Jeg beklager på forhånd et rodet skriveri.


At vokse op og være nervøs. Dette er ikke ualmindeligt for min generation og det bliver det heller ikke for de næste mange generationer. Vi er vokset op med forældre der bekymre sig for meget, forældre der "passer for godt" på os, forældre der ønsker at vi kommer så let gennem livet som muligt, og fjerner alle forhindringer vi potentielt kan møde på vores rejse. Det er vigtigt at vi lære vores børn at livet kan gøre ondt og det skal vi også tage med. Vi skal lære vores børn at have et åbent sind overfor steder og folk de ikke forstår. At de skal værdsætte naturen og omgivelserne omkring dem. Vi skal lære dem og os selv, at alting nok skal ende ud okay, og man ikke skal prøve for hårdt og jagte ting i livet.


Der er mange mennesker på kloden, så det er let at blive væk og ikke tage sig tid til sig selv. Ikke tid til bare at glemme telefonen, glemme computeren og glemme fjernsynet og bare gå ud i naturen og lad dig selv dekomprimere - dette er så nødvendigt!

For at kunne fungere på det niveau, du ønsker at kunne fungerer på. Så hårdt som det kan være, at lade dig selv gøre det, vil alt andet falde mere på plads tror jeg. Ting vil begynde at ske mere. Du vil begynde at slappe af og lade ting ske og ikke altid prøve så hårdt. Når du prøver så hårdt - ender det ikke altid der hvor du ønsker det gør.

Vær tilstede. Vær i øjeblikket med livet så meget som muligt.

Jeg ser folk tage ud og rejse hele tiden, de har den tid, de lander, de tjekker ind på deres hotel og spiser deres all inclusive buffet - hele deres rejse er reserveret. Der er ingen tid til mulighed for "Hey, lad os ikke gå til højre, lad os gå til venstre". De skal se ditten og datten . Så for de fleste er deres ferier lige så stressende som at være hjemme.

En bedre ting er: Lav ikke planer. Gå et sted hen og tilbring en god tid der. Find ud af frekvensen der og nyd dig selv. Se stranden i et par timer og kig ud på havet eller noget. Giv dig tid til at synke de nye indtryk. Giv dig tid til at nyde omgivelserne og det livet har givet dig.

Du skal bare følge dine fødder, og hvis du tillader dine fødder at lede dig til det næste sted, så vil tingene flaske sig, og du finder hvad du leder efter. Du behøver ikke at jagte det. Jeg tror hvad angår mennesker, så er en af de værste ting frygt. Når vi tillader frygten at guide os og diktere os hvad vi skal gøre i livet. Det er ikke et liv overhovedet, når du lever i frygt. Du kan ikke være bange. Hvis du er bange, så vil tingene ske, men hvis du bare tror og ved at tingene nok skal flaske sig, så er alt okay.

Jeg har mærket på egen krop at jeg er blevet mere fri for mine bekymringer og mere glad og åben, efter jeg har givet mere slip. Jeg gør de ting jeg elsker, jeg bekymre mig ikke længere om hvad andre skulle tænke om mig og jeg begrænser mig ikke. Jeg er ved at danne mig et mere klart billede af mig selv og mine drømme. Jeg har helt klart sluppet frygten for alt hvad livet kaster efter mig, for jeg har lært at alting flasker sig og at tingene sker af en bestemt årsag. Jeg er nu mere end nogensinde før, klar på at kaste mig ud i livet og alt hvad det tilbyder. Jeg er glad helt ind til benet og det er det der betyder noget.


Likes

Comments

Jeg har et brændende ønske om at leve et simpelt liv. Et liv ryddet for det de fleste folk fylder deres liv med, og gøre plads til det der virkelig betyder noget. Et liv der ikke er konstant travlt, men overvejende og skabende, med forbindelse til mennesker og tid til natur og aktivitet. Det betyder ikke at jeg vil leve et liv uden rod og komplikationer. Jeg er en del af den her verden og ikke en afsides nonne. Jeg har ejendele, elektronik, distraktioner og lejlighedsvist travlt i min hverdag. Jeg vil bare gerne reducere dette, for at få plads. 

Jeg har selvfølgelig reflekteret over, hvordan jeg vil gøre dette:

- Et hjem uden rod: Jeg har længe tænkt over at disse visuelle distraktioner trækker mig ned, på flere måder end jeg indser.

- En stille og ustyret morgen: En morgen med tid til at drikke min kaffe, spise min morgenmad og lytte til musik. Dette er en ting jeg vil skatte.

- Jeg har indset at jeg ikke kan leve et simpelt liv, hvis ikke jeg er villig til at give slip på hvad jeg er vant til. At give slip kan være svært. Derfor vil jeg øve mig i at give slip på de ting, der distraherer mig mest i min hverdag. 

Shopping er ikke terapi. Det er spild af tid og penge.

- Hvis du fylder dit liv med distraktioner, er det sandsynligvis fordi du er bange for, hvad livet ville være uden konstant internet, sociale medier, nyheder og tv. 

- Enkel, hel og sund mad er ikke kun meget sundere end junk food, det er en fornøjelse. Et sundt sind, kommer af en sund krop. 

- Jeg er nødt til at skabe tid. Tid til de mennesker jeg elsker, tid til motion, tid til at læse og høre musik. Jeg skal være bedre til at skubbe alt andet til side, for at skabe tid. 

- Rejse lettere: Når du rejser let, er du friere, mindre belastet, mindre træt. Dette gælder for livet, ikke bare rejse.

- Min opmærksomhed er det mest værdifulde i min besiddelse. Jeg vil fokusere mere på at give det som en gave til de mennesker, jeg elsker mest, og ikke til ligegyldige ting på internettet og de sociale medier. Jeg vil give den til det arbejde der betyder mest og ikke til forstyrrelser. 

- Til sidst vil jeg blive bedre til at plante mine frø. Jeg vil blive bedre til at gøre de ting jeg brænder for og drømmer om. Ikke overtænke helt ned til mindste detalje. 


Rejs. Skab minder. Tag på eventyr. For jeg forsikre dig, at når du er 85 og på dit dødsleje, der vil du ikke tænke på den dyre bil du engang købte eller de 20 par designer sko du ejede. Men du vil tænke på den tid du blev væk i din yndlings by. Nætterne hvor du forelskede dig under stjernerne og alle de smukke mennesker du mødte på vejen. Du vil tænke på de øjeblikke der i sandheden fik dig til at føle, at du var i live. Og i sidste ende vil disse minder være de mest værdifulde ejendele du besidder. Lær at være alene, at spis alene,  at sove alene og at rejs alene. I midten af dette vil du lære om dig selv. Du vil vokse, du vil finde ud af, hvad der inspirere dig, du vil skabe dine egne drømme, dine egne anskuelser, din egen fantastiske klarhed. 


‘A man is rich in proportion to the number of things which he can afford to let alone.’ ~Henry David Thoreau

Likes

Comments

​En af de ting jeg på det sidste har kæmpet meget med, er min ivrighed efter lykken. For nogle gange så bliver man kastet 5 skridt tilbage, når man har taget 2 skridt fremad. Det har jeg haft svært ved at acceptere. For når jeg vil fremad, så vil jeg fremad. Noget af det jeg har lært og er kommet til at acceptere er at det er okay, ikke at være okay. Jeg vil tit gerne fremstå som et supermenneske, der har alt under kontrol, men nogle gange så har jeg så mange huller i båden, at jeg knapt kan holde panden over vande. Jeg giver mig selv lov til at være ked af det. Jeg giver mig selv lov til at græde, og så hanker jeg op i mig selv. Når man tillader sig selv sine følelser, så har man også nemmere ved at gøre noget ved det. Det er vigtigt at man er klar overfor sig selv og fortæller sig selv at man er berettiget til de følelser man har. Livet er ikke altid nemt og det skal jeg da overhovedet ikke være den første der fortæller dig. Livet kan være en fucking hystade og en irriterende ekskæreste, men det er alligevel din bedste ven. Når jeg synes livet er allermest urimeligt, så siger jeg til mig selv: Lov dig selv, at tingene vil ændre sig den her gang, og du vil starte med at passe på dig selv. Lov dig selv at du vil starte med at passe på din krop. Lov dig selv at du vil få nok søvn og at du vil fokusere på de tanker der bygger dig op i stedet for at pille dig ned og spise dig op inde fra. Lov at du vil være sød og kærlig ved dig selv, og mind dig selv om, at du gør det bedste du kan, selvom du stadig vokser og bliver bedre, i netop dette øjeblik. Du er nok. Og lov dig selv, at du vil lære at elske dig selv nok til at holde de løfter du har givet dig. Helbredelse kommer i bølger og måske i dag, rammer bølgen ikke stenene og det er okay. 

Likes

Comments

​​​​​​​

Pure Vitae er en dagbog der er ment til at inspirere andre til en mere afslappet tilværelse og mere feel-good i hverdagen. En dagbog om store drømme og mål. En dagbog om selvrealisering, selvkærlighed og acceptering. Hvorfor? Jeg er en ung pige på 20 år, der er vokset op i et samfund med stor fokus på uopnåelige kropsidealer for almindelige dødelige og med en fortælling om, hvordan jeg skulle være, hvordan jeg skulle se ud og hvordan jeg skulle opføre mig. Efter at have levet godt og vel 19 år lidende under presset fra omverdenen, besluttede jeg mig for at nok kunne være nok. Jeg besluttede mig for at jeg skulle lære Amalie at kende, hvad hun kunne lide og hvad hendes drømme var. Og nu står jeg her i dag, en del klogere, men stadig i gang med at udforske. Det lyder nemt, men med omverdenen implementeret som en sekundær bevidsthed, er jeg hele tiden bevidst om billedet af mig selv udadtil. Og dette vil jeg vænne mig af med. Så hvis du ligesom jeg, ønsker at opnå en kerne af lykke der varmer hel​t nede fra bunden af maven, så følg med. 

Likes

Comments