En kaloriefyldt december er overstået, og nu venter et nyt år. Mange har sikkert et nytårsforsæt, der omhandler vægttab samt et ønske om at praktisere en sundere livsstil. I dette indlæg ser jeg på, hvorvidt saunabesøg er en anbefalelsesværdig strategi, når man gerne vil tabe sig.

Taber man sig af saunabesøg? Det har i mange år været en sejlivet diskussion. Kender du svaret? Hvis ikke, så er du kommer til det rette sted. Denne artikel er nemlig skrevet med henblik på endegyldigt at få afgjort diskussionen.

I hvert fald sådan da...

Svaret er nemlig lidt både og... Det kræver vist en nuancering.

Når man går i sauna, taber man sig, men vægttabet skyldes den mængde vand, man sveder ud, grundet den høje temperatur i saunaen. Derfor er der ikke tale om et varigt vægttab.

Sporadiske saunabesøg er derfor ikke i sig selv nogen særligt holdbar strategi, hvis man ønsker at stå ultraskarpt med sixpack og atletlomme, når sommeren rammer.

Der er dog adskillige forskellige fordele forbundet med at visitere en sauna af og til, og saunabesøg kan indirekte have positiv indflydelse på ens evne til at tabe sig.

Dette skyldes blandt andet, at saunabesøg er et godt middel mod ømme muskler, og ømme muskler er en hyppig årsag til, at man skipper et træningspas. Særligt de topmoderne saunaer, der fungerer ved hjælp af infrarøde stråler, er gode, når det kommer til smertelindring og forebyggelse af ømme led og muskler.

Få overskud og træningslyst med saunagus

Saunagus er blevet et yderst stort fænomen i løbet de seneste år, men hvad refererer begrebet egentligt til?

Saunagus består i klassisk forstand af en session, som varer mellem 10 og 15 minutter. En session forløber ved, at en gusmester kommer en blanding af olier og vand på saunaovnen . Efterfølgende svinger gusmesteren varmen rundt i saunaen ved hjælp af et håndklæde.

Efter en session skal man nedkøles. Dette kan ske på flere måder, blandt andet via en iskold dukkert.

Når kroppen udsættes for voldsom varme og kulde, arbejder kroppen, og ens immunforsvar styrkes.

Saunagus har ry for at øge ens motivation og lyst til at være aktiv. Disciplinen kan virke opkvikkende og øge ens mentale overskud. Derfor er det faktisk ikke så tosset at begynde til saunagus, hvis man ønsker at tabe sig - også selvom saunagus i sig selv ikke bidrager til et varigt vægttab.

Man kan belønne sig selv med et besøg i saunaen efter fysisk aktivitet

Mange forbinder et saunabesøg med selvforkælelse. Det er dejligt at sidde og slappe af i varmen. Derfor er et saunabesøg en rigtig god belønning oven på fysiske udfoldelser. Hvis du har mulighed for, anbefaler jeg, at du belønner dig selv med en tur i saunaen, når du har været fysisk aktiv. Det kan også være en tur i dampbadet. Begge dele vil mindske risikoen for, at du vågner med ømme muskler og led dagen efter.

Held og lykke med januarkuren!

Likes

Comments