BÆREDYGTIG REJSE: 28 TIPS TIL HVAD DU KAN GØRE DERHJEMME

Hvis du rejser meget, skader du miljøet utrolig meget (og derved CO2-udslippet). Det kan være vanskeligt at indtænke bæredygtighed i sin hverdag, hvis ikke du har øjnene op på det. Efter de seneste rejser har jeg tænkt enormt meget over, hvad jeg selv kunne gøre af små ændringer i hjemmet. Derfor har jeg fundet frem til en masse små tips, som DU kan gøre af bitte små ændringer i hverdagen.

Lidt har også ret

Vi kan ikke allesammen bo miljøvenligt, køre miljøvenligt osv. Her taler jeg af erfaring, fordi jeg selv er studerende og ikke har mange penge at gøre med. Derfor er det de små ting i hverdagen, der tæller - hvert fald for mit vedkommende. De følgende punkter er noget, som alle kan være med til. Det kræver ikke mange penge, og er ikke store ændringer. Men alle ændringer gør en forskel - og det er netop dét, som er tankerne bag.

Plastik

1. Drop plastiksugerør

70% af affald i havet, består af engangsplastik og fiskeredskaber. Især sugerør er store syndere af plastikaffald. Det tager cirka 200 år at nedbryde ét sugerør - og herefter ender mikropartiklerne i vores grundvand.

Du kan enten købe genanvendelige sugerør - eller sugerør af pap eller andet materiale. Eksempelvis er stål-sugerør et godt alternativ, da det kan komme i opvaskemaskinen, kan genbruges osv. Derudover er papirsugerør også et godt alternativ, hvis du er til den billige løsning.

2. Drop engangsservice af plastik

Som punktet ovenfor ender enorm store mængder plastik i havet. Generelt er plastik engangsservice store syndere, og derfor skal du så vidt muligt undgå at købe det. Det betyder ikke, at du ikke kan tage på picnic med uden engangstallerkner. Det betyder blot, at du rådes til at købe det af andet materiale - eksempelvis pap eller bambus.

3. Drop isterningposer

Det er nemt - det er billigt - men det er plastik. I stedet for at købe isterningeposer, som jo er lavet af plastik, køb istedet genanvendelige isterningebakker.

4. Drop indkøbsposer af plastik

Danskerne bruger cirka 460 mio bæreposer om året. Det svarer til cirka 85 poser per dansker om året, hvilket jo lyder som absurd mange plastikposer. Det kan du være med til at nedsætte ved IKKE at købe plastikposer i supermarkederne - eller sige nej tak til plastikposer, når du shopper.

Du kan genanvende din plastikpose, du nu allerede har købt, indtil den går i stykker - men du kan også købe et indkøbsnet. Der er rigtig mange forskellige varianter og priser, og det er på ingen måde et nyt produkt på markedet. Indkøbsnet har eksisteret i mange år - så det er bare med at komme igang.

5. Frugtposer uden plastik

Noget nyt er dog, at du kan købe genanvendelige frugtposer. I stedet for at bruge butikkens plastikposer til at fylde frugt i, kan du nu købe et frugt-net. Så sparer du dét plastik.

Jeg har købt 2 frugtposer i Lidl for 10 kr. Jeg ved godt, at plastikposerne er gratis, men 10 kr. vælter altså ikke budgettet. De kan vaskes - de kan genbruges - de er gode for miljøet.

6. Drop skruelåg på mælk, yoghurt og andet

Mælkekartoner med foldefunktion fungerer jo ganske fint - hvorfor skal der nu PLASTIK-skruelåg på mælken?

7. Termokrus frem for engangskop

Hvis du er på vej på arbejde eller studie, så brug istedet et termokrus, istedet for engangskopper. Igen er der både plastiksugerør, plastiklåg eller andet på to-go kopperne. Dit termokrus kan genanvendes lige så tosser du vil. OG det holder meget bedre på varmen

8. Smid affald (det ikke nedbrydelige) i skraldspanden, og IKKE i naturen

Hvorfor overhovedet smide dit McDonals-papir ud af vinduet? Hvorfor smide dåser ud af bilvinduet, så det ligger i naturen? Prøv at tænk på, at i rigtig mange lande verden over, har de slet ikke muligheden for at smide det ud -for det havner bare i vejkanten, hvor de turisterne ikke kommer. Mange lande kan slet ikke komme af med alt deres affald - og meget af det ender derfor i havet.

9. Pantesystem

Vi er SÅ priviligerede i Danmark at have et pantesystem. HVORFOR er der så nogle mennesker, der stadig ikke kan finde ud af at smide dåsen i pantesystemet, istedet for landmandens mark eller motorvejens nødspor? Vi har haft pantsystemet siden 1942, så det er jo ikke en ny tilværelse, som du skal vende dig til.

Hver gang du afleverer én dåse til pantesystemet, kan næsten ALT materiale genanvendes, og blive til én helt ny dåse. Det er ikke meget materiale, der spildes i processen.

10. Drikkedunk, ikke vandflaske

I Danmark er det måske ikke lige så galt at købe en plastikflaske, som i rigtig mange andre lande. I Danmark bliver mange af flaskerne genanvendt. 1 L flaskevand belaster klimaet lige så meget som 1 km i bil. For flere år tilbage var flaskevand en virkelig stor synder i Danmark - nemlig over 25 mio kg CO2 blev der udsluppet om året. Et plastikflaks med vand giver 900 gange så meget CO2-udledning som postevand.

Derfor er det meget bedre for miljøet med en genanvendelige vandflaske, og ikke engangsflaske. Det er også meget billigere i længden!

11. Sig nej-tak til fysiske reklamer

Jeg har i mange år ikke fået reklamer i postkassen, fordi jeg simpelthen synes det er spild af papir. Du læser i bladet 1, måske 2, gange, og så smider du det ud. Du kan i stedet downloade en app til din telefon med tilbudsaviser, eller bruge etilbudsavis.dk på computeren. Ved at sige nej tak til reklamer kan du sparer 60 kg reklamer om året, som svarer til 140 kg CO2.

12. Organic Cup (til kvinderne naturligvis)

Mit nyeste eksperiment er den såkaldte meno-cup. De første par gange var jeg virkelig uvenner med koppen, men nu er jeg ved at finde mig til rette, OG det er VIRKELIG noget, jeg kan anbefale. Der kommer lige lidt gratis reklame for koppen her, for jeg er virkelig imponeret. Du behøver ikke at skifte den mere end 2 gange om dagen - du kan sove med den i - du kan ikke mærke den - der er ingen farlige kemikalier - den holder i flere år - OG du skal ikke bruge penge på bind eller tamponer. Den er super nem at have med at gøre, når du lige kommer ind i rytmen.

Organic cup kan holde i op til 10 år, og det vil sige, at du sparer en masse tamponer og bind. Det er både godt for pengepungen, men også godt for miljøet. I gennemsnit bruger en kvinde mindst 50 kr. om måneden på engangsbind og tamponer. Det svarer til 600 kr. om året. Det vil sige, at du på 5 år kan sparer mindst 3000 kr., hvis du bruger 50 kr. om måneden. Det er altså en virkelig god besparelse. Derudover sparer du også miljøet for bind og tamponer, og stopper "brug og smid væk"-kulturen. Med Organic Cup laver du jo intet affald, og det er jo det bedste du kan gøre for miljøet.

På Organic Cup's hjemmeside kan du tage en test med, hvor meget du sparer. Hvis du bruger tampon med indføringshylster vil du spare 1,74 kg affald hvert eneste år.

Hjemmet

13. Affaldssortering

Jo mere genanvendelse, jo mindre CO2-udledning. Hvis du affaldssortere korrekt kan meget af affaldet genanvendes.

14. Sluk for strøm eller kontakter, når du forlader hjemmet

15. Generelt sluk for strømmen, når du ikke bruger det

Du kan faktisk spare mere på CO2-udslippet end du lige tror. Hvis du skærer 1 time af dit forbrug om dagen, kan du spare 11 kg på en glødepære, 10 kg på halogen, og 3 kg på sparepære. Udover CO2-udslippet er det jo naturligvis også godt for pengepungen.

16. Kortere bade

Det er dårligt for miljøet at bruge meget varmt, og i meget lang tid. Du kan derfor være behjælpelig ved at prøve at skrue ned på både varmen og på tiden du er i bad på. Hvis du har fjernvarme og blot skære 1 minut af din tid i badet, kan du spare hele 18 kg CO2 om året - på bare 1 minut!

Mens du tager sæbe i håret eller andet, kan du jo slukke for vandet, for der er reelt set ingen grund til, at det løber - jo du fryser - men er det er jo ikke noget du dør af. Jeg har i efterhånden mange år slukket vandet, mens jeg tager shampoo i, tager hårkur i eller skrubber mit ansigt. Tradaaa, så havde du det minut i bruseren uden vand, som sparer dig for et stort CO2-udslip.

Hvis du tager et bad på 10 minutter, bruger du mindst 100 L vand. Hvis du derimod kun bruger 5 minutter, bruger du kun 50-60 L vand, hvilket er en væsentlig forbedring. Ved at minimere dit bad med 5 minutter kan du spare cirka 2000 kr. om året.

17. Drop rindende vand

Uanset om det er opvasken, badet eller når du børster tænder, så er det en god idé ikke at lade vandet rinde.

18. Miljøvenlig vaskepulver

Gå efter miljømærket vaskemiddel. Du kan bruge Neutral eller Svanemærkede vaskepulver. Vaskemiddel udleder mange dårlige stoffer i vandet. De fleste stoffer kan fjernes i rensningsanlæggene, men nogle af stofferne kan ikke, og havner derfor i vores drikkevand.

19. Miljøvenlig tandbørste

Vi bruger mange små plastprodukter i løbet af dagen, hvor tandbørsten er en af dem. Bæredygtige tandbørster fås i meget forskelligt materiale. Der er biotandbørste, bambustandbørste, tandbørste af genbrugsplast - you name it. Bambus er biologisk nedbrydeligt, og derfor godt for miljøet.

Det anbefales at skifte sin tandbørste ud hver 3. måned. Almindelige tandbørster fås i forskellige prisklasser - det samme gør miljøvenlige tandbørster. Jeg har min tandbørste fra Jordan, som kostede 20 kr. Denne tandbørste er lavet af 100% genanvendt plastik, 100% bio-baserede børster, og er pakket ind i genbrugspap. Denne tandbørste er fuldstændig som du kender en almindelig tandbørste.

20. Spis efter sæsonen

Mange varer bliver importeret til Danmark, især frugt og grønt. Der kan være forskel på, hvad der er mest miljørigtigt at spise, for bananer kommer oftest med skib, og er derfor mindre belastende for klimaet, end mango og ananas, som ofte kommer med fly. Grundet transporttid er det helt klart bedst at spise dansk - uanset om det er frugt, grønt eller andet. Dog skal der også passes på dét, der kommer fra opvarmede drivhuse, for det belaster klimaet lige så meget som transporttiden gør.

Dét, der er aller dårligst for miljøet at spise, er jordbær, tomater, agurker og salat. Grunden til, at tomater og agurker er meget dårlige for miljøet er, at de ofte i Danmark er i et drivhus, som skal varmes op for at få den rigtige temperatur, og derfor er dårligt for miljøet.

Det du kan gøre er kun at spise "sommer" grønsager og frugter om sommeren, som fx ærter, tomater, salat, og bær. Om efteråret gå efter bladselleri, gulerødder og kål. Du kan læse mere om sæsonens frugt og grønsager på grønforskel.dk.

21. Skær ned på kød.

Flere og flere undersøgelser viser, at kød og kødprodukter giver størst klimaaftryk - efterfulgt af mælk, smør og ost. Her af vises det, at oksekød helt klart er den største synder - hvor kylling, svinekød og fisk er knap så meget. Oksekød belaster klimaet 4-8 gange mere end de før nævnte.

I mit indlæg om tips til bæredygtige ting du kan gøre på selve rejsen nævner jeg, at danskerne i gennemsnit udleder mellem 17 og 19 ton drivshusgasser, hvor 1 ton er fra flyrejser. Her nævnes det også, at cirka 3 ton faktisk stammer fra fødevareforbruget.

Det nytter ikke noget, at gøre alle til veganere - og det er på ingen måder realistisk. Hvis du er typen, der ikke kan undvære kød, kan du jo prøve med en kødfri dag om ugen eller noget lignende.

22. Undgå madspild -> Brug Too Good To Go

Mad i skraldespanden er et af de helt store problemer. Jeg har for nyligt skrevet projekt på universitet om Too Good To Go, hvor jeg virkelig fik øjnene op for, hvor meget mad, der går til spilde og hvor dårligt det er for miljøet. En tredjedel af alt mad, der produceres, går til spilde. Her indgår både mad, der kan bruges, og mad, der ikke kan bruges. Mad, der ikke kan bruges er blandt andet gulerods- og bananskræl. I gennemsnit smider danskere mere end 700.000 mad ud i skraldespanden.

Too Good To Go er en app, der fokuserer på at mindske madspild. Appen fungerer på den måde, at du hjælper med at mindske madspild ved at købe en såkaldt lykkepose fra et supermarked, restaurant, café eller lignende, der indeholder overskydende mad.

23. Skær ned på shopping

Generelt er forbrug - og overforbrug dårligt for miljøet. Danskerne køber i gennemsnit cirka 16 kg tøj om året. Ofte er tøj noget vi køber i store mængder til billige penge, og ofte er det noget vi hurtigt skiller os af med igen.

For at løse dette problem er flere og flere virksomheder begyndt at producere enten økologisk tøj eller tøj lavet af genanvendeligt materiale. Hvis du går all-in på bæredygtighed kan du jo evt. købe miljøvenligt tøj. Det er bare meget dyrt, men naturligvis et sted at starte. Jeg køber personligt tøj de billigste steder jeg kan komme til - igen, jeg er på SU og har ingen penge til overs om måneden.

En anden ting at skære ned på shopping på er beslutningsprocessen. Istedet for at gøre impulskøb, kan du enten gå tilbage til butikken igen og sige til dig selv, om du virkelig har behov for tøjet. Eller sove natten over, og stille dig selv det sammen spørgsmål.

24. Køb/sælg - genbrug

Hvis det ikke er gået op for dig endnu, er genbrug godt for miljøet. Der er mange måder at købe genbrugs-ting på - både i genbrugsbutikker, men også i diverse Facebook-grupper. Mange sælger sine gamle møbler, som faktisk slet ikke fejler noget. På den måde kan vedkommende tjene penge på det, og du kan bruge en lille skilling på det, istedet for at købe noget nyt. Det er både godt for miljøet og pengepungen.

Flere og flere er begyndt at gå i genbrugstøj, og jeg fornemmer lidt, at det er en trend for tiden. Der er dog stadig den del af befolkningen, der forbinder genbrug med gammelt, forvasket tøj, der lugter. Det er det naturligvis også nogle steder, men langt det meste er ganske fint. Især børnetøj vil være godt at købe i genbrug, da det ofte ikke fejler noget, og det er meget billigere i længden, fordi barnet vokser hurtigt - og dermed også vokser ud af tøjet.

Flere butikker er også begyndt at lave en kasse, hvor du kan putte dit brugte tøj i, og få en rabatkode til butikken, som H&M. Matas har også lavet en kasse, hvor du kan komme ind med dine gamle cremebøtter eller lignende. Især Facebookgrupper er også blevet en trend, hvor man sælger eller køber ting.

Alle de nævnte ting er godt for miljøet - fordi det er bedre at smide til genbrug, end at smide ud - og bedre at købe i genbrug, end at købe fra ny.

25. Tag cyklen eller gå, frem for bilen

Alle ved, at det mest miljøvenlige er at gå eller tage cyklen. Mere er der egentlig ikke i det, ha ha

26. Offentlig transport

Man burde jo være god til at tage offentligt transport - problemet er bare, at det simpelthen ikke fungerer i Danmark. Det er billigere at tage bilen alene, end det er at tage bussen. Når jeg kører frem og tilbage til mit studie (130 km i alt), kører jeg oftest alene, og det koster cirka 80 kr. i alt. Hvis jeg skal tage bussen til studie, passer tiderne for det første ikke - det tager cirka 1,5 time længere - det koster SÅ ENORMT mange penge (cirka 90 kr hver vej) - og så går idéen ligesom af offentligt transport.

Derfor vil jeg faktisk ikke anbefale offentligt transport, for systemet fungerer sku ikke ordenligt i Danmark. Du kan tage et fly fra Aalborg til København for cirka samme sum penge som at tage toget. Det giver jo ingen mening?

27. Kørselsordning

Men hvis det absolut er nødvendigt med bilen, kan du med stor fordel lave kørselsordning/aftaler. I stedet for at fræse i 5 biler til gymnastik, så kør i en bil. Du kan også melde til på Carpool-sider på facebook eller bruge Gomore for kørselsordninger med fremmede mennesker. Det er kun win-win-situationer, for her får eller betaler du en lille sum penge, og belaster miljøet mindre, fordi I sidder mange personer i den samme bil.

Du kan også gøre pligter i samme ombæring, som du bruger bilen, som eksempelvis at handle ind på vejen hjem, så du slipper for at køre flere gange.

28. Køkkenhave

Det er måske ikke "bare lige sårn" at gå igang med, da det kræver meget tid og planlægning. Men det er også en af de de lidt mindre ting, du kan gøre for miljøet - selv at dyrke.

Jeg er startet i det små og har plantet krydderurter, som fungerer rigtig godt.

Går du op i at være god ved miljøet?

#Travel #rejse #bæredygtig #bæredygtighed

Frederikke Guld // Rejseguide af Guld // Instagram: travelwithfrederikkegulddd// Facebook: Rejseguideafguld

Synes godt om

Kommentarer