DEN ULTIMATIVE REJSEGUIDE TIL BORNHOLM - natur, seværdigheder og gode tips

Du bør helt sikkert aflægge et besøg på Solskinsøen, Klippeøen, Østersøens ferieperle - eller hvilket kaldenavn Bornholm ellers har. Bornholm byder på alt fra god mad, spændende seværdigheder, smuk natur og meget mere. Naturligvis fører sommer og højsæson turisme med sig, og derfor kan det være en god idé at besøge udenfor sommersæson. Der er ikke langt mellem seværdighederne, og derfor kan du opleve meget på relativ kort tid. Der er noget for enhver smag; gode spisesteder, naturoplevelser, adrenaline-kick, hav-aktiviteter, golfbaner, øhop, udsigtspunkter.

Jeg har allerede lavet en must do på Bornholm her, en dagsplan med ruter her, og så en guide til Ertholmene, som du kan læse mere om her.


Rejsested: Bornholm
Rejsestid: Uge 29 2020
Med hvem: Far, søster og bror
Formål: Afslapning og oplevelser (ferie i Danmark)

Vores rute Bornholm
Røgeri Bornholm

Kort om Bornholm

Bornholm er en klippeø, der ligger i Østersøen. Bornholm er en del af Danmark, og har 40 km til Sverige, 145 km til hovedstaden, 80 km til Tyskland, 90 km til Polen, og 300 km til Rusland. Det ligger derfor lidt "midt i det hele". Bornholm har et areal på 588 km2, som altså kun er lidt større en Falster. Bornholm blev en kommune i 2003, og er i dag en del af Region Hovedstad. Der bor lige omkring 40.000 indbyggere på øen, og der er en kystlinje på hele 141 km. Gennemsnitsalderen er 47,5 år og arbejdsløsheden er 4,6% (tal fra 2018).


Landbrug har siden bondestenalderen været det vigtigste erhverv på Bornholm, og senere hen er fiskeribranchen ligeledes blevet vigtigt. I dag er Bornholm et vigtigt turisterhverv, hvor turister valfarter fra både Danmark og udlandet.

Bornholms østlige placering gør, at vejret er anderledes på øen end i resten af Danmark. Der er lavt saltindhold i Østersøen. Det betyder, at klimaet på Bornholm netop er anderledes med varme og solrige somre, hård og kold vinter, som varer længere end det øvrige Danmark, og derfor har sent forår også. Dog varer sensommeren længere. I 2013 havde Bornholm hele 863 solskinstimer, og gennemsnitstemperaturen var 17,0 grader - i 2014 var der Danmarksrekord på 31,8 grader.

Gudhjem Bornholm
Allinge Bornholm
Bornholm rundkirke

Historietimen om Bornholm

Bornholm i årstal

  • 970: Bornholm bliver en del af Danmark (Harald Blåtand)
  • 1050: Kristendommen indføres
  • 1150: Rundkirkerne påbegyndes
  • 1327: Bornholm får købstadsrettigheder
  • 1522-1575: Soldater fra Lübeck angriber og overtager Bornholm
  • 1658: Sverige får Bornholm. Dog gør Bornholm oprør, hvor den svenske kommandant bliver skudt - herefter blev Bornholm dansk igen
  • 1660: Leonora Christina sidder fanget i et tårn i Hammershus
  • 1700-tallet: begyndte velstand med søgart, handel og håndværk
  • 1800-tallet: Voksende industrialisering
  • 1886: Det første silderøgeri bliver bygget
  • 1940-45: 2. Verdenskrig. Bornholm besættes af tyskerne, ligesom resten af Danmark
  • 1946: Sovjetunionen forlader øen 5. april
  • 1950'erne: Bornholm ligger godt placeret i den kolde krig i forhold til NATO, fordi det ligger godt i forhold til DDR og Polen, som var en del af Warszawapagten
  • 1970-80: Fiskekvoter og snak om selvstændighed
  • Idag: Bornholm er stadig dansk - og den vigtigste industri er turisme
 Hammershus
Bornholm

Naturligvis medfølger også en historietime om Bornholm, eller i hvert fald så lang tid det nu tager for dig at læse dette afsnit. Hvis du ikke er til historie, så læs blot videre, men jeg synes faktisk, at historien om Bornholm er enormt spændende og fascinerende. Vidste du fx, at Bornholm først blev frie efter 2. verdenskrig i 1946 - et år senere end hele verden? Nå, men det kommer jeg til. Nu først tilbage til middelalderen.


Middelalder - hvem har retten til Bornholm?

Bornholms "hovedstad" er Rønne, men sådan var det ikke i Middelalderen. Aakirkeby, der ligger i midten af øen, var øens hovedstad i middelalderen. Bornholm var krongods i 1100-1200-tallet, hvilket vil sige, at kongen ejede alt jord på øen. Der var mange uenigheder mellem kirken og kongen - for hvem havde ret til øen? Bornholm blev så delt mellem konge og kirke. Cirka 100 år senere får den katolske kirke magt (Alt dette kan du læse eller se mere om ved blandt andet Hammershus, Gamleborg, Lilleborg, Østerlars Rundkirke og Bornholms Middelaldercenter).

Bornholm rundkirker

Tempelriddere - en myte?

Du har nok set Tempelriddernes skat eller i det mindste hørt om det, og det er der en god grund til. Tempelriddernes siges at have efterladt sig enorme skatte, som blandt andet har været udpeget på Bornholm. Det er dog aldrig bevist, at en tempelridder nogensinde har sat sine ben på Bornholm. Som nævnt lige før, var der mange uenigheder mellem konge og kirke. Den danske konge Sven, og den danske ærkebiskop Eskil bliver forsonet i 1149, da ærkebiskoppen forærer størstedelen af Bornholm. Derefter bliver ærkebiskoppen rod til Tempelridder-ordenen på Bornholm, da han bliver nær ven med franskmanden Abbed, Bernhard (stormester). Flere år senere vender biskoppen tilbage fra Jerusalem (hvor ordenen befinder sig). Derudover er det bornholmske rundkirker meget sammenlignelige med Tempelriddernes kirker. Der mener nogen, at franskmanden kunne have præget biskoppen med sine tanker. De 4 rundkirker, der er på Bornholm siges, at danne et slags kort i et specielt geografisk mønster (faktisk identisk med tempelridderkirker i Frankrig) som også kunne tyde på det. Derudover har radarundersøgelser vist, at der findes et stort hulrum på 12 meter under Østerlars Rundkirke, som IKKE må blive åbnet og undersøgt. Hvis du vil undersøge mere, kan du udforske Erling Haagesens teorier, som er "ophavsmand" til teorien om tempelriddere på Bornholm.

Bornholm Østerlars rundkirke
Bornholm

Ejet af Sverige?

I 1645 erobrede Sverige Bornholm. Efter svenskekrigene måtte Danmark afstå Bornholm til Sverige, fordi de tabte. Efterfølgende udbrud et oprør, hvor den svenske guvenør over øen, blev dræbt, og herefter var øen i danske hænder igen.


Bornholm blev først befriet i 1946

Under 2. verdenskrig var Bornholm besat af tyskerne, ligesom resten af Danmark. Bornholm var et vigtigt punkt for tyskerne, da det lå godt i Østersøen, og blev et udsigtspunkt samt et godt sted for aflytning af radioer. Under hele besættelsesperioden kystsikrede man hele øen med beton, og etablerede flere store batterier, men de kom dog aldrig i brug. Under hele besættelsen blev der faktisk kun affyret ét eneste skud.


I 1945-1946 var Bornholm besat af Sovjetunionen, og blev da bombet, da den tyske kommandant på øen ikke vil overgive sig til russerne. Her blev størstedelen af husene i Nexø ødelagt, og der var generelt mange ødelæggelser. D. 7.-8. maj 1945 havde dansk radio ikke tilladelse til at sende nyheden om befrielsen til øen. Dagen efter overgav tysker sig så på øen - men Sovjetunionen forlod først øen 5. april i 1946. Jeg synes, at denne dato er meget sigende og er meget vigtigt, fordi der ikke bliver talt om dette. Jeg kan faktisk ikke forstå, hvorfor man bliver ved med at fejre Danmarks befrielse i 1945, når nu ikke HELE Danmark var befriet på daværende tidspunkt. Det eneste sted, der er umiddelbart præget af 2. verdenskrig, er ved bunkers i Dueodde.


En snak om løsrivelse eller selvstændighed

Efter 2. verdenskrig skulle Bornholm opbygges igen. Gennem 70'erne og 80'erne gik det også godt, især i fiskeribranchen. Det kunne Østersøen dog ikke holde til, og det betød tilbagegang. Fiskekvoter blev beskåret og fiskernes økonomi gik general ned af; flere skulle på tvangsauktion. Derfor blev der snak om, at Bornholm skulle være selvstændige. De gjorde oprør ved at holde politiske besøgende fra Folketinget tilbage på øen, lukkede færgeovergange, og oprettede flere partier, der var imod at være en del af Danmark. Dog vandt partierne ikke mange stemmer, og det blev derfor ikke til mere end ved snakken.

Bornholm Rønne
Bornholm Rønne

Transport

Du kan komme til Bornholm på to måder; med færge eller med fly.

Fly er hurtigst, men dyrest. Jeg har ingen erfaring med fly, kun færge. Det er super upraktisk med fly, hvis I gerne vil på rundrejse på Bornholm. Du kan ofte få billetter til omkring 900 kr. t/r fra København (DAT), hvor turen tager omkring 40 m.

Færge er mere langsommelig, men er til gengæld super billigt. Her er det en kæmpe fordel, at I selv kan have bil med. Det er ideelt at tage færge, hvis i er en familie på tur. Du kan tage færgen fra Køge i Danmark, hvor rejsetiden er cirka 6 timer, men vi valgte at køre dét længere, for at sejle i mindre tid. Vi kørte til Ystad, hvor sejltiden kun er 1,5 time. Vi tog færgen fra Ystad, fordi sejltidspunkt og tiden var langt mere tiltalende, end fra Køge. Dog skal man jo være opmærksom på ekstra udgift over Øresundsbroen. Vi bestilte færge via Bornholmlinjen.dk og det var super nemt.

Bornholm Rønne
Bornholm Rønne

Kort om Bornholmerfærgen fra Ystad, som jeg har erfaring med.

Hvor skal jeg kører hen? Når du ankommer til Ystad er der super dårligt skiltet, og det er enormt forvirrende, hvor du skal køre hen. Hvis du skriver bornholmerfærgen i maps, fører den ikke den korrekte vej, men ned mod Polen-færgen. Når du kører af på motorvejen E65 mod havnen (Malmøvejen). Derefter Sjömansgatan, hvor du kører HELE vejen forbi togstationen på Ôsterleden. Her drejer du til højre i lyskrydset mod færgelejet. Og lige kort efter til højre lige på Ekenäsgatan (og IKKE Bornholmsgatan, som BÅDE maps og deres egen hjemmeside skriver). Det er nemlig ud mod den vej, at bilkøen bliver dannet. Her er der en port indtil selve havnen, som du ikke kan komme ind på, før check-in åbner, hvilket de i øvrigt også er enormt dårlige til at informere om.

Check-in: Der står INGEN steder, hvornår man skal checke in. Der står blot, at du senest skal være checket ind 10 min før afgang med alm. personbil, men IKKE hvornår check in starter. For hvis alle checker in 10 min før., så når man da ikke at komme med.

Du skal bruge dine bookingpapir, når du skal checke in. Det er enten stregkode eller booking nr. som skal registreres. På skærmen kommer der et kø-nr op, som er den kø, du skal kører hen til.

Når færgen sejler, må du ikke opholde dig i nede ved bilen, medmindre andet er aftalt. Her skal du gå op på dæk, hvor der er en masse siddepladser både med og uden bord. Der er også bar, café/kiosk hvor der er mad og drikkevarer at købe.

Bornholm Rønne
Bornholm Rønne

Rundt på øen er det en kæmpe fordel selv at have bil med. Derudover kan du enten medbringe egen cykel eller leje en. Øen er nemlig ikke særlig stor, så der er god mulighed for at se mange ting på en cykeltur.

Kort over Bornholm

Områder

Først og fremmest synes jeg, at turistbøger er utrolig dårlige til at give et overblik over Bornholm, og over hvor de forskellige seværdigheder og oplevelser befinder sig. Derfor har jeg lavet mit eget kort over øen, som forhåbentligt kan give dig indblik i, hvor byer og seværdigheder lægger i forhold til hinanden. På ovenstående billede har jeg valgt at inddele Bornholm i nord, syd, øst, vest og midt. Nord er byerne; Allinge, Sandvig, Sandkås. Syd er byerne Nexø og Dueodde. Øst er byerne; Svaneke og Gudhjem. Vest er byerne Rønne og Hasle. Og til slut er der midt, hvor byerne er Østerlars, Nylars, Aakirkeby.

Kort over Bornholm med seværdigheder

Seværdigheder/Oplevelser

Vestbornholm/Rønne

Rønne (lufthavnen, færgehavnen - Bornholms mødepunkt)

Byen er en gammel fiskerby - og derudover en købstad siden 1327. I Middelalderen var Rønne faktisk centrum for sildefiskeri. Rønne er den største by på Bornholm, og har omkring 13.000 indbyggere. Det er i Rønne, at der findes shopping; Snellemark Centret og Rønne Torv.

  • Den gamle bydel: Bindingsværkshuse og smalle brostensbelagtae gader
  • Store Torv = centrum med caféer og butikker
  • Rønne Kirke fra 1200-tallet
  • Bornholms Museum (Sankt Mortensgade 29) som er et kulturhistorisk museum om byens og øens historie. Der er forskellgie arkæologiske fund og man kommer gennem flere tidsaldre.
  • Kastellet ligger syd for centrum og er et lille skanseanlæg, der blev bygget af Christian 5. (eller gav i hvert fald i idéen til den). Kastellet er fra 1688
  • Forsvarsmuseet
  • Gallløkken var byens galge - og det var her byens hekse blev brændt i middelalderen.

Rønne
Rønne

Nordbornholm

Nordbornholm: Sandvig, Allinge, Sandkås, Tejn, Gudhjem

Allinge-Sandvig (tvillingebyerne) er mest kendt for at være en ferieby, og der er ret mange turister. Inde i "midtbyen" er det mest hoteller, hvor det i omegn mere er sommerhuse. Det er faktisk i Allinge, at det årlige Folkemøde finder sted. Og derudover også lige i nærheden, at Wonderfestival finder sted.

  • Den gule kirke (Allinge kirke fra 1500-tallet)
  • Kalas Is
  • Nordbornholms Røgeri (Allinge)
  • Gæstegiveren (koncerter)
  • Den gamle Rådstue - byernes ældste hus
  • Vandretur på Hammeren

Kalas is Danmarks bedste is
Allinge Sandvig
Allinge Sandvig

(Allinge by på billederne)

En gåtur i Gudhjem langs de bakkede gader med små, hyggelige butikker, er helt klart et besøg værd. Det minder lidt om en "bjergby", fordi det er så bakket. Der er mange fine butikker med alt fra souvenirs, til tøj, til glas, til drømmefangere, til smykker, til forskellig kunst. Derudover r en gåtur nede på hanen også hyggelig.

Seværdigheder i nærheden

  • Bornholms Middelaldercenter
  • Færge til Christiansø
  • Helligdomsklipperne og Den Sorte Gryde
  • Bornholms Kunstmuseum
  • Østerlars Rundkirke

Gudhjem
Gudhjem
Gudhjem
Gudhjem
Gudhjem
Gudhjem

(Billeder er fra Gudhjem)

Opalsøen, Tovbanen og Hammersø

Opalsøen er "resterne" af granitbryderindstruien, som fandt sted på Nordbornholm. Området var i brug til omkring 1970. Opalsøen er i dag en badesø, og er en meget dyb en af slagsen. Området er enormt smukt, med høje klipper og blåt vand. Det er en smuk naturoplevelse og helt sikkert et besøg værd. Du kan hoppe ned i vandet ned fra den 7-8 meter høje klint. Derudover finder du Danmarks største tovbane.

Vi besøgte Opalsøen 3 eller 4 gange, fordi det var så smukt. Den første gang var en aftentur, hvor vi fik gode billeder i aftenlyset. Derudover var vi en enkelt gang med overskyet, og en dag med fuld solskin.

Opalsøen
Opalsøen

Tovbanen blev etableret i år 2000. Banen er 290 meter og det højeste punkt er 48 meter. Man bliver "spændt på" på toppen af Opalsøen, hvor man skal gå nede fra "bunden" og rundt om, for at komme op. Du skal være obs på, at du skal betale og have seler på i bunden af søen, så du ikke skal gå frem og tilbage. Du fr en top fart på 70 km/t. Minimumsalder er 6 år. Tag gerne badetøj og håndklde med. Derudover skal du have sko på og nogle shorts, der kan lånes. På toppen bliver du instrueret med sikkerhedsregler og kort introduktion. Du skal selv tage det grænseoverskridende skridt ud over kanten. Den første tur koster 160 kr., men efterfølgende 80 kr. per tur, når du er i selerne. Søg evt. efter videoer på youtube, hvis du tænker det er interessant.

Hammersø ligger lige ved siden af Opalsøen, og er også super smuk. Der ligger i øvrigt et hotel her lige ud til søen, som ser ret fedt ud. Jeg tror i hvert fald, at de har god udsigt. Hammersøen er øens største sø med en dybde på 13 meter. Den går for at være Danmarks eneste bjergsø.

  • Adresse: Hammersøvej/Sænevej
  • Parkering: ok muligheder med standard mange pladser
  • Parkering: gratis
  • Pris: Gratis

  • Afstand fra p-plads til seværdighed: cirka 300 meter, ok terræn

Hammerfyr

Hammerfyr er et tidligere fyrtårn på toppen af de Bornholmske klipper. Fra toppen er der kanon god udsigt, og entre er gratis. Det er absolut en seværdighed jeg vil anbefale, hvis man er til udsigter. Siden 1802 var Fyrtårnet i brug, hvor der blev sendt lyssignaler ud over Østersøen. Første fyrtårn blev bygget i 1799, og var 7 meter højt. Her blev der brugt kul til at holde gang i fyret. I 1837 blev der mere moderniseret, hvor kulfyret blev skiftet ud med olie. I løbet af 1870'erne blev det nuværende fyrtårn opført, som er 21 meter højt (og 82 meter over havet). Hammerfyr lyste indtil 1990, hvor det officielt stoppede. Bygningen overgik til Naturstyrelsen, og i 2011 blev lyset tændt igen - men ikke som navigationsmæksig betydning.

Hammerfyr Bornholm
Hammerfyr Bornholm

Inden radioer og sateliteter var opfundet, kunne man kommunikere ved hjælp af flag. Signalflag bruges stadig i dag, men har flere forskellige betydninger. Flag kunne også bruges til vejrudsigter. Fra Hammerfyr top blev der udsendt signallys ud til de sejlende på Østersøen. Lyset havde stor betydning for søfolk, så de kunne navigere i det trafikerede farvand mellem Bornholm og Sverige.

  • Adresse: Fyrvej 15
  • Parkering: I højsæson er der ikke nok pladser. Vejen op til fyret er fligesom at køre i bjerge i Østrig med smalle veje uden nok plads til to biler, så man skal virkelig være forsigtig! Vi kom heldigvis om aftenen, og ikke om dagen hvor der nok havde været langt flere mennesker, så der var parkering nok, men der var ok mange mennesker
  • Parkering: Gratis
  • Pris: Gratis
  • Afstand fra p-plads til seværdighed: 10 m

Hammerfyr Bornholm
Hammerfyr Bornholm

Hammerhus Slotsruin + Besøgscenter

Hammershus er absolut seværdighed nummer 1, og jeg forstår både hipen og alle turisterne. Jeg er kæmpe fan af ruiner, fordi der engang har været noget andet på samme sted; en masse historie. Jeg elsker det! Hammershus Slotsruin er Nordeuropas største borgruin - og nok den mest besøgte seværdighed på Bornholm. Hammershus blev grundlagt i 1299-tallet, som er den tidligere middelalder. I 1822 blev ruinen fredet, hvilket man godt forstår. Ruinen ligger på en 70 meter høj klippe, og der er SÅ god udsigt deroppe fra.

Hammershus Bornholm
Hammershus Bornholm

Indenfor besøgscenterets åbningstid kan du gå gennem porten, og har den korteste vej til ruinerne. Hvis du kommer udenfor åbningstid, er du nødt til at parkere samme sted (som når det er åbent), og gå hele vejen udenom. Tror det er cirka 1 km ekstra i benene hver vej. Det koster 30 kr. at parkere i sommerhalvåret, og der er mange pladser. Både entre til runerne og besøgscenter er gratis.

Ruinerne er et kæmpe besøg værd. Det første du kommer forbi er Slotsbroen, hvor efter du har adgang til hele området. Her ser du de ydre ringmure, og på højre hånd har du Tinghuset og på venstre hånd Blommetårnet. Når du går ind til den indre ringmur har du adgang til Manteltårnet, Slotsorten og flere andre ruiner.

Borgen blev oprigtigt bygget for at holde fjender væk. I 1200-tallet var der uenigheder mellem konge og kirke; begge meget magtfulde. Der har været skiftende kontrol over borgen, hvor ærkebiskop havde magten i middelalderen. Først i 1522 fik kongen, Christian 2. borgen. I 500 år fungerer Hammershus som borg. Det har været i hænderne på både kirken, købmænd i lübeckertiden, lensmænd. Derfor har der også været mange bornholmske bønder under tvangsarbejde, så der er bestemt grund til had til Hammershus. I 1700-tallet ophører borgen med at være statsfængsel, som i øvrigt også er borgens sidste funktion.

Hammershus Bornholm
Hammershus Bornholm

Leonora Christina (Christian 4.'s datter) harsad i fængsel i Hammersus i 17 måneder. Hun sad i fængsel for sin mand, Uldfeldt, som ikke kunne fanges, og derfor måtte hun bøde. I alt sad hun i fængsel i 22 år, så tiden i Hammerhus er ikke så lang tid til sammenligning.

Tinghuset blevopført tidligt i borgens historie. Huset har oprindeligt være brugt som smedje. Derefter som tinghus; deraf navnet. Det betyder, at der fx var domstol her. Udenfor borgens område var der to galger (hvor dem med slemme forbrydelser blev henrettet).

Borgen ligger strategisk placeret både på grund af udsigt, men også på grund af placering i forhold til det er en vanskelig tilgængelig klippeknude. Det betyder både, at man ikke kunne flygter oppe fra og ned, og man kunne ikke angribe nedefra og op. Hammer Havn, som ligger lige i nærheden, havde også en strategisk betydning i middelalderen.

Hammershus Bornholm
Hammershus Bornholm

Besøgscenteret vil jeg ikke vurdere at være et besøg værd. Jeg havde læst rigtig meget godt om det, og "det skulle man bare se", så vi blev rimelig skuffede. Der er nogle træplader med historie på, som er fine nok at læse, men da jeg havde lavet en masse forarbejde, vidste jeg alt, hvad der stod på tavlerne. Derudover er der en lille figur af ruinerne oppe fra.

  • Adresse: Langebjertvej 26 (nem at finde)
  • Parkering: MANGE p-pladser. Et for busser (P1) og et for biler (P2)
  • Parkering: 30 kr for 6 timer (man kan ikke købe mindre) i sommerhalvåret. Gratis parkering ved Hammersholm
  • Pris: Både gratis til ruiner og besøgscenter
  • Afstand fra p-plads til seværdighed: til besøgscenter, max 300 meter, men ud til toppen af ruinerne er der nok 1 km
  • Værd at vide: Udenfor åbningstid skal du gå et ok stykke udenfor hele besøgscenter for at nå borgruinen; men der er altid åbent. Vil helt klart anbefale at besøge ruinen udenfor åbningstid, da der er langt færre turister på dette tudspunkt
Hammershus Bornholm
Hammershus Bornholm

Løvehovederne/kamelhovederne

Der er vidst uenighed om, om det ligner løvehoveder, kamelhoveder, hundehoveder ifølge guidebøger og hjemmeside. Det kan også være en blanding. Nogle mener, at de to hoveder, som du kan se på billedet nedenfor er hhv. hundehoved og kamelhoved. Løvehoved kan ses på klippen bag, men det bemærkede jeg nu ikke. Det siges dog også, at det ses bedst nede fra. Jeg synes det ligner kamelhoved. Kamelhovedet er en mærkelig "seværdighed". Det er en klippeblok ude i havet, som ligner kamelhoveder. Det er formet på baggrund af havets udvaskning.

Ligger samme sted som Hammershus, så parkering kan foregå samme sted. Bag ruinen er der en sti ned. Vi gik ikke hele vejen ned, men tog kun billeder oppe fra, hvor man "kun" kan se dét, der ligner kamelhovedet. Der er cirka 100 meter og mange trappetrin fra ruinen og ned.

Løvehovederne

Helligdomsklipperne + Den Sorte Gryde

Helligdomsklipperne er flere klipper beliggende ved Helligdommen. Klipperne er formet af istiden, og på daværende tidspunkt lå det meste under havoverfladen. Klipperne er altså mere end 1700 millioner år gammel. De højeste klipper er 20 meter høje. De er opkaldt efter en hellig kilde, der i sin tid løb ud over klipperne. Dengang valfartede man dertil, for at blive helbredt, for man sagde, at kilden havde helbredende kræfter.

Det er en naturoplevelse og fin nok at have set. De fleste tager dog dertil for at se Den Sorte Gryde, som er en spændende grotte man kan gå ind i, når vejret tillader det. Der er tre grotter; Våde Ovn, Tørre Ovn og Sorte Gryde. De fleste turister kender Sorte Gryde, fordi man kan trænge næsten 60 meter ind. Det er også her man kan møde den bornholmske grotteedderkop (uha!)

c
Hammershus Bornholm
Hammershus Bornholm
Hammershus Bornholm

Den Sorte Gryde består af cirka 130 trappetrin ned. Når trappetrinene stopper, skal du klatre over klipperne(stenen, hvor du kan komme helt ned til helligdomsklipperne til højre, eller over til Den Sorte Gryde til venstre. Hvis du fortsætter til venstre kommer der en gangbro (hvor du skal stå i kø, fordi der virkelig ikke er meget plads i grotten). Ved gangbroen er der en smal stige ned til selve grotten, og her kan du gå ind af de smalle gange i grotten. Der kan næsten ikke gå to ved siden af hinanden, så derfor kan det godt tage lang til at komme gennem seværdigheden.

Den Sorte Gryde Bornholm
Den Sorte Gryde Bornholm
Den Sorte Gryde Bornholm

For enden af stigen kan man stå nede og vente til det bliver ens egen tur. Her plasker bølgerne ind på klipperne, så du kan risikere at blive lidt våd.

Tip: Medbring pandelampe, lommelygte eller lignende.

  • Adresse: Otto Bruuns Plads 1
  • Parkeringsmuligheder: ok mange p-pladser, men ofte fyldte
  • Parkering: gratis
  • Pris: gratis
  • Afstand fra p-plads til seværdighed: cirka 400 meter til at kunne se klipperne. Ned til den sorte gryde er der lidt længere med en masse trappetrin (cirka 130)
Den Sorte Gryde Bornholm
Den Sorte Gryde Bornholm
Den Sorte Gryde Bornholm

Døndalen Vandfald

Døndalen er Danmarks største vandfald - og en utrolig fesent en af slagsen. Jeg havde forventet MEGET mere af vandfaldet, men der var intet vand. Derfor kan det på ingen måder anbefales at besøge om sommeren. Jeg tror dog, at det er super smukt og en god naturoplevelse om vinteren/foråret eller når det har regnet meget, da jeg kunne forestille mig, at der løber meget vand igennem.

Døndaleåen er cirka 20 meter, der danner Døndalens vanfald. Den rejser sig cirka 20 meter op af en klippevæg. Den blev fredet i 1975, og er i dag ejet af Danmark Naturfond. Et gammelt sgn går på, at man ofrede dyr og mennesker til guderne, ved at kaste dem ud fra Amtmandsstenen (som er udsigtspunktet på toppen/Klippevæggen).

Der er skilte mod Døndalen fra hovedvejen, og du skal komme enten MEGET tidligt eller sent aften, hvis du vil undgå andre mennesker. Vi var besøgte stedet en aften, hvor der kun var 2 andre biler, og alle gange vi er kørt forbi, har der været et væld af biler og mennesker. P-pladsen har været fuldstændig proppet til, og der har holdt biler på vejene. Derfor vil jeg IKKE anbefale at besøge vandfaldet fra 10-16-ish.

Du parkerer ved "Døndalen Vandfald parkering" (fra Google). Her fra er der cirka 1 km ind til vandfaldet, hvor du går gennem en skov, som faktisk er super smuk og idyllisk. Jeg vil hverken kalde det en vandretur eller gåtur. Det er lidt mere en "hyggetur", hvor alle familiens medlemmer kan være med.

Tip: forår og vintertid; medbring gerne gummistøvler, da der kan være utrolig mudret

  • Adresse: Søndre Strandvej 144A, Gudhjem
  • Parkering: ok med pladser, men ikke om dagen hvor der er alt for mange mennesker. Parkering her
  • Parkering: gratis
  • Pris: Gratis
  • Afstand fra p-plads til seværdighed: gåafstand er cirka 1 km (så 2 km i alt)

Ols Kirke (Olsker Rundkirke)

Ols Kirke var den sidste kirke i rækken, som vi besøgte. Når du har set én rundkirke, har du set dem alle, men jeg VILLE altså se dem alle. Alle rundkirke har et kendetegn - og Ols Rundkirke er den højeste af de 4. Kirken er bygget i år 1150, og er ombygget flere gange. Den er senest blev ombygget i 1900-tallet, hvor altertavlen blev udskiftet. Det koster 10 kr. at komme ind i kirken. Der er særlig åbningsdage, og er lukket i forbindelse med kirkelige handlinger.

  • Adresse: Lindgårdsvej 1, 3770 Allinge (nem at finde)
  • Parkering: ok med pladser, ikke så mange turister (gratis)
  • Afstand fra p-plads til seværdighed: max 50 m

Alle seværdigheder indtil videre har været helt nord/nordøstkysten. Og derfor vil jeg nu til nordvestkysten. Her ligger blandt andet Hasle og Teglkås.

Hasle er en lille by på kun 1600 undbyggere, og Bornholms næstmindste købstad. Seværdigheder i omegn af Hasle er følgende:

  • Hasle Kirke
  • Smykkesøerne
  • Pyritsøen
  • Rubinsøen
  • Svartingedalen
  • Helligpeder havn
  • Jons Kapel
  • Nyker Rundkirke (ny kirke)
  • Kultippen
  • Pissebækken
  • Vang Granitbrud
  • Svartingedalen

Kultippen

Kultippen er et sted, hvor der er gravet efter sortkul, og der er stadig tydelig spor efter de gamle kulminer, hvilket er lidt spændende. Det er en anderledes seværdighed, og derfor er den heller ikke så kendt. Kullet blev ført i de gamle tipvogne, som stadig kan ses i dag. Der var minedrift i mange år, men er for længst ophørt. Området har et meget specielt landskab/udseende, fordi der intet græs, grønt eller andet, der vokser - der er mere sprækker og sand med hvidt og sort skær. Man kan stadig finde kul-stykker. Seværdighedens navn kommer fra de vogne, der tippede kullet over; Deraf navnet Kultippen

Når man ser bileder af Kultippen tænker man, at det skal man besøge, fordi det ser virkelig flot ud. På billederne ligner det også én stor klippe/sten, og det ser virkelig vildt ud. Lige indtil man selv besøger stedet, fordi man ikke selv har en drone, der kan tage fede billeder udefra. Når man står midt i det, er det ikke særlig vildt. Men det er fint at have set. De gamle kulvogne står der nemlig stadig. Og derudover er der god udsigt ud over havet.

  • Adresse: For enden af Glasværksvej (skilte stopper, så du skal fortsætte indtil du når parkeringspladsen)
  • Parkeringsmuligheder: er ok
  • Parkering: gratis
  • Pris: gratis
  • Afstand fra p-plads til seværdighed: cirka 2-300 meter at gå. Ikke for kørestole, barnevogne mm.

Jons Kapel

Jons Kapel er en 22 meter høj, fritstående klippe med en tør ovn ved foden (en klippehule). Jons Kapel er opstået af bølgernes hårde slag mod klippen. Der er en myte/sagn om, at Jon skulle have været en præst, som kom til Bornholm og gjorde bornholmerne kristne. Derfor bosatte han sig i denne klippehule, hvor han tiltrak nysgerrige bornholmere, og fortalte historier fra biblen. Da der kom alt for mange mennesker, så mange at de ikke kan være i hulen, vælger han at kravle op på klippen, og år udhugget en prædikestol på toppen. Det er grotten og prædikestol turister kommer for at besøge. Det er fint nok at besøge, men er ikke synderlig begejstret.

Ruten starter med at gå fra p-pladsen via et grønt græsomr��de, som er fin terræn. Herefter når du til et slags skovsområde, hvor der er skovsti, indtil du når trapperne, der BARE går ned ad. Der er cirka 200-220 trin ned, og MANGE mennesker. Vi besøgte stedet i regnvejr (som i øvrigt er lidt farligt, fordi alt er glat!), så jeg tør slet ikke at tænke på, hvor mange der ville have været, hvis solen skinnede.

For enden af trappen, stopper trinene brat, og du skal til at klatre på sten. Her klatrer du over alle stenene, for at se selve "kapellet" som bare er en lille grotte. Ovenpå grotten er "prædikestolen". Jeg var mest imponeret over de smukke klipper og udsigten over havet.

  • Adresse: Jons Kapel (der er skilte)
  • Parkeringsmuligheder: for lidt parkeringspladser og meget trængsel
  • Parkering: gratis
  • Pris: gratis
  • Afstand fra p-plads til seværdighed: bakket terræn, cirka 1 km hver vej + cirka 220 trappetrin hver vej helt ned til selve "kapellet"

Helligpeder fiskeleje

Jeg fandt denne "seværdighed" under 7 gemte perler på Bornholm og valgte at besøge stedet, fordi det ser utrolig hyggeligt ud - og det var det også. Der ligger små fine huse, gamle røgerier og en gammel havnehytte. Der er stadig fiskere, der bruger havnen; lystfiskere, og ikke fiskeri som hovederhverv. Det er ikke noget vildt overhovedet, men det er hyggeligt at gå på havnen. Det er ikke et must.

Der er opstillet nogle informationstavler, hvor der blandt andet står historier om havnen. I 1950'erne før mekaniseringen af fiskeriet, var der 6 fiskekuttere, der havde hjemhavn her. Værst var det, når vandet i havnen var så lav, at de ikke engang kunne sejle ud af havnen. Grunden til, at det er lidt unikt og idyllisk er, at selvom der ikke længere fiskes fra havnen, er havnemiljøet der stadig med de små "havnahytter". Navnet kommer af en hellig kilde eller en nautasten i området. Første gang navnet bliver nævnt var helt tilbage i 1570.

  • Adresse: Teglkåsvej 14
  • Parkeringsmuligheder: ca 5 p-pladser, men der er ikke særlig mange menesker

Vang Granitbrud

Denne seværdighed fandt jeg også under 7 gemte perler på Bornholm, og blev ret fascinerede er billederne. Det så dog slet ikke sådan ud i virkeligheden, men det var flot og spændende alligevel. Vang Granitbrud var et aktivt granitbrud indtil 1996, hvor det lukkede. I dag er det et natur/friluftslivs-område, hvor flere klatre. Bruddet blev brugt i mere end 100 år, hvor har endda leveret sten til Storbæltsbroen. Det var en sjov oplevelse for os at besøge stedet, idet min far har arbejdet med granit. vores bordplade i bryggers i vores barndomshjem kom fra netop dette granitbrud. Der er også stadig efterlandskaber fra maskiner og lignende på stedet, og opsat informationstavler.

I sin tid blev granitten kørt til Hasle Havn i lastbiler, og herefter udskibet derfra. I 19080'erne påbegyndte man er større industriel brydning, således at transporten af granitten kunne sejles direkte fra bruddet. Der blev gravet enorme mængder granit ud. Man havde forestillet sig at have landet ordren til Øresundsforbindelsen, men da man ikke fik den, kom man pludselig til at stå til overs med en stor mængde granit. Grunden et pres i priserne fra Sverige og Norge, stoppede graniteventyret i 1996.

Himalaya-klippen er dog liiidt overdrevet at kalde det. Nu har jeg aldrig set Himalaya i virkeligheden, meeeen. Bagerst i granitbruddet er en lille sø, hvor du finder Himalaya-klippen, som skulle ligne en miniudgave af en bjergform. Det er et fint lille område, men ikke noget vildt.

Nevada-klippen er her, hvor der kan klatres. Denne klippe var jeg faktisk meget imponeret over, for den er super smukt og står i et rødt skær. Deraf kommer nok også navnet, fordi det minder lidt om ørkenlandskaber (so i de vestlige USA).

Broen over Vang Granitbrud er lavet af kunstneren Peter Bonnén, og er lidt en arkitekt/kunstnerisk-oplevelse. Vi gik ikk over broen, men der skulle være kanon god udsigt fra; både over bruddet og havnen(havet.

  • Adresse: Ringedalsvej 3, Hasle
  • Parkeringsmuligheder: mange parkeringspladser
  • Parkering: gratis
  • Pris: gratis
  • Afstand fra p-plads til seværdighed: cirka 800 meter til bagerst i bruddet. Gåturen rundt er vidst lidt længere. Måske 3 km (blot et bud)

Midtbornholm

Midtbornholm: Aakirkeby

Aakirkeby minder meget mere om det danske landskab, og er meget fladere end resten af Bornholm. Aakirkeby er i dag den tredjestørste by på Bornholm med lidt over 2.100 indbyggere. Derudover er det Bornholms ældste by, som blev grundlagt i det 12. århundrede af ærkebiskop Eskil.

Midtbornholm har ret mange seværdigheder:

  • AA Kirke
  • Rundkirkerne
  • Rytterknægten - Bornholms højeste punkt
  • Ekkodalen
  • Lilleborg
  • Gammelborg
  • Stavehøl Vandfald
  • Almindingen
  • Bornholms automobilmuseum
  • Landbrugsmuseum
  • Aa Kirke
  • Lundestenen Jættestue
  • Natur Bornholm

Østerlars Rundkirke

Østerlars er nok også en af de mest kendte seværdigheder på Bornholm. Det er i hvert fald den mest kendte rundkirke. Jeg har set alle fire rundkirker, hvor denne var den første, og blev derfor ret imponeret. Østerlars er kendt for at være den største af alle 7 rundkirker i Danmark. Derudover regnes den også for at være ældst. Den blev bygget i omkring 1150. Det har været anvendt som forsvarsbygning inden et blev kirke.

Hvis du har set Tempelriddernes Skat, har du helt sikkert hørt om Østerlars og set det i filmen. Her er der blandt andet teorier om Tempelriddere. Som nævnt tidligere under historie, er det kun myter med tempelriddere, og derfor er der intet bevis. Det siges nemlig, at netop Østerlars har en central placering i forbindelse med teorien om de franske tempelridderes orden og de bornholmse middelalderkirkers plcering.

Jeg synes helt klart, at kirken er et besæg værd men undgå "myldertid", for der er MANGE turister. Selvom p-plads er stor med plads til mange biler (gratis), holder mange hele ude langs vejen.

Ny Kirke (Nyker Rundkirke)

Nyker Rundkirke er kendt for at være den mindste og yngste af de fire rundkirker på Bornholm. Derudover bærer den mindst præg af at have været et forsvarsværk, og er i rigtig fin stand. Denne kirke menes at være opført i 1200-tallet, som altså er en del år senere end de resterende kirker.

Rundkrierke kan generelt besøges hele året; bortset fra når der er kirkelige handlinger, eller gudstjeneste.

Nylars Kirke

Nylars Rundkirke anses for at være den bedste bevarede kirke, fordi den stadig vidner om en fortid som forsvarsværk. Nylars menes at være opført i 1160. Denne kirke har et specielt spåntag - som først blev bygget i det 16. århundrede.

Stavehøl Vandfald

Dette vandfald faldt jeg også for under "perler" på Bornholm. Dette vandfald besøgte vi, da det lige havde regnet, så denne gang var der vand. Dette vandfald er cirka 4 meter høj.

Flere steder på nettet står der, at vandreturen er 4 km. Hvis du parkere ved Kobbevej, er der kun 450 meter at gå (for vandfaldet er vidst ikke værd at gå mere for at se). På et skilt på modsatte side står der "vandfaldet", som du bare følger indtil du når skoven, hvor vandfaldet er.

  • Adresse: Kobbevej 5, Gudhjem
  • Parkeringsmuligheder: På Google hedder den "P-plads Stavehøl Vandfald Ved Kobbeå". Link her
  • Parkeringsplads havde ikke så mange pladser,men heller ikke så mnge turister, så det passede
  • Parkering: gratis
  • Pris: gratis
  • Afstand fra p-plads til seværdighed: 450 m

Ekkodalen

Ekkodalen er Danmarks største sprækkedal. Den går faktisk fra kysten nær Gudhjem til øens midte (cirka 12 km.). Den løber altså nærmest tværs over øen. Ekkodalen er op til 70 meter bred, og den højeste lodrette klippe er 20 meter høj (styrtebakkerne). I bunden af Ekkodalen løber Læsåen. Ekkodalen blev fredet tilbage i 1907. Men det er jo naturligvis ikke alt dette, du måske kender den fra; det er selvfølgelig, at du kan lave et højt ekko. For Hvad drikker Møller? Det bedste ekko er ved H.C. Ørsteds kilde, der kun lige lægger et smut fra parkeringspladsen. Der står på et skilt: Bedste ekko 20 m -->. Nær Ekkodalen ligger også Gamleborg (som vi desværre ikke besøgte) men ligner helt sikkert et besøg værd.

Ekkodalen har været på en af de øverste seværdigheder på Bornholm i MANGE år. Min far kunne huske, at han som knægt havde besøgt stedet, så det har længe været en populær seværdighed. Selve ekkoet er en smule overvurderet, men naturen er aboslut smuk.

  • Adresse: Ekkodalsvej 3
  • Parkeringsmuligheder: Utrolig ringe/små... det er grus/sand parkeringspladser, med minimal pladser til større biler. Folk holdt LANG ude på vejen til parkeringspladsen, så der var på ingen måde nok pladser.
  • Parkering: gratis
  • Pris: gratis
  • Afstand fra p-plads til seværdighed: 20 meter til bedste ekko

Tip: Prøv også Ekkohuset, som er kendt for deres kæmpe tarteletter (fandt først ud af dette efterfølgende, oså jeg MÅ tilbage for at prøve!).

Lilleborg

Lilleborg er en gammel Middalalderborg, som var kongens borg. I dag ser du ruinerne af det. Det var faktisk slet ikke meningen, at vi ville besøge dette sted, men på tur fra Ekkodalen og videre, kørte vi lige forbi, og DET skulle vi sørme da se.

Borgruinen ligger på en 16 meter høj klippeknude, så der er god udsigt (dog ikke over så meget andet en skov). Dengang det var en borg, var det omgivet vand og mose, så der var en bro over til fastlandet. Lilleborg er en slags "søsterbygning" til Gammelborg, hvor Lilleborg krævede langt mindre besætning. Grunden til, at den i sin tid blev bygget var, at Kong Svend Grathe afgav størstedelen af Bornholm til kirken. Man mener derfor, at den blev bygget af Kong knud 6., som et modstykke til ærkebispens Hammershus. Borgarealet var dengang 2600 kvm.

  • Adresse: Segenvej 48, Aarkirkeby
  • Parkeringsmuligheder: Der er lige omkring 5 p-pladser lige ved borgen, så der er ikke så mange, men der er til gengæld heller ikke så mange besøgende
  • Parkering: gratis
  • Pris: gratis
  • Afstand fra p-plads til seværdighed: ca 50 meter

Rytterknægten

Rytterknægten er Bornholms højeste punkt, men ikke noget vildt. Jeg vil helt klart anbefale at besøge dette først på ferien, da andre udsigtspunkter er meget vildere. Nok er det et udsigtspunkt, men der er "kun" udsigt over skoven, så du kan se toppen af en masse træer.

Selve tårnet hedder Kongemindet, og blev bygget i 1856 til minde om Frederik 7. På selve tårnet er der en mindetavle hvor der står følgende ord: "Til erindring m Hans Majestæt Kong Frederik den syvendes allerhøjeste nærværelse her på øen fra 9. til 16. august 1854 tilligemed høie Gemalinde rejste Bornholmerne af undersaatlig Kjærlighed og hengienhed denne bygning aar 1855 og gav den Navnet Kongemindet"

Skoven voksede efterhånden, og to dermed udsigten, så der blev bygget ovenpå Kongemindet, som i dag hedder Rytterknægten. Dette skete i 1899, og består af et stålstillads. Rytterknægten rækker derfor i dag 184 meter over havet.

  • Adresse: Kongemindevejen 1, Aakirkeby (midt i Almindingen skov)
  • Parkeringsmuligheder: Der er ok med p-pladser, men de fleste oldte langs vejen under vores besøg, så der var begrænset pladser, da der er mange besøgende
  • Parkering: gratis
  • Pris: gratis
  • Afstand fra p-plads til seværdighed: ca 50 meter, afhængig af hvor du parkerer

Østbornholm

Østbornholm: Svaneke, Nexø

Svaneke er en enorm hyggelig by med bindingsværkshuse og små butikker. Det er også her du finder Svaneke Chokoladeri, Svaneke Bolcheriet, Johan Bülow lakrids, Pernille Bülow og glaspusteri. Derudover mange små, fine butikker. Svaneke blev i 2013 kåret til Danmarks smukkeste købstad.

  • Svaneke Kirke
  • Utzons vandtårn
  • Svaneke Chokoladeri
  • Pernille Bülow Glas
  • Johan Bülow lakrids
  • Bolcheriet
  • Svanekegaarden
  • Svaneke Havn
  • Røgeriet
  • Svaneke Stubmølle
  • Svaneke Bryghus

I nærheden af Svaneke ligger

  • Paradisbakkerne
  • Den største Rokkesten
  • Sommerfuglepark
  • Brændegaardshaven
  • BornPark Minigolf

Rokkestenen og Paradisbakkerne

Der er i alt 3 rokkesten på Bornholm, hvoraf denne i Paradisbakkerne nok er den mest kendte - og i øvrigt den største. Det er nok også den mest kendte sten generelt i hele Danmark. Den er estimeret til at veje 35 tons. Det er en moræneblok, som er efterladt af is (istiden). Der er egentlig ikke så meget mere at sige om selve rokkestenen. Når du ankommer til tene, står de fleste i kø for at få lov at prøve om man nu kan rokke med den. Og det kan man typisk. I hvert fald hvis man rokker det rigtige sted. Jeg synes på ingen måde, at rokkestenen er noget vildt, men på den anden side er det lidt en seværdighed man "skal se". Turen derud gennem Paradisbakkerne er super fin.

Paradisbakkerne er et kuperet klippeområde/skovområde. Du går gennem noget af Paradisbakkerne for at komme til Rokkestenen. De fleste steder på intet står der, at turen er omkring 3 km, hvis man tager den korte (røde) rute. Hvis du parker øverst på p-pladsen, er der "kun" 1 km derud, og altså i alt en gåtur på 2 km (hvis du parker på Oksemyrevej (hvor der i øvrigt også er toiletter). Hvis du går fra Gamleborg (blå rute) er der vidst en smule længere.

Som du kan se på bilederne nedenfor ser terrænet ud, som på billedet til venstre, i cirka 400 m med ren asfaltsti, og overhovedet ikke kuperet. Lige så snart du drejer til venstre op af skovstien ned mod Rokkestenen, ser det ud som billedet til højre. Meget kuperet, og overhovedet ikke barnevogn/kørestolsvenligt. Når du drejer, er der 600 meter ned til stenen i bakket terræn. Efter cirka 300 meter fra asfalt og ind i skoen, skal du dreje til højre, og her bringer stien dig direkte til rokkestenen.

  • Adresse: parkering på Oksemyrevej. Du kan finde link her
  • Parkeringsmuligheder: Der er ikke mange pladser, det er meget snævert/smalt, og det er grus så det er ikke mærket, hvilket betyder, at folk holder hvor det passer dem
  • Parkering: gratis
  • Pris: gratis
  • Afstand fra p-plads til seværdighed: ca 1 km
  • Ikke kørestole, rullestol, barnevognsvenligt

De to andre rokkesten ligger: Den anden største rokkesten ligger i Almindingen, nord for Lilleborg. Den tredje ligger i Rutsker Højlyng

Syd

Sydbornholm: Dueodde, Nexø

Dueodde er nok svaret på charterferie med god sandstrand og sydeuropæiske ferievibes. Jeg tror, at de fleste tager på ferie i dette område for afslapningens skyld, da de fleste seværdigheder ligger mere nord for byen. Dueodde er den sydligste by på Bornholm.

Nexø er Bornholms næststørste by med ca. 3800 indbyggere. Det startede som en lille fiskehavn, og senere en købsstad. Byen er i dag præget meget af fiskeri. Det er i øvrigt forfatter, Martin Andersens Nexø, hjemby. Under 2. verdenskrig blev Nexø bombet af russerne. Området ved torvet var meget hårdt ramt,l hvilket betød at kun et hus stod uskadt efter 1945.Derfor har der været genopbygning, og byen er lidt af nye stand i dag. Der er dog stadig mange velbevarede bindingsværkshuse.

Seværdigheder i området

  • Nexø Museum - blev bygget som rådhus
  • Martin Andersen Nexø tur/liv
  • Mindebrønden
  • Nexø Kirke
  • Fodboldgolf
  • Røgeri
  • Værftet
  • Bornholmertårnet
  • Koldkrigsmuseum Dueodde Bunkers (kanonstilling G3 og G4)
  • Dueodde Strand
  • Balka Strand

Bornholmertårnet og Koldkrigsmuseum

Under vores tur besøgte vi ingen af delene, men når jeg engang skal til Bornholm igen, er det 100% på to-do listen, for det er lige mig. Bornholmertårnet er udsigt, og Koldskrigsmuseum er et museum der omhandler krigen. Det står placeret samme sted. Jeg har naturligvis gjort mit forarbejde inden afrejse, så jeg kan give informationer, selvom jeg ikke har besøgt stedet.

Bornholmertårnet er 70 meter høj, og her kan du nyde udsigt over Dueodde, og faktisk hele Østbornholm. Tårnet var tidligere lyttepost for Efteretningstjenesten. Det viser derfor også, at Danmark var en del af NATO, dengang der skulle "efterrettes" mod Sovjetunionen. Tårnet blev benyttet i 1948 til 1961, hvorefter tårnet blev forhøjet. I 1986 opførte man det store, hvid tårn, flyttede antenner og radar, og forsætte faktisk aktiviteter, indtil det blev lukket i 2012. Der er 400 trin til tops, og for de, der ikke har lyst til at gå, er der også en elevator. Der kan i øvrigt også rapelles.

Kolgskrigsmuseum er både indrettet med apparater fra 2. verdenskrig og også historie fra den kolde krig. Der er meget historie om Bornholm under besættelsen, og især fordi øen først blev forladt et år efter resten af Danmark. Det har sat sine spor, og der kan høres MEGET mere om det inde på museet.

Bunkers (Kanonstilling G3 og G4)

Et absolut must see er bunkers i Dueodde. Jeg fandt disse på "7 skjulte steder på Bornholm", og det er helt klart et besøg værd. Der er to bunkers/kanonstillinger, som begge ligger i Dueodde fyrreskov. I området var det meningen, at der skulle placeres 17 meter lange kanoner, som skulle kunne skyde 42 km (!!) langtfor at stoppe skibstrafik. Der var i at planlagt 4 kanonstillinger, men de nåede kun at bygge 2.

Du har adgang til hel området, og det er gratis. I midten af kanonstilling G3 er der "hul" til en kanon, hvor der naturligvis ikke står en kanon idag, så du kan gå på området. Derudover er der trapper op til toppen af bunkeren, så det er én stor legeplads; især for børn.

  • Adresse: Drej af ved Skrokkegårdsvej ned mod Dueodde Familiecamping og Hostel. Her er der parkeringspladser for enden. Kanonstillingerne kan ikke ses fra vejen. Kanonstilling G3 kan ses her, og Kanonstilling G4 kan ses her
  • Parkeringsmuligheder: Ok parkering
  • Parkering: gratis
  • Pris: gratis
  • Afstand fra p-plads til seværdighed: cirka 300 meter til bunkers

Ertholmene

Et smut til Ertholmene er helt sikkert et must. Ertholmene består blandt andet af Christiansø og Frederiksø, som "hovedøer" og derudover en masse småøer; Græsholm, Lilleø, Høgebur, Tat, Tyveskær, Vesterskær og Østerskær. Fra Bornholm kan du tage færgen til Christiansø. Frederiksø og Christiansø er forbundet af en bro, så du kan besøge begge i samme omgang. Det kan du læse mere om her.

Gå/vandre/cykel

Du kan se mange ting fra bus eller bil, men der er INTET, der slår at gå i naturen (eller at cykle). Øen er ikke særlig stor og der mulighed for masser af gåture eller vandreture. Jeg tror der er over 200 officielle vandreruter. Der er især én lang ruten Bornholm rundt på 141 km. De fleste stier er markeret som "kyststi"

Cykelture og vandreture

  • Vandretur fra Årsdale til Stenbrugdssøen ved Nexo, 4 km
  • "Hammeren" rundt. Fra Hammerhavnen til Sandvig, rundt om Hammeren. Cirka 5 km. Man kan gå forbi Opalsøen. Fuglefjelde
  • Sandvig/Allinge til Gudhjem på 18,5 km. Gennem Tejn. Helligdommen. Troldeskoven. Døndalen
  • Tour de Bornholm - Rute 10. 104,5 km lang

Her boede vi

Vi bestilte sommerhus gennem Bornholmtours. Sommerhuset ligger i Sandkås (nær Allinge på Nordbornholm) og kostede 10.143 kr i alt for 4 personer i en uge. Belliggenhed var heller ikke afgørende, da vi selv havde bil med. Sommerhuset kan ses her, og kan HELT klart anbefales. Det skal i den forbindelse nævnes, at en tur til Bornholm kan være lige så dyr som at tage en tur til udlandet.

Sommerhuset er 130 km2 med UTROLIG god udsigt over havet. Der er to soveværelser og et stort køkkenalrum med tre store vinduespartier. Der er udsigt fra både køkken, stue og begge soveværelser. Her kan man også åbn direkte ud til terrassen, hvor der er en pool (der dogikke indgår i lejemålet). Der er to badeværelser, hvoraf det ene har spa. Derudover en kæmpe terrasse med havemøbler og grill.

Da sommerhuset ligger 50 meter fra vandet, var vi nede at bade hver dag eller aften. Selvom det ligger ud til klipper, var der opsat en slags badestige, så det var nemt at svømme ud.

Fordele

  • Tæt på vandet, 50 meter
  • 700 meter til badestrand
  • Tæt på indkøbsmuligheder
  • Tæt på mange seværdigheder
  • Meget plads
  • Kanon god udsigt
  • Gratis wifi
  • Køkkenalrum
  • Køleskab med kold vand og is
  • Store stue med stor og god sofa
  • To badeværelser
  • Spabad
  • Stor terrasse
  • Vaskemaskine
  • Grill
  • Gode senge

Ulemper

  • Vi skulle selv medbringe sengelinned, håndklæder, viskestykker mm.
  • Pool måtte ikke benyttes
  • Mangler lidt køkkenudstyr

Specialiteter

  • De bornholmske røgerier; Snogebæk, Allinge og Gudhjem. Det siges, at den mest intense er Gudhjem. Vi prøvede Snogebæk, og det var godt. Gudhjem siges at være de 100 skorstenes by, fordi der var så mange røgerier. I dag er der 10 silderøgerier i drift på hele Bornholm.
  • Sol over Gudhjem er en bornholmsk ret, der består af et stykke smørrebrød med røget sild, rå æggeblomme, løg eller purløg, og evt. radiser. Det er nationalret.
  • Krølle-bølle-is er endnu en bornholmsk specialet. Krølle bølle er Bornholms nationaltrold, og har fået sit navn, fordi han har én krølle på hovedet og én krølle på halen. Krølle bølle skulle efter sigende have en helt familie, og på Langebjerg hver nat kl 00:00, vrimler det med trolde. Krøllebølle is er helt sikkert et must try på Bornholm, men det er på ingen måde noget vildt. Originalt var det flødeis, som ha været af markdet i nogle år. Nu er det så kommet tilbage, men med økologisk og Fairtrade-certificerede varianter
  • Kalas Ishus i Sandvig: Nu vi er gang med isen, så SKAL du simpelthen prøve is herfra. Jeg smagte granatæble, og det var virkelig lækkert.
  • Svaneke Bolcher er en del af bolcheriet (Skagen, Løkken og Svaneke). Her kan du se, hvordan de laver, former og skaber bolcherne på helt tæt hånd, fordi du kan se processen.
  • Johan Bülow-lakrids er også en bornholmsk specialitet, fordi det var her det hele startede tilbage i 2007.
  • Den Ægte Bornholmske Sennep er en hemmelig opskrift af Leif Søgaard Nielsen.
  • Karamelkompagniet i Gudhjem - Danmarks første karamelkogeri - vi smagte det ikke, men de så lækkert ud. Der er altid smagsprøver.
  • Svaneke Bryghus er både et bryghus og en restaurant. Det startede som en af de første mikrobryggerier i Danmark.
  • Ekkodalshuset ligger ved Ekkodalen og blev kendt for sine store tarteletter.
  • Pandekagehuset i Gudhjem - som sådan ikke en specialitet, men stadig et besøg værd. Jeg kan anbefale en pandekage med nutella og hasselnødder.

Strand?

Bornholm er jo solskinsøen, så måske du søger til øen for at bade og slikkesol, men er der nogle strande, når nu det er en klippeø? Og ja, det er der da. Den bedste strand på Bornholm er Dueodde strand, som er kendt for sit hvide og meget fine sand. Det er også derfor den mest populære strand, og der er mange turister, som søger dertil om sommeren. Og derudover Balka Strand. Vandet (Østersøen) er også lækker at bade i. Derudover er der Galløkken i Rønne, som også er en skøn strand, hvor vandet også er lækkert.

Rundt på resten af Bornholm er det mest klipper, men det behøver ikke stoppe dig fra at hoppe en tur i vandet. Du skal bare søge mod kysterne, og eventuel hoppe i fra klipperne.

Budget

Vi bestilte færge gennem Bornholmlinjen via Ystad-Rønne. Det betød ekstra broafgift over Øresundsbroen - og da vi kommer fra Jylland, også over Storebæltsbroen. Derudover skal der tages forbehold for parkering på havnen også koster penge. Da vi selv kunne have bil med via færge, var det en kæmpe fordel at kunne komme billigt rundt. Derfor havde vi nemt ved at komme fra færgelejet til sommerhuset.

  • Sommerhus: 10.143 kr.
  • Færge: 1.948 kr. tur/retur
  • Storebælt og Øresund: 1.308 kr. (460 kr. x 2 Øresund, 194 x 2 Storebælt)
  • Seværdigheder: 190 kr. (160 kr. (Tovbanen), 30 kr. (parkering Hammershus), 0 kr (gratis færgebilleter til Christiansø)
  • Mad: 1.300 kr.
  • Restaurant: 700-800 kr
  • Brændstof: 600 kr.
  • Andet: 800 kr

I alt blev der altså brug 17.000 kr., hvilket er relativt dyrt. Hvis man dividere det ud per person (4) er det omkring 4.250 kr., hvilket i princippet ikke er galt, når man tænker på, at det er inklusiv alt; selv souvenirs. Der blev ikke sparet på noget, og der blev gået all-in på både sommerhus, oplevelser og mad. Derudover var det første gang alene på ferie med min far, så der skulle ikke spares. Jeg håber budget vil hjælpe til at få et indblik i, hvor dyrt eller billigt det er at tage på ferie til Bornholm.

Nice to know

  • Land: Danmark
  • Hovedstad: Rønne
  • Sprog: Dansk (Bornholmsk)
  • Valuta: Danske Kroner (Euro kan også bruges)
  • Adapter: Ikke nødvendigt
  • Tidsforskel: ingen
  • Drikkevand: Kan du sagtens drikke
  • Drikkepenge: Samme som Danmark; inkluderet i regningen

Generelt

  1. Færgetid fra Ystad tager 1,5 time, hvor færgetid fra Køge (Danmark) tager 6 timer, vær opmærksom på om færgetid overgår budget (da der skal betales for både Øresund og Storebælt, hvis du kommer fra jylland).
  2. Tip: Hvis du skal over Øresund, er det ikke nok med hverken brobizz eller paybyplate, men et bropas. Bropasset koster 315 kr.- årligt, men hvis du skal frem og tilbage fra Sverige bare 1 gang, er det betalt hjem. Normalpris for Øresund er 460 kr. per tur. (=920). Med bropas koster det 170 kr. at køre over (=655)
  3. Bornhom har et uofficielt flag, der er rødt med grønne striber
  4. Der er MANGE mennesker OVERALT
  5. Solen skinner meget mere på Bornholm end i resten af Danmark
  6. Der er VIRKELIG dårlig skiltet til cirka alt (De "store" seværdigheder som Hammershus er ok skiltet, men de fleste andre har ingen skilte, fx rokkestenen)
  7. Det er ikke nemt at køre rundt på øen for at finde seværdigheder, hvis du ikke i forvejen ved, hvad du vil se
  8. Ofte er der skilte helt ude ved hovedvejen, som viser retningen, men så er der ikke flere skilte til seværdigheden, end dét ene skilt, og man bliver derfor i tvivl om, hvor man skal køre hen
  9. Derudover er de fleste skilte ikke officielle, men blot små træskilte med graveringer og pile
  10. Mange seværdigheder er slet ikke i Iphones app, hvilket betyder, at du SKAL have den eksakte adresse for at kunne finde derhen
  11. De fleste seværdigheder/ting at se er på Nord/midtbornholm
  12. Der er mere sydeuropa-feriestemning på Sydbornholm med strande
  13. Det er langt fladere terræn på Sydbornholm med strande
  14. Hvor der er mere kuperet og klipper på Nordbornholm
  15. De fleste seværdigheder skal du gå et stykke for at nå til (synes det er modsat mange andre seværdigheder i Danmark, hvor du blot parkjere og så kan enten se tingene fra vejen, eller max skal gå 100 meter)
  16. Der er i alt 3 rokkesten, hvoraf den største erved Paradisbakkerne
  17. Der er i alt 4 rundkirker på Bornholm, hvoraf der i alt er 7 i Danmark
  18. De fleste seværdigheder er gratis
  19. Mange steder er der virkelig dårlige parkeringsforhold
  20. Vandfald er pænest om foråret eller vinteren eller når det lige har regnet eller regner (om sommeren er der nærmest ingen vand)
  21. Ekkodalen er kendt, men så vildt er ekkoet ikke (det var faktisk næsten ikke-eksisterende)
  22. Rokkestenen er vitterligt bare en sten, som alle prøver at rokke lidt med. Vildere er det ikke, selvom det lidt er et "must see" på Bornholm
  23. Anden Verdenskrig sluttede først på Bornholm 1 år senere end resten af Danmark
  24. Røget sild er et must
  25. Naturen er helt unikt
  26. På Bornholm er Danmarks længste tovbane
  27. Hvis tovbane/svævebane ikke er nok, kan du også hoppe fra klipper
  28. Derudover kan du rappelle, hvis du trænger til endnu mere adrenalin
  29. Det årlige folkemøde bliver holdt på Bornholm
  30. Du kan gå rundt om hele Bornholm (120 km)


Har du været på Bornholm?

Afslutningsvis vil jeg lige høre, hvad dit bedste ferieminde er? Kommenter gerne

Frederikke Guld // Rejseguide af Guld // Instagram: travelwithfrederikkegulddd// Facebook: Rejseguideafguld

Synes godt om

Kommentarer