. Seven Mile Bridge forbinder Knight Key og Little Duck Key, og løber parallelt med den gamle bro fra 1912, som blev smadret af orkan i 1935. Efter den cubanske revolution emigrerede mange cubanere til det sydlige Florida; det indebærer både The Keys, men også Miami, hvor du blandt andet finder området Little Havana.


Klimaet i The Keys er langt varmere end i Nordflorida. Det er tropisk klima, og der er aldrig frostgader. Den laveste temperatur nogensinde var 5 grader i 1886, og igen i 1981. Generelt er der varmt og solrigt vinterklima med gennemsnitstemperatur mellem 16 og 24 grader. Tørsæson er fra november til april. Vådsæsonen er fra juni til oktober.

Rejseguide til Key West ruten

Vores rute til Key West

Der er omkring 100 miles fra Key Largo til Key west, så det er en ret lang køretur, og jeg vil ikke anbefale det som en endagstur. Jeg vil som minimum tage 1 overnatning. Der er mange smukke strande hele vejen ned til Key West, så jeg vil helt klart også anbefale at besøge minimum én strand. Sombrero var min yndlings, men der er så mange smukke strande under hele ruten til Key West.


De fleste skriver, at vejen derud er sååå vild og flot, og at der er blåt vand på begge sider hele vejen til Key West. Du kan prøve at google billeder for at se hipen. Jeg var selv ret fascineret over at skulle køre til Key West, MEN...

Key West

... Vejen derud er MEGET overvurderet. De fleste instabilleder og generelt billeder på Google viser én lang vej med blåt vand på begge sider og nærmest ingen trafik. Det er ikke det virkelige billede. Det første stykke vej fra Miami ud til den første key, har blåt vand på begge sider, og det var en super fed vej at køre på. Det var en smuk rute. Men det varer altså ikke hele vejen ud til Key West.


Efterfølgende kører du gennem de små byer på vej mod Key West, hvor der bestemt ikke er blåt vand på begge sider, men huse, biler, skov, skoler og meget mere. Jeg ville ønske, at der var nogen, der havde fortalt os det, da man sætter snuden højt op efter så smuk en køretur. Det meste af turen så ud som på nedenstående billede:

Overblik over The Keys

For at gøre det nemmere at overskue, hvilke byer/steder du kan overnatte eller besøge, har jeg lavet en liste her over de "større" keys/øer.

  • Key Largo
  • Plantation Key
  • Key Marathon
  • Big Pine Key
  • Key Islamorada
  • Key West

Key Largo

Key Largo er den første ø du kommer til, den nordligste - og i øvrigt også den største af alle Florida Keys. Key Largo ligger kun 60 km fra Miami - og 230 km fra Key West på sydspidsen. Key Largo er mest kendt for at være et populært dykkersted med det eneste levende koralrev ved USA. Generelt er koralrevet her ikke super levende, men det er muligt at spotte de smukke, lilla (levende) koraller.


Key Largo har et rigt dyreliv under havoverfladen. Key Largo er kendt for John Pennekamp Coral reef State Park, som var den første undervandspark i USA. (Personligt synes jeg ikke, at Key Largo er værd at besøge. Det er stadig meget amerikansk. Jeg synes man skal meget længere ned for at få den caribiske stemning med de smukke, hvide sandstrande).


Seværdigheder

  • John Pennekamp Coral Reef State Park
  • Snorkelture, Scuba diving mm.
  • Bådture med glasbund
  • Underwater Park med Christ of the Abyss (statue under vandet)
  • Florida Keys National Marine Sanctuary
  • Wild Bird Center
  • Dolphin Plus


John Pennekamp Coral Reef State Park er ret populært. Der findes snorkelture, bådture med glasbund, underwater park, scuba diving mm. Derudover er der en strand, hvor du kan slikke sol - hvis du altså tør. Der er nemlig flere skilte med "warning, alligators, på eget ansvar" (se billedet nedenfor til højre). Parken er etableret for at beskytte og bevare en del af de eneste levende koralrev i USA.


Vi besøgte stedet, fordi det var den eneste strand i området, og derudover mulighed for snorkling. Vi fandt dog ud af, at det ikke rigtigt var et sted at snorkle fra stranden, men kun fra bådtur/snorkeltur. Du kan finde link til parken her.


Der er 4 forskellige typer bådture, som man kan vælge mellem. Først og fremmest er der glass-bottom ture, som har afgang tre gange om dagen, og tager cirka 2,5 time. Derudover er der snorkelture, der også tager cirka 2,5 time. Der er en snorkeltur på 4,5 timer, og ydermere en PADI-dive tur. du kan læse mere om snorkling her.

John Pennekamp Coral Reef State Park
John Pennekamp Coral Reef State Park
John Pennekamp Coral Reef State Park
John Pennekamp Coral Reef State Park
John Pennekamp Coral Reef State Park

I parken er der flere forskellige parker/områder/strande, hvilket kan være lidt forvirrende. At være på stranden samt bevæge sig ud i vandet, er på eget ansvar. Der er ingen livredder. Den mest populære strand er Cannon Beach. Vi besøgte også "Far Beach". Du kan se et kort over hele området her nedenfor.


Entre: Man kan kun komme ind i området, hvis man betaler indgangspris helt i starten af vejen ud til Pennekamp. Efter indgang er betalt er der gratis parkering, gratis adgang til hele området, hvor der er havn, strand, mangrove skov, og entre til akvarium.


Prisen var 8$ for bilen (parkering/indgang), og derudover 0,5$ per person i bilen. Derfor kostede det 9$ for os at besøge parken.


Visitor Center fungerer også som akvarium, som faktisk også er et besøg værd. Det er et 113.500 liters saltvandsakvarium. Her er gratis adgang efter prisen for selve parken er betalt.


Anbefaling: Det var fint, men på ingen måde noget vildt. Vi så ingen dyr, pånær i akvariet, hvilket selvfølgelig var lidt fesent. Stranden var heller ikke ideel. Jeg behøver personligt ikke at besøge stedet igen.

John Pennekamp Coral Reef State Park
John Pennekamp Coral Reef State Park
John Pennekamp Coral Reef State Park
John Pennekamp Coral Reef State Park

Sundiver Snorkel Tours

Vi ville på snorkeltur i Florida Keys, og valgte derfor dette sted, da vi fik rabat. Vil faktisk ikke anbefale turen, for virksomheden sendte os ud på åbent hav nærmest uden introduktion. De satte anker et stykke fra, hvor koralrevet var, og der var ret høje bølger, så jeg synes det var super ubehagelig.


Derudover så vi ingen vilde, farverige fisk, skildpadder eller lignende (naturligvis ikke deres ansvar), men det gjorde ikke oplevelsen bedre. Dog var det vores første levende koralrev, hvilket var ret fedt at opleve. Man kan slet ikke se på billederne, hvor flot det var under vandet. Koralerne lyste helt lilla. Turen kostede 400 kr. per person, hvilket vi synes var ret dyrt. Det kunne vi aldrig finde på at give igen. Turen tog 2,5 time lang, og der var 2-3 instruktører med.

Snorkeltur Florida
Snorkeltur Florida Sundiver
Snorkeltur Florida
Snorkeltur Florida
Snorkeltur Florida
Snorkeltur Florida
Snorkeltur Florida

Key Islamorada

Islamorada er en af de få strande på den atlantiske side af Florida Keys. Derudover er det et sted, hvor mange fisker - kendt som The Sport Fishing Capital of the World.


Seværdigheder

  • Theater of the Sea
  • History of Diving Museum
  • Windley Key Fossil Reef Geological State Park
  • Indian Key Historic State Park
  • Anne's Beach
  • Founders Park


Founders Park

I They Keys holdt vi ferie, og derfor ville vi gerne på stranden - men det skulle vise sig, at stedet vi boede var lidt mere indviklet at finde strande, end vi troede. Det nærmeste vi kunne finde var Founders Park. Vi fandt ud af, at det var et sted, hvor mange sejlende holder til og "parkerer" båden. Stranden her var fin, men vandet var ikke super lækkert at bade i. Derfor gik vi lidt rundt i området og besluttede os for at købe adgang til udendørs poolområde, Ron Levy Aquatic Center, hvor der var livredder, vipper og solsenge.


Founders Park er etableret for at tilbyde befolkningen park med aktiviteter. Det vil sige, at parken ikke kun er med strand, men der er uendelig mange faciliteter. Udendørs træning, baseballbane, fodbold, beachvolley, tennisbaner, legeplads, og med bygning med pool, så der også er vandaktiviteter. Derudover holdes der flere særlige årlige begivenheder. Prisen for entre er gratis for de lokale, men koster 8$ for parkering per person (ikke per bil, det er så wierd!). Selve stranden hedder Florida Bay, hvor der er lavt vand med svømmeområde (det er markeret). Derudover er der plads til picnic, grill og bænkområde med tag over. Der er link til egen hjemmeside her.

Founders Park Florida seværdigheder
Founders Park Florida seværdigheder
Founders Park Florida seværdigheder

Ron Levy Aquatic Center

Med adgang for 3$ per person får du faciliteter som livredder, relativt stort poolområde med vipper og børneområde, samt solsenge. Poolen er den eneste olympiske pool-størrelse i syd-florida.

Key Marathon

Marathon er den næststørste by på Florida Keys efter Key West på baggrund af indbyggertallet. Marathon består af en masse små keys, blandt andet Key Vaca, Long Point Key og Boot Key. Marathon er en serviceby med moteller, tankstationer og butikker. Marathon er også kendt for lystfiskeri, hvor den gamle jernbanebro er populær at fiske fra.


Seværdigheder

  • Dolphin Research Center
  • Turtle Hospital
  • Boot Key Harbor
  • Florida Keys Aquarium Encounters
  • Sombrero Beach
  • Crane Point Hammock
  • Curry Hammock State Park
  • Florida Keys Wildlife and Environmental Area


Turtle Hospital

Turtle Hospital er et slags rescue center for skildpadder. Turtle Center har været med til at redde over 1000 truede havskildpadder. Udover at være et hospital, fungerer det også som et rehabiliteringscenter, der også hjælper skildpadderne med at blive stærke nok til at sættes ud i havet igen. Deres motto er"rescue, rehab, release". Hospitalet har 3 ambulancer til at nødsituationer med skildpadder. Den eneste måde man kan besøge hospitalet på, er ved at deltage i deres undervisningsprogram. Her får man en gennemgang af typer havskildpadder, udfordringer, typer, eksempler og lignende. Derudover kommer man rundt i hospitalet og får specielt/privat adgang om til nogle af skildpadderne, hvor man også får lov at fordre nogle af dem. Man kan kun besøge stedet med "guide" - ikke gå alene rundt. Udover rundvisning får man også indblik i skildpaddernes liv - hvor mange arter der er, hvor de lever og lignende informationer. Green Sea Turtle, Loggerhead, Leatherback, Hawksbill, Kemp's Ridley, Olive Ridlet, Flatback. Det er værd at besøge for hele familien.

  • Pris: 27$ per person (børn op til 12 år koster 13$)
  • Bestil helst tid i forvejen
  • Tid kan bestilles på hjemmeside
  • Link til deres hjemmeside her

Sombrero Beach

Sombrero Beach var den bedste strand under hele vores besøg i Florida - og vi besøgte en del! Sandet var hvidt og lækkert. Vandet var blåt og herligt. Området var bare generelt virkelig det ultimative svar på en caribisk strand i Florida Keys. Adgang til stranden var gratis - og parkering var også gratis, og her skulle man gå et lille stykke. Det er i øvrigt også en handicapvenlig strand.

Sombrero er en skildpaddestrand, hvor det ikke er usædvanligt at der fra april til oktober, at Loggerhead Turtles kommer til stranden om natten for at lægge sine æg. Sombrero ligger på Atlanterhavssiden. Billederne nedenfor taler for sig selv.

Big Pine Key

Big Pine Key kørte vi kun igennem, men vi så flere skilte med "National Key Deer Refuge", som jeg tror er ret populært. Big Pine Key er den næststørste ø i florida Keys. Denne ø er tildækket af fyrretræer og er hjemsted for key-hjorten (en meget lille hjorterace på størrelse med en hund).


Seværdigheder

  • Udkigstårn Blue Hole (hvis man drejer fra hovedvejen ad Key Deer Boulevard, findes dette tårn, hvor det siges at være bedst at spotte dyrene)
  • National Key Deer Refuge
  • Fred C. Manillo Wildlife Trail

Key West

Key West er jo helt klart det de fleste kender ved Florida Keys - og det er der en helt særlig grund til. I Key West er der en helt bestemt stemning - det kan ikke forklares; lidt carbisik/cubansk-ish. Key West er det sydligste punkt i hele USA, og nok også derfor det er så populært. Turen til Key West er omkring 200 km lang, hvor du krydser hele 42 broer. Den længste er Seven Mile Bridge, som også nævnt tidligere. Du er så syd i USA, at du faktisk næsten er i Caribien med blot 150 km til Cyba.


Seværdigheder

  • Southernmost point
  • Ernest Hemingway
  • Cubanske cigarer
  • Key Lime Pie
  • Key West Lighthouse
  • Duval Street (hovedgaden)
  • Old Town
  • Harry S. Truman Little White House
  • Fort Zachary Taylor Historic State Park
  • Key West Shipwreck Museum


Tips til besøg i Key West: Der er cirka ALTID mange turister, så sørg for enten at komme meget tidligt om morgenen, sørg for at undgå cruiseship-dagene, hvor turisterne fra krydstogtsskibene besøger stedet, eller sørg for at finde en overnatning, så du når at opleve den ægte keyweste stemning. Der findes intet andet sted i Florida, hvor det er ideelt at smage en Key Lime Pie.

Ernest Hemmingways Home and Museum

Èn af de ting som Key West er mest kendt for er Ernest Hemingways' hus. Vi var ikke synderligt imponerede, så vi gik blot forbi. Ernest Hemmingway er en kendt amerikansk forfatter, der boede i huset i 20'erne og 30'erne. Boligen er spansk kolonistil, hvilket gør det lidt specielt. I området er der mange katte - hvor forfatteren selv var glad for katte. Det siges, at flere af kattene er efterkommere af hans katte.


Southnmostpoint

Southernmostpoint er den mest populære seværdighed i Florida Keys. Det er egentlig bare en bøje, der markerer, at det er det sydligste punkt i hele USA med kun 90 miles til Cuba. Der er få informationer at vide her, som jeg IKKE vidste. Kom så tidligt på dagen, som du overhovedet kan, for der er SÅ mange mennesker og kø hos denne seværdigheder. Og det man står i kø for er i alt sin enkelthed "bare" et billede med denne populære bøje. Jeg tror jeg stod i kø i cirka 30 minutter bare for at få disse billeder - og det lyder jo fuldstændig absurd.

Duval Street

Den mest kendte gade er Duval Street - som er hovedgaden/strøget i Key West. Der er butikker, souvenirbutikker, barer, caféer, og lignende.

Her boede vi

Jeg vil anbefale minimum 3 overnatninger et sted i The Keys. Vi overnattede 2 nætter i Key Marathon og 3 nætter i Key Largo.


Siesta Motel **

Vi var helt vilde med dette sted, fordi der var grill samt borde og stole udendørs, som man frit kunne benytte. Det var et ok værelse med standard plads. Da det er et motel, ligger det lige ved hovedvejen, hvilket kan give lidt støj. Vi lagde dog ikke så meget mærke til det. Motellet ligger lidt "outsides", og du skal kører for at komme nogen steder. Der er ikke gåafstand til seværdigheder, strande eller lignende. Link til det her.

Fordele

  • 2-stjernet motel
  • Ingen mad
  • Fine, rene værelse, ok store
  • Udendørs møbler og mulighed for grill
  • Køleskab og mikroovn på værelset
  • Gratis, overvåget parkering
  • Fri wifi
  • Aircondition
  • Personalet (Frank = ejeren) var SÅ sød og venlig, og fik os til at føle os hjemme. Han viste os, hvor der var gode spisesteder, barer, strande på hele key-strækningen
  • Et af de billigere steder i the keys
  • Stranden i nærheden, Sombrero, kan i den grad anbefales


Ulemper

  • Ligger langt fra "centrum" - 3 km
  • Stranden ligger ret langt væk. Du skal køre, hvis du vil have strand
  • Ingen bar eller lignende på stedet


Prisen er 273 $ for 2 nætter, hvilket giver en pris på 1.700 kr. Det er 850 kr. pr nat. Det er DYRT, men prisen her er i den billige ende i forhold til the keys.

Anbefaling: Kunne sagtens finde på at overnatte her igen.

Key Largo Inn**

Værelse: King Room - non smoking


Key Largo Inn er også et motel med plads til biler og larm fra vejen. Dette motel er også i den billige ende (faktisk det billigste i området under vores besøg), men stadig væk dyrt. Vores præferencer var, at der skulle være aircondition, wifi, pool og solsenge, bar og inklusiv morgenmad i denne omgang. Under vores besøg var personalet meget fraværende og uvenlige - det virkede ikke som om de ville have gæster. Det var det dårligste personale på hele vores rejse i Florida. Baren var lukkede, hvilket var Jespers eneste prioritet. Morgenmaden bestod kun af frugt, kaffe, yoghurt, juice samt kafe indpakket i film. Man kan ikke se motellet udefra, for der er ikke et stort skilt med "Key Largo Inn". Derudover er det svært at finde receptionen, fordi der heller ikke er særlig godt skiltet. Dette sted kunne man gå til restauranter og andre barer, hvilket var super fint. Link til motellet her.

Fordele

  • Sovekvalitet var fin
  • Gratis parkering
  • Fri wiifi
  • Aircondition
  • Badekar
  • Fin pool og solsenge
  • Inklusiv morgenmad
  • Inklusiv 2 flasker vand
  • Ligger 600 m fra centrum


Ulemper

  • Dyrt
  • Der var nogle små dyr/insekter både ved poolen og på værelset, som bed os (ikke myg)
  • Morgenmaden var ringe, Continental breakfast kan være både god og dårlig - og denne var så dårlig
  • Ikke plads nok i morgenmadsområdet - der var nok 5 borde til (måske) 50 gæster?
  • Baren havde IKKE åbent
  • Meget larm fra vejen


Prisen var 457$ for 3 nætter, hvilket giver en pris på 2.800 kr. Det er 933 kr pr nat

Anbefaling: Fint sted til en enkelt overnatning. Kommer ikke igen.

Her spiste vi

Sharkey's Pub & Galley Restaruant

Vi afsluttede vores snorkeltur ved at spise på denne restaurant. Det er ikke noget vildt, men et super fint sted at spise. Vi bestilte begge burgers - og selvfølgelig en Budweiser. Vi valgte restaruanten på grund af placeringen med udsigt over kanalerne. I Key Largo er der mange kanaler med både langs havnen. Link til restauranten her. Vi kom af med 25$ for det hele.

Bayside Grille & Sunset Bar

Kort opsummering: Solnedgang, drinks og god mad. Her fik vi endnu en burger, som vi vidst spiste ret mange af under vores besøg i Florida. Vi havde ikke bestilt bord, og ventede derfor med drinks på stranden med solnedgang inden vi kunne få bord. Derfor kan det anbefales at bestille bord. Stedet er super fint og maden var god. solnedgangen var noget af det smukkeste jeg længe har set. Link til stedet her.

Restauranten ligger på det mexikanske golf-side. Somme tider er der live musik, hvilket der også var under vores besøg, og det er super godt. Vi gav 40$ for det hele.

Enrico's Pizza

Vi havde vildt meget lyst til en pizza til frokost en dag, så vi besøgte dette sted. Ligesom de andre spisesteder var det ikke noget vildt, men super fint. Vi fik bare en pizza med pepperoni , fordi det var lidt dyrt. En lille pizza på 10" koster 8$ og dertil skal der betales for for topping, som koster 1.25$ per tilbehør. Link til deres hjemmeside her. Stedet er ikke særlig hyggeligt, men meget kantine-agtigt.

C&C Wood fire eats

Da der ikke var bar på vores motel, besøgte vi dette sted, som vi faktisk troede i første omgang troede var en bar. Vi fandt dog ud af, at det også var en restaurant med et lille udvalg, så vi besøgte stedet 2 gange. Det er meget insta-venligt, rustik og flot. Derudover var der kæmpe udvalg af vin, som var meget fedt. Derudover var ejer og tjener super søde. Udvalget af mad er ikke særlig stort, og det er måske mere et sted for appetizers, hvor der eksempelvis er tapas eller lignende små retter. Link til deres hjemmeside her.

Key Lime Pie er et absolut MUST TRY når du besøger Florid a Keys. Jeg er kæmpe fan af denne dessert, oooog jeg nåede vidst at smage 4 forskellige. Key Lime Pie består af en kiksebund med en limecreme (fra en key lime pie) samt marengs eller flødeskum.

Nice to know

  • Det er på ingen måde billigt i Florida Keys
  • En billig overnatning i the keys koster 1000 kr. (og er på ingen måde luksus!)
  • Continental morgenmad kan består af kun kage og kaffe
  • Der er mange fiskerestauranter
  • De fleste fortæller dig ikke, hvad der kan være i havet; der findes både hajer, muræner og lignende, som man skal være obs på, hvis man har snorkeludstyret med uden guide.
  • Koralrevet ligner PÅ INGEN MÅDE det man ser på billederne. Det er super smukt fordi det lyser op med lilla farver, men det er slet ikke lige så levende som for få år siden
  • Vejen ud til the keys er meget "opreklameret"
  • Key West vil jeg nærmest vurderer som en helårsdestination (vær obs på orkansæson)
  • Miami har tropisk monsunklima, hvilket betyder tør og vådsæson. Tørsæson er nov-apr, vådsæson maj-okt, og august og september er orkansæson
  • Key West ligger mindre end 100 miles fra Cuba
  • Atlanterhavet er på den ene side og Den Mexikanske Golf er på den anden side
  • Undgå at besøg Key West under krydstogsbesøg, da der er et væld af turister. Det kan du holde øje med her
  • Der er mange børnevenlige strande
  • Der LGBT-miljø i Key West
  • Det er dyrt og svært at finde parkering i Key West


Jeg har lavet en guide til Florida generelt, som jeg vil anbefale at læse, hvis man vil vide nice to know.

Har du besøgt Key West?

Frederikke Guld // Rejseguide af Guld // Instagram: travelwithfrederikkegulddd// Facebook: Rejseguideafguld

Synes godt om

Kommentarer