Header

Contains affiliate links

- Fashion -

Bukser || NAKD - Top || NAKD - Taske || Becksöndergaard

Hey piger
Håber, I har haft en skøn dag! Min plan for dagen var oprindeligt at starte dagen ud med en omgang træning og derefter at få læst lektier. Men da jeg i morges vågnede med hovedpine, blev den ændret. Jeg tog istedet to hovedpinspiller og lagde mig i seng igen. Den gik heldigvis væk efter et par timers søvn, og jeg er netop blevet færdig med en forelæsning på Københavns Universitet. Nu vil jeg smutte hjem, og her står aftenen ellers på bagning af en sund(ere) form for snack, hvorefter jeg vil smide mig i sengen og se næste afsnit af Greys Anatomy. Hovedpinen er væk, men føler mig stadigvæk lidt sløj - krydser fingre for, at det ikke er en virus, som er på vej!
Som lovet har jeg linket til sættet, jeg postede på min Instagram i går, så I nemt kan finde vej til det. Lige nu kan I endda få det på tilbud ♥︎

Knus P

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Hey tøser
Netflix er virkelig begyndt at rumme en masse gode tøsefilm - tude- som grinefremkaldende. Mangler du lidt inspiration til, hvad du kan lave på denne overskyet, kolde søndag, så hjælper jeg dig her på vej med lidt Netflix filminspiration. Så hop under dynen, læs med og find din næste tøsefilm to watch.

Clueless
En klassiker for os 90'er børn, som rummer tøsefnider og alt for lækre outfits! I filmen følger man en rig high school studerende, i hendes forsøg på at booste en ny studerendes popularitet.

13 going on 30
Nok den film, jeg så flest gange da jeg var teenager. Filmen handler om en 13 årig pige, som på hendes fødselsdag ønsker at blive: "30 flirty and thriving" og dagen efter vågner hun op som en 30 årig kvinde. Det er en glædesfyldt og kærlig romantisk komedie, som helt sikkert vil få dit smil frem.

Ice Princess

Da jeg var yngre, elskede jeg den her film! Da jeg den anden dag så, at den var kommet på Netflix, blev jeg helt glad. Det er en virkelig sød film, hvor man følger Casey forfølge sin drøm om at mestre skøjtesporten. Og så er Hayden Panettiere desuden med - synes simpelthen hun er for skøn!

P.S I Love You
Nok den film, som har fået mig til at tude mest. Det er en hjerteskærende romantisk film, som handler om en kvinde, der har mistet sit livs kærlighed og hvordan hun genfinder glæden i livet. Jeg advarer dig - hav Kleenex klar!

The Lizzie McGuire movie
Endnu en af de film, jeg så en hel del gange i mine tidlige teenageår. Det er en amerikansk komedie med skønne Hilary Duff i hovedrollen, der kommer på sit livs eventyr på en skolerejse til Rom.

Bring It On: All or Nothing
En film fyldt med tøsefnider og cheerleading - bliver det mere amerikansk? Og så med Hayden Panettiere i hovedrollen som den forvirrede Britney Allen, der skal flytte skole og derfor må finde sig tilrette i en ny by. Det er klart min yndlings cheerleader film!

New York Minute
Sidst men ikke mindst en film med Mary-Kate & Ashley Olsen, der på en tur til New York kommer i en masse problemer,
som ender med at være skæbnesvanger for deres indbyrdes forhold og fremtid. Tvillingerne er jo for skønne og så rummer filmen også en masse cool outfits - win, win.

Så er det bare frem med popcornene.
God søndag ♥︎

Knus P

Likes

Comments

Hey guys

Så blev det den 14. februar selveste Valentinsdag, som selvfølgelig skal fejres eller hvad?
Siden jeg var 19 år, har jeg ikke haft en kæreste og er siden da kun faldet for én fyr, som jeg reelt så en fremtid med. Jeg er snart 23 år og har altså været single i 4 år. For nogle kan det måske virke som længe og for andre ikke. Til tider tænker jeg, at det kunne være dejligt at have en kæreste. Men så igen, det jeg virkelig har nydt og nyder ved single-livet er, at der ikke er en, som jeg skal tage hensyn til. Specielt lige for tiden hvor jeg har utrolig travlt. Jeg mindes med min ekskæreste, at alt skulle planlægges og det var ikke så nemt for eksempel at tage ud at rejse med en veninde i længere tid, som det er nu, hvor jeg er single. For kunne forholdet mon klare det? Med et forhold kommer der mange bekymringer og begrænsninger. Over for dette står selvfølgelig også umådelig hyggelige stunder. Det at være forelsket er trods alt en skøn og fascinerende ting.

I dag er dagen hvor kærligheden hyldes men desværre også en dag, hvor det at være single er gjort til en trist ting. I hvert fald ifølge flere danske online magasiner. Efter en google-søgning af "Single på valentinsdag" var resultatet flere artikler med en guide til, hvorledes du kan gøre din Valentinsdag fed, selvom du er single og trist. Hvem siger, at jeg er trist? Som om at jeg ikke ville få en god dag på Valentinsdag, nu hvor jeg er single? Personligt mener jeg, at denne amerikansk-kopieret tradition er en opreklameret forbrugsdag. Jeg er af den tro, at en kvinde ville blive ti gange gladere for at modtage blomster en hvilken som helst anden dag end denne, hvor man er 'tvunget' til at fejre kærligheden.

Jeg tror, jeg vil hylde min kærlighed til chokolade, som der i dagens anledning er en masse gode tilbud på.
Derfor smutter jeg nu på chokolade-indkøb, som en glædesfyldt single!

God onsdag allesammen, kæreste som single ♥︎

Knus P

Likes

Comments

  • Facebook
  • Snapchat
  • Instagram
  • Blogkeen
  • Nouw
Instagram@pernillewilby