REJSEGUIDE TIL FLORIDA OG VESTKYSTEN

Efter St. Augustine blev kursen sat mod Vestkysten. For at det er nemt for dig som læser, har jeg valgt at opdele alle indlæg om Florida i nord (St. Augustine), syd (The Keys), øst (Miami), vestkysten (Clear Water mm.), midt (Orlando), separat om Everglades, og Florida generelt. Derudover kan du læse om vores rute i Florida her. Dette indlæg kommer til at omhandle Vestkysten.

Rejseguide til Florida og Vestkysten

Fakta

Vestkysten har mange byer, strande og er en lang, og ideel strækning på den rute i Florida. Vestkysten er mest for børnefamilier. Vestkysten ligger ud til Det Mexikanske golf (golf coast), som grænser om til fem amerikanske stater (Texas, Louisiana, Missisippi, Alabama og Florida), hvilket gør det til den største golf i verden. Derudover grænser det også op til Cuba samt en del af Mexico. Staterne om golfkysten kaldes Golfstater. De første europæere, der bosatte sig på Golfkysten, var primært franskmænd og spaniere.


Golfstaterne er vigtige for hele USA - 7 ud af de 10 mest travle havne i USA, ligger på golfkysten. Erhverv drejer sig primært om energi, fiskeri, rumfart og landbrug. Og naturligvis turisme. Der er minimum 49 forskellige hajarter, der er kendt for at leve i den mexikanske golf. Derudover er der også hjemsted for delfiner, hvaler, skildpadder og søkøer.


Klimaet kan varierer fra det nordlige til det sydlige, hvor det er hhv. subtropisk og tropisk klima. Området er sårbar over for orkaner, oversvømmelser og kraftig tordenvejr. I 2005 ramte Katrina-orkanen golfkysten, som var den mest skadelige storm i USA's historie.

Rejseguide til Florida og Vestkysten
Rejseguide til Florida svøm med søkøer
Rejseguide til Florida og Vestkysten
Rejseguide til Florida og Vestkysten vores rute

(Vestkystens placering)

(Vores rute på vestkysten)

Østkysten eller vestkysten?

Østkysten eller vestkysten?

Gulf Coast eller Atlantic Coast?

Sunrise eller sunset?


Et af de dilemmaer vi havde mest svært ved at vurdere var, om vi skulle køre ned langs østkysten eller langs vestkysten. Som altid søger jeg en masse informationer, men jeg kunne intet finde. Det var super svært og uoverskueligt at finde rundt i. Jeg spurgte også indtil bekendtes rejser til Florida om, hvad de mon gjorde, og det var meget blandede svar. Derfor havde vi enormt svært ved at vurdere, hvilken vej vi skulle køre (jeg vil jo ikke gå glip af noget, haha). Østkysten har Kennedy Space Center og Miami - hvor vestkysten har smukke strande til afslapning, og er måske mere børnevenligt. Jeg vil personligt vurdere, at vestkysten er et godt sted at starte ruten i Florida - og jeg har også en fornemmelse af, at de fleste kører ned af vestkysten.


Østkysten siges at være mere intens og hurtig, især i den sydøstlige del omkring Miami. Hvis man beslutter sig for at køre ned langs østkysten, skal man være opmærksom på, at fra Kennedy Space Center til Miami er en lang distance at køre. Derudover er der ikke rigtig nogen seværdigheder fra a til b, så vi vurderede, at vi ikke ville køre denne vej. Østkysten ligger ud til Atlanterhavet, så fungerer lidt ligesom vores vestkyst herhjemme i Danmark, hvor der er meget vind og dermed også mange og store bølger. Det er helt ideelt for surfere. Derfor er strandene også knap så børnevenlige.


Vestkysten er kendt for at være langt mere afslappende og rolige - og tempoet er langsommere. Vestkysten har smukke og børnevenlige strande. Jeg vil vurdere, at der er langt flere muligheder for stop langs vestkysten, fordi der både er større byer og hvide sandstrande. Vestkysten ligger ud til Den Mexicanske Golf, hvor der er meget mere caribisk stemning, end på østkysten. På vestkysten svømmede vi med søkøer, besøgte smukke hvide sandstrande, besøgte Saint Petersburg som storby. Der er altså lidt af hvert.


Tip: Jeg vil helt klart anbefale vestkysten til børnefamilier. Jeg vil også anbefale at læse mit indlæg om vores rute i Florida her. Det ene udelukker naturligvis ikke det andet. Bare fordi vi kørte ned af vestkysten, betyder det ikke, at vi ikke var i Miami. Vi besøgte derfor både vestkysten og østkysten. Sidste tip er, at solen står op på østkysten, og går ned på vestkysten.

Rejseguide til Florida og Vestkysten

(Golf Coast)

(Atlantic Coast)

Byer

Tampa

Den største by på vestkysten er Tampa. Der er mange rejsebureauer, der har rejser til Tampa, fordi det er en større by og fordi stranden er lige i nærheden. Tampa har 326.000 indbyggere, og gør det også til Floridas tredjestørste by. Tampas storhedstid var i 1920'erne og 1930'erne. Her blev byen kendt som cigarhovedstaden.


Andre byer at nævne

Fort Myers er også blandt de populære turistområde på vestkysten. Andre byer Crystal River, Clearwater, Saint Petersburg, Cape Coral, Sanibel Island, Naples, Marco Island, Captiva Island

  • De smukkeste steder på vestkysten er Naples, Sanibel Island, og Siesta Beach
  • Naples er kendt som "the golf capital of the world"
  • Sanibel Island er kendt for sine mange muslingeskaller
  • Crystal River er kendt for søkøer
  • Saint Persburg er kendt for at være pensionistby (som tiltrækker folk fra det øvre USA)
  • Clearwater Beach er kendt for at have en af verdens bedste strande

Crystal River - Home of the manatee

Vi kørte fra Sankt Petersborg til Crystal River. Vi boede ikke i Crystal River, så jeg har ikke en hotelanbefalinger. Det var udelukkende på grund af søkøerne, at vi ville aflægge besøg i byen.


Crystal River er kendt for at være hjem for søkøer, som søger ind i de mange kanaler, der er i Crystal River. Når temperaturen falder i Den Mexikanske Golf, er der op mod 400 manatees, der søger mod varmen i havnene. Søkøerne lever normalvis i Den Mexikanske Golf, fordi der er dejligt varmt, men når vinteren og kulden kommer, søger de ind til Floridas kyster/havne, fordi her er temperaturen varmere.


Fakta om manatees (søkøer)

Søkøer er et havpattedyr. Søkøer er meget store, og de lever primært i lavvande. Derudover findes de primært i farvande, hvor der er minimum 20 grader varmt. Søkøer kan findes flere steder i verdenen; Asien, Nord- og Sydamerika. Deres levealder kan være 45-60 år.

  • Fakta: De kan veje op til 600 kg, og kan blive op til 4,5 m lang. Hanner og hunner er lige store, så man kan ikke se synderligt meget forskel. Søkøer er et stort, grå rynket dyr. Det ligner lidt en blanding med sæler, hvaler og køer. Søkøer er ofte grønne på ryggen, fordi der vokser alger på ryggen. Algerne hjælper søkøerne til at kamuflere sig på bunden. Søkøen kan lukke sin næsebor og knibe øjnene sammen under vandet. Grunden til, at det hedder en søko er, at dens føde sammenlignes med køer. En søko svømmer normaltvis 3-7 km i timen, men de kan dog komme på på 25 km/t hvis de skal hurtigt væk.
  • Parring: Søkøer er et havpattedyr. Det betyder, at de føder levende unger (altså ikke æg). Det tager 30 sekunders parring, og hun-søkoen er gravid i omkring 1 år. En søkø-unge kan blive hos deres mor i mindst to år og op til 4 år. Når hunnen er klar til at parre sig, udsender hun lugter under vandet. Hannerne opfanger lugtene hurtigt, og på kort tid kan hunnen have mange hanner svømmende bag hende. Hannerne kan følge efter én hun i op til en måned, hvorefter hun vælger en. En hun kan få 1-2 unger hvert andet eller tredje år. Ungen er 120-130 cm lang og vejer 28-36 kg når den bliver født.
  • Føde: Søkøer er planteædere - det vil sige, at de græsser i havet. De spiser store mængder af planter - svarende til 10% af dens kropsvægt. Søkoen bruger omkring 6-8 timer hver dag på at søge efter føde.
  • Flokdyr: Søkøen lever forskelligt afhængigt af køn. Hannen lever som regel alene, og mødes kun med hunnen, når det er parringstid. Hunnen har næsten altid en eller to unger ved siden af sig. Nogle gange svømmer søkøer i større grupper - det sker især, nå der er meget føde i et specifikt område.

Rejsetip svøm med søkøer i Florida
Rejsetip svøm med søkøer i Florida
Rejsetip svøm med søkøer i Florida
Rejsetip svøm med søkøer i Florida

Søkøer i Crystal River

Du kan opleve søkøer i Crystal River cirka midt november til midt maj. Du kan opleve dem via kajak eller andre vandaktiviteter. Derudover kan du snorkel med dem (enten med eget udstyr eller lejet udstyr). Du kan også komme på bådtur. Vi var forberedte på at skulle betale en formue for at svømme med dem. Derfor havde vi vores eget snorkeludstyr med, hviiiiis nu vi kom forbi et sted. De steder vi havde kigget på for at se søkøer var følgende:

  • Three Sisters Spring
  • Crysta River National Wildlife Refuge
  • Florida Manatee Tours


Dog var ingen af stederne åbne eller havde mulighed for at vi kunne snorkle. Vi begyndte faktisk derfor at køre hjem til hotellet, og var faktisk enormt ærgerlige over ikke at have fået dem set. SÅ helt tilfældigt kører vi forbi et ganske almindelig nabolag, hvor vi ser nogle snorkle i en havn, og straks tænkte jeg DER ER GARANTERET MANATEES!! Og danske rigtigt, så var der op til 5 manatees. Vi skyndte os at parkere, finde snorkeludstyret frem, spurgte vedkommende om vi måtte hoppe i hendes havn, og det fik vi lov til. Af respekt for kvindens/familiens bopæl, vil jeg ikke fortælle, hvor vi sprang i. Jeg kan dog vise området omkring.


Tip: Led efter søkøerne langs de mange kanaler i dette område, som jeg har sat billede ind af nedenfor. Via linket her er der mange små havne, som du kan kigge i - lige omkring Riverhouse Apartments.

Crystal River National Wildlife Refuge (CRNWR)

Crystal River National Wildlife Refuge er en nationalpark, og den officielle hjemmeside kan ses her. Da vi ikke besøgte stedet, har jeg ingen erfaring. For flere billeder og information, tjek dem på Tripadvisor her.

Three Sisters Spring

Three Sisters Spring var her vi troede vi skulle besøge søkøerne. Der var vildt lækre billeder, hvor vandet var klart og der var mange samlet, så det lignede der var gode muligheder for at se dem. Stedet var bare lukket, så jeg har derfor ingen erfaringer herfra. I kilderne er der minimum 22 grader hele året rundt. Three Sisters Spring officielle hjemmeside er linket her. Man kan ikke tilgå the springs via parken. Hvis du vil læse mere eller se flere billeder, så tjek Tripadvisor her. Prisen er mellem 12,5$ og 20$ for voksen, afhængig af om det er sommer eller vinter.


Tip: Jeg vil anbefale at se disse videoer, inden du bevæger dig ud til manatees

Clearwater

Jeg er slet ikke i tvivl om, at Clear Water Beach er et perfekt sted at befinde sig om sommeren. Vi var SÅ uheldige at ramme ind i dårlige vejr i de dage, vi havde planlagt at være i Clear Water. Det gjorde, at oplevelsen ikke være særlig god, fordi der intet var at lave. Vi var uden for sæson - og derfor var der flere ting, der havde lukket. Vi fik derfor ikke den fulde oplevelse. Der havde ikke været så koldt i Clear Water (faktisk generelt i Florida) i 30 år, så derfor kom det også bag på os. Der plejer netop at være herligt vejr.

Clearwater Beach
Clearwater Beach
Clearwater Beach
Clearwater Beach

Clear Water lever op til sit navn - klart vand. Der er kridhvide strande - og helt perfekt til godt vejr. Stranden er meget børnevenlig. Der er næsten ingen bølger. Det går ikke hurtigt dybt ned. Og det bedste; der er ingen sten. Der er mulighed for at leje solsenge samt vandsportsudstyr.


Sandpearl Resort og Opal Sands Resort kom på listen over "Top 15 Resort-hoteller i Florida" i Travel+Leisure i 2020. Clearwater Beach betragtes også som en af de bedste strande i USA. Faktisk den bedste ifølge Tripadvisors Travellers Choice Awards i 2018 og 2019, så det er helt sikkert et besøg værd. Clearwater Beach har faktisk i gennemsnit 361 solskinsdage om året.

Clearwater Beach
Clearwater Beach
Clearwater Beach
Clearwater Beach
Clearwater Beach

Saint Petersburg

Når du hører Saint Petersburg, tænker du måske automatisk på Sankt Petersborg i Rusland - men der er også en version i Florida (som slet ikke minder om destinationen i Rusland). Skt. Petersborg er kendt for at være en springbreak festby og lidt en pensionistby. Derudover er det kendt for at være en af de bedste gadekunstbyer i verden.


Der er et indbyggertal på 250.000 indbyggere - lidt mindre end Aarhus i Danmark. Byen blev opkaldt efter Sankt Petersborg i Rusland. Det siges, at grundlæggeren John C. Williams og russeren Peter Demens, kastede en mønt i luften for at finde ud af, hvem der skulle afgøre navnet. Russeren vandt. Skt. Petersborg er den 5. største by i Florida.

Saint Petersburg Florida
Saint Petersburg Florida
Saint Petersburg Florida palm route
Saint Petersburg Florida

Seværdigheder

  • Dalí Museum
  • Fort De Soto Park
  • Mahaffey Theatre
  • St. Pete Beach
  • Downtown
  • Sunken Gardens
  • Florida Holocaust Museum
  • Saturday Morning Market
  • Imagine Museum
  • James Museum of Western and Wildlife Art
  • Florida International Museum
  • Priatek Plaza - byens højeste bygning


Skt. Petersborg Centrum er naturligvis et must. Da vi besøgte centrum, var det først og fremmest helt old-school parkering med mønter til gadeparkering. Det var virkelig som at træde tilbage i tiden. Der er butikker, restauranter, barer og museer som mange andre storbyer, især på Central Ave. Et kendt område er St. Pete Pier District på havnefronten. Derudover er der street-art, som du kan se mere om her.

Saint Petersburg Florida
Saint Petersburg Florida
Saint Petersburg Florida

Udover at der er gang i byen, var der i øvrigt Martin Luther Day, da vi besøgte det. Så i 1-2 timer var vi en del af dette optog. Det hedder Annual MLK National Parade. Det er USA's længste parade til ære for MLK, og har i år (20. januar 2020) 34. gang begivenhed fandt sted. Paraden starter ved 3rd street og 1st Ave syd - og ender ved Tropicana Field.


Martin Luther King Jr Street har meget historie bag sig. Martin Luther King var med til at ændre den amerikanske historie. Han stod i spidsen, når det gjaldt borgerrettigheder og stemmeret til afroamerikanere. Har var især raceadskillelse et af de store diskussioner.

Saint Petersburg Florida
Saint Petersburg Florida

Florida Holocaust Museum

Florida Holocaust Museum blev grundlagt i 1989, hvor formålet har været at fortælle historien om millioner, der led under Holocaust. Derudover er der "vandreudstillinger" som betyder, at der er en etage med forskellige/skiftende udstillinger. Under vores besøg var det Afroamerikanske borgerrettigheder, der var i fokus. Den officielle hjemmeside kan besøges her.

Saint Petersburg Florida Holocaust Museum
Saint Petersburg Florida Holocaust Museum

Jeg har været på mange forskellige holocaust-museer gennem mit liv, så dette var faktisk bare en af de mange. Jeg synes ikke, at stedet kunne noget ordinært. Men jeg vil helt klart anbefale det, hvis man ikke har så meget forståelse for historien fra 2. verdenskrig. Jeg synes det er enormt spændende - og jeg fik også et andet indblik i danskernes historie, som der var et lille udsnit af. Damen i billetsalg spurgte, hvor vi var fra, og da vi sagde Danmark, begyndte hun at takke os og rose os, fordi vi havde reddet så mange jøder under 2. verdenskrig - og satte vores eget liv på spil. Selvom der også var mange mennesker, der støttede tyskerne. Det fik vi os en lille snak om. Dét jeg synes var enormt spændende, var hele etagen om Borgerrettighedsbevægelse i Tampa.


Prisen for at komme ind er 16$ for voksen, 14$ for seniorer, 10$ for studerende, og 10$ for veteraner. Det er et af de største Holocaust-museer i USA. Formålet med oprettelsen af museet er at dedikere besøgende til at lære alle racer og kulturers livsværdi og værdighed samt at forhindre fremtidige folkedrab.

Saint Petersburg Florida Holocaust Museum
Saint Petersburg Florida Holocaust Museum

Der er 2 etager: Stueetagen og 1. etage. Stuetagen er den faste udstilling med holocaust, og 1. etage har skiftende udstillinger. Under vores besøg var det som sagt borgerrettigheder.


1. Etage: Skiftende udstillinger (Borgerrettigheder)

På denne etage fik man virkelig forståelse for, hvordan det var at være sort i 60'erne (og nok også stadig er mange steder). Man ser Ku Klux Klan-uniformen. Man ser "Beach, benches and boycut" (strande, bænke og boycut), hvor de grønne bænke har en lang historie bag sig. Derudover er der inkluderet et sæt døre fra et adskilt venteværelse på et lægekontor i Tampa (se billeder ovenfor) - og naturligvis meget, meget mere. Men det var netop disse 3 udstillingselementer, der betagede mig mest.


De fleste borgerrettighedshistorier er historier fra Alabama og Mississippi, og kun få andre steder i verden. Tampa er et af de steder i USA, hvor der i den grad også har været racemæssig adskillelse. Der var adskilte boligkvarter, adskilte skoler (der i øvrigt var underfinansierede og forfaldne). Sorte måtte kun komme på "only colered" hospitaler. Stranden var adskilt (hvis de overhovedet måtte komme ind).


De grønne bænke (The green benches) har været et stort diskussionsemne i Tampa - skulle de fjernes eller skulle de ikke? I dag er bænkene fjernet, og der stod et eksemplar i udstillingen. De grønne bænke har den betydning, at de sorte ikke måtte sidde her. Det er i sig selv fuldstændig langt fra min verden, at det overhovedet var "en ting".

Saint Petersburg Florida Holocaust Museum

Stueetage: Fast udstilling (Holocaust)

På denne etage fik man virkelig forståelse for holocaust. I midten står der placeret en kassevogn, som var dem, der førte jøderne til koncentrationslejrene (se billedet nedenfor til højre). Florida Holocaust Museum er hjemsted for et af de eneste tilbageværende jernbanevogne af den type, der blev brugt af nazisterne til at transportere jøderne til eksempelvis Auschwitz. Det er boxcar #113 069-5, som i øvrigt også står placeret på originale spor fra Treblinka Killing Center.


Hvis jeg umiddelbart skal vurdere noget, vil det være, at det er et utroligt godt og informerende museum til amerikanere, fordi det er dybdegående historie om 2. verdenskrig og holocaust. For os fra Europa, og især Danmark, har vi formodentligt fået meget information i skolen, og har generelt hørt rigtig meget om 2. verdenskrig, at det er knap så informativt for os.

Saint Petersburg Florida Holocaust Museum
Saint Petersburg Florida Holocaust Museum

På billederne nedenfor kan du til højre se det tøj, som jøderne og arbejderne skulle have på i koncentrationslejrene. På billedet til venstre ser du et dansk modstandsarmbånd. Det er fundet af en dansker i Gilleje kirke, og er nu i museets besiddelse.

Saint Petersburg Florida Holocaust Museum
Saint Petersburg Florida Holocaust Museum

Andre steder

Andre steder vi har hørt godt om - og som vi havde besøgt, hvis vi havde tid og hvis det havde været godt vejr

  • Tampa
  • St Pete Beach - som havde 768 solskinsdage i træk og derfor kom med i Guinness rekordbog.
  • Fort Myers - hvide sandstrande som i Caribien
  • Sanibel og Captiva Island - som er kendt for de mange (og sjældne) muslingeskaller. Skulle være en af de bedste strande i verden.
  • Naples er lidt af en golfhovedstad - der er over 80 mesterskabsbaner, så der er rig mulighed for at slå et par huller.
  • Siesta Beach, Crescent Beach og Turtle Beach

Her boede vi (Clearwater Beach)

Hotel: Brightwater Suites**

Værelse: Standard-værelse med 1 dobbeltseng


På dette hotel havde vi 2 nætter, som vi gav 144$ for (svarer til 915 kr.). Måske hænger prisen sammen med standarden, men vi var virkelig skuffede over dette "hotel". Jeg vil på ingen måde anbefale stedet, og jeg vil slet ikke booke stedet igen. Link til stedet her.


Først og fremmest troede vi, at 144$ inkluderede parkering. Det skulle man betale 10$ for ekstra per dag, hvilket jeg synes er fuldstændig latterligt, da der ikke var andre mennesker, hverken på hotellet eller i byen. For det andet var receptionen slet ikke på vores hotel, men et helt andet hotel. Derudover skulle vi betale 127$ i depositum, hvilket de heller ikke havde informeret om. Derfor lagde de dårligt ud fra start.

På billeder ser alt super fint ud, men det er slet ikke det rigtige billede. Der var pool, men da det var koldt, kunne den ikke bruges. De skriver, at man kan få opgradering til waterfront, men jeg vil vove at påstå, at du kun lige kan spotte havet ude i horisonten.


På værelset er der super fugtigt og en klamt/muggen lugt. Der var super utæt, og da det var koldt under vores besøg, var der SUPER koldt på værelset. De utætte vinduer og dør gjorde også, at der var meget lydt - og man kunne høre alt ude fra vejen eller hvis nogen gik forbi værelset. Badeværelset var virkelig også ulækkert og beskidt, og meget småt. Derudover kunne man heller ikke få varmt vand.


Det gode: Der er pool på stedet. Der er kun 800 meter ned til stranden. Så beliggenheden er fin nok.

Her spiste vi

Longhorn Steakhouse

Longhorn var absolut det bedste sted vi spiste på hele turen. Hvis du trænger til en god steak oi hyggelige omgivelser, kan dette sted helt klart anbefales. Vi sætter begge stor pris på en god bøf og en god vin. Longhorn er en steakhouse-kæde, der ligger rundt omkring i USA, og det fandt vi faktisk først ud af efter vores besøg i Florida. Vi var kørt lidt ud af Clearwater Beach, fordi der ikke var særlig mange restauranter der havde åbent, og dem, der havde, sagde os ikke noget. Så vi kørte efter dette steakhouse, der ligger lige ude til en highway, så man kan ikke gå hertil. Hvis du følger dette link, kan du se vores rute. Der er var 16 km. Det ligger i øvrigt i et område, hvor der er mange forskellige restauranter. Du kan se den officielle hjemmeside her.

Vi fik begge bøf, som I kan se på billederne. Jeg fik Renegade Sirlion og Jesper fik en New York Strip. Vi valgte begge at få pommes frites med, og derudover fik vi lidt salat og sovs ved siden af. Vi kom i alt af med 66$ for det hele, inklusiv sodavand og rødvin. Det svarer til 420 kr., hvilket jo ikke er dyrt for to gode bøffer og rødvin.

Another Broken Egg Café

Her spiste vi morgenmad en dag, og det var super fint. Det lå cirka 1,2 km væk fra vores hotel. Den officielle hjemmeside kan tilgås her, og deres menukort kan ses her. Jesper fik omelet med kartofler (tror det var the Floridan Omelette), og jeg fik sandwich med kartofler (Nellie's Chicken Sandwich med grilled kylling, bacon, avocado). Min sandwich var vildt god. Det er kæmpe position, så vi kunne sagtens have nøjes med at dele min sandwich. Jeg spiste kun den ene halvdel, og fik resten med i en doggybag. Derudover fik vi begge kaffe, som altid bliver genopfyldt. Lidt diner-agtig stemning. Vi kom af med 26$ for det hele, hvilket jeg synes er lidt dyrt for morgenmad. Det svarer til 175 kr.

Papa's New York Diner

Her fik vi også morgenmad en dag i ægte diner-stil. Stedet kan helt klart anbefales til morgenmad eller en frokost. Deres officielle hjemmeside kan ses her, og menukort kan ses her. Vi fik lidt forskelligt at spise. Jesper fik two eggs (any style) med bacon og pølser. Jeg fik scrambled eggs med bacon og oatmeal (havregrød, men slet ikke som vi kender det herhjemme i Danmark, som du kan se på billedet nedenfor). Det er slet ikke en insta-værdig ret, men smagte fint. Vi fik selvfølgelig vores elskede morgenkaffe, som også på denne diner bliver genopfyldt lige så tosset som man ønsker det. Her kom vi af med 21$, hvilket svarer til 140 kr. Servicen var fin, stedet var fin. Kunne godt finde på at komme igen, så det kan sagtens anbefales.

Frederikke Guld // Rejseguide af Guld // Instagram: travelwithfrederikkegulddd// Facebook: Rejseguideafguld

Synes godt om

Kommentarer