Min største frygt - national AIDS DAY

Fun//Personlig


Jeg hader den næste sætning, fordi jeg egentlig synes, at det er en lidt underlig sætning: Da jeg sprang ud som homoseksuel, havde jeg en stor angst… Nemlig angsten for at få en af de mest berygtede sygsomme, der florerer i det homoseksuelle miljø.

Det er ikke min frygt for at blive smittet med HIV-virussen, jeg vil fortælle om, men i stedet en lidt anderledes oplevelse, jeg havde hos lægen, da jeg blev testet for HIV.

Da jeg for snart 3 år siden fortalte min mor, at jeg havde fået en rigtig sød kæreste, blev hun virkelig begejstret på mine vegne, hvilket gjorde mig super lettet og glad. Jeg havde dog, uden jeg selv vidste det, videregivet min egen frygt til min mor – vi var i hvert fald begge to bange for, at jeg skulle blive smittet, og nu skal I høre om, hvordan hun håndterede dén sag…

Det var en helt almindelig dag som alle andre, men min mor var blevet syg og skulle til lægen. Hun spurgte, om jeg havde lyst til at køre hende, hvilket jeg selvfølgelig gerne ville, og det tænkte jeg ikke videre over. Mens hun var inde ved lægen, sad jeg pænt i venteværelset og ventede på, at hun blev færdig, da vores læge pludselig kom ud og spurgte, om han ikke lige skulle tage et kig på mit knæ. Jeg tænkte, at det kunne vi da godt for lige at se, om der var fremgang, fordi jeg i den periode havde problemer med mine knæ. Da jeg kom ind i stolen ved lægen, begyndte han at spørge til, hvordan jeg havde det og får nævnt, at han havde hørt, at jeg havde fået en sød kæreste. Inden vi var helt færdige, får han sagt: Nu husker I vel at beskytte jer?, hvilket vi selvfølgelig gør. Men han stoppede altså ikke der. Det næste spørgsmål ramte lidt dybere i min frygt: Skal vi ikke få taget en HIV-test?

Jeg gik derfra med beskeden: Vi kontakter dig om 14 dage med resultatet. ARE YOU FUCKING KIDDING ME?! Jeg siger jer venner, det var de længste 14 dage i mit liv! Jeg gik rundt og ventede på min dødsdom og kunne ikke tænke på andet. Meget dramatisk, jeg ved det, men jeg kunne ikke bære tanken om, at jeg måske kunne være smittet, selvom min kæreste havde forsikret mig om, at han ikke havde det, og vi samtidig beskyttede os. Efter 14 dage får jeg resultatet fra lægen, der siger, at alt er, som det skal være. FUCKING YES, MAN! Jeg er så lettet – nu skal jeg ikke til at være døende eller planlægge begravelse. Halleluja!

Men venner - grunden til at jeg deler denne historie om, hvordan min mor snød mig med til lægen for at blive testet for HIV, var egentlig for at sætte lidt fokus på, at vi skal huske at beskytte os selv og hinanden, uanset om vi er homo- eller heteroseksuelle. I 2016 var der registreret 182 personer med HIV eller aids, hvor 100 af tilfældene var bland homoseksuelle, så det kan altså også ske for heteroseksuelle, ligesom at alle kønssygdomme smitter, hvis man ikke beskytter sig ordentligt. Det er så vigtigt at beskytte sig selv og sin partner, så husk beskyttelse, og husk at blive tjekket ved lægen engang i mellem, selvom ventetiden kan være lidt lang!

Nu fik jeg lige delt en hel masse om mig selv, haha. Jeg håber, at I, der læser med derude, har fået lidt ud af det og husker at tage ansvar for jer selv og jeres partner.

Det var alt herfra. Nyd sommersolen and take care!

- Peter Holt


Synes godt om

Kommentarer

emmalouise
emmalouise,
mysig vlogg och härlig som person verkar du vara, följer dig nu! kram 😃 god jul och gott nytt år 😊
nouw.com/emmalouise