HVORDAN FÅR JEG FLERE FØLGERE PÅ INSTAGRAM? (SEO OPTIMERING)

Sådan SEO-optimerer du din Instagram. Hvordan får jeg flere følgere? Hvis du ikke har læst mit indlæg om SEO-optimering af din blog, kan jeg anbefale at læse den først, da det er flere af de samme værktøjer.


SEO er et meget vigtigt værktøj, hvis du arbejder online. Det er hvad enten du har en blog, en webshop eller en hjemmeside. Men SEO kan også være relevant for din Instagram, hvis du arbejder professionelt. SEO står for Search Engine Optimization. Det er reelt bare et begreb for, hvordan du kommer højere op i søgemaskinerne. Og hvem vil ikke gerne lægge øverst på Google? Det betyder nemlig gratis reklame, og dermed flere læsere, og måske flere følgere.

SEO OPTIMER INSTAGRAM REJSEGUIDEAFGULD

Instagram som socialt medie

Instagram fortsætter som en af de mest populære SoMe. Instagram har mere end 1 millarder månedlige aktive brugere, og har mere end 58 gange mere engagement pr. følger end Facebook har. 69% af Instagram-brugere er yngre end 35 år, og over 60% af brugerne logger dagligt på (Kilde: Websitehostingrating) Med alle disse informationer er Instagram et enormt godt medie til at ramme den unge målgruppe.


Business-profil

Først og fremmest vil jeg anbefale, at du får en business-profil på Instagram for at kunne arbejde professionelt med det. Det betyder, at du kan se dine følgere engagement. Køn, alder, eksponeringer, hvor mange har trykket på din profil, dit website og lignende informationer. På denne måde kan du finde ud af, hvad der interesserer dine følgere mest, og målrette dit indhold. Det skal naturligvis også nævnes, at jeg på ingen måde er ekspert indenfor dette område, da jeg først for nyligt har fået indblik i SEO. Derfor vil jeg gerne give mine nybegynder-tips videre til dig. Min Instagram er linket her, og jeg hjælper min søsters bageprofil med content, som du kan se her.

Instagram: Den nye algoritme (2021)

Jeg ved ikke, om du har bemærket det, men der har været en del posts på Instagram for nyligt om, at Instagram skulle have ændret i algoritmen. Nogle siger det passer - nogle siger det ikke passer. Jeg tror på, at algoritmen har ændret sig, for min erfaring viser, at engagementet, visninger og likes på min IG er dalende, og jeg har ikke ændret adfærd. Derudover har Instagram gjort således, at det ikke er alle dine følgeres indhold, der dukker op på din profil - hvorfor? Fordi DU simpelthen ikke er engageret nok i indholdet. Jeg er sikker på, at det er algoritmen.


❤️💬 Du skal like, gemme, kommenterer og reagerer på det indhold (ikke kun like) du gerne vil have op på netop dit feed. IG har sågar gjort, at dit feed pludselig er tomt, selvom du ikke har set alt. "Du er helt ajour - du har set alle nye opslag fra de seneste 3 dage". Her har IG i øvrigt også gjort, at du kan trykke videre med "vis ældre opslag" eller "foreslåede opslag"

Algoritmen på Instagram ændrer sig hele tiden, og tilpasser sig forbrugernes trends. Det betyder, at den nye funktion "Reels" er blevet mere populær, og det derfor er blevet mere og mere populært at lægge videoer ud frem for udelukkende billeder.

Sådan fungerer algoritmen i 2021

  1. Interest: Hvilket engagement er vigtige? Kommentar, like, deling og visninger. Derudover er "gem" også væsentligt.
  2. Relationship: Algoritmen vil prioriterer indhold fra dine venner og andre profiler. Derfor bruger algoritmen dine interaktioner til at sammensætte, hvad du gerne vil se.
  3. Timeliness: Find ud af, hvornår det bedste tidpunkt er at lægge et indhold ud på Instagram. Hvornår er dine følgere mest online og aktive?
  4. Frequency: Hvor ofte åbner du Instagram? Jo mere hyppig du scroller på Instagram, jo mere kronologisk vil dit indhold se ud. Hvis du tjekker mindre ofte, vil algoritmen sorterer feed fra og til, efter hvad Instagram mener, du bedst kan lide.
  5. Following: Hvor mange profiler følger du? Jo flere du følger, jo mindre indhold vil du se fra hver eneste konto. Du vil sandsynligvis ikke se indhold fra alle profiler.
  6. Usage: Hvis du bruger nok tid på Instagram, kan du faktisk løbe tør for nyt indhold. Det har været et problem hos mange den seneste stykke tid. Når det sker, går algoritmen igen ind og foreslår indhold fra nye konto, baseret på dine tidligere interaktioner.


(Kilde: Later.com)

Instagram tips

SOCIAL

Det hedder ikke sociale medier for ingenting - det er meningen, at du skal være S O C I A L. Det vil sige, at du ikke får følgere eller engagement for at gøre ingenting eller for at lægge et par billeder ud om året. Formålet er lige så enkelt som det lyder; du skal være social. Du skal kommentere andres billeder, reagerer på stories, gemme andres indhold, dele andres indhold. Nedenfor kan du se, hvordan engagementet belønner din IG.

SEO OPTIMER INSTAGRAM REJSEGUIDEAFGULD

Funktioner

Likes betyder stadig noget på IG, men det er det samlede engagement på profilen, der betyder mest; altså igen algoritmen. Det vil sige, at udover likes, er det særdeles vigtigt med kommentarer, views og hvor mange, der gemmer dit opslag. Elementet med at gemme opslag kan være en stor og afgørende del af algoritmen frem over, fordi algoritmen netop ændres hele tiden. Tænk; hvordan er dit eget engagement? Liker du kun, og får intet tilbage? Eller kommenterer du også på andres billeder? Jo mere du kommenterer andres profiler/billeder, og reagerer på andres historier, jo mere vil du opleve at få igen, hvis det er den rette målgruppe.


Købte følgere og likes / falsk engagement

Algoritmen tolererer ikke købt eller falsk engagement anno 2020. Det vil sige, at du "rykker ned" i algoritmen, hvis der er købt eller falsk engagement på din Instagramprofil. Jeg har tidligere været med i såkaldte "Travel Loops", hvor formålet var at kommentere på billedet, få følgere, og følge disse igen. Dette er pr. 2021 falsk engagement, og IGs nye algoritme sortere det fra.

1. BRAND OG BIO .1

Først og fremmest skal du have styr på dit brand - dit brugernavn. Hvordan vil du gerne findes? Dit brugernavn skal være genkendeligt, nemt at stave samt søgevenligt. Hvis du vil findes på Instagram, fordi du er rejseblogger, og din målgruppe er danskere, kan du passende hedder noget med rejseguide, rejseblogger eller lignende i dit brugernavn. Hvis du er konditor, og gerne vil findes på kager, kan du passende hedder noget med konditor. Eksempelvis @guldkonditoriet. Jeg har mange gange overvejet at ændre mit navn til noget med rejse, travel, adventure og andre gode nøgleord. Men jeg hedder stadig mit oprindelige brugernavn @frederikkegulddd. Derfor har jeg ved mit navn i bio (biografien) skrevet R E J S E G U I D E A F G U L D i stedet. Da jeg stadig hedder noget med rejseguide i min biograf, kan jeg stadig findes på dette (=SEO).

🗨️Tips til en god og effektiv bio:

  • Formidl din personlighed - hvad indeholder din Instagram?
  • Brug hashtags
  • Brug emojis
  • Husk linjeskift og afstand (brug 'noter' på din telefon til at lave linjeskift)
  • Husk en call-to-action


Som du kan se på billedet ovenfor, har jeg forsøgt at formidle min personlighed ved både at skrive, hvor jeg kommer fra (det gør rejseprofiler ofte), hvad jeg laver og hvad jeg interesserer mig for. Jeg laver blikfang via emojis ved hvert linjeskift, bruger hashtags, og laver en call-to-action ved at linke til mit nyeste blogindlæg.


💻Tilføj links til hjemmeside (call to action)

Som nævnt tidligere, og som du kan se på billedet, har jeg etableret et link til min blog, så mine følgere altid kan finde det. Det eneste sted på Instagram, hvor du kan benytte link, er nemlig i bio - så her vil være et effektiv sted at placere din hjemmeside, hvis du har en. Det gælder uanset om du har en blog, en webshop eller noget helt tredje. Det er også derfor, at mange skriver "link i bio" for et generere aktivitet på bloggen via Instagram. På denne måde får du også dune følgere til at finde dig på andre kanaler.


🟩Offentligt profil

Din profil skal være offentlig, ikke privat. Især hvis du er en virksomhed. Du vil gerne sprede dit brand, og dermed vise, at profiler skal følge dig. Hvis din profil er privat, kan andre profiler ikke se om du ligger relevant indhold op, som de gerne vil følge med i.

2. CONENT OG TOOLS .2

⏱️Slå indhold op på tidspunkter hvor folk er tilgængelige (PEAK TIME)

Målret din profil - hvem er din målgruppe? -> etablerer indhold derefter

Hvis du er en bageprofil, nytter det ikke noget, at du lægger content op af både have, indretning og kage. For hvem er så din målgruppe? Min profil er primært en rejseprofil, og derfor består næsten alle mine billeder af rejser. Derfor er der ingen tvivl hos mine følgere og eventuelle nye følgere, hvad profilen står for.


🥇 Brug Instagrams nyeste funktioner (vær med på trenden)

Følg med på de nyeste trends og funktioner på Instagram for at få succes. Du kan få succes ved at være firstmover på området. De populære funktioner er i øjeblikket: IGTV, IG Live, Reels. Guides. På denne måde kan du blive mere synlig, og dermed få et højere engagement.

Stories Stickers - Engager dine følgere

Brug Instagrams Stickers (værktøjer vælger jeg at kalde dem) på din story: Spørgerunder, meningsmåling, afstemning, quiz. Hvis du er firtsmover på området (altså blandt de første til at bruge disse features), kan du måske få meget mere engagement ud af det, end hvis du først bruger det, når alle andre også bruger det.


Generelt er disse værktøjer med til at booste engagementet hos dine følgere, hvilket igen er suverænt for algoritmen. Værktøjerne viser engagement blandt dine følgere. Hvis du bruger meningsmåling (ja/nej), kan du hurtig få dine følgere til at engagere sig. Det booster igen algoritmen, og du kommer (måske) oftere frem på dine følgeres startsiden, så din profil netop ikke bliver filtreret fra.

  • Spørgerunder: Spørg dine følgere om specifikke ting. På baggrund af, at jeg er en rejseprofil, kan jeg oprette en spørgerunde om: spørg mig om alt om rejser, hvad er din næste destination, hvornår tør du rejse igen i disse coronatider - eller lignende. Det behøver ikke være personlige spørgerunder, som de fleste benytter sig af

  • Meningsmåling: Jeg er stor fan af "this or that" meningsmålerne, fordi det engagerer følgerne. Du kan også bruge det simpelt som ja/nej spørgerunder. Jeg oplever, at mine følgere er mere tilbøjelige til at trykke ja/nej end at skulle svare på noget.

  • Quiz: Igen fordi jeg er rejseprofil, vil jeg kunne lave en rejsequiz, og på den måde engagerer mine følgere. Det kan også være mere personligt.

  • Skala: kan også være et element til engagement, fordi dine følgere ikke skal på tasterne, men blot skal svare på en skala.

3. FØLGERE PÅ INSTAGRAM .3

⏭️ Organiske følgere

Som en engelsk artikel fra Packslight skriver: "Almindelig rådgivning på SoMe for at få IG-følgere, er at lave kvalitetsindhold, bruge hashtags, og blive repostet på større konti. Disse tips er stadig gyldige, som du kan prøve at implementere, men det er også indlysende, og jeg er sikker på, at du har prøvet dem før. Faktisk er jeg sikker på, at du har prøvet dem i flere måneder - måske år - til ingen nytte. Måske sidder du fast ved 100, 500 eller 3000 følgere. Det føles som for hver 10 følgere du får, mister du 15. SÅ. FRUSTRERENDE". Og jeg kunne ikke skrive det bedre selv. Med organiske følgere hører et stort netværk af ægte følgere til - ægte følgere, der engagerer sig.


🏁 Lav konkurrencer

Ved at lave konkurrencer, kan du få meget engagement fra både følgere og ikke-følgere. Hvis du skriver, at de skal følge dig og kommentere for at være med i konkurrencen, bliver din profil pludselig eksponeret hurtig og meget mere end normal.


📝 "Promover" dig selv via andre kanaler

Og med dette mener jeg, at du skal gøre andre opmærksom på din profil. Her kan du bruge andre sociale platforme som Facebook. Der er eksempler på nedenfor, hvad du kan gøre, og hvad du ikke kan gøre. Hvad tror du virker bedst? Og ud fra hvilket opslag vil du selv være mest tilbøjelig til at følge profilen?

Do

Don't

SEO OPTIMER INSTAGRAM REJSEGUIDEAFGULD

4. ENGAGEMENT .4

Kvalitet over kvantitet


Find din niche

Dette punkt er en klassiker - men er også super vigtig for engagement fra dine følgere og eventuelle nye følgere. Find din niche - og hold dig kun indenfor denne niche.


Kommentarer er V I G T I G E

Instagram har bekræftet, at kommentarer er super vigtige, når det kommer til rangering af feed. Hvor meget kommenterer du selv på andres billeder? Hvis overhovedet ikke, så forvent ikke engagement fra andres profiler. Måder du kan engagerer dine følgere på er:


1. Skriv en god caption. Gode rejsecaptions:

  • Let the adventure begin
  • Never stop exploring
  • Don't listen to what they say. Go see
  • I do believe it's time for another adventure
  • Wanderlust: a desire to travel, to understand one's very existence
  • My favorite thing is going on adventures with you
  • Travel is the only thing you can buy that makes you richer


2. Stil spørgsmål (samtale-tekster), så dine følgere har lyst til at kommentere. Du kan eksempelvis skrive en caption lignende: '"I do believe it's time for another adventure. What's your next adventure?". Og på denne måde få dine følgere til at engagere sig., for at få dem lyst til at kommentere og deltage i "debatten".

3. Lav eller optimer din hashtag strategi

Hashtags kan virke lidt oldschool, men kan være utrolig effektive for at nå ud til flere profiler på Instagram. Hvis du ikke bruger hashtags, kan det være svært for andre profiler at finde netop din profil - for hvordan skal de så finde frem til dig?


Flere hashtags -> flere profiler -> flere visninger -> mere engagement. Især med den nuværende Instagram algoritme. Hvis du bruger de rigtige hashtags, kan du ikke bare nå ud til flere profiler, men også profiler, der er relevant for netop dit indhold. Hashtags fungerer som organisering og kategorisering af billeder og videoer. Hashtags bliver brugt til at udforske content. Der kan max være 30 hashtags i et opslag, og max 10 hashtags i stories.


  • #1: Relevante: Ikke brug for mange hashtags, for det kan også gå udover algoritmen. Brug kun relevante hashtags til dit billede. Hvis du skriver #rejseblog kommer dit indhold op hos de profiler, der følger netop dette hashtag, og ønsker at se rejseindhold. Det betyder også, at hvis du er en bageprofil, skal du nok ikke bruge et hashtag som dette.
  • #2: Hvilke hashtags er populære i øjeblikket? Undersøg hvilke hashtags du skal bruge. Dog skal det understreges, at det ikke handler om, hvor populær dine hashtags er, men hvor relevante de er.
  • #3 Etabler "hashtag-grupper" i noter på din telefon. På den måde kan du altid finde hashtags igen, og have flere grupper at vælge imellem. Instagram algoritmen kan nemlig også skelne mellem, om du bruger de samme hashtags hver gang. Varierer derfor dine hashtags, og brug ikke blot den samme smøre hver gang.
  • #4 Både store og små hashtags. Hvis du bruger et hashtag som #adventure som har 114 millioner opslag, vil dit billede bare blive en ny i rækken, og hurtig falde væk, fordi der er SÅ mange opslag på dette hashtag. Det betyder dog ikke, at du slet ikke skal bruge de store hashtags, men skal vælge både store og små. Et hashtag som #travel har over 500 mio. opslag. Brug gerne 5 af disse store hashtags. De små hashtags kan være dem med måske 50.000 opslag eller under. Her kan det eksempelvis være #rejsefeber #rejseblogger som begge har under 15.000 opslag.


  • #5 Lav dit eget hashtag, for at SEO-optimere din profil. Få eventuel følgere til også at bruge hashtagget. Jeg har oprettet et hashtag på både Instagram og Nouw #rejseguideafguld. Indtil videre er det kun mig, der bruger hashtagget, men der er heller ikke en større mening i det haha.
  • #6 Tjek hvilke hashtags dine "konkurrenter" bruger. Altså lignende profiler med lignende content
  • #7 Post dine hashtags i første kommentar, ikke i selve opslaget. Det kan hurtig komme til at se rodet ud - eller lignede spam. På denne måde gør du selve teksten (din caption) til at være formålet med opslaget, og ikke selve hashtags
  • #8 Hashtags i stories er endnu en god mulighed for at øge engagement, men det kan hurtig blive træls (på godt jysk) at se på. Derfor kan du skjule dine hashtags bag emojis eller gif's. Se billede nedenfor.
  • #9 Brug ikke banned hashtags. Banned hashtags er de hashtags, som profiler har rapporteret strider imod Instagrams retningslinjer. Det kan være spamprofiler, som udnytter # adulting med et nøgenbillede, og derfor er hashtagget blevet bandet. Du kan se en liste af banned hashtags pr 2021 her.
  • #10 Brug lokation hashtags også. Eksempelvis #nordjylland #vesterhavet og lignende

Følg hashtags

Udover at følge andre profiler på Instagram, kan du også følge hashtags. Her kan det være en god idé at følge hashtags du interesserer dig for. Det vil for mit vedkommende være hashtags som #travel #travelblog #danishtravelbloggers. På denne måde kan du i øvrigt også skabe et netværk. Hvis du eksempelvis følger danishtravelbloggers, er der andre danske rejseblogs, der lægger content op, der passer til netop dig, og som du kan engagerer dig i.


Brug Location tags

Location tags er vigtige uanset story eller post. Når du bruger location tags, kan du få succes med, at nye følgere finder dig gennem location-tagget. Det gælder især, når du er ude at rejse, og du er en rejseprofil. Location tags øger igen engagementet hos følgere (og eventuel nye følgere).


Tag andre profiler på dine billeder

Det betyder, at du kan få engagement fra de taggede profiler - men det betyder også, at der er sandsynlighed for, at de vil dele netop dit indhold på deres egne profiler.

Svar på kommentar er V I G T I G

Det er mega-vigtigt at svare tilbage på kommentar med det samme. Ved at svare på kommentar, viser du dine følgere - og eventuelle nye følgere - (og Instagrams algoritme) at der er engagement. Hvis du får nye følgere, så følg igen. Find nye profiler, like, kommenter, og følg, og håb på de følger, liker og kommenterer igen.


Hold styr på din DM

At svare på kommentarer på billeder er vigtige, men at svare tilbage i DM (Direct Message) er lige så vigtigt, og det viser et stærkt engagement for algoritmen - endnu en gang.


"Mindst interageret med". I dag handler IG ikke udelukkende om, hvor mange følgere du har, men om, hvor meget engagement du har. Derfor bør du gå ind under dem du følger og finde dem du har mindst engagement med. Der vises 50 profiler. Hvis du går ind og liker og kommenterer, styrker det endnu en gang dit engagement.

Ekstra tip:

Hvis du har læst mit blogindlæg SEO-optimering af blog, ved du, at SEO-optimering af billeder er enormt vigtige (alt tag). Dette værktøj er faktisk også tilgængelig på IG, som hedder "rediger alternativ tekst". Alt tag står for alternativ tekst, og bliver benyttet hvis internettet er for langsomt til at indlæse billedet eller hvis synshandicappede bogstaveligt skal fortælle dig, hvad der er på billedet. Formålet med alt-tag er at fortælle, hvad der nøjagtigt er på billedet. Dette kan du drage fordele af, selv på Instagram. Instagram hjælper via denne teknologi, med at vise netop dine post til flere profiler. Med alt-tag kan algoritmen forstå dine billeder bedre.

5. Vær aktiv .5

Vær aktiv, men ikke for aktiv

Nogle anbefaler at lægge billeder og stories ud hver dag, og andre anbefaler at lægge flere billeder ud om dagen. Personligt vil jeg skynde mig at unfollow sådan en profil, da jeg synes det er super nedern at få flere post fra den samme profil flere gange om dagen. Min personlige holdning er, at du bare skal give den gas med historier, så l��nge indholdet er relevant. Opslag synes jeg max du skal lægge billeder ud 2-3 gange i ugen. Udover engagement skal du have unikt indhold, og pæne billeder i en god kvalitet. Hellere kvalitet frem for kvantitet.

Gå all in i én periode

Dog vil jeg også anbefale, at du for en periode (eksempelvis 1 uge) poster 1 billede om dagen, samt minimum 1 story om dagen, IMENS du liker, kommenterer og følger andre profiler - virkelig viser dit eget engagement. Et lille tip kan være, at når du har planlagt at skulle poste et opslag, brug 15-20 minutter inden og efter dit post på at engagere dig 100%. Find dine relevante hashtags og location tag der passer til dit billede, og like de første MANGE billeder. Derudover kommenterer på et par stykker hist og her. Hvis du finder profiler, og liker de 3-5 første billeder på vedkommendes profil, vil det ses som spam, som gør, at vedkommende nok vil tjekke din profil ud. Pas dog på med at spam for meget. Fortæl mig om det ikke også virker?


Track what's working

Som nævnt tidligere vil jeg helt klart anbefale en business konto, fordi du via denne metode kan se, hvad det virker og ikke virker på din instagram. Du får adgang til statistikker og data over dine følgere. Hvor kommer dine følgere fra? Kommer de fra hashtags? Kommer de fra startsiden? Følger de eller følge de dig ikke? Hvis din profil er privat, virker hverken hashtags, location tags eller lignende, fordi der er lukket adgang.


Nedenfor ser du "indblik" (insights) på to opslag på min profil, hvor der er væsentligt stort forskel. På billedet til venstre ser du et stort engagement, hvor over 1000 af eksponeringer kom fra hashtags. På billedet til højre ser du, at kun 154 eksponeringer kom fra hashtags. På billedet til venstre er rækkevidden 2.447 profiler (nået ud til profiler), og på billedet til højre er den "kun" 1.081. På denne måde kan du også se, hvor mange likes, hvor mange kommentarer, hvor mange har gemt, hvor mange har besøgt din profil, hvor mange følger, og hvor mange gør ikke. Det er et super godt værktøj til at finde ud af, hvad der fungerer på netop din profil - og hvad der ikke gør.

Du er nu KLAR til at SEO optimere din Instagram.


Jeg har en masse gode tips til content på IG i form af hvilke apps er gode og hvordan du holder styr på dine opslag osv. Like for mere information.

Kunne du bruge disse tips?

Frederikke Guld // Rejseguide af Guld // Instagram: @frederikkegulddd // Facebook: Rejseguideafguld

Synes godt om

Kommentarer