PetiteKnit

Jeg hedder Mette, og det er mig, der er inden i PetiteKnit. Jeg er drevet af en stor skabertrang, der kommer sig til udtryk i en masse strikkeopskrifter. Her på bloggen vil jeg skrive lidt om de tanker, der ligger bag nogle af mine opskrifter samt komme med tips og tricks til forskellige teknikker - uden så mange dikkedarer. Tak fordi du læser med!

blog

Ellens Dåbskjole - og lidt om mælkebøtter

10-06-2018 18:19 BabystrikEllens Dåbskjole

Min yngel tæller tre styk, og de er alle blevet døbt. Min ældste datter blev i sin tid døbt i min egen gamle firserdrøm af en dåbskjole. Vi snakker lyserøde satinbånd og blondekanter for alle pengene. Og selv om det da også har sin charme med blonder til drengene, så valgte jeg to år siden at få min søn døbt i en lyseblå strikket dragt. Da lillesøster Ellen skulle døbes her i foråret, ville jeg strikke dåbskjolen selv. En dåbskjole specielt til hende og eventuelle fremtidige børnebørn – og med tanke på, hvor lang tid jeg har brugt på den, håber jeg, at den bliver brugt igen engang. Ellers kan jeg jo altid starte en dåbskjole-udlejningsservice.

Dåbskjolen blev 96 cm lang og var - helt ærligt - lidt af en præstation at komme igennem. Men når jeg sidder med den mellem hænderne nu, er den bestemt alle maskerne værd. Allerdybest inde i mit håndarbejdshjerte kan jeg mærke, at der er noget utroligt tilfredsstillende ved at sidde med et stort og tidskrævende projekt og virkelig gøre sig umage. Jeg forestiller mig situationen, hvor jeg hiver dåbskjolen frem om mange år, når mine børnebørn skal døbes og med stolthed tænker ”det er sgu godt håndarbejde, det her”. (Det er også muligt, at jeg tænker "vor herre bevares, skulle man se sådan ud dengang?").

Det betyder også, at jeg sjældent har været så omhyggelig med et projekt eller så pertentlig med at hæfte ender. Normalt drikker jeg også rigeligt med kaffe og spiser tilsvarende meget chokolade, når jeg strikker, men mit forbrug blev sat kraftigt ned, imens jeg strikkede Ellens Dåbskjole . Jeg ville slet ikke kunne bære at komme til at spilde en kop kaffe ned over kjolen, og mine børn fik også fået strenge instrukser om at holde sig på sikker afstand med isfingre og tuschpenne.

Idéen om at strikke dåbskjolen fik jeg godt og vel fire uger før dåbsdagen – og det var måske lige lovligt sent. Men jeg nåede det! Faktisk en hel uge før tid. Jeg havde dog fra starten tænkt den lidt tidspressede situation ind i designet, og Ellens Dåbskjole strikkes derfor oppefra og ned. For hvis jeg kom i tidsnød, skulle det være muligt at lukke maskerne af aftenen inden dåbsdagen. Så det tip er hermed givet videre til andre, der også skulle være sent ude.

Mælkebøttefrø i vinden
Udgangspunktet for dåbskjolen var, at den ikke skulle være helt glatstrikket, men heller ikke for pyntet. Den skulle kunne passe til både drenge og piger, og så skulle der ikke være silkebånd eller blonder eller andet pynt. For at finde det helt rigtige mønster strikkede jeg forskellige prøvelapper, og i min søgen fandt jeg det mønster, der på engelsk hedder Ornamental Stitches. Jeg fandt ikke det danske navn, men da jeg havde strikket en lap, syntes jeg, at det lignede mælkebøttefrø. Derfor kaldte jeg mønsteret for mælkebøttemønster. Og det er det mønster, der nu er på dåbskjolens skørt. Afstanden mellem mælkebøttefrøene øges gradvist ned af skørtet, så man får fornemmelsen af, at mælkebøttefrøene flyver i vinden. Skørtet har vidde, og udtagningerne i skørtet er usynlige og indbyggede i mælkebøttemønsteret – det er en detalje, som jeg er ret godt tilfreds med. Teknikken med at lade udtagningerne blive en usynlig del af mønsteret skulle selvfølgelig testes, inden jeg kastede mig ud i at implementere det på dåbskjolen - derfor prøvede jeg den af på en nederdel til min store pige, og nederdelen kom derfor (meget oplagt) til at hedde Mælkebøttenederdel . Opskriften til Mælkebøttenederdelen ligger her og er rigtig fin til brune ben og søde sommertoppe.

På selve dåbsdagen var min største frygt, at lillesøster skulle have et ”uheld” på dåbskjolen. Så vi helgarderede os med ikke mindre end to bleer. Inderst hendes egen ble og udenpå en af storebror Jens’ bleer. Der var heldigvis ingen uheld og vi havde en dejlig dag. Jeg synes (i al beskedenhed), at dåbskjolen er blevet både tidsløs og elegant, og jeg håber, at den vil blive brugt igen en gang og måske endda strikkes i flere eksemplarer - opskriften er i hvert fald lige her . Jeg har strikket i Elise fra Permin i farven offwhite.

Jeg strikkede den med glæde – alle 96 centimeter – men jeg gør det ikke igen. Lige foreløbigt i hvert fald.